Hanns og Rudolf - En tysk jødes jagt på kommandanten af Auschwitz

Foto: Indgangen til Auschwitz. Foto: Chickunkrispy, Wikipedia, (CC BY-SA 4.0)

Anmeldelse. Bogen "Hanns og Rudolf" af Thomas Harding fortæller den autentiske og dramatiske historie om en tysk jødes jagt på kommandanten af Auschwitz, Rudolf Höss. Rudolf Höss bar ansvaret for den konkrete tilrettelæggelse og praktiske udførelse af mordet på mindst 2,5 millioner jøder i lejerne Auschwitz og Auschwitz II - også kendt som Birkenau.

Lejrkommandanten fra KZ-lejren Auschwitz i Polen gemte sig efter krigen på en gård lige syd for den dansk-tyske grænse i landsbyen Gottrupel på Hans Peter Hansens gård. Han havde skiftet navn til "Franz Lang" og var ved at forberede videre flugt gennem Danmark og Sverige til Brasillien for at følge efter kollegaerne, nazisterne Hans Eichmann og Joseph Mengele.

Hanns Alexander var født i Tyskland i 1917 og det var ham der opsporede Rudolf Höss før han slap væk. Rudolf Höss blev hængt i Auschwitz den 16. april 1947 kl. 10:08 efter at være dømt i Polen for sine forbrydelser. Rudolf Höss nåede at skrive sine erindringer i fængslet, som er udgivet under titlen Death Dealer: The Memoirs of the SS Kommandat of Auschwitz med forord af Primo Levi.

Bogen "Hanns og Rudolf" er et dobbelt portræt af de 2 hovedpersoner, og forfatteren Thomas Harding følger dem fra den tidligste barndom til henrettelsen af Rudolf Höss i 1947. Rudolf Franz Ferdinand Höss meldte sig som 14-årig til den tyske hær og kæmpede under den 1. verdenskrig i mellemøsten. Efter krigen var Rudolf Höss blandt de første medlemmer af nazistpartiet og bogen følger den kæde af tilfældigheder og karriereforløb, som til sidst gjorde Rudolf Höss kommandant i Auschwitz. Rudolf havde familien med. De boede i en dejlig villa lige uden for fængslet, og det var såmænd kun røgen for alle de brændende lig, som kunne genere i hverdagen, hvor børnene legede i haven.

Villaen var indrettet med dyre tæpper og kunst stjålet fra jøderne. Bogen beskriver dobbeltlivet, hvor Rudolf i løbet af dagen får 40.000 jøder brændt levende i et hul jorden - for derefter at være hjemme til aftensmaden og hyggelig oplæsning for børnene. Nogen gange læser man siden 2 gange - at det virkeligt har fundet sted: mord, tortur, lejrbordel, fanger som i bunter af 4.000 blev gasset og brændt. Andre fanger tog tøj, hår og guldtænder af de døde- materialer som blev samlet sammen og genbrugt.

Man kan stadig besøge lejrene i Polen og med egne øjne se bjergene af indsamlet materiale og det kan kun anbefales - men det bliver altsammen intet mindre end ufatteligt. Rudolf Höss datter fortæller, at de som små ikke viste hvad der foregik omme bag hegnet og hun husker sin far, som "verdens rareste mand". Han holdt af at læse for sine børn, tage dem på ture og lege med dem i haven. Se et interview med Birgitte Höss her.

Thomas Hardings fortjeneste er, at han giver et nuanceret billede af Rudolf Höss, hans motiver og hans tanker. Manden bliver efter krigen af psykologer betegnet psykopat - og med 2,5 millioner lig på samvittigheden kan man ikke tænke andet. Men i beskrivelsen af Rudolf Höss er det mest skræmmende normaliteten og viljen til at adlyde ordrer og kreativt tænke med i, hvordan man bedst kan udføre sit arbejde. Når man betragter Stasi eller Gestapos arbejde er det slående, hvor stor plads den enkelte medarbejder har haft til at udfolde sig og i arbejdets navn gennemføre den mest bestialske sadisme. Ingen overgår Rudolf Höss i dette.

Rudolfs banemand, Hanns Alexander, bliver født ind i en velhavende jødisk familie og vokser op i Berlin i meget priviligerede og forkælede omgivelser. Han har en tvilling bror og sammen laver de narrestreger som knold og tot - og farer rundt mellem benene på familiens berømte gæster som fx Marlene Dietrich. Det er meget hyggelige beskrivelser og giver et interessant indblik i overklasseliv og jødisk familieliv i mellemkrigstidens Berlin. Næsten alle i familien slipper til London i midten af 1930'erne og ved krigsudbruddet går brødrene ind i hæren.

Hanns kommer som brittisk soldat til KZ Lejren Belsen den 12. maj 1945: "Inde i lejren lå ligene oven på hinanden i store bunker, og der var bulldozere i gang med at fjerne dem ved at skubbe de døde ned i massegravene. De overlevende var så tynde at man kunne ribene gennem huden. Mødre knugede døde børn; glatragede overlevende i sort- og hvidstribede dragter stirrede tomt på faldefærdige træbarakker. Der var skilte med advarsler om tyfus-epidemier overalt, og der var intet vand, ingen mad, utilstrækkelige forsynelinger af lægemidler og kun ganske lidt beskyttelse mod vejrliget". Hanns selv hjalp med smide flere hundrede lig til massegravene. Det var oplevelserne i Belsen, som fik Hanns Alexander i gang med at jage Höss og andre mordere. Hanns Alexander døde den 23. december 2006 i London.

Thomas Harding er i familie med Hanns Alexander og han har været i dybden med sin research og er i helt usædvanlig grad lykkes med sit dobbeltportræt. Der er svimlende indblik i Rudolf Höss verden, interessante beskrivelser af Berlin i små glimt gennem første halvdel af 1900-tallet, indblik i KZ-lejrene og lejrsystemet.

Uhyrlighederne omtalles i forbifarten - sådan kan det opleves, for hvordan taler man egentlig om mordet på 2,5 millioner mennesker. Det bliver navnløst og i bunter, men alle de dræbte og pinte har haft hver deres mor og far, barndom og skole, søskende, uddannelser og forelskelser, fiaskoer, success, fremtidsplaner. Alle sluttede de med at indånde Höss Cyklon-B gift, hvis ikke de blev tævet ihjel, skudt vilkårligt, tortureret til ukendelighed, sultet, brændt, slidt eller frosset til døde - eller blev en del af nazilægen Joseph Mengeles medicinske eksperimenter. Nogle blev enddag beordret til at deltage i drabene før de selv blev gasset. Helvede på jorden kan nok kun omtales i forbifarten for vi kommer aldrig fuldt til at kunne fatte omfanget.

Det er en stærk bog. Den kan varmt anbefales.

Thomas Harding
Hanns og Rudolf
En tysk jødes jagt på kommandanten af Auschwitz
-oversat af Poul Henrik Westh
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck - Schønberg
2014