Armando Lucas Correa: Den tyske pige

datterensforallinsaintlouis

Foto: Skibet MS Saint Louis omgivet af små skibe i Hamburg. Public Domain. Skibet spiller en nøglerolle i "Den Tyske Pige".

Anmeldelse. "Den tyske pige" tager læseren med til Berlin og de tyske jøders flugt under optakten til 2. verdenskrig, over Cuba på tærsklen til revolution og til New York i efterveerne af 11. september, før den når sin slutning i nutidens omtumlede Havana.

I 1939 er gaderne i den tyske hovedstad er hyllet i sort, rødt og hvidt. De nazistiske jødelove strammes for hver eneste dag. Familien Rosenthals lejlighed og ejendele bliver konfiskeret. De er ikke længere velkomne i den by, hvor de altid har hørt til. Beskrivelsen af Berlin, de nazistiske "krapyler" og Familien Rosenthals hverdag er knugende.

Ruteskibet SS St. Louis giver håb om en sikker vej ud af Tyskland til det solrige Cuba. Livet ombord er en hvirvelvind af maskeballer, udsøgte måltider og høflig opvartning, der føles som en surrealistisk ferie for unge Hannah Rosenthal og de øvrige flygtninge. Men ude på åbent hav når ildevarslende rygter fra Havana frem til passagererne, og deres skrøbelige tryghed begynder at smuldre.

Den "Tyske pige" fortæller historien om damperen MS Saint Louis, som i 1939 fragtede jødiske flygtninge over Atlanterhavet. De var fulde af håb om et nyt liv, men i sidste ende nægtede både Cuba, USA og Canada dem indrejse.

Mange passagerer blev sat i land i Storbrittanien. Der redede de livet. Andre blev sat af Frankrig og Holland, hvor tyskerne kort efter indhentede dem.

Historien er spundet op om New York i 2014: På Anna Rosens 12-års fødselsdag dukker en uventet pakke op. Den viser sig at være fra en ukendt slægtning på Cuba, og det særprægede indhold sender Anna og hendes mor på en opdagelsesrejse til Havana, tilbage til familiens tragiske fortid.

Armando Lucas Correa er en prisvindende journalist og chefredaktør på det spanske magasin People en Español, der storsælger i USA. Han har modtaget adskillige journalistiske priser fra National Association of Hispanic Publications og Society of Professional Journalism. Hans anden roman roman "Datterens fortælling" Politikens Forlag) minder meget om "Den Tyske Pige".

Kan du li "Den Tyske Pige" kan du læse den igen i ny forklædning som "Datterens fortælling".

DenTyskePigeArmando Lucas Correa
Den Tyske Pige
Forlaget Hr. Ferdinand / Politikens forlag
2020