Top
Del på facebook

Berlin Nyt skriver:

Det blå sygesikringsbevis skal med til Berlin PDF Udskriv Email

Det gule sygesikringsbevis gælder i Europa - men det er ikke sikkert, at de ved det på det sygehus eller hos den vagtlæge du har brug for, når du er ude at rejse. De kender ofte kun det blå sygesikringsbevis - EU-sygesikringsbeviset. Sørg derfor for at få et blåt sygesikringsbevis med på turen.

EU - sygesikringsbevis

EU-sygesikringsbeviset er et suplement til det almindelige gule sygesikringskort. Det alm. gule sygesikringsbevis gælder udelukkende ved ferierejser af maks. 1 måneds varighed i Europa samt de lande, der grænser til Middelhavet + de kanariske øer og Madeira/Azorerne. Uanset om du er på en kort ferie, forretningsrejse, studieophold, aupai i op til et år.

Hvad giver kortet ret til?
EU-sygesikringsbeviset giver ret til læge- og hospitalshjælp, hvis du får brug for behandling under ophold i et EU-land samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Det dækker læge- og hospitalsbehandling, tandlægehjælp, medicin mm. Der gælder samme vilkår, som gælder for offentligt sygesikrede i det land man besøger. Det kan betyde at du selv skal betale. Du får ikke sygetransport til Danmark dækket.

Kun til offentlige hospitaler!
EU-sygesikringskortet giver ikke ret til behandling på privathospitaler eller på særlig sygehusklasse, medmindre den offentlige sikring i opholdslandet yder den dækning til landets egne borgere.

Undtagelser i norden og Storbrittanien
EU-sygesikringskortet skal ikke medbringes ved rejser i nordiske lande, her er det typisk tilstrækkeligt at medbringe det danske sundhedskort. EU-sygesikringskortet skal heller ikke medbringes ved rejser i Storbritannien, her er det tilstrækkeligt at medbringe et dansk pas. Men gør det alligevel til en god vane, at have det med.

Hvem kan få det?
Alle der har et sygesikringskort i Danmark har ret til et blåt kort. Det udstedes for et år af gangen og der medfølger en attest fra Den Sociale Sikringsstyrelse om, at man er omfattet af dansk sygeforsikring.

Hvordan får jeg beviset?
Du skal have det blå EU-sygesikringsbevis hos kommunen.

Hvad koster det?
Kortet er gratis.

Hvor hurtigt kan jeg få det?
Der går ca. 8 arbejdsdage fra kortet er bestilt til du får det med posten.

Hvordan bruges beviset?
Man skal vise EU-sygesikringskortet ved enhver henvendelse til læger, hospitaler, apoteker m.m. i udlandet.

Læs mere...
Læs den fulde information på sundhed.dk  eller borger.dk
 
Pjecen ’Rejsesygesikring’ fortæller om den offentlige sygesikring ved rejser i udlandet.  Du kan få den hos borgerservicecenteret i din kommune, på biblioteker og hos DSB og andre rejsebureauer. Pjecen om rejsesygesikring findes i praktisk pasformat. Bestil den hos Danske Regioner på tlf.:   35 29 81 00   eller e-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Læs mere om nødhjælp i Berlin på Berlin-guide.dk

Men forhåbentlig får du slet ikke brug for den slags