• Sanssouci slottet i Potsdam 25 kilometer syd-øst for Berlin er kongen af Prøjsen, Frederik den store, sommerpalads. Sanssouci kan betragtes som den tyske udgave af Versailles, selv om der langt til Versailles overdådighed. Sanssouci har en mere intim rococo stil og er meget mindre end det franske barokplads - men parken omkring slottet er skøn med mange små templer og et kinesisk tehus.

  • Potsdam-konferencen var en konference mellem USSR, USA og UK i 1945, hvor krigens sejrherrer besluttede Tysklanads fremtid. Konferencen fandt sted lige efter slutningen af 2. verdenskrig i Europa. Frankrig var ikke med, men underskrev senere som besættelsesmagt i Tyskland. Polen var heller ikke med, men fik store bidder af Tyskland. Konferencen fandt sted i perioden 17. juli til 2. august 1945 på slottet Cecilienhof i Potsdam sydvest for Berlin.

  • Kaiser Wilhelm II. opførte i 1913 til 1917 slottet Cecilienhof for sin ældste søn Kronprins Wilhelm og hans hustru Cecilie von Mecklenburg-Schwerin. Se, det var en svigerfar der kunne gøre indtryk. Efter 2. verdenskrig var det her de allierede sejrherrer mødtes for at dele Tyskland imellem sig i 1945. Læs her om slottet og den smukke park Neuen Garten i Potsdam.

  • Schloss Babelsberg blev bygget som sommerresidens til prins Wilhelm ved Havel i Potzdam. Prinsen, der senere blev Kong Wilhelm I. brugte slottet i over 50 år. Slottet er tegnet af ingen ringere end Karl Friedrich Schinkel, som dog døde allerede i 1841 midt i planlægningen af slottet. Schinkel havde engelsk stil som forbillede, og imiterede "Tuduorstilen" og der er lidt "gensyn med Bridgehead" over slottet. Det er dog bygget om siden.

  • Historien om Potsdam er forunderlig. Lille og fredeligt lå byen i århundrede på landet mellem skove og søer. Upåagtet af alle - for så med et - i 1660 - at blive valgt til kongebyen og slotte og parker skød op som padehatte overalt i byen. Med inspiration fra hele verden: Rusland, Holland, Kina, England, Frankrig og Italien. Selv H.C. Andersen kom forbi.

  • Film og glamour har sat sit præg på Potsdam. I bydelen Babelsberg lå før krigen den alvorligste konkurrent til Hollywood med stjerner som Marlene Dietrich og Asta Nielsen. Her er lavet film fra de første stumfilm og der bliver fortsat lavet film i Babelsberg. Er du til film så kan du næste ikke undvære et besøg i Babelsberg.

  • Hovedattraktionerne i Potsdam er slottet Sans Souci og parken, filmstudierne i Babelsberg og de historiske huse i Potsdam. Men Potsdam har meget mere at byde på. Som minimum bør du unde dig selv en spadsertur i kongebyen, hvor hollændere og russere og hugenotter har været med til at sætte deres præg gennem tiden. Her emmer af historie.

  • Potsdam emmer af historie - også af den dystre slags. Besøg villaen, hvor myrderierne af jøderne blev besluttet, og slottet, hvor delingen af Tyskland besluttet. Se sporene efter den kolde krig.

  • Wissenschaftspark Albert Einstein - vidensskabsparken i Potsdam blev anlagt i midten af det 19. århundrede, før der var nogen, der havde tænkt på Albert Einstein. I parken er der et stort observatorium og Albert Einsteins tårn samt videnskabelige institutter.

  • Alexandrowka er den russiske koloni i det nordlige Potsdam. Alexandrowka består af 13 russiske træhuse, som blev bygget i 1826/27 efter bestilling fra Friedrich Wilhelm III. Den russiske landsbys huse ligger omgivet af store haver, som lå de midt på en eng og ikke midt i Potsdam. Modellen er den lille by Glosovo nær St. Petersborg.

  • Potsdam har masser at byde på, og har du været rundt i parker, slotte eller museer behøver du ikke rejse tilbage til Berlin for at finde et godt sted at spise. Her er et par forslag til inspiration.

  • Når man kommer med tog fra Berlin til Potsdam er et nyt strålende slot en af de første markante bygninger man ser. Færdigbygget i 2012 som en - i det ydre - en kopi af det gamle Stadtschloss, som blev ødelagt under krigen. Men det er ikke slot. Det står på fasaden med store guld bogstaver i Magritte stil: Cesi ne pas une Chateau: Dette er ikke et slot. Det er delstatens Brandenburgs parlament.

  • Midt i Potsdam i et lidt anonymt hus fra 1700 tallet i Lindenstrasse 54 gemmer sig et dystert fængsel. Et klassisk fængsel med flere etager af celler. Små rum med gughuller. Både nazisterne, russerne og STASI har brugt fængslet til politiske fanger. 

  • Midt i Potsdam lå der efter 1945 en hemmelige militærby, Geheimdienststadt "Militärstädtschen nr 7", hvori der lå et KGB fængsel. Nu kan du på historisk sikker afstand få et kig ind bag kulisserne.

  • Potsdams slot og bycenter forsvandt nærmest i krigens bomber. Men de gamle bygninger er genopstået med både slot og domkirke, det gamle rådhus og bygningerne omkring. En af de vigtige bygninger er Palast Barberini. Nu står paladset der igen og indeholder et skønt kunstmuseum.

  • Berlin er fuld vand. Der er flere broer i Berlin end i Venedig. Du kan tage med på kajaktur gennem Berlins landwehrkanal, der som en "ringvej" løber syd om Berlins centrum. I gamle dage afgørende for transport af varer. I dag mest til hygge for turbåde, flydende restauranter, turister og kajakroere.

  • Potsdam ligger 25 km syd for Berlin og er et besøg værd. Ja, faktisk sin helt egen rejse. Potsdam er idag hovedstad i delstaten Brandenburg. Kongeslotte, parker og museer præger byen. Potsdam er Tysklands kongeby som Windsor i England eller Versailles i Frankrig. Her boede de preussiske kurfurster, konger og kejsere indtil 1918. Så omfattende, at byen kan betegnes som et kongekollektiv. Byen er omgivet af søer, kanaler og parker og har et helt unikt kulturlandskab.

    Det samlede kompleks af parker og slotte blev i 1990 fredet som UNESCO World Heritage Site. Hovedattraktionen vil for de fleste nok være slottet Sanssouci og parken omkring. Samt parkerne Neuen Garten omkring Marmorpaladset og Cecilienhof samt Slottet Babelsberg. Andre vil bare gerne se filmmuseet, nyde den dejlige by eller besøge filmparken Babelsberg.

    Potsdam byder på så meget, at byen sagtens kan holde til at være destination for din ferie med en enkelt afstikker til Berlin i stedet for omvendt. Stikker du ud fra Berlin til Potsdam, så er GEHEIMTIP, at man til fornuftig pris kan leje cykler på perronen i banegården i Potsdam - og levere dem tilbage på stationen før. Perfekt til en cykeltur rundt i parkerne. Vær dog opmærksom på, at cyklen ikke må komme med overalt. På gå-ben når du ikke langt i de store parker.
     
    Det er en by med en meget fornem stemning og historien suser i trætoppene. VIllaerne er større en normalt - for at sige det mildt - og rigtig meget hedder noget med "kongeligt...". Her kan du godt være bekendt at hænge ud nogle dage, hvis du har tid.
     
    lenneogschinkel
     
     
     
     

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

1990 3. oktober: Die Wende og genforeningen

DDR styret håbede at kunne fortsætte efter murens fald. Men frie valg den 18. marts 1990 ragede kommunisterne til side og det betød, at den borgerlige CDU-politiker Sabine Bergmann-Pohl blev DDR præsident og derfra gik stærkt. 18. maj blev der aftalt en valuta og socialunion. 1. juli blev D-marken indført. I mi [ ... ]

Berlins historieLæs mere
Lykke Friis: En kuffert i Berlin

Anmeldelse. Lykke Friis er tilbage med en kuffert fra Berlin. Missionen med hendes nye bog ”En kuffert i Berlin” er klar: ”at inspirere flere til at interessere sig for vores store nabo mod syd. Ikke alene er Tyskland Danmarks største samhandelspartner. Med valget af Donald Trump og Storbritanniens snarlige udmeldelse af EU [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Daniel Kehlmann: Du skulle være gået

Anmeldelse. Den tyske forfatter Daniel Kehlmann har skrevet fantastiske bøger som ”Opmålingen af verden” og ”Tyll”. Den lille roman ”Du skulle være gået” viser Kehlmann sig i en eksperimenterede genre med et pust af gys og uhygge.

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Bo Morell – ud i Berlins kringelkroge

Interview. Berlin-guide har en prik med Berlin, som måske kan drive venner og kollegaer til vanvid, når der hele tiden er nye og originale måder at dreje en samtale på, så – hov – det hele handler pludselig om Berlin. Det var en eksplosion af berlinnørderier, da berlin-guide skulle interviewe Bo More [ ... ]

Mit Berlin - hvad tænker andre om Berlin?Læs mere
Norman Ohler: Den Totale Rus

Anmeldelse. Var Hitler narkoman? Var de tyske soldater dopede af methamfetamin. Var den totale krig den totale rus på crystal meth? Det er journalisten Norman Ohlers teori og i "Den totale rus - Narkotika i det tredje rige" fremlægger han overbevisende sin teori.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
UNESCO verdensarv som rejsefører

UNESCOs Verdensarv er steder som f.eks. skove, bjergkæder, søområder, ørkener, koralrev, gletsjere, bygninger, kvarterer eller hele byer, som er blevet erklæret bevaringsværdige som verdensarv. Det er FN organisationen UNESCO, som styrer fredningerne. Fredet i verdensklasse.

Temaguider - røde tråde gennem byenLæs mere
Regitze Christensen: På studieophold i Berlin

Interview. Mange studerende hiver et halvt år af studietiden i Danmark og læser i udlandet. Der er muligheder over hele verden, og også i Berlin. Regitze Christensen og hendes veninde Leah brugte et halvt år i Berlin på at læse og studere - og på at være berlinere for en stund.

Mit Berlin - hvad tænker andre om Berlin?Læs mere