• Preussen kom for alvor på Europakortet i 1700-tallet. En række af markante kurfyrster og konger af huset Hohenzollern lagde grunden for Preussen og det moderne Tyskland. De har alle øgenavne. Det hele begyndte med den store kurfürste i Brandenburg, så tog Skæve Fritz over og dannede Preussen, Soldaterkongen grundlagde militæret og Alte Fritz rundede det hele af med erobringer og moderne, oplyst enevælde.


    Frederik den I. Skæve Fritz


    Friedrich I of PrussiaKurfürstens søn, Frederik Wilhelm startede med at være kurfürste i 1688 som sin far under navnet Frederik den 3, men kejseren i det tysk-romerske rige opgraderede ham i 1701 til konge af Preussen, hvor han tog navnet:  Frederik I, konge af Preussen. Man skal huske om ham, at han i historiebøgerne går under begge navne, alt afhængig af hvilket årstal man taler om. 

    Som konge regerede han fra 1701-1713. Det ham på billedet til venstre. 

    Kejseren over det tysk-romersk rige sad i Wien og i helt det tysk-romerske rige var det ham som tildelte adelstitler som markgreve, kurfyrste og konge. Preussen var den stærkeste brik i tysk-romerske rige og Frederik fik kejserens godkendelse til den nye titel mod at bidrage med 8.000 soldater til den spanske arvefølge krig.

    Det var her Preussen og Berlin som hovedstad blev grundlagt. 

    I 1701 blev markgrevskabet Brandenburg og hertugdømmet Preussen slået sammen, og i 1710 blev byerne Cölln, Friedrichswerder, Dorotheenstadt og Friedrichstadt til Königliche Haupt- und Residenzstadt Berlin.

    Kongen havde iøvrigt den skavank at han haltede - derfor blev han også kendt som "Skæve Fritz".

    Der er ikke så meget at sige om Skæve Fritz - ud over at han blev konge og gjorde Berlin til hovedstad.

    Han var mest til at nyde livet og holdt af kunst og kultur. Sønnens (Soldaterkongen) fascination af militæret ejede han ikke. Han grundlagde Akademi der Kunste i Berlin. Alte Fritz skrev mange år senere om sin bedstefar:

    „Friedrich war zwar ohne Festigkeit, eitel und glanzsüchtig, doch nicht ohne Wohlwollen und Gutmütigkeit, im ganzen aber groß in kleinen Dingen und klein in großen. Sein Unglück war, dass er in der Geschichte zwischen einen Vater und einen Sohn gestellt war, die ihn beide an geistigen Kräften überragten. Ihm lag mehr am blendenden Glanz als am Nützlichen, das bloß gediegen ist. 30.000 Untertanen opferte er in den verschiedenen Kriegen des Kaisers und der Verbündeten, um sich die Königskrone zu verschaffen. Und er begehrte sie nur deshalb so heiß, weil er seinen Hang für das Zeremoniewesen befriedigen und seinen verschwenderischen Prunk durch Scheingründe rechtfertigen wollte. Er zeigte Herrscherpracht und Freigiebigkeit. Aber um welchen Preis erkaufte er sich das Vergnügen, seine geheimen Wünsche zu befriedigen.“

    Du kan finde ham under Berliner Dom i dag, hvor hans sarkofag står. 

    Soldaterkongen


    Friedrich Wilhelm I  von PreussenDet med militæret lå til Frederik den 1.'s søn, Frederik Wilhelm I.

    Hans tilnavn blev Soldaterkongen, og han styrede Preussen fra 1713 til 1740.

    Frederik Wilhem I af Preussen skabte Preussens militære ry og en kæmpe hær. Det var nok med en stærk hær, for han var aldrig i krig med nogen.

    Han levede som soldat, gik i militære uniformer, var en kolerisk tyran - og målbevidst. Begreber som flid, sparsommelighed, pligt, disciplin knytter sig til Frederik Wilhelm I. Han fik 10 børn med konen, Sophie Dorothea af Hannover. I dag ville nogle mene, at det var gået galt i pottetræningen af Frederik Wilhelm I.

    I 1700 tallets begyndelse var landet overvejende et bondeland uden meget håndværk og handel. Færdigvarer blev importeret. Men det ændrede Frederik Wilhelm på. 

    Frederik Wilhelm I udbyggede Berlin med Friedrichstadt og Luisenstadt. Han beskyttede de jagede protestantiske mindretal i Europa og fortsat traditionen fra sin far med at tiltrække kompetencer, viden, teknologi og penge til Berlin - fx Böhmerne i Rixdorf. Den åbenhed for indvandring af kompetente mennesker har været en betydelig faktor i at gør Berlin til en rig by.

    Soldaterkongen var krævende, og det var ikke let at være søn af Soldaterkongen. Hans søn, tronfølgeren, - der altså senere blev til Frederik den store - flygtede til England. Han interesserede sig mere for litteratur og poesi, filosofi og musik end for militær, marcher og parader. Flugten fik alvorlige følger: Hans ven og hjælper, Hans Hermann von Katte, blev fanget og torteret og dræbt for øjnene af sønnen. Så kunne han lære det. Det skete i Küstrin 80 km fra Berlin. Byen og slottet i Küstrin forsvandt i 2. verdenskrig, men idag står der en mindeplade på stedet, som fortæller historien. 

    Frederik I's sarkofag står nu i Kaiser-Friedrich-Mausoleum nær Friedenskirken i Sanssouci, Potsdam. Da han døde i 1740 var Preussen blevet en stærk militærmagt med styr på finanserne og samfundets organisering.

    Despoten og krigsherren, Frederik den Store - Alte Fritz


    Altefritzflojter

    Maleri af Adolf Menzel, 1852: I midten: Friedrich der Große spiller fløjte; yderst til højre er Johann Joachim Quantz, den kongelige fløjtelærer. Fundet på Wikipedia.


    Frederik II tog over efter sin far i 1740. Da han nu var søn af en soldat viklede han sig fra starten ud i en krig med Østrig, som han vandt. Men Østrig vendte stærkt tilbage sammen med Rusland og Frankrig i den preussiske syvårskrig fra 1756-1763. Heldigvis for Frederik trådte Rusland ud af koalitionen og Preussen var reddet.

    Fredrik den Store fortsatte, trods sin interesse for lyrik, poesi og musik den udvikling i Preussen som hans far, Soldaterkongen, havde skabt. Under Frederik den Store fordoblede Frederik II sit lands størrelse - blandt andet på bekostning af Polen. Preussen betød noget. Det var europas femte stærkeste magt efter Frankrig, Storbrittanien, Østrig og Rusland. I sig havde han altså alligevel faderens sans for hård militær styring. Men han var mere end brutal despot.

    altefritzStyreformen var oplyst enevælde. Det var Frederik, der bestemte - men han lyttede også gerne til Voltaire og til andre af oplysningstidens kloge hoveder. For Frederik den store forpligtede det at være enevældig - han så sig selv som folkets tjener. Ifølge Frederik den Store var kronen en hat, der slap regnen ind.

    På slottet blev der ført lange og lærde samtaler mellem vidensskabsmænd, generaler og forfattere om filosofi, litteratur og religion. Han talte helst fransk, men også tysk, engelsk, spansk, portugisisk, italiensk, baskisk, slavisk og kinesisk - siger rygtet. Mon dog. Man kunne altid blive enige om at gøre grin med katolikkerne. Tysk brød han sig ikke rigtigt om - det var for primitivt.

    Han afskaffede tortur og religiøs diskrimination og forbedrede undervisningssystemet med tvungen skolegang. Preussen blev en retsstat med tale- og trosfrihed. Han fortsatte traditionen med at åbne grænserne for dygtige, driftige religiøse flygtninge fra Europa - kompetenceimport ville det hedde i dag. Han lokkede bønderne til at dyrke og spise kartofler, der var en ny afgrøde fra Sydamerika. Derfor kan man også se ham omtalt med øgenavnet "Pommes fritz". Læs mere om det her.

    Frederik den Store var den sidste af de helt store konger og han færdiggjorde værket med Preussen som stærk militær magt, oplyst vælde - frihandel, skolepligt, tale- og trosfrihed, orden, ret og pligt. Preussen var en stat at se op til i datidens Europa. Han fik ingen børn, så man måtte have fat i hans bror for at finde en efterfølger. 

    Sanssouci i Potsdam blev bygget som hans feriested. Der sad han som gammel i sin stol, Der Alte Fritz, og oplysningvennerne var døde. Nu var det romantikere og naturelskere med Roussau i spidsen.

    Frederik den Store kan du idag hilse på på Unter den Linden, hvor der står en stor rytterstatue. Den blev rejst i 1851. DDR kunne ikke lide den, og flyttede den ned bagerest i slotshaven ved Sanssouci. Men i 1980 kom den tilbage på plads. 

    Alte Fritz døde i sin stol i Sanssouci i 1786. Han havde ønsket at blive begravet i Garnisionskirken i Potsdam. Og da Napoleon nogle år senere indtog Preussen satte han af respekt for Frederik den Store en æresvagt omkring kirken. I 1943 blev hans sarkofag flyttet i sikkerhed i nogle miner og efter lidt omflytninger endte han i kapellet i Burg Hohenzollern på initiativ fra Louis Ferdinand von Preußen - Hohenzollern familiens overhoved og søn af den sidste kejser i Tyskland, Wilhelm II. I 1991 blev han flyttet igen, og nu kan du møde ham ved slot Sanssouci, hvor han ligger under en beskeden sten. 

    Fredrik den Stores efterfølger var Frederik Wilhelm den II. En skønånd, som omgikkes Mozart og Bach og havde sit eget barokorkester. Da han kom til i 1788 mildnede han styret efter Frederik den Store med lavere skatter og tilladelse til at bruge tysk i undervisningen. Efter en strammer kommer en slapper?

    Det var populært.

    Men han var dårlig til at vælge rådgivere og med tiden blev styret reaktionært og gammeldags. Ærgeligt, ærgeligt. Preussens anseelse faldt. Han var ude af døren igen i 1797 efter mindre end 10 år. 

    .

  • Preussen havde allerede i 1792 været i krig mod Frankrig og Napoleon, men det lykkes at slippe ud af krigene. Men Napoleon var sejrrig og i 1806 fandt preussens konge Frederik Wilhelm den III, at Napoleon fyldte for meget, så han gik i krig. Men det gik så galt som det næsten kunne: Frederik Wilhelm tabte slagene ved Jena og Auerstedt og Napoleon red i triumf i spidsen for sejrsparaden gennem Brandenburger Tor den 27. oktober 1806.


    NapoleonsindtogCharlesMeynier

    Billede: Napoleons indtog i Berlin 1806.


    Frederik Wilhelm den III blev konge af Preussen i 1797, men nederlaget til Napoleon betød, at kongefamilien måtte flygte og da Napoleon også vandt over russerne ved Eyla og Friedland i 1807 blev der indgået et fredsforlig i i Tilsit i 1807. Freden reducerede Preussen til en lydstat for Frankrig. Frederik Wilhelm havde tabt alt mindre end 20 år efter, at Frederik den Store stod på magtens tinder i spidsen for det stærke Preussen. Napoleon pillede Quadrigaen af Brandenburger Tor og sendte den til Paris. Berlin havde et stort antal fransktalende Hugenotter, men i protest mod Napoleons besættelse af byen gik de over til at tale tysk.

    Ydmygelsen var total. Efter sigende skulle Napoleon have spiste på restauranten Zur Letzten Instans, som kan besøges den dag i dag. I begyndelsen var Berlinerne noget benovede over Napoleon, som flyttede ind på kongens slut, men han stjal byens skatte og det kostede Preussen dyrt at få fred. Franskmændene holdt Berlin indtil 1. december 1808. De franske soldater blev indkvarteret privat i de Berlinske hjem, så det har været en byrde. Napoleon lavede et byråd, som borgerne selv valgte og da han rejste igen var det ikke let at afskaffe de nye rettigheder. Demokratiets frø var sået.

    Under landflygtigheden boede Frederik Wilhelm og Dronning Louise hos den danske konsul Consentius-Lorck i Mermel (i det nuværende Lithauen). Kongen fik lov at komme tilbage i 1809, men da det var Napoleon, der bestemte, måtte han afgive soldater og give plads til, at Napoleons hær drog igennem Preussen for at angribe Rusland. Angrebet på Rusland kostede Napoleon det meste hans hær. Franskmændene kom tilbage til Berlin igen i 1812, men det var ikke populært og der var sammenstød og sabotage.

    Befrielsen i 1813


    I 1813 var der omkring 18.000 franske soldater i Berlin, men Preussen fik hjælp fra Rusland i form af kosakker og general Yorck. Nationalismen og fædrelandskærligheden greb Berlinerne som slutte sig til hæren. Den 4. marts 1813 jog kosakkerne Franskmændene ud af byen og det blev de vældigt populære på. Jubel og brændevin i stride strømme. Kosak betød befrielse. Kosakkerne blev dog også en belastning i længden med druk og tyverier. Anekdoten fortæller at en kosak sad med et sølvur og blev spurgt, hvor han havde det fra: "det har jeg fået af en bonde" - "hvad sagde han" - "ingenting - han græd bare lidt". Man var glad for befrielsen, men nogle Berlinere kunne næsten tage sig i at savne de elegante franskmænd.

    Den 23. august 1813 vandt Preussen et afgørende slag over Napoleons styrker ved byen Grossberen - blot 20 kilometer syd for Berlin. Kanonerne kunne høres i Berlin. I Grossberen er der idag et monument og et lille museum.

    Da de øvrige Europæiske stormagter besluttede at angribe Napoleon i 1814 var det slut. Napoleon overgav sig. Men i 1815 dukkede han op igen mens der var gang i forhandlingerne om Europas fremtid ved Wienerkongressen. Napoleon tabte til preussiske general Blücher og den engelske general Wellington i slaget ved Waterloo i Belgien. Napoleon abdicerede for anden gang og blev sendte til Sankt Helena. Quadrigaen på Brandenburger Tor vendte tilbage i august 1814 efter næsten 8 år i Paris.

    Preussens genopstandelse


    I Berlin kom Frederik Wilhelm III tilbage på tronen og Preussen var igen på vej som dominerende magt blandt de tyske stater. I 1813 lovede han egentlig en fri forfatning, men det blev aldrig til noget. Han fandt enevælden mere attraktiv. Indførte i stedet pressecensur. Således havde Berlinerne på nogle måder større frihed under Napoleons besættelse end med kejserens tilbagekomst. 

    Frederik Wilhelm III rodede sig ikke ind i flere krige og i resten af han regeringsperiode akkumulerede Preussen rigdom og militær magt. Kongen døde i 1840. Et af hans store triumfer var at gifte sig med Louise af Mecklenburg-Strelitz, også kendt som Luise. Dronning Luise var superpopulær og opfattes som idealet for den tyske kvinde.

    Hans datters, Storhertug Alexandrines barnebarn, Alexandrine, blev iøvrigt dronning i Danmark og Dronning Margrethes farmor. Med andre ord blev kongen af Preusssen tip-tip oldefar til Dronning Margrethe af Danmark. Og hans meget populære dronning Luise blev tip-tip oldemor.

    Kilder - blandt andet


    http://www.napoleon.org/en/reading_room/articles/files/eyewitness_berlin_06.asp
    http://www.kreuzberger-chronik.de/chroniken/2001/november/geschichte.html

     

  • Schwerin er hovedstad i delstaten Mecklenburg-Vorpommern i Tyskland. Byen ligger bare 50 kilometer sydøst fra Lübeck ved Schweriner See og har omkring 100.000 indbyggere. Meget fint velbevaret slot og en gammel bykerne. 200 kilometer fra Berlin - men lige på vejen fra Danmark

  • Kejser Wilhelm II var Tysklands sidste kejser. Da 1. verdenskrig nærmede sig sin afslutning var Rusland badet i borgerkrig og kongelige og adelige blev myrdet på stribe. Der var også oprør i Tyskland, og 9. november 1918 besluttede den tyske kejser at abdicere. Det var slutningen på Hohenzollernes 503 års regeringstid i Tyskland og Preussen.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Kegler og Bowling i Berlin

Kegling minder om Bowling: Man skal forsøge at vælte kegler ved at trille en kugle. Det er et simpelt spil og mon ikke det er næsten lige så gammelt som kontrollen over ilden. Når først der var gang i bålet og jagtbyttet spist har det været tid til spas: Vælte pinde med sten har man kunne lege [ ... ]

Sportsklubber i BerlinLæs mere
Oplev Burlesque i Berlin - pikant, frækt og sjovt

Burlesque finder du på teatre og små scener i Berlin. Burlesque en kombination af satire, performance og vovet underholdning - Det er groft, råt og frit. Det kommer af det italienske ord "Burla", som betyder spøg.

Guides til nattelivet i Berlin.Læs mere
UNESCO verdensarv som rejsefører

UNESCOs Verdensarv er steder som f.eks. skove, bjergkæder, søområder, ørkener, koralrev, gletsjere, bygninger, kvarterer eller hele byer, som er blevet erklæret bevaringsværdige som verdensarv. Det er FN organisationen UNESCO, som styrer fredningerne. Fredet i verdensklasse.

Temaguider - røde tråde gennem byenLæs mere
Gode steder at drikke øl

Ølguide. Der er øl over alt i Berlin. En halvliters fadøl behøver man ikke savne i mange meter. Men nogen steder er udvalget bare lidt større. Passionen lidt varmere. Skummet lidt højere.

Ølguiden til Berlin - øl er øl som Göthe sigerLæs mere
1894: Anton von Werner: Im Etappenquartier vor Paris1894: Anton von Werner: Im Etappenquartier vor Par...

Et soldaterkvarter under den tysk-franske krig i 1870. Billedet er ikke Anton von Werners hovedværk - men en af berlin-guide's favoritter på Nationalgalleriet i Berlin.

Billeder fra BerlinLæs mere
Steffen Heiberg: Nye horisonter - om Europas renæs...

Anmeldelse. Historikeren Steffen Heiberg leverer fortællingen om, hvordan Europa gik fra pest og krise til renæssancen med dens fantastiske arkitektur og billeder, bogtrykkunst, de store opdagelser og den videnskabelige revolution. Det gør han i den store fortælling om ”Nye horisonter” – renæssancen, [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Wittman & Kinney: Djævlens dagbog

Anmeldelse. Alfred Rosenberg var chefideologen bag nazismen, jødehadet og det tredje rige. Alfred Rosenberg blev dømt til døden i Nürnberg. Med som anklager i Nürnberg var Robert Kempner. Da Robert Kempner rejste hjem til USA efter retsopgøret var Alfred Rosenberg hængt og Kempner tog, helt ulov [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere