• Den anden verdenskrig i Europa sluttede med Berlins fald. Et af mindestæderne er Seelow 40 kilometer øst for Berlin, hvor det endelige angreb på Berlin blev sat ind med 1.000.000 russiske soldater.

  • Koncentrationslejren i Sachsenhausen, der ligger 35 kilometer nord for Berlin ved Oranienburg, blev bygget i sommerne 1936. Det var den første lejr efter Reichsführer SS Heinrich Himmler blev udnævnt til chef for Gestapo i 1936. Mere end 200.000 mennesker blev over tiden holdt fanget i Sachsenhausen mellem 1936 og 1945. Her af omkring 200 danske fanger. Derefter overtog russerne. Omkring 100.000 omkom.

  • Syd for centrum i Treptower park ligger det sovjetiske mindesmærke for 2. verdenskrig til minde om 7.000 af de 80.000 sovjetiske soldater, der faldt i slaget om Berlin i april-maj 1945. Der ligger også et sovjetisk krigsmindesmærke i Tiergarten og et i Pankow på Schönholzer Heide.

  • De allieredes museum fortæller en helt særlig historie om Berlin - fuld af drama og næsten som i et eventyr vandt de gode kræfter til sidst. Sådan ser verden ud set fra de allieredes museum i Berlin. Oplev spioner, luftbro og kold krig på museet.

  • Potsdam-konferencen var en konference mellem USSR, USA og UK i 1945, hvor krigens sejrherrer besluttede Tysklanads fremtid. Konferencen fandt sted lige efter slutningen af 2. verdenskrig i Europa. Frankrig var ikke med, men underskrev senere som besættelsesmagt i Tyskland. Polen var heller ikke med, men fik store bidder af Tyskland. Konferencen fandt sted i perioden 17. juli til 2. august 1945 på slottet Cecilienhof i Potsdam sydvest for Berlin.

  • Kort før den røde arme nåede frem den 21. april 1945 blev koncentrationslejrene KZ-Sachsenhausen og KZ-Ravensbrück rømmet. 33.000 fanger, herunder kvinder og børn, blev sat til at marchere mod nordvest. Uden mad og i iskoldt vejr marcherede kolonnen 20 - 40 kilometer om dagen og overnattede i det fri. SS skød dem, der sakkede agter ud. 6000 døde. I Below, hvor kolonnen holdt pause et par dage, findes et lille mindested til minde om Todesmarschen.

  • Hitler og hans kone Eva Braun tilbragte deres sidste uger i en bunker dybt under jorden midt i Berlin. Her gjorde de selvmord den 30 april 1945. Führerbunkeren lå hele 8,2 meter under jorden i haven på det gamle Rigskancelleri i Wilhelmsstrasse 77. Der er absolut intet at se i dag. Hele bunkersystemet er sprængt i luften og resterne ligger under en parkeringsplads. Du kan se parkeringspladsen.

  • Berlin blev så voldsomt ødelagt under krigen, at der faktisk ikke er mange spor tilbage efter det gamle Berlins centrale bydele. Du skal have øjnene med dig. De bygninger, der står tilbage har ofte ar efter granater og skud fra de hæftige kampe i de sidste dage i Berlin. Berlin var krigens epicentrum. Her begyndte det - og her sluttede det. 

  • Kaiser Wilhelm II. opførte i 1913 til 1917 slottet Cecilienhof for sin ældste søn Kronprins Wilhelm og hans hustru Cecilie von Mecklenburg-Schwerin. Se, det var en svigerfar der kunne gøre indtryk. Efter 2. verdenskrig var det her de allierede sejrherrer mødtes for at dele Tyskland imellem sig i 1945. Læs her om slottet og den smukke park Neuen Garten i Potsdam.

  • Potsdam emmer af historie - også af den dystre slags. Besøg villaen, hvor myrderierne af jøderne blev besluttet, og slottet, hvor delingen af Tyskland besluttet. Se sporene efter den kolde krig.

  • Syd for Berlin ligger Wünsdorf. Her havde den tyske hær sit hovedkvarter fra 1910. Fra 1953 - 1994 brugte den sovjetiske hær Wünsdorf stedet som hovedkvarter. I 1994 forlod 40.000 sovjetiske soldater med deres børn og fruer området og idag bor her 3.500 tyskere. En del af tyskerne er en tysktalende russisk minoritet. Her kan du besøge de gamle bunkeranlæg og to museer og... besøge Tysklands eneste boglandsby.

  • Det endelige slag om Berlin blev indledt med sovjets angreb på Berlin ved Seelow. Sovjetunionen angreb med 2,5 millioner soldater, 41.000 artillerienheder, 7,500 fly, 6.250 kampvogne og 3.000 ramper til Katjuskaraketter - også kaldet Stalinorgler. Tyskerne havde lige under 1 million mand klar til forsvar - men mange var gamle fra militsen Volkssturm og unge drenge på 14 år fra Hitlerjugend. Mange manglede våben. 


     


    Slaget begyndte ved Seelowhøjderneøst for Berlin ved floden Oder med en meget voldsom omgang, som kostede 30.000 sovjetiske og 20.000 tyskere livet. Slaget varede fra den 16 til den 19 april. Ved Seelow ligger der idag et lille museum til minde om slaget. Til sammenligning mistede 58,000 amerikanere livet i hele vietnamkrigen.

    Efter slaget stod porten til Berlin åben, men kampene var voldsomme.

    Ved den lille landsby Halbe i Brandenburg 60 km sydøst for Berlin kæmpede 80.000 tyske soldater mod 280.000 soldater fra Sovjetunionen. Det kostede 30.000 døde soldater, 10.000 døede civile og 25.000 tyske krigsfanger. Læs mere om det forfærdelige slag i Halbe.. Der findes stadig døde soldater i terrænet og miner og ueksploderede bomber udgør stadig en fare.

    I den sidste halvdel af april var Berlin omringet og blev bombarderet med 7 million granater. Den 27. april rykkede de sovjetiske soldater ind i Berlin mod Rigsdagsbygningen. En arme rykkede fra sydøst ad Frankfurter Alle til Alexanderplatz; fra syd kom en anden ad Sonnen Alle over Belle-Alliance-Platz ved Hallesches Tor til Potsdamer Platz; og en nordfra mod Rigsdagsbygningen.

    De hårdeste kampe stod ved Rigsdagsbygningen, Moltke-broen, Alexanderplatz og Havelbroerne ved Spandau. Det var kamp fra hus til hus. Tidligt om morgenen 2. maj indtog de sovjetiske styrker Rigskancelliet og Førerbunkeren. Samme dag kapitulerede de tyske styrker i hele byen.

    Det anslås at 81.000 sovjetiske soldater døde i angrebet, og af disse døde 20.000 - 25.000 i kampene inde i selve Berlin. Desuden 280.000 sårede. På den tyske side er tallene endnu mere usikre, men mindst 150.000 tyske soldater blev dræbt, og 134.000 blev taget som krigsfanger. Yderligere 150.000 civile blev dræbt. De totale dødstal er mindst 485.000.

    De materielle ødelæggelser var enorme. Store dele af byen var lagt i ruiner, både som følge af kamphandlingerne og som følge af den omfattende strategiske bombning af byen. Både vandforsyning, kloaksystemer og strømforsyning var ødelagt, og befolkningen led hele sommeren 1945 af sult, underernæring og sygdomme, særligt dysenteri.

    I de første måneder efter sammenbruddet var der omfattende overgreb mod den tyske civile befolkning i form af drab, plyndring, ødelæggelser og voldtægter. Først hen på efteråret strammede Den Røde Armé disciplinen, men voldtægterne sluttede først, da de sovjetiske soldater blev placeret i egne militærlejre adskildt fra den tyske befolkning i 1947 / 48. Nedenfor en lille film med øjenvidne skildringer om de sovjetiske overgreb. Det var forfærdeligt - men må ikke betyde, at man glemmer tilsvarende forfærdelige tyske overgreb i Rusland.

    Tyskerne overgav sig til russerne i forstaden Karlshorst i det, der nu er det tysk-russiske museum. Potsdam-konferencen afrundede den 2. verdenskrig.


     

    Kilder


    Som baggrund kan filmen Der Untergang anbefales, ligesom Anthonys Beevor's bog Berlin - Faldet 1945 giver en på en gang fantastisk og skræmmende indblik i Berlins fald. Besøg museet i Karlshorst, hvor tyskernes  kapitulationen i 2. verdenskrig i Berlin blev underskrevet. Vil du ud og gå i fodspor, så se fotos på historienet.dk


  • En ny bog, "ANGREBET - Den danske og den tyske fortælling om 9. april i Danmark" af Keld Yding Sørensen, trækker flere spor til Berlin. Det var i Berlin, at angrebet på Danmark blev besluttet og planlagt. Bogen beskriver minutiøst henover 528 sider de tyske motiver, planlægningsfasen, opmarchen og angrebet nærmest minut for minut. Hele tiden fra såvel dansk som tysk side. Allerede i starten af bogen befinder man sig hurtigt i Berlin, hvor læseren møder chefen for den tyske krigsmarine. En mand som gjorde, hvad han kunne for at overtale Hitler til et angreb mod nord.

  • Anmeldelse. Bombningerne af de tyske byer under 2. verdenskrig var rædselsfulde. Kvinder, børn, murbrokker, ildstorme, kogende vand i et stort inferno. Det har været helvede på jorden. For en stor del af den tyske befolkning har der ikke været mere rædselsfulde oplevelser nogensinde i Tyskland. Alligevel er de fleste øjenvidne skildringer udenlandske og selvom dette må være en nøglebegivenhed er det meget lidt tysk litteratur, der har behandlet bombningerne. Den tyske forfatter W.G Sebald (1944-2001) udgav i 2001 essayet "Luftkrig og Litteratur", hvor han undrer sig over dette forhold. Essayet er nu udgivet på dansk af forlaget Tiderne Skifter.

  • Anmeldelse. Foråret 1945. Hvor ville du helst være, hvis du kunne vælge? I foråret 1945 væltede bomberne ned over Tyskland, det nazistiske regime viste sit grimmeste ansigt. Der blev myrdet i flæng og slået ihjel i hobetal om man var soldat eller ej. Brændpunktet var Berlin. Den danske journalist Jacob Kronika havde valget - og han valgte at blive i Berlin og opleve Berlins undergang. Det var med livet som indsats. Jacob Kronika førte dagbog og dagbøgerne er udgivet af Lindhart & Ringhof med forord af Peter Tudvad.

  • Ian Kershaw Slutspil
    Ian Kershaw Slutspil

    Anmeldelse. Historikeren Ian Kershaw har sat sig for at undersøge, hvad der fik tyskerne til at følge Hitler til sidste mand. Alt var i ruiner. Overmagten var tydelig. Og alligevel blev der kæmpet og myrdet og henrettet mens den tyske verden sank i grus. Der blev kæmpet mand til mand helt ind i førerbunkeren før det sluttede. Hvordan var Tyskland istand til og villigt at fortsætte kampen helt indtil landet faktisk var totalt udslettet. Ophørte med at eksistere. Hvorfor? Why? Warum? почему?

  • Anmeldelse. "Dagbøger fra Berlin" er skrevet af den russiske prinsesse Marie Wassilchikoff, som boede i Berlin under 2. verdenskrig.

  • Anmeldelse. Der er flygtninge i Europa nu. Der er mange. Men sammenlignet med Europa i 1945 er det faktisk småting. Østeuropa var krigszoner, etniske udrensninger, folkevandringer, ubeskrivelige overgreb. Forfatteren Ole Steen Hansen går i ”Tysklands katastrofe” tæt på de tyske østområder, hvor mere end ti millioner tyskere blev fordrevet. En vild flugt over frosne landskaber med russerne i hælene. Op til Østersø-kysten, hvor den største evakuering i verdenshistorien over havet fandt sted. Krigsskibe, kulskibe, fiskekuttere, ubåde, slæbebåde – alt blev sat i søen for at få flygtningene sejlet mod vest og over 250.000 havnede i Danmark. Alligevel er det en historie, som næsten er gået i glemmebogen. Ole Steen Hansen nøjes ikke med tal og statistikker. Han lykkes med at fortælle historien gennem Martha, Eva, Heinz, Gerda eller Rosemarie og andre. Mange har han mødt personligt og interviewet.

  • Ravensbrück var en koncentrationslejr for kvinder i Nazityskland. Lejren blev oprettet i november 1938 efter ordre fra SS-lederen Heinrich Himmler, og den stod klar til åbning i maj 1939. I foråret 1941 blev der opført en mindre lejr for mænd ved siden af hovedlejren. Ravesbrück er også dansk historie.

  • Anmeldelse. Mona Jensen og Palle Andersen har skrevet om tyske krigsforbrydelser 1939-1945 i hele Europa og undersøgt, hvor mange af uhyrlighederne den danske illegale presse fik rapporteret om til danskerne. Den illegale presse havde brittisk, svensk og amerikansk radio som kilder og i nogen grad den russiske radio. Afhængig af politisk ståsted.

  • Forfatteren Ove C. Kronborg har en dyb viden om begivenhederne omkring Berlin i krigens sidste dage. Vil du på sporet af slaget om Berlin har Ove C. Kronborg skrevet dette turforslag til berlin-guides læsere, hvor du kommer på sporet af kampene omkring Seelower Höhen øst for Berlin i februar - april 1945. Det var her en million russere satte den afgørende offensiv ind mod Berlin og 55.000 soldater mistede livet. Du skal have bilen med og det tager mindst en dag at komme igennem og besøge kirkegårde, nedlagte stillinger, mindelunde, kæmpebunkere, giftgasfabrikker, ruiner. Det smukke Oderbruch-landskab står i skarp kontrast til de voldsommebegivenheder, der fandt sted her.

  • Syd for Berlin ligger den lille, fredelige landsby Halbe med ca 2.000 indbyggere. Landsbyen var vidne til et af de blodigste slag på tysk jord. Omkring 60.000 soldater og civile mistede livet i kampe fra den 25. april til 28. april 1945. Slaget er kendt som "Kessel von Halbe" - Halbekedlen. Tag en tur til Halbe og Baruth og se, hvor kampene fandt sted.

  • Krig er død. Og overalt i Brandenburgs små byer er der krigergrave fra flere generationer af krige - især Napoleonskrigene, "befrielseskrigene" i 1864 (mod Danmark), 1866 (mod Østrig), 1870/71 (mod Frankrig), 1. Verdenskrig og 2. verdenskrig. Krigergravene er en håndgribelig og sørgelig dokumentation af krigens elendighed. Kirkegårdene med krigsgrave er typisk markeret med skiltet "Kriegsgräberstätte" og så er der jo alle mindesmærkerne. Krigergravene er ikke noget egentligt udflugtsmål, men kommer du forbi, så stop alligevel op og besøg dem.

  • Anmeldelse. Historien om det tredje rige med Adolf Hitler, Nazismen, myrderierne, 2. verdenskrig kender de fleste. Det er en stor historie. Den engelske historie professor Richard Overy har i ”Det tredje rige – historien” rullet historien op fra ølstue-kuppet i München i 1923 til nederlaget i 1945 – og et perspektiverende blik frem til holocaust monumentet i Berlin. Historien bliver fortalt kronologisk som en krønike.

  • Anmeldelse. Det tyske angreb på Danmark den 9. april 1940 var en sur overraskelse for danskerne. Eller måske ikke stor en overraskelse endda. Dansk udenrigspolitik havde indregnet muligheden derfor. Den pensionerede brigadegeneral, Michael H. Clemmensen, har sat sig grundigt ind i historien og i 2 stærke bind ruller han forhistorien op hen over 40 år.

  • Anmeldelse. Adolf Hitler, født 20. April 1889 i Braunau am Inn, i det østrig-ungarske kejserrige var fra 1933 til 1945 Führer/Reichskanzler og diktator i Tyskland. Han skød sig selv den 30. April i sin bunker i Berlin. Adolf Hitler er fortsat et mysterium for verden. Hvordan kunne han ”ske”? Historikeren Jørgen Grønvald Laustsen har skrevet en lille biografi om Adolf Hitler. Hvem var manden, der fik Tyskland til at angribe hele Europa og i sidste ende var ansvarlig for drabet på millioner af mennesker.

  • Anmeldelse. I 2. verdenskrig meldte tusindvis af danskere sig frivilligt til tysk tjeneste. Ellef Henry Rasmussen var 17 år og blandt de første danskere, som blev en del af Waffen-SS. Han gjorde hele krigen med som SS soldat og officer på østfronten. Ellef Henry Rasmussen har fortalt sin historie til historikeren Peter Møller Hansen.

  • Anmeldelse. SS-soldaten Søren Kam var hele sit voksne liv eftersøgt i Danmark for mordet på den danske journalist og avisredaktør Carl Henrik Clemmensen. Han skjulte sig i Tyskland og det lykkes ikke de danske myndigheder at få ham udleveret. Han døde i marts 2015 og her blev hans erindringer offentliggjort af danske historikere: "Et liv uden fædreland".

  • Anmeldelse. Thomas Haarder har gennem breve og interview skrevet en biografi om C.P Kryssing. C.P. Kryssing var dansk artilleriofficer, som følte sig kaldet til at lede Frikorps Danmark. Frikorps Danmark blev oprettet 29. juni 1941. Det var et frilligt dansk militært korps, som skulle bekæmpe kommunismen på østfronten sammen med tyskerne.

  • Anmeldelse. "Danskeren der ville dræbe Hitler" af journalisten Søren Flott er en biografi om danskeren Jens Peter Jessen og attentatet mod Adolf Hitler den 20. juli 1944. Ideen til attentatet kom fra Jens Peter Jessen. Han blev sammen med de øvrige attentat mænd henrettet før krigens afslutning. Attentatet blev kendt med filmen "Valkyrien" med Tom Cruise i hovedrollen som Claus von Stauffenberg.

  • Anmeldelse. Siegfried Lenz’ roman overløberen blev udgivet i 2014 – med mere end 60 års forsinkelse. Romanen handler om det sidste år af krigen, hvor alting er i opløsning på østfronten. Ude i et sumpet skovområde ved de Masuriske søer står en lille deling værnemagtssoldater og holder vagt ved en jernbane. Hovedpersonen Poska ender med at slutte sig til den røde hær. Han bliver overløber.

  • MadonnastampDen lille skitse hænger i Gedächtniskirche i Berlin. Lidt diskret ude til siden. Billedet er fra 1942 og tegnet af en tysk soldat, Kurt Reuber i Stalingrad under slaget om Stalingrad.

  • Anmeldelse. Jacob Kronika var dansksindet sydschlesviger og korrespondent for Flensborg Avis, Nationaltiedende og Dagens Nyheder samt Svenske Dagbladet i Berlin under 2. verdenskrig. I bogen "Midt i fjendens lejr" offentliggjorde han dagbogsblade fra Berlin og betragtninger om nazisme, skyld og flugt. Bogen er fra 1966.

  • Anmeldelse. Journalist og forfatter Kirstine Kloster Andersen har skrevet "Spurven". Historien er en lille, dramatisk historie om den danske spion Vera Schalburg. Vera "Spurven" Schalburg var muligvis spion for både Sovjetunionen samt Nazi-Tyskland og Storbrittanien under den 2. verdenskrig. Efter krigen har der kun på rygte og konspirationsniveau været viden om, hvad der hændte med Spurven efter 2. Verdenskrig: Var hun død?, levede hun inkognito i England?, havde hun en Cafe i Bruxelles? Var hun gift? Levede hendes børn? Kirstine Kloster Andersen har taget et deep dive i arkiver Danmark, Tyskland, Belgien og England.

  • Anmeldelse. Under anden verdenskrig deltog omkring 1.000 fra det danske mindretal i Sydslesvig som tyske soldater i værnemagten. 250 mistede livet i en krig, der ikke var deres. Fra det tyske mindretal i Sønderjylland (Nordslesvig) meldte op mod 1.600 sig til Waffen-SS og yderligere 500 til værnemagten. Omkring 750 tysksindede danskere faldt under krigen. Jørn Tranekjær Andersen har taget fat i skæbnen for fire unge mænd som kæmpede for Nazi-Tyskland.

  • Anmeldelse. Den tyske historiker Harald Sandner har skrevet ”Hitler – das letzte Jahr” om Adolf Hitler og krigens sidste år. Meget detaljeret henover 675 sider. Andre forfattere og bøger beskæftiger sig også med den nazistiske diktator sidste år. Men selv i Ian Kershaws gigantværk ”Hitler” er der kun afsat 250 sider ud af 2.320 sider til emnet. Harald Sandner gør selv regnskabet op. Her er i den grad mulighed for at komme i detaljen med historien set fra Adolf Hitlers perspektiv i ledsagelse med en dygtig historiker. Det er fremragende læsning.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Krigsgrave i Brandenburg og Berlin

Krig er død. Og overalt i Brandenburgs små byer er der krigergrave fra flere generationer af krige - især Napoleonskrigene, "befrielseskrigene" i 1864 (mod Danmark), 1866 (mod Østrig), 1870/71 (mod Frankrig), 1. Verdenskrig og 2. verdenskrig. Krigergravene er en håndgribelig og sørgelig dokumentation af krigen [ ... ]

Krigens spor omkring BerlinLæs mere
500 f.kr: Ishatarporten 500 f.kr: Ishatarporten

Ishatarporten er 2.500 år gammel og var byport til den antikke storby Babylon. Porten blev bygget som en del af Babylons fæstning af Nebukandnesar II. I dag står porten i Berlin i Pergamonmuseet, som et af Berlins mest overvældende skatte. Ishatarporten er en ”øjengnidder”, for man må uværligt [ ... ]

Billeder fra BerlinLæs mere
Nicolaikirche – museum og hjertet af Berlin

Nicolaikirke i Nikolaj kvarteret (Nikoleiviertel) er den ældste kirke i Berlin. Kirken er fra 1230, og er i dag en del af Berlins bymuseer. Berlin er første gang omtalt i 1237, så Nikolaikirche er Berlins historie fra starten.

Historie- og kultur museer Læs mere
Eberswalde, Finow og den dybe skov

Byerne Eberswalde og Finow ligger nordøst for Berlin. Der er store skove omkring, herunder naturreservatet Schorfheide-Chorin. Slå et smut forbi, når du er på de kanter. Der er guldskatte, kæmpeur og spritzkuchen at finde. Og naturligvis masser af skov at gå tur i.

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Henrik V. Ringsted: Erindringer

Anmeldelse. Flere danske journalister var i Berlin under 2. verdenskrig mens bomberne faldt. Henrik V. Ringsted var Politikens markante udsendte - og efter krigen var han korrespondent ved processerne i Nürenberg. Det kan man læse om i hans "Erindringer " i bind 1-3.

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Regitze Christensen: På studieophold i Berlin

Interview. Mange studerende hiver et halvt år af studietiden i Danmark og læser i udlandet. Der er muligheder over hele verden, og også i Berlin. Regitze Christensen og hendes veninde Leah brugte et halvt år i Berlin på at læse og studere - og på at være berlinere for en stund.

Mit Berlin - hvad tænker andre om Berlin?Læs mere
NS-Tötungsanstalt Bernburg (175 km SV)

I Bernburg, 175 km sydvest for Berlin, lå NS-Tötungsanstalt Bernburg som var et de steder i nazi-tyskland, hvor handicappede og andre uønskede personer blev aflivet under nazisterne eutanasi-program. Fra 1940 til 1943 blev der myrdet 9.384 mennesker i gaskamre her og mere end 14.000 mistede her livet. I 1940 aflastede ”facil [ ... ]

Nazisternes KZ lejre omkring BerlinLæs mere