Koncentrationslejren i Sachsenhausen (30 km N)

Koncentrationslejren i Sachsenhausen, der ligger 35 kilometer nord for Berlin ved Oranienburg, blev bygget i sommerne 1936. Det var den første lejr efter Reichsführer SS Heinrich Himmler blev udnævnt til chef for Gestapo i 1936. Mere end 200.000 mennesker blev over tiden holdt fanget i Sachsenhausen mellem 1936 og 1945. Her af omkring 200 danske fanger. Derefter overtog russerne. Omkring 100.000 omkom.

Sachsenhausen KZ lejr 


I begyndelsen var lejren mest befolket af politiske modstandere af Nazi regimet - men efterhånden blev flere af nazisterne betegnet som racemæssigt eller biologiske inferiøre og spærret inde i Sachsenhausen. Ti tusinder af mennesker døde af sult, sygedomme, tvangsarbejde og mishandling - eller blev ofre for systematisk udryddelse gennemført af SS.

Besøg KZ lejren

Lejren kan besøges i dag. Der er ikke meget tilbage at se, men har man ikke før besøgt en KZ-lejr giver alene det, der står tilbage et skrækindjagende indtryk af omfanget af rædslerne og myrderierne. Man kan blandt andet besøge henrettelsespladsen og Barak 39. der viser hverdagslivet i lejren, køkkenet, kommandantens bolig mv. Lejren blev bygget i slutningen af 1930'erne og havde en særstatus, fordi den lå tæt på SS hovedkvarteret i Berlin. Hver dag blev fangerne samlet til optælling og fællesbeskeder. Den såkaldte appel. En appel kunne vare i timevis uanset temperaturen udenfor - og alle skulle møde op uanset om man var syg eller undertiden død. Den særlige Sachenslejrhilsen bestod i at stå med bøjede knæ og fremstrakte arme i lang tid. Ved appellen kunne der også eksekveres afstraffelser af fangerne som fx piskning, skydning eller hængning.

Mobile dødskamre


Lejren blev blandt andet brugt til forsøg med mobile dødskamre, hvor fangerne blev gasset i lastrummet på lastbiler med udstødningsgassen. Metoden blev afprøvet på russiske krigsfanger. Desuden blev lejren brugt til afprøvning af sko til hæren. Fangerne blev i forskellige sko sendt afsted med fuld oppakning på en lukket bane med forskellige typer af belægninger. Fanger, der faldt om af udmattelse blev uden videre aflivet af vagterne.

Fangerne i lejren var også tvangsarbejdere - dels med produktion af tegl og dels i rustningsindustrien for blandt andet Heinkel, Siemens og AEG. I virkeligheden var KZ Sachsenhausen hjertet i et net af tvangsarbejdslejre rundt om Berlin. Tvangsarbejderne var med på almindelige arbejdspladser og nogle sågar i almindelige hjem. Det er svært at tro, at ingen vidste, hvad der foregik.

I et hjørne af KZ-lejren samlede man dygtige gravører blandt fangerne. Planen var at fremstille falske, engelske pengesedler, som skulle underminere den engelske økonomi.

Man mener at op mod 100.000 mennesker mistede livet i Sachsenhausen. Mange russiske fanger døde ved gasning i mobile enheder eller et lille gaskammer - eller blot ved skydning, sult eller udmattelse. Desuden døde tusinder af fanger på dødsmarcher da lejren blev evakueret mod slutningen af april 1945, da russerne var på vej. 3.000 syge fanger, læger og sygeplejersker blev befriet af sovjetiske og polske soldater. Læs mere om dødsmarcherne og besøg mindesmærket i Below.

Danskere i Sachsenhausen

Der var desværre mange danskere, som endte i Sachsenhausen. En af dem var Poul Verner Nielsen, som har fortalt om sine oplevelser i bogen "Jeg var KZ-fange - En overlevende fra Sachsenhausen fortæller" (Bogan, 1978). Poul Verner Nielsen var uddannet smed og blev anholdt som 18-årig under de hektiske augustdage i 1943. Samme år blev han overført til Sachsenhausen. Han overlevede 17 måneder i lejren før han kom hjem. Ikke alle var så heldige. Hans fangenummer var 73.085. Poul Verner Nielsen rejste derfra med billeder på nethinden af folk der blev hængt, tæsket eller bidt ihjel af hunde. Se også artikel i Fyns Stiftstiedende.

Bogen er fra 1978. Er du heldig kan du finde et eksemplar på bibliotekket eller antikvarisk. Bogen er velskrevet, hurtigt at læse og tankevækkende. De danske fanger fik jævnligt pakker sendt fra det danske røde kors med mad, tøj og andre fornødenheder - fx sæbe. Det betød langt bedre overlevelseschancer for danskere - og nordmænd - end fra andre nationaliteter. Desuden blev danskere ikke udsat for medicinske forsøg som fx hvorlangt man kan slæbe 30 kilo på ryggen i for små sko før man omkommer. Poul Vernes uddannelse som smed var med til at redde ham for han kunne bruges i værkstederne, hvor der var mere ordnede forhold end for de fanger, der blot blev sat til at grave huller i alt slags vejr. Også den gang var en erhvervsuddannelse en fordel.

En anden dansker var Martin Christian Hermansen fra Esbjerg, som kom til at sidde både i Sachsenhausen og Neuengamme. Du kan læse beretningen om ham i uddrag via google books: Dorthe Bennedbæk: "Om Martin Christian Hermansen - en almindelig dansk arbejder, der kom til at gøre en forskel". Eller købe den som Book on Demand via Saxo.

Russerne overtog lejren i 1945

Russerne overtog lejren efter tyskerne og brugte den til internering af tyske soldater fanger før de blev sendt til Rusland. Mange kom først hjem efter flere år. Mange slet ikke. Lejren hed special lejr 1 - og af de 60.000 fanger, der passerede igennem døde 12.000 af mishandling og underernæring. Der var ikke den store forskel på at have nazister eller kommunister som fangevogtere. Lejren ophørte med at være fangelejr i 1950 og blev herefter brugt af det sovjetiske militær.


sachsenhausen


Lejren blev overtaget i 1961 af DDR styret og indrettet som nationalt mindesmærke, der skulle vise anti-facismens sejr over facismen. Lejren er idag nationalt mindesmærke og har åbent året rundt. Det er et decentralt mindesmærke, som blandt andet har en "aflægger" med mindemærket i Below.


Gedänkstatte Sachsenhausen

Straße der Nationen 22
D-16515 Oranienburg

N.B. dele af museet er lukket om mandagen.


http://www.stiftung-bg.de/index.html
wikitravel: http://wikitravel.org/en/Sachsenhausen


Du kan også besøge KZ Ravensbrück.


Vis stort kort


 


 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Jørgen Grønvald Laustsen: Hitler

Anmeldelse. Adolf Hitler, født 20. April 1889 i Braunau am Inn, i det østrig-ungarske kejserrige var fra 1933 til 1945 Führer/Reichskanzler og diktator i Tyskland. Han skød sig selv den 30. April i sin bunker i Berlin. Adolf Hitler er fortsat et mysterium for verden. Hvordan kunne han ”ske”? Historikeren J [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Anders Bager Eriksen: Berlin - en kulturrejse

Anmeldelse. Berlin tiltrækker guidebøger, som honningkrukker tiltrækker bier. Der er simpelthen så meget at fortælle. Forfatter, rejseleder, historiker og højskolelærer Anders Bager Eriksen arrangerer rejser til blandt andet Berlin. Han har boet i Berlin. Så derfor en guide.

GuidebøgerLæs mere
Interaktivt kort med tyske miljøzoner

Der kommer hele tiden miljøzoner til i Tyskland. På kortet nedenfor kan du se, om du skal igennem en by med miljøzone.

Miljøzonen i Berlin - kun for grønne bilerLæs mere
Mindestedet Rummelsburg

Rummelsburg er den del af Lichtenberg, der ligger tættest på Spree, og en lille sidegren af Spree kaldes ovenikøbet for Rummelsburger See. Tæt på Berlins centrum, og alligevel et virvar af industri, byggetomter, nybyggeri og og forfald. Rummelsburg er måske mest kendt for sit fængsel, hvor der i dag er et  [ ... ]

Mindesmærker og bygningerLæs mere
Neuruppin - den preussiske af alle preussiske byer

Neuruppin ligger 60 kilometer nordvest for Berlin, og de fleste danskere på vej til Berlin i bil kommer forbi Neuruppin. Neuruppin har fået prædikatet som den mest preussiske by af alle preussiske byer. ”preußischste aller preußischen Städte”. Ligger fint langs Ruppiner Søen, som er en del af fl [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Henrik V. Ringsted: Erindringer

Anmeldelse. Flere danske journalister var i Berlin under 2. verdenskrig mens bomberne faldt. Henrik V. Ringsted var Politikens markante udsendte - og efter krigen var han korrespondent ved processerne i Nürenberg. Det kan man læse om i hans "Erindringer " i bind 1-3.

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Poul Nielsen: Kun et nummer

Anmeldelse. Den 25. november 1943 blev Poul Nielsen arresteret af Gestapo i Odense og sendt til KZ-lejren i Sachsenhausen ved Berlin. Poul var 18 år. Poul Nielsen fortæller i "Kun et nummer - 18 måneder i KZ Sachsenhausen" om arrestationen, deportationen, opholdet og om hvordan man overlever i en hverdag med ubeskrivelig ondskab o [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere