Märkische Oderland - på tur øst for Berlin (60 km Ø)

Landet mellem Berlin og Oder, mod grænsen til Polen, ligger Märkische Oderland. Et landskab, der er afvekslende og fuld af kontraster. Det er gammelt DDR land og vejene er snævre med træer langs begge sider. Naturpark Märkische Schweiz er en del af området. Området afgrænses af Berlin og Polen og ligger nord for motorvej A12 og syd for motorvej A11. Her kan du sagtens bruge en dag, hvis du har bilen med.


Die Märkische Schweiz er på 205 kvadratkilometer. Om efteråret bor her mere end 40.000 gæs på vej mod syd. Det er et idyllisk landskab med mange vandløb og der er mere end 150 kilometer vandrestier. Midt i parken ligger byen Buckow, som også er et kursted. Ellers er landskabet små landsbyer, bondegårde og godser, gamle kirker. Din tur i naturparken kan fx begynde i besøgscentrum i Schweizer Haus i Buckow.

Nedenfor er der inspiration til din tur. Planlæg den grundigt og vælg det du vil se, for du når ikke det hele på hverken en eller to dage. Vi har ikke besøgt det hele, så vi hører gerne om dine erfaringer og evt tips og information.

Krigernes spor


Krigerne fra de tidligste riddere, til den kejserlige preussiske hær, nazisternes Wehrmacht og DDRs Volksarmee har sat deres spor i området. Der er både slagmarker og flere bunkere og borge at besøge. I bunkerne og borgene er åbningstiderne varieret. Tjek hjemmesiderne - for nogen gang er det nødvendigt med en aftale på forhånd.

Russerne satte angrebet på Berlin ind fra Oderfloden og ved Seelow-højderne kom det til et blodigt slag i 1945. I dag er der en mindepark og et lille museum. Det er bestemt et besøg værd. Alene museet og stedet er en udflugt fra Berlin værd. Det er lige ud af den gamle hoved 1 til Polen, som russerne angreb langs. Sæt mindst en time til halvanden af til turen der ud. Næsten alle byer i området har kirkegårde og mindesmærker fra slaget. Der er især gjort en del ud af de sovjetiske mindesmærker. Se også forfatteren Ove C. Kronborgs turbeskrivelse på slagmarkerne.

Den ene kriger efter den anden har efterladt sig spor i området. De fleste steder kan besøges, men åbningstiderne svinger og nogen steder kræver det en aftale først. Tjek det ud og lave aftalen.

DDR

  • Bunker Garzau, Gladowshöher Str. 3 15345 Garzin-Garzau er en DDR atombunker fra 1975. Der er rundvisninger med mellemrum. Tjek hjemmesiden.
  • Baudenkmal Atombunker Harnekop blev bygget i 1976 af DDRs forsvarsministerium. Atombunker i tre etager. Den går i 30 meters dybde og har 150 rum. Bunkeren ligger i Prötzel (det hedder byen altså) på Lindenallee 1. 
  • Bunker Wollenberg omfatter et stort militær område, som NVA brugte under den kolde krig. OT Wollenberg, An der B 158, Sternkrug 4, 16259 Höhenland. En rundvisning tager 2,5 timer. Ud over bunkeren, som er en kommunikationscentral, er der en større udstilling af køretøjer og våben fra NVA.
  • Bunkeren i Falkenhagener Forst ved Lietzen var en af nazisternes største og blev brugt til fremstilling af både giftgasser og raketbrændstof. Muligvis ikke tilgængelig.

Nazisterne

  • Bunker Fuchsbau, Am Fuchsbau 8a, 15526 Bad Saarow OT Petersdorf blev bygget af straffearbejdere fra koncentrationslejren Sachsenhausen. Både nazisterne, den røde hær og DDR's Volksarmee (NVA) har brugt bunkeren. 

Preusserne

  • Fort Gorgast stod færdigt i 1889. Fort Gorgast er en forpost til den hovedfestningen i Kostrin, der ligger på den anden side af Oder-floden og dermed i dag i Polen. Det er ikke noget stort fort, og der sker ikke alverden. Men der er ikke langt fra Seelow, så har du alligevel været der, så kør ned og se Fort Gorgast. Turen der ned giver et godt indtryk af det flade landskab mellem Oder-floden og Seelow-højderne. 

De gamle ridderborge

  • I Beskow byggede ridderen Von Strele sin borg i 1272 og Hohenzollerne brugte borgen indtil 1915. I dag er der et kulturcentrum og et regionalmuseum og DDR's kunstarkiver. Borgtårnet er 27 meter højt og der er en god udsigt. Burg Beeskow, Frankfurter Str. 23, 15848 Beeskow. En hyggelig by, så sæt tid af til at gå en lille tur og måske få en øl eller frokosten ved bredden af Spree.
  • I Storkow ligger en middelalderlig bog, som måske er mere end 800 år gammel. Besøg bogen og udstillingerne om borgens historier, om slaverne, germanerne og Alte Fritz. 
  • I borgen i Friedland, Burg Friedland, Pestalozzistr. 3, 15848 Friedland,  er der indrettet et lille museum med bolig gennem 100 år, et dyremuseum og en dukkeudstilling. Fin lille by. Ikke så meget at se.

Polen

Oderfloden er grænsen mellem Tyskland og Polen. Kør en tur til Polen og spis din frokost.


Slotte og parker


De preussiske adelige har været glade for Der Märkische Oderland og her ligger en del slotte.

  • Schloss Bad Freienwalde har kulturelle tilbud, et tehus og et mindested for industrifyrsten og politikkeren Walther Rathenau, søn af Emil Rathenau, grundlæggeren af industriimperiet AEG. Walther var fortaler for demokrati, udenrigsminister i den første Weimarregering og blev myrdet i 1922 i et brutalt attentat, hvor der indgik både maskinpistoler og håndgranater midt i Berlin. Der findes et Rathenau selskab. Slottet bygget i 1799 som sommerhusslot for dronning Frederikke Luise af Preussen.
  • Schloss Altranft, Am Anger 27, OT Altranft, 16259 Bad Freienwalde har friluftsmuseum om livet i det 19 århundrede der på egnen. Ikke stort - men hvis du alligevel kommer forbi....
  • Schloss Reichenow, Neue Dorfstr. 1, 15345 Reichenow-Möglin har hotel og restaurant, hvis du vil bo med stil. 
  • Schloss Neuhardenberg, Schinkelplatz, 15320 Neuhardenberg åbnes med mellemrum for rundvisninger. En af ejerne, Carl Hans von Hardenberg, var involveret i det mislykkede attentat mod Hitler i 1944.
  • Schloss Wulkow, Platz der Jugend 6, 15320 Trebnitz er privat og ikke til besøg.
  • Schloss und Schlosspark Steinhöfel har idag park og hotel. Am Schloßweg 4, 15518 Steinhöfel
  • Schloss Groß Rietz, Nebenstr. 4 i 15848 Groß Rietz kan ikke besøges.
  • Godset Bomsdorf i Neuzelle har et gasthaus
  • Haus Tornow am See i Bollersdorf ved Pritzhagen har overnatningsmuligheder. 


Sejltur i Gros Lindow


Frederick-Wilhelm kanalen forbinder Spree-floden med Oder-floden. Kanalen er 23 kilometer lang og tysklands ældste. Den blev gravet i 1662. Du kan få en sejltur på kanalen.  

Neuhardenberg og Schinkel


Berlins store klassiske arkitekt - byggede sit første hovedværk i Neuhardenberg. Karl-Marx-Allee 23, 15320 Neuhardenberg

Berthold Brecht i Bruckow


Teatermanden Berthold Brecht havde et sommerhus i Bruckow, som du kan besøge. Brecht-Weigel-Haus, Bertolt-Brecht-Str.30, 15377 Buckow. På hotellet i nærheden serverer de mad, som Berthold Brechts kone, Helene Weigel, lavede den: Hotel Bellevue, Hauptstraße 16/17, 15377 Buckow.

Ikke langt der fra kan du besøge Gerhart-Hauptmann-Museum, Gerhart-Hauptmann-Straße 1 - 2, 15537 Erkner. Gerhart Hauptmann fik nobelprisen i litteratur i 1912, og du kan besøge hans hus, som står møbleret som dengang i typisk gründerzeit stil.

  • Museum Platkow, Dorfstr. 18, 15306 Gusow-Platkow Tel.: 03346-216 756 udstiller arkæologi og fortidshistorie fra Oderbruch området op mod Oderfloden.
  • Oderbruchzoo Altreetz Schulgarten Straße 10/17, 16259 Oderaue Ortsteil Altreetz er en lille ZOO med omkring 100 dyrearter. Fra 1986 da den blev åbnet som DDRs skole ZOO.


Cementen i Rüdersdorf


Museumspark Rüdersdorf inviterer gæsterne på udstillingen "Cement i 2000 år" - måske mest for ingeniører, der har været igennem "Betonbogen". Men alligevel finder man her historiske kalkbrænderier og stenbrud, der blandt andet har leveret sten til Brandenburger Tor. Der er flere aktiviteter på stedet - men det usædvanlige er at besøge industrianlæget. Museumspark Rüdersdorf, Heinitzstr. 41, 15562 Rüdersdorf bei Berlin

Vejret i Lindenberg


Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det, sagde Storm P. Men han tog fejl. I Lindenberg, Schulstraße 4, OT Lindenberg kan du besøge vejrmuseet. Museet beskæftiger sig med meteorologi og måling af vejrforhold. Indrettet i en ældre vejrstations ballonhaller. Du kan fx se nogle af de drager, som meteorologer har opsendt for at måle på vejrforholdene. 

Neuzelle sprut og kirker


Frugtsprut. I Klosterbrænderiet i Frankfurter Str. 34 i Neuzelle brændes der frugtsnaps. Timer du det rigtigt er der rundvisning. Vælg hvem der skal være chauffør hjem før I begynder smagningen. Der har været kloster på stedet og været brændt brændevin i ihvertfald 400 år. Det gik i stå under DDR, men nu er der kog i gryderne igen. God ide at kontakte dem først.

I Neuzelle ligger der også et bryggeri og et kloster, der er et besøg værd. Besøg klosterbryggeriets hjemmeside på forhånd og få lavet din egen etiket. Så står øllerne klar til dig når du når frem. Er du til øl har brygger de andet og mere spændende øl end almindelige pilsner - fx en æbleøl eller en kartoffeløl. Og og - Neuzelle selv er en fin lille by og husk at besøge slotskirken, som er helt utrolig vulgær med basunengle, guld og pynt. Det er ikke hverdag man ser sådan en.

Der er en del vindmøller og vandmøller i området, hvoraf det er muligt at besøge nogle af dem.

Andre aktiviteter



Turistkontorets hjemmeside er: http://www.seenland-os.de



Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Ostwall - Det tyske fæstningsanlæg mod øst (190 km...

Langs den danske vestkyst ligger en stribe bunkere. Det er resterne efter det tyske fæstningsanlæg Vestvolden eller Atlantvolden, som under 2. verdenskrig blev etableret fra Norge til den spanske grænse som forsvar mod en allieret invasion. I øst ligger et mindre ambitiøst fæstningsanlæg "Ostwall", der i  [ ... ]

Krigens spor omkring BerlinLæs mere
Fürstenwalde – på vej til Polen

Byen Fürstenwalde ligger lige som Berlin ved floden Spree. 55 kilometer øst for Berlin, halvvejs til Polen. Her bor 32.000 mennesker på kanten til et naturskønt område, der hedder Rauner Berge. Byens vartegn er domkirken St. Marien.

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Det blå miljømærke til dieselbiler??? hvad er nu d...

Miljø står højt på den politiske dagsorden i Tyskland, og der er mange biler. Her på berlin-guide.dk kan du læse om det grønne miljømærke, som alle biler, der kører i miljøzoner skal have. Det gælder også i Berlin. Men nu diskutteres endnu et mærke i Tyskland: [ ... ]

Miljøzonen i Berlin - kun for grønne bilerLæs mere
Industrikultur i Berlin og Brandenburg

Berlin har været en af Europas helt tunge industribyer og gigant brands som Siemens og AEG stammer herfra. Det har efterladt sig en del spor i Berlin og landskabet omkring. Mange har en fasination af at se, hvordan de ting vi omgiver os med bliver til. Derfor er det interessant at besøge industri- og teknikmuseerne i Berlin og omegn.&n [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byenLæs mere
1875: Adolph Menzel, Stålvalseværket - Moderne kykloper1875: Adolph Menzel, Stålvalseværket - Moderne kyk...

I sidste halvdel af 1800 tallet var der gang i industrien, og mange af de nye industrifyrster ønskede udsmykning, som handlede om deres virksomheder. Bankieren Adolph von Lieberman købte maleriet Eisenwalzwerk af Adolph Menzel (1815-1905), men da maleriet blev leveret i 1875 gik bankmanden fallit og var nødt til at sælge [ ... ]

Billeder fra BerlinLæs mere
På sporet af kampene om Seelower Höhen i foråret 1...

Forfatteren Ove C. Kronborg har en dyb viden om begivenhederne omkring Berlin i krigens sidste dage. Vil du på sporet af slaget om Berlin har Ove C. Kronborg skrevet dette turforslag til berlin-guides læsere, hvor du kommer på sporet af kampene omkring Seelower Höhen øst for Berlin i februar - april 1945 [ ... ]

Krigens spor omkring BerlinLæs mere
Lykke Friis: En kuffert i Berlin

Anmeldelse. Lykke Friis er tilbage med en kuffert fra Berlin. Missionen med hendes nye bog ”En kuffert i Berlin” er klar: ”at inspirere flere til at interessere sig for vores store nabo mod syd. Ikke alene er Tyskland Danmarks største samhandelspartner. Med valget af Donald Trump og Storbritanniens snarlige udmeldelse af EU [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere