Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Guide til skoleudflugt til Berlin - planlægning for klasselæren

Berlin er et godt mål for skoleekskursioner for de ældste klasser, når man vil til udlandet med sine elever. Rejsen er kort, byen er billig og der bydes på mange muligheder for undervisningsrelevant turindhold for såvel fag som tysk, historie, samfundsfag, geografi, og selvfølgelig danskfaget i en efterbehandling af rejsen. I denne artikel gives der lidt hjælp til lærerteamets planlægningsfase.

gendarmenmarkt


Transport til Berlin 


Man kan komme til Berlin på mange måder, og hvad der er bedst, afhænger af mange faktorer:

Rejse med bus vil ofte være rigtig billig i forbindelse med en pakkeløsning incl. hotel. Det er blot at søge på ”grupperejser Berlin” i Google, så har man de første mange tilbud. Transporttiden er ca. 8 timer, hvis man f.eks. skal fra Århus til Berlin. Er man nok til at fylde en hel bus, så kan man være så heldig, at have bus til rådighed mens man er i Berlin, hvilket kan være godt. DSB er også en mulighed. Det er blot at ringe til DSB-rejsebeureau på 7013 1418. 

Overnatning i Berlin


Overnatning kan foregå på mange måder. 

  • Privat indkvartering. For folkeskoler, som har svært ved at lade eleverne selv betale for turen, er privat indkvartering et godt alternativ, men det kræver fodarbejde, venskabsklasser m.v.. Debat-fora i Skolekom kan måske være en hjælp til at etablere sådan et samarbejde, da man her kan være heldig at få hjælp fra lærere, som har kontakter i forvejen. En anden fordel ved privat indkvartering er den intensive læring i at klare sig på tysk, hvor man ellers typisk kan klare sig med det danske sprog, når blot man er i en gruppe. Arbejder man med venskabsklasser, så husk at brug dem som guider på små opgaver. Det er igen med til at bevæge elevernes sprogbrug over i tysk.
  • Hoteller og vandrehjem er alternativet til den private indkvartering, og her er der gode og billige løsninger. Prismæssigt behøver der ikke være stor forskel på hoteller og vandrehjem, så undersøg begge muligheder.

Det der kan undersøges er forhold som pris, mulighed for fællesrum – eller et sted der kan laves samling, placering i byen i forhold til busser og tog, værelsesstørrelser, specielle forbehold som krav om depositum o.l.. Nogle hoteller har stor erfaring med skoleklasser, og det kan være en fordel, at vælge sådan et.

Et eksempel er hotel Berolina på Stuttgarter Platz. www.berolina-charlottenburg.de. Her er ejerne danskere, hotellet ligger lige ved en S-bahn, men vigtigst af alt, så er hotellet vant til at håndtere skolegrupper. Der er mulighed for at lave aftale om at benytte spisesal som samlingssted ved beskeder m.v., der kan bestilles morgen og aftensmad, ligesom der kan bestilles til, at eleverne kan smøre madpakker til dagsprogrammerne. Der en gratis internet m.v.. Hotellet er i orden, servicen fungerer tip tip, der er døgnbemanding i receptionen, men værelser osv. er i en standart som billigt vandrehjem. Alt sammen er det sådanne faktorer, som er rart at kende hjemmefra.

Spisning


På skolerejser er det som regel ikke det kulinariske, som er i højsædet. Morgenmad kan med fordel tages på hotellet, sådan at man kan samle sine elever og tage ud på dagens program på fyldt mave. 

Frokost kan som sagt være madpakker, men mange har ikke lyst til madpakker og de giver en organisatorisk udfordring mht. opbevaring o.l.. I stedet kan man udnytte frokosten til, at give eleverne en oplevelse. Find et samlingssted, som er nemt at finde i bybilledet og slip så eleverne løs med f.eks. 5 euro pr. mand i 40 minutter. Så skal de selv finde maden, og det tvinger dem ud i en situation, hvor de skal klare sig på tysk, som de nu bedst kan. Mange steder kan man får rigtig fin og hurtig mad for få penge, men man skal selvfølgelig undersøge sagen først, så pengene er afstemt til mulighederne.  Gode steder som byder på nemme samlingssteder og billig mad er f.eks.

  • Alexanderplatz – mødested ved verdensuret.
  • Kottbusser Tor i Kreutzberg – Mødested ved Ubahnnedgang. Eleverne søger mod Oranienstrasse.
  • Europaplatz – Mødested ved indgangen til kirken.

Aftensmad kan klares på samme facon eller ´hjemme´.  Ofte vil man dog være interesseret i at spise ude, sådan at man ikke skal bruge for meget tid på transport frem og tilbage til sin indkvartering. 

Spiser man ude i byen, så er der mange billige og gode muligheder, men kom tidligt f.eks. 18.30. –Så er det som regel nemt at få plads og betjening. Bestil plads. Senere på aftenen er man i konkurrence med mange andre spisende gæster. En mulighed kan være Restaurant Stiege i Oranienstrasse. Her går den første pizza på spisekortet for 2,50 Euro. Restaurant Stiege, Oranienstrasse 47a, Kreuzberg (030) 614 68 16. Med grupper skal der altid bestilles tid i forvejen. Eller sæt alle på Lausitzer-platz. Grillkyllingerne i Hänchenhaus er femragende. Et måltid under 5 Euro og man kan sidde sammen i Görlitzer park og spise.

Dagsprogrammer


Der er selvfølgelig store forskelle i, hvad man ønsker at opleve i Berlin.  Derfor kan forslag til dagprogrammer kun blive vejledende, og her vil vi kun beskæftige os med det, som langt de fleste vil ønske at besøge. For langt de fleste seværdigheder er det sådan, at der kan bestilles en guide, og da tyskerne tager dette alvorligt, vil man som regel opleve, at man virkelig får noget for sine penge. Det kan dog blive lidt i overkanten for elever i f.eks. 9. klasse, at skulle koncentrere sig om tyske guider gennem lang tid, og så kan man ofte bestille engelsksproget guide som alternativ. Guider bestilles bedst hjemmefra. De fleste seværdigheder har hjemmesider, hvilket fremgår her på Berlin-guide, og herfra er det nemt at sende en mail. På den måde står guiden klar med et færdigt program til jer, når i ankommer, og skulle der være kø, så slipper I også for den, når besøget er aftalt. Husk at medbringe tlf.-numre sådan, at I kan ringe, hvis I bliver lidt forsinkede til jeres aftale.

Entreér kan godt blive en dyr fornøjelse, så husk at undersøge jeres behov hjemmefra. Det kræver lidt puslen at finde den billigste måde, da mange seværdigheder har gruppepriser, priser for grundskoler m.v. På www.berlin-tourist-information.de er der altid opdateret information om køb af den slags billetter, som dækker mere end en attraktion. Skal I også benytte det offentlige trafiknet, så gå til http://www.bvg.de/ , og se på deres tilbud for turistbilletter, som ofte inkluderer entre til en række seværdigheder.

For dem som ikke har egen bus, er den nemmeste og billigste løsning er nok rute 100, hvis man vil have en rundtur i Berlin.  Det er en bybus, der kører en rute, hvor man kommer omkring alle de største `must see` attraktioner.  

Ved man hvad man vil vise sine elever, så kan man gå til www.berlin-tourist-information.de , hvor der altid er opdaterede informationer om pris og kontakt til guider til gåture, guidede busture, guide ture i båd på floderne, guide ture i panoramatog eller guidede ture i fly over Berlin. Det med fly har nok ikke relevans for folkeskoler, men er mere taget med som eksempel på, at man stort set kan få guide og transport til alle ønsker og behov og her er www.berlin-tourist-information.de et godt sted at finde sine opdaterede kontaktoplysninger på disse guider. Ved at bladre i hjemmesiderne for de guidede ture, kan man også finde god inspiration til sin egen tur, uansat om man skal bruge guide eller ej.

Forslag til en dagstur med egen bus


Har man sin egen bus, giver vi her et bud på en dagstur, som nemt kan køres med en bus i Berlin.

Her er taget højde for ensrettede gader, busholdepladser m.v., sådan at turen kan gennemføres rent praktisk. Det vil den danske chauffør ofte sætte pris på. Med egen bus gælder det ikke altid om at komme den korteste vej, men der i mod om at holde sig til de støre veje, med mindre man er fortrolig med byen. 

  1. Start på Ku-damm. Fortæl om gadens oprindelse og om betydningen som Vestens udstillingsvindue frem til 1989
  2. Kør om ad Budapeststr. og passer Europaplatz.  Vis Gedenknisskirche.
  3. Følg Budapeststr. op langs med ZOO og vis den danske ambassade på venstre hånd
  4. Drej op ad Hoffjägeralle og fortæl om Tiergarten
  5. Kør rundt i rundkørslen og fortæl om Siegessäule
  6. Drej ud ad Spreeweg og fortæl om Præsidentboligen Bellevue på venstre hånd
  7. Drej ned ad John Foster Dulles Alle. Fortæl om Haus der kulturen på venstre hånd
  8. Drej til venstre ad Yitzah-RabinStr. og fortæl om det nye regierungsviertel.
  9. Følg vejen ud ad Villy Brandt str. og Alt Moabit. Vis den ny Haubtbahnhof.
  10. Drej til højre ad Invalidenstrs..og følg den til Nordbahnhof. Drej op ad Bernauerstr.
  11. Parker bussen og tag eleverne ud 30 min. til Mur-museet i Bernauerstr.. ( Det er gratis entre )
  12. Kør samme vej tilbage ad ivalidenstrs. og tag den underjordiske motortrafikvejs-tunnel under byen. Nedkørsel til venstre lige ved banegård. Hold øje med skiltning. 
  13. I kommer ud lige syd for Potzdammer platz. Kør ad Schöneberger Ufer til venstre. 
  14. Følg vejen. I kommer forbi det tekniske museum på højre hånd. Det har en flyvemaskine på taget. Fortæl om luftbroen og Berlins indeslutning. 
  15. Følg vejen indtil I kommer til Kottbusser Tor. Fortæl om Kreuzberg.
  16. Fortsæt ud ad Skalitzer str. og drej til højre lige før floden, ad Schlessicher str. Følg vejen til Treptower Park. 
  17. Parker bussen på busholdepladsen og tag eleverne med ud i parken til det Sovjetiske mindesmærke. Ca. 30 min. kan det gøres på.
  18. Kør tilbage samme vej i kom, til I er ved Skalitzer str. og drej til højre over floden ad Oberbaumstr.
  19. Lige efter broen drejes til venstre ad Mühlenstr.  Fortæl om muren, når I passerer ned langs mur-galleriet på venstre hånd, og fortæl om Stadion O2 i passerer på højre hånd.
  20. Fortsæt lige frem til Alexanderstrs. og drej til højre. Bemærk Jannowitzbrücke til venstre.
  21. Kør op til Alexander Platz og kør rundt om den. Husk at kigge til højre og se Plattenbau i Karl Max str..
  22. Kør ned ad Karl Liebknecktstr. og fortæl om, at her er vejen bred, så der var plads til 1. maj parader. Kig til venstre og se Rote Rathaus.
  23. Fortsæt ud ad Unter d. Linden og fortæl om gaden. 
  24. Ved floden. Se til venstre. Den forhenværende DDR-regeringsbygning. Nu genopføre det gamle komgeslot måske igen? Til høje er Berlin domkirke. Dom.
  25. TIl venstre fortæl om Museumsinsel
  26. Ned ad gaden og vis de historiske bygninger. Universitetet, Bebelsplatz, Hotel Adlon osv osv..
  27. Stig ud ved Pariser Platz.   

Køres tidligt på dagen passer det med, at man afslutter ved spisetid. Ellers kan man spise, når man er i Kreuzberg, da det er billigt og udmærket. Turen tager, så man er færdig på den gode side af middag. Turen kan følges op ad en gåtur, som eleverne trænger til ovenpå formiddagens køretur. 

Forslag til gåtur


Turen er testet med to 9. årgangsklasser fra Vester Skerninge skole, og programmet er hårdt og godt. Det giver en flot introduktion til Berlin. Det er dog også sådan, at Berlin og de større attraktioner kun er blevet introduceret. Nu er I klar til at gå i dybden.  

  1. Start ved Rigsdagen
  2. Gå ned Ebertstr. og se afmærkningen af muren i astfalten. Fortæl om Brandenburger Tor.
  3. Gør holdt ved Behrenstr. Lad eleverne få lidt tid monumentet for Jødeforfølgelsen.
  4. Fortsæt ned til Potzdammer Platz. Fortæl om pladsen og giv lidt fritid til at eleverne kan styre selv i en halv times tid.
  5. Fortsæt ned ad Stressemannstr. og drej op at Niederkirchnerstraße. Lige når I drejer, kan der eges ned ad gaden, og fortælles om Anhalter Bahnhof, hvor ruinen står tilbage som mindesmærke for bombningerne under krigen.
  6. Gå til nummer 8. Her er det gamle SS hovedkvarter, og I står nu i den sydlige ende af nationalsocialismens administrative centrum.  I kan besøge Topografie des Terror.
  7. Fortsæt lige frem til Friedrichstr. Drej ned til Checkpoint Charlie og vis overgangen til eleverne.
  8. Gå tilbage ad Friedrichstrs. og lad eleverne se lidt på vinduer undervejs. Skulle nogle mangle en taske fra Gucci eller noget andet i samme stil, så er der gode muligheder her.
  9. Gå helt op til Unter den Linden ad Friedrichstrasse og lige før i drejer ned ad den, så bemærk de flotte biler i udstillingsvinduet til højre. Giv 5 minutter til at gå ind og kigge på.
  10. Gå nu ad Unter den Linden op til Alexander Platz. I er formegentlig vandret i mindre grupper, så verdensuret er et godt sted at samles under. Så er I også lidt i tørvejr, hvis det regner.
  11. Alle er trætte og sultne, og I er nu et godt sted for at spise. 
  12. Eter spisning kan I slutte dagen med en tur i TV-tårnet. Det koster, men husk at grupperejser som regel får lov at springe køen over. I skal blot spørge ved skranken. 
  13. Efter at have nydt Berlin by night fra toppen, vil de fleste være klar til lidt fritid en time eller to før de falder udmattede om på sengen. Tag U-bahn hjem.
  14. Det kan ikke garanteres, at der ikke bliver natteuro, men de fleste kan ligge stille efter denne tur, hvis man også har haft busprogrammet med.
  15. Go´nat.

Af andre attraktioner, som er egnede til skoleklasser er 

  • Olympiastation med guide.
  • KaDeWee – Her kan HG-elever få ret professionel rundvisning omkring detailhandel.
  • Check Point Charlie for en længere besøg. Bestil evt. filmforevisning i forvejen. Det løfter besøget meget.
  • Tag på Hauptbahnhof og se den. Lav evt. lidt konkurrencer. a la ” Vi mødes ved toget tre minutter før det afgår. Vores tog er første afgang mod Hamburg.” Så er eleverne nød til at komme lidt rundt og orientere sig. Husk at have et genkendeligt mødested  som backup for dem, som måske ikke kan finde det rigtige tog.
  • Et kort besøg inde i Gedächtniskirche
  • Rigsdagen for et længere besøg. Snyd ikke jer selv for at komme op i kuplen, og husk at der også er en mindre kendt indgang omme bagved, så man nogle gange kan slippe for køen.
  • Charlottenburg slottet.
  • Unterwelten. Tag den engelsksprogede guide for folkeskolelever. Det tyske er for koncentreret til eleverne på disse ture.
  • Koncentrationslejren Sachsenhausen. Den kan evt. besøges på ud eller hjemtur.

Derud over byder Berlin på en række muser af høj standard som f.eks. Tekniskmuseum, Naturhistorisk museum osv.. Se nærmere i vores guide her på siden. 

Af andre aktiviteter kan foreslåes bydelsbesøg i f.eks. Nikolaiviertel, Hackischer Höfe, Kreuzberg m.v., og så er der jo en række kulturelle arrangementer, som det er værd at holde øje med. Arrangementer lige fra teater til koncerter og så de helt store af slagsen som Marathon, Karneval, Festival for bøsser og Lesbiske, Verdensmesterskaber  m.v., hvor man tydeligt mærker at Berlin er en stor by, mens man står sammen med mellem 100.000 til 500.000 andre. Hold derfor øje med kalenderen. 

Praktisk


Medbring lister for elever


Sørg for at alle har deres blå sygesikringsbevis med, da sygehuse i Berlin ikke altid er klar over at danskere ikke behøver det blå sygesikringsbevis. Man kan derfor opleve lidt besvær, hvis man kun har det gule bevis. Eleverne kan selv hente det blå bevis helt gratis på kommunen. Husk at medbringe en CPR-liste for eleverne, sådan at man kan træde til når eleven har mistet sit eget kort, -eller glemt det. I samme forbindelse er det også godt, at have fuld klarhed over, hvilken medicin elever tager, og hvilke lidelser/sydomme de evt. plages af. Alt sammen for at kunne hjælpe effektivt, hvis der skulle ske eleverne fysisk overlast.

Udlever lister for telefonnumre


En liste over alle forældres telefonnumre, og da eleverne alle har mobil i dag, er det en god ide at alle også får en liste med hinanden numre. Man skal ikke ringe i utide pga. prisen på opkald, men at kunne hinandens numre er et effektivt hjælpemiddel, hvis nogle er blevet væk, forsinket m.v.

Udlever orienteringslap til elever


En lille lap til alle elever, som de skal have i lommen på hele turen.

  • Adresse: XXXXXXXX  ( Det kan sygehuse, taxachaufører m.v.. bruge i en nødsituation,)
  • Telefon:  XXXXXXX  (Mobilnummer på lærerne. Så kan man altid ringe, når man farer vild m.v..)
  • Mein U/S-bahnstation    XXXXXXX ( Nærmeste U/S-bahn station i forhold til indkvatering. )

Når lappen udleveres orienteres elever om, hvordan de skal forholde sig, hvis de bliver væk fra gruppen. F.eks. først ring til en lærer, kan du ikke det, så tag selv til hotel og..osv..

Medbring kopi af alle aftaler med busser, tog, hoteller m.v.


Udlever kort over by og Ubahn til alle elever. Kan fås på forhånd gennem rejsearrangør, eller tages gratis i bytrafikken den første dag. Alternativ kan det downloades fra bytrafikkens hjemmeside: http://www.bvg.de/

Med ovenstående skulle der være lidt inspiration til den ´rejseleder´, som skal besøge Berlin for første gang med sin klasse. Husk man er altid velkommen til at skrive Berlin-Guides redaktør med nye gode råd og ideer for skolerejser til Berlin.

Du kan iøvrigt finde hjælp på berlin.de til klasseudflugter. Cornelsen har undervisningsmateriale, som du kan downloade. Eller køb "Hallo, Berlin" - en guide af Per Straarup Søndergaard til klasseudflugten til Berlin.



 

En ide til rejsen?

Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

Hansen & Wegener: Berlin og den kolde krig - set m...

Anmeldelse. Peer Henrik Hansen & Thomas Wegener Friis har skrevet bogen "Berlin og den kolde krig - set med danske øjne". Berlin var centrum i den kolde krig og mange danskere oplevede Berlin i de år. Hansen & Friis har indsamlet øjenvidneskildringer og privatfotos som giver en ny vinkel på den kolde krig. Prorekto [ ... ]

Erindringer og øjenvidner
Checkpoint Alpha og Checkpoint Bravo

Overgangene mellem Østberlin og Vestberlin er helt lidenskabsløst navngivet A, B, C… eller i radiosprog Alfa, Bravo, Charlie… Mest kendt er overgang C i Kochstrasse: Checkpoint Charlie. En mindre kendt overgang er Checkpoint Bravo, som overskar motorvejen sydud af Berlin mod Postdam. I dag er her et lille mindested og ud [ ... ]

Pladser og veje i Berlin
Antony Beevor: Berlin – faldet 1945

Anmeldelse. Angrebet på Berlin i 1945 var voldsomt og afsluttede den 2. verdenskrig i Europa. Der er skrevet meget om angrebet, men den bedste beskrivelse er stadigvæk Antony Beevor's ”Berlin – faldet 1945”. Den er en klassiker og fortjener naturligvis en anmeldelse af berlin-guide.dk selvom værket er fra 20 [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Kør-med ordninger - sparetip for billister og dem ...

Deleøkonomien blomstrer og selvom du ikke har en bil - så er der andre der har. Har du slet ingen penge må du bruge din tommelfinger og blaffe, men har du lidt penge til benzin og færgeudgifter så er der nok nogen der gider at have dig med. Det er ikke bare win-win. Det er også hyggeligt selskab til Berlin. Det  [ ... ]

Transport til og rundt i Berlin
Aftensmad i Charlottenburg og Wilmersdorf

Området omkring Zoo ved Kantstrasse, Saugvigny Platz og ned til Kurfurstendammer centrum her. Går du turen rundt på Saugvigny Platz kan du få mad fra næsten hele verden.

Spiseguiden
Eventyr i Berlin

Berlin er barsk virkelighed, rå historie, brændpunkter. Men der er også store mængder af poesi og eventyr, der kommer fra Berlin. Har du lyst til eventyr af den eventyrelige slags med prinsesser og drager og mørke skove og hekse, så er du gået rigtigt. Og du kan også ...næsten... møde H. [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byen
Gruppe rejser med tog er billigt - find en gruppe ...

Det er billigt at køre med tog i Tyskland. Er man flere afsted sammen er der ovenikøbet penge at spare ved at købe en gruppebillet. Men hvad nu, når man kun er sig selv eller to afsted? Deutsche Bahn har løsningen. De har lavet en smart app, som hjælper rejsende med at finde sammen som grupper. Og vupti blev  [ ... ]

Transport til og rundt i Berlin

IHeart Berlin

I Heart Berlin

  • A Guide to Berlin’s Best Picnic Spots

    iHeartBerlin.de Jul 19, 2018 | 02:22 am

    Thankful for the fact that this year’s summer filter seems to be slightly more lasting and graces the Hauptstadt with more gorgeous rays of sunshine than unexpected raindrops, we’re bringing you the ultimate guide to Berlin’s best picknick locations! Grab some snacks and a blanket and get out there! Whether with the squad or solo, […]

    Read more...
  • A Portrait Series Capturing the Unique Personalities of Berliners

    iHeartBerlin.de Jul 18, 2018 | 01:26 am

    photos: Marga van den Meydenberg Dutch photographer Marga van den Meydenberg has a mission: to photograph as many unique Berlin personalities as possible in her popup photo studio in Berlin. In her own words “every human being is unique and therefore a piece of art.” And this is totally true, you can see that each Berliner has added […]

    Read more...
  • The Viktoriapark Waterfall Overflowing with Naked Bodies

    iHeartBerlin.de Jul 16, 2018 | 18:07 pm

    photos: Abdulsalam Ajaj Victoria Park is one of my favorites places in Berlin. Being able to have that beautiful green spot around the corner in a huge city like this is a true luxury. Especially because of the stunning view of the waterfall and the streets you can enjoy when you get to the top. […]

    Read more...