Jøderne i Berlin - i sporene på 700 års historie

blindevarksted

Foto: Fra Otto Weidts Blindeværksted. Otto Weidt havde jøder ansat i sit værksted i Berlin under krigen, og han reddede flere fra at ende i koncentrationslejr. 

Foto: Stig Yding Sørensen.

Der har været jøder i Berlin i mindst 700 år og for hundrede år siden var 5 procent af byens befolkning jøder. I 1933 - 1945 blev jøderne brutalt forfulgt og myrdet af nazisterne. I dag bor der mellem 20 og 30.000 jøder i Berlin.

Der har næsten altid været jøder i Berlin og den første omtale er i et dokument fra byen i 1295. Dokumentet forbyder uldhandlere at sælge garn til jøder. I middelalderen blev jøderne flere gange forfulgt og udvist. Blandt andet i 1349, hvor de blev beskyldt for at have startet pesten. De blev smidt ud igen i 1446, i 1510 og i 1571 og hver gang blev deres ejendele konfiskeret af myndighederne. Når jøderne var i byen var de især optaget af penge- og pantelån, fordi den beskæftigelse var forbudt for kristne borgere.

Den nuværende jødiske befolkning har rødder tilbage til 1671, hvor 50 jøder ankom til Berlin efter at være smidt ud af Wien. Preussen var udhungret og lå i ruiner efter 30 års krigen (1618 - 1648) og kejser Frederik William tillod mange grupper at komme ind i landet og være med til genopbygningen.

Jøderne i Spandauer Vorstadt

Scheunenviertel1933
Foto: Scheunenviertel 1933

Mange af jøderne boede i Spandauer Vorstadt, som er kvarteret nord for Hackescher Markt og vest for Rosenthaler Strasse og øst for Friedrichstrasse. En del af kvarteret bliver omtalt som "Scheunenviertel", hvilket betyder "staldkvarteret". Her lå kejserens stalde i 1672. Staldområdet lå op til det store kvægmarked "Ochsenmarkt" - der senere blev til Alexanderplatz.

Scheunenviertel var indtil den 2. verdenskrig et slumkvarter med overvejende jødisk befolkning og immigranter fra østeuropa. Navnet misforstås af mange som synonym for Berlins jødiske kvarter - i virkeligheden er det tidligere jødiske kvarter hele "Spandauer Vorstadt". "Hackescher Markt“ er iøvrigt opkaldt efter Kommandanten af Berlin i 1750, Hans Christoph v. Hacke. Navnet har altså ikke noget at gøre med "hakkeri". I dag er hele kvarteret et ret hipt sted at bo i Berlin.

Omkring år 1900 var der 110.000 jøder i Berlin - eller 5 procent af byens indbyggere - mange flyttede til Charlottenburg, Schöneberg og Wilmersdorf. Jøderne blev i Berlin indtil nazisterne kom til magten i 1933 og på det tidspunkt var der 160.000 jøder i Berlin. Det svarer til 30 procent af alle jøder i Det Tredje Rige. I 1939 var der 75.000 jøder i Berlin - og i 1945 var der 8.000 jøder tilbage i Berlin. De der overlevede levede i skjul eller havde giftet sig med ikke-jøder.

synagogeioranienburgerstrasseFoto: Stig Yding Sørensen. Synagogen med den gyldne kuppel i Oranienburger Strasse.

Den jødiske befolkning er idag den hurtigst voksende i verden på grund af immigration af russiske jøder. Byen har 6 synagoger. Det lille orthodokse samfund Adass Yisroel har 1.000 medlemmer. Man anslår, at der bor 20 - 30.000 jøder i Berlin.

Berømte jøder i Berlin - og kirkegårdene

Den store jødiske befolkning har naturligvis sat sit præg på byen og landets historie. Den bedste introduktion til den jødernes historie får du på det jødiske museum i Lindenstrasse 9 - 14 i Kreuzberg. Her præsenteres jødernes og deres livsform op gennem historien. Du kan møde mange af dem, der har boet i Berlin gennem tiderne på Jüdischer Friedhof Berlin-Weißensee, den største jødiske gravplads i Europa.

Den ældste jødisk gravplads er Jüdischer Friedhof Berlin-Mitte i Große Hamburger Straße i Mitte. Den første der blev begravet her var Gumpericht Jeschiel Aschkenasi i 1672 - men også den jødiske filsof Moses Mendelssohn blev begravet her - ikke at forveksle med komponisten. I dag ligger den gamle kirkegård som en lille mindelund.

Mange berømt jøder har boet i Berlin fx Albert Einstein, instruktøreren Billy Wilder, nobelprismodtagerne forfatterne Sahmuel Yosef Agnon og Nelly Sachs, filsofen Martin Buber, billedkunsteren Max Lieberman og digteren Kurt Weil og socialisten Rosa Luxembourg.

Holocaust

Det er vanskeligt at tale om jøderne i Berlin uden at nævne nazisternes myrderier og forfølgelser 1933 - 1945. Omkring 6 millioner jøder blev myrdet af nazisterne i udryddelseslejre, ved skydning, ved mishandling og udsultning, på fangetransporter og på dødsmarcher. Langt de fleste i østeuropa og Sovjetunionen. Et sted mellem 160.000  og 200.000 berlinske jøder blev brutalt myrdet.
 
myrdede joederFoto: Stig Yding Sørensen. Fra monumentet for de myrdede jøder.
 

Der findes mange monumenter over jøderne i Berlin. Det største og vigtigste er naturligvis monumentet over de myrdede jøder, som ligger ved Brandenburger Tor. Her mindes de jøder, som så brutalt blev myrdet af nazisterne under krigen. 

Et mindre monument er stolpersteine - små mindesmærker i fortorvene for de jøder, der blev arresteret og senere slået ihjel. Beslutningen om at slå jøderne systematisk ihjel blev truffet i Villa i Wannsee syd for Berlin, hvor ledende nazister mødtes i 1942. Villaen er idag omdannet til dokumentationscenter og er bestemt et besøg værd. Besøget kan evt. kombineres med et besøg i Liebermanns villa, som ligger længere nede af vejen.

Andre bevægende steder at besøge er Otto Weidts blindeværksted og dokumentationscenteret for Anne Frank samt naturligvis koncentrationslejren i Sachsenhausen uden for Berlin. På Schöneberg Rathaus findes en udstilling med biografier, hvor jøder der flygtede i 1930'erne fra Berlin fortæller deres historie: Wir waren nachbaren. Vi var naboer hedder udstillingen.

Rundt om i Scheunenviertel er der små mindesmærker - blandt andet en skulptur med et spisebord og en væltet stol - som symbol på familien, der brutalt blev revet ud af deres liv. Ved Friedrichstrasse station står et bevægende mindesmærke for de 10.000 jødiske børn, som i slutningen af 1930'erne blev sendt alene til England i sikkerhed for Nazisterne. De overlevede, mens deres forældre og familie blev slagtet. På Hermann-Ehlers-Platz i Steglitz minden stor spejlvæg om deportationerne. Omkring Bayrischer Platz i Schöneberg ligger Bayrischer Viertel - et bykvarter, hvor en skilteudstilling i lygtepælene giver brudstykker af de love, der rettet mod jøderne. På stationen i Grünewald er spor 17 mindesmærke over deportationerne. Over hele Berlin er der mindesmærker og monumenter, der minder en om jødeforfølgelsen.

Jødisk kultur i dag

Berlinische Galerie i Alte Jakobstrasse 124-128 har kunstværker af jødiske kunstnere som Max Beckmann, Max Libermann, El Lissitsky, Felix Nussbaum, Else Neulander Simon, og Erich Salomon.

Der holdes årlig jødiske kulturdage - se mere på www.juedische-kulturtage.org og en jødisk filmfestival - se www.jffb.de. Endelig er der klezmermusikken, som er festlig polsk/balkansk spillemandsmusik fremført på jiddisch. Læs mere i vores jiddisch-klezmerguide.

I dag er det området omkring Oranienburgerstrasse, der er centrum for jøderne i Berlin. 

Synagogerne

Før 1930 var der 16 synagoger i Berlin. I dag er der 6 og du kan finde dem her:

Joachimstaler STR. 13
Pestalozzistrasse 14-16
Fraenkelufer 10-16
Herbartsstrasse 26
Rykestrasse 53
Oranienburger strasse 29
Huettenweg 45

Især synagogen i Oranienstrasse, der ligger i Spandauer Vorstadt, er meget synlig med den flot restaurerede kuppel, som troner over Oranienburger strasse.

Iøvrigt

Jødedommen i Berlin: http://www.berlin-judentum.de/ eller få en jødisk rundtur af Nadav Gablinger: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Endelig skal du være opmærksom de jødiske kulturdage i Berlin.

Læs mere om koshermad i Berlin.

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Lis Jensen & Henrik Lund: Den tyske ØstersøkystLis Jensen & Henrik Lund: Den tyske Østersøkyst

Anmeldelse. De fleste danskere kender til Schleswig-Holstein, mens Mecklenburg-Pommern er næsten ukendt terræn. Det er en skam, for der er smukt, masser af historie, kultur og natur. Til ferie og rejser for enhver smag. Lis Jensen og Henrik Lund, som skriver en lille serie af rejsebøger, har skrevet om at være rejseklar t [ ... ]

GuidebøgerLæs mere
Seelowhøjderne - Slaget om BerlinSeelowhøjderne - Slaget om Berlin

Foto: Sovjetisk artilleri under angrebet på Berlin. Wikipedia. Den anden verdenskrig i Europa sluttede med Berlins fald. Et af mindestæderne er Seelow 40 kilometer øst for Berlin, hvor det endelige angreb på Berlin blev sat ind med 1.000.000 russiske soldater.

Krigens spor omkring BerlinLæs mere
Anhalter Bahnhof - engang Europas travleste banegårdAnhalter Bahnhof - engang Europas travleste banegå...

Anhalter Bahnhof lå på Stressemanstrasse lige syd for Potsdamer Platz.  I dag står kun en lille del af af indgangspartiet på en engang stor og imponerende banegård.

Det gamle BerlinLæs mere
Harald Sandner: Hitler - Das Letzte Jahr

Anmeldelse. Den tyske historiker Harald Sandner har skrevet ”Hitler – das letzte Jahr” om Adolf Hitler og krigens sidste år. Meget detaljeret henover 675 sider. Andre forfattere og bøger beskæftiger sig også med den nazistiske diktator sidste år. Men selv i Ian Kershaws gigantværk ”Hitl [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Cykeludlejning

Cykeludlejning i Bergmanstrasse. Foto: Stig Yding Sørensen Kom rundt som en af de lokale eller "hjuller" en tur til stranden. At leje en cykel er en alternativ og let måde at se Berlin på. Der er mange muligheder for at leje en cykel - husk ID som kørekort eller pas. Snup evt. toget ud på landet med cyklen og tr&a [ ... ]

Aktiv i BerlinLæs mere
Museum for fotografi - moderne fotografiMuseum for fotografi - moderne fotografi

Foto af Helmut Newton. Museum für Fotografie bag Zoologischer Garten trækker 700.000 besøgende om året til de 2.000 kvadratmeter med fotografier. Hoveddelen er en stor udstilling med fotografen Helmut Newton. Der er løbende nye udstillinger på museet.

KunstmuseerLæs mere
Christoph Hein: Lykkebarn med far

Anmeldelse. Konstantin Boggosch bliver født ved Anden Verdenskrigs afslutning. Han er et ”lykkebarn” som redder moderen fra de russiske officerers overgreb, da hun som højgravid sætter sig op mod deres hærgen i efterkrigstidens Tyskland. Men familien Boggosch har en lang slagskygge, faren er dømt na [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere