Berlinerne - hvem er de egentlig?

Berlin har en befolkning på knapt 3,4 millioner indbyggere. Byen passerede 100.000 indbyggere i 1740 og milliongrænsen blev nået i 1875. I år 1900 var Berlin verdens hurtigst voksende by. Der bor naturligvis tyskere i Berlin - men også så mange andre kulturer og religioner at Berlin må betragtes som en af Europas mest kosmpolitiske byer. Selv er jeg tryg ved at sige: "Ick bin ein berliner".

enBerliner

De oprindelige berlinere er naturligvis fra de omkring liggende landsbyer, som Berlin med tiden er vokset indover. Der til kommer konger, kejser, adelige, præster og lærde, som er strømmet til byen. Men hvad er en "Berliner" (ud over en friturestegt bolle med cremefyld)?

Den kosmopolitiske flække

Frem til midten af 1600 tallet var Berlin stadig en flække på 6.000 indbyggere langt ude i Brandenburg. Kurfurst Frederik Vilhelm gjorde sit til at Berlin - og Potsdam - blev kosmopolitiske byer med internationale netværk. Efter krigene mangler der arbejdskraft, viden og kompentencer og kurfursten sørgede for nyt blod til byen ved at invitere de franske Huguenotter til Berlin. Han inviterede også hollændere og russere og bøhmere og jøder, som alle fik et fristed i Berlin. I 1709 var der pludselig 57.000 indbyggere i byen. En ti-dobling på bare 50 år. I 1750 var der 100.000 indbyggere. Omkring år 1800 var op imod 20 % af befolkningen fransktalene og mange Berlinere har franske aner.

Den kosmopolitiske magnet

I 1875 var der 1 million indbyggere, Ved århundredeskiftet 1900 var Berlin verdens fjerdestørste by og den hurtigst voksende : 

1600: 6.000
1709: 57.000
1750: 100.000
1810: 162.971
1830: 247.500
1850: 418.733
1870: 744.498
1890: 1.578.516
1900: 1.888.313
1905: 2.040.148
1910: 2.071.257
1913: 2.073.053

I 1925 var der 4 millioner mennesker i Berlin - blandt andet på grund af en administrativ ændring af Berlins byområde, hvor mange af de efterhånden sammenvoksede forstæder nu også blev talt med. Det kosmopolitiske fortsatte efter Huguenotterne i 1600-tallet fulgte i 1800-tallet mange østeuropæere og efter 1. verdenskrig var der så mange eksilrussere i byen at Charlottenborg blev til "Charlottengrad". Det jødiske mindretal var også stort før krigen - 5%. Under anden verdenskrig faldt befolkningen på grund af civile og militære tab og flugt. Sidenhen har befolkningstallet ligget forholdsvis konstant på mellem 3,1 og 3,5 millioner.

Efter anden verdenskrig kom mange gæstearbejdere fra især Syd-Europa, særligt Italien, og Tyrkiet til Vest-Berlin, og fra Vietnam til Øst-Berlin. I dag bor der 140.000 - 200.000 tyrkere i Berlin. Ovenikøbet kommer mange tyskere fra andre dele af Tyskland til Berlin på grund af byens kulturelle og politiske betydning. Under den kolde krig var indbyggerne i Vest-Berlin fritaget for værnepligt, og mange medlemmer av 68-bevægelsen søgte til byen på grund af dens liberale samfundsklima.

Og siden murens fald er antallet af turister bare steget og steget. I de centrale bydele er mere end hver fjerde med en ikke tysk baggrund. Over 40.000 polakker og mere end 20.000 serbere. 14 - 15.000 russere, amerikanere, franskmænd og italienere. 

I følge OECD vokser Berlins befolkning med 48.000 berlinere, hvert år. Der bor 180 nationaliteter og en lille tredjedel kommer fra et andet land. Der vil være dem, som mener at alle de nye fortrænger de oprindelige berlinere - men med den høje indflytning - og udflytning er det svært at sige, hvem der er "oprindelige". Der skal arbejdes på at få plads til alle. Set udefra ville man nok tænke, at min underbo er tyrker. Men nej, "ick bin berliner - kann nicht anderswo leben".

Berliner Morgenpost beregnede i 2020, at der siden murens fald - det vil sige ca. 1 generation - var flyttet 2,9 millioner til Berlin - og heraf er 43 procent fra udlandet. Og i samme tidsrum er 2,7 millioner flyttet fra Berlin - heraf 36 procent til udlandet. Det er altså langt mere almindeligt at være "wahl-berlinere" - altså tilvalgsberliner end indfødt berliner. 

berlinerekort

Kort: Berliner Morgenpost står bag kortet, der viser, hvor berlinerne bor og hvor tilflytterne bor. Berlin inden for rammerne af "der grosse hund", som ringbanen kaldes, tiltrækker nytilflytterne, og efter nogle år i storbyen trækker man ud i omegnen. Så den oprindelige berliner møder man måske slet ikke i Berlin? Kilde: Berliner Morgenpost. I de gule områder er 50 - 100 procent tilfyttere, i de blå områder er der 50 - 100 procent indfødte berlinere. Inden for "der grosse hund" er der altså ingen steder, hvor berlinere er i overtal. Der er meget tale om, at oprindelige beboere blive fortrængt for deres boliger, men man må oprigtigt spørge sig selvom, hvem disse "oprindelige" beboere skulle være. 


Klikker man ind på Berlins statistiske kontor kan man læse, at der i Berlin i 2019 var 3.765.495 indbyggere. Heraf havde de 542.975 en immigrationsbaggrund og 777.345 var udlændinge. Svarende til 35 procent, som ikke engang er indfødte tyskere. Mener man. For Berlinerne har ikke et CPR-nummer, og man kan ikke som i Danmark bare tælle sammen. I stedet interviewes 18.000 berlinere hvert år, og så laver man en statistisk beregning af, hvem berlinerne. Siden Brexit er britterne nu den næste største gruppe - efter tyrkerne - som søger om statsborgerskab i Berlin.

En ægte Berliner?

Så en ægte Berliner er naturligvis tysker, jøde, franskmand, russer, hollænder, tjekke, italiener, amerikaner, polak, serber og tyrker. Mange danske har efterhånden købt lejlighed i Berlin, så måske skal dansker snart føjes til listen over, hvem Berlinerne er. Prøv at studere navnene på postkasserne i Mitte og Kreuzberg. Det er ikke kun Herr. Braun og Herr. Schmidt, der bor i Berlin. 

Den indfødte dialekt i Berlin kaldes Berlinerisch.

Meyers Konversationsleksikon fra slutningen af 18-tallet vover et øje og beskriver Berlineren (anno ca 1880):

Berlinerens karakter er vanskelig at bestemme, fordi der et tidens løb er trukket de forskelligste elementer igennem byen fra fremmede steder. Den statistiske beregning siger at 37 procent af borgerne er germanere, 39 procent er romanisk afstamning og 24 procent af slavisk afstamning. Af denne blanding og de givne omstændigheder er Berlineren opstået, som forener alle de gode og slemme egenskaber de forskellige nationaliteter, racer og stammer: dvs tyskerne udholdenhed og sejhed, pflegma, kejtethed og selvretfærdighed som præger tyskerne, mod, forfængelighed og den franske ånd, samt gallisk varmblodethed, forfængelighed, praleri og slavernes skødesløshed, lunefuldhed og selvforkælselse. Af natur er berlineren godmodig, forsigtig og muligvis opofrene - mens også kort til hovedet, brydsom, påstålig. 

Så fik Meyers leksikon da vist også det hele med.

Originalerne

Berlin har gennem tiden haft en del originaler, som stadig er en del af folkloren omkring Berlin. Fx Kaptajnen fra Köpernick, som stjal kommunekassen i Köpernick. Tegneren Heinrich Zille, pensel-henrik - er der referencer til overalt i Berlin. Zille tegnede byens befolkning i begyndelsen af forrige århundrede. Han har sit eget museum.

Der var den "hjørnestående nante" (Eckensteher Nante), som altid hang på et gadehjørne i Friederichstrasse og kommenterede alt og alle og Mutter Lustig, som var bekendte originaler i slutningen af 1800-tallet. Mutter Lustig var vaskekone og har sit eget mindesmærke "vaskekonen" stående i Köpernick. Grundmoderen til en hel vaskeribranche. Mutter Gräbert havde et theater og var altid opmærksom på om folk spiste og drak nok i pauserne. Ernst Ludwig Heim var læge for de fattige. Marie Anne du Titre var en af Berlins fornemme damer, som altid havde en bemærkning parat. Desuden er der „Harfenjule“, Onkel-Pelle „Strohhut-Emil“, „Krücke“, „Big Helga“ og Jern-Gustav, der red sin hestedrosche til Paris og zurük.  Endelig er der den nok så bekendte skortensfejerlirekassemøllerinde Orgel-Trude. Der står ihverfald "Schornsteinfegerleierkastenmüllerin" på hendes gravsten på kirkegården i Mahlsdorf. 

Indvandrere i Berlin efter statsborgerskab (2008)
StatsborgerskabBerlinStatsborgerskabBerlinStatsborgerskabBerlin
Tyrkiet 111.285 Portugal 2.794 Belgien 1.344
Polen 43.700 Japan 2.767 Sri Lanka 1.299
Serbien2 22.251 Sverige 2.811 Cuba 1.263
Italien 14.964 Brasilien 2.532 Marokko 1.189
Rusland1 14.915 Indien 2.417 Slovenien1 1.175
USA 14.186 Ungarn 2.348 Peru 1.174
Frankrig 13.133 Syrien, Arabische Republik 2.274 Jordan 1.067
Vietnam 12.494 Danmark 2.560 Georgien1 1.040
1.065
Kroatien1 10.752 Irak 2.025 Aserbadjan1 1.038
Bosnien und Herzegowina1 10.556 Canada 1.862 Angola 981
Storbrittannien 10.196 Ægypten 1.830 Tidl. Tjekkoslovakiet4 819
Grækkenland 9.582 Irland 1.811 Colombia 1.011
Østrig 8.982 Ghana 1.766 Mexiko 967
Ukraine1 8.706 Kasakstan 1 1.661 Philippinen 939
Libanon 7.553 Camerun 1.652 Algeriet 909
Bulgarien 7.375 Tunesien 1.635 Bangladesh 884
Spanien 7.044 Australien 1.565

Chile 790
Kina 6.023 Mongoliet

1.542 Kenia 720
Thailand 5.772 Pakistan 1.511 Slovakiet1 704
Schweiz 4.583 Finland 1.510 Taiwan 692
Makedonien1,3 4.575 Hviderusland1 1.478 Moldau, Republik1 655
Iran 4.355 Norge 1.444 Æthiopien 602
Nederlandene 3.961 Indonesien 1.430 Afghanistan 597
Tidl. sovjet4 3.796 Tjekkiet 1.413 Argentina 586
Rumänien 3.771 Nigeria 1.375 Armenien1 543
Korea, Republik 2.894 Litauen1 1.360 Mosambik 474
Israel 2.849 Lettland1 1.360    
           
           
Statsløse 1.637        
Uklart 11.839        
Ikke opgivet 58        
I alt 31.12 2008 470.051        
           

 Kilde: Statistisches Landesamt Berlin (Stand: 31.Dezember 2008)

 Se artiklen Berlin: urban, social and ethnic integration – an urban policy challege af Ingeborg Beer, Alev Deniz, Hanns-Uve Schwedler

En krølle

En sidste krølle på halen er, at vi jo er hvad vi spiser. I grafikken nedenfor er den tyske gennemsnitsforbruger vist over et livsløb: En tysker er lavet af 4 køer, 4 får, 12 gæs, 37 ænder, 46 svin, 46 kalkuner og 945 høns. Dertil en del kartofler og knödel, panering, asparges, roer, gulerødder, syltede agurker og salat kun ved ærgerlige fejltagelser.  

Det hele godt skyllet igennem af øl, hvor af mænd i gennemsnit drikker 92 liter om året og kvinder 14 liter. Mælkeprodukter som smør, ost, yougurt og mælk knap et kilo om dagen. Hver år spiser en tysker 85 kilo brød - for 100 år siden var det 130 kilo brød om året.

Tyskgennemsnitsforbruger
Infografik fra Wikipedia

 

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

1961: Peter Leibing: Springet ind i friheden1961: Peter Leibing: Springet ind i friheden

Hans Conrad Schumann (1942 - 1998) blev verdensberømt for at stikke af fra DDR, da han sprang over pigtråden mellem øst og vest.

Billeder fra BerlinLæs mere
1958: Gustav Seitz' skulptur af Käthe Kollwitz1958: Gustav Seitz' skulptur af Käthe Kollwitz

På Kollwitz-platz står en skulptur af kunsteren Gustav Seitz, som forestiller kunsteren Käthe Kollwitz. Käthe var vidne til proletariats urimelige levevilkår, til 1. Verdenskrigs lidelser og sulten og armoden i Tyskland bagefter. Det fortalte hun om i sin kunst, og Gustav Seitz har skabt en stærk skulptur som mind [ ... ]

Billeder fra BerlinLæs mere
Kurt Mühlenhaupt Museum

Kurt Mühlenhaupt (1921-2006) var berlinsk kunstmaler med sans for livet omkring sig. Han skar figurer og malede finurlige billeder af livet i Kreuzberg. Det er fx Kurt Mühlenhaupt, som står bag statuen af brandmændene på Mariannenplatz i Kreuzberg og mosaikkerne på Stadtbad i Wedding.

KunstmuseerLæs mere
Få antik kunst med hjem til stuen

Berlin flyder over af klassiske skulpturer og på Gipsformerei kan du købe dig en gipsafstøbning med hjem. Drømmen om at have din egen statue af Michelangelo eller Auguste Rodin er ikke helt håbløs.

So f.....g specialbutikLæs mere
1900: Heinrich Zille und sein Miljöe1900: Heinrich Zille und sein Miljöe

Tegneren Zille, kendt som penselhenrich, døde i 1929, men er stadig allestedsnærværende i Berlin. Gamle kneiper måles i, om Zille nu var stamgæst her. Zille satte billeder på Berlin før og efter 1. verdenskrig.

Billeder fra BerlinLæs mere
Museum for de vestallierede i Berlin

De allierede styrker fra Frankrig, Storbrittannien og USA havde udstationerede soldater og civile fra 1945 til 1994. De havde hver deres sektor at passe på.

DDR og den kolde krigLæs mere
Til Berlin i januar

La vær. Det er typisk koldt. Mørkt. Lukket. Dyrene i Zoo holder sig inde. Det er koldt at spise currywurst på gaden. Biergarten er lukket. Gaderne blive typisk ikke ryddet. Tager du alligevel til Berlin, så bliv på hotellet og se Netflix. Så hvorfor? Nedenfor et par sparsomme råd - og følg links for [ ... ]

Programmer og planer for den næste BerlinturLæs mere