I 1411 sker der nyt for de to små byer Berlin og Cölln. Kong Sigismund gør Brandenburg til et markgrevskab og udnævner en Hohenzolleren til den første kurfürfyrste og markgreve for Brandenburg. Det bliver Kurfürst Friedrich den 1. Hohenzollerne får mere end 500 år ved magten. I 1443 på en ø i Spree bliver de første spadestik taget til et slot. Byggeri og ombyggeri varer indtil 1716. Et kort rids af de første 300 år med Hohenzollern.
Frederik den II er kurfürste fra 1440-1470. Han er husket som Jerntanden (Eisenzahn). Han regerer de først syv år med sin bror, Friedrich dem Fetten (Fede Frederik).
I år 1500 har Berlin og Cölln tilsammen 12.000 indbyggere. I 1486 gør kurfürst Johann Cicero slottet til hovedsæde for de Brandenburgske kurfürster. Berlin og Cölln er hævet fra hansestæder til kurfürstelige residensbyer. Det giver mindre handel men større politisk indflydelse.
1539 når reformationen også til Brandenburg og Kurfürstt Joachim II lader sig omvende - og borgerskabet i Berlin og Cölln følger trop. I sommeren 1540 er reformationen slået fuldt ud igennem i Brandenburg.
I 1571 bliver gäststätte "Zum Nussbaum" åbnet og bliver først ødelagt igen i 1945. I Nikolajviertel står idag en rekonstuktion.
1618 Preussen smelter sammen med Brandenburg
I begyndelsen var der kun Brandenburg. I 1618 dør kurfürsten af Preussen i Königsberg, og da Kurfürst Sigismund i Brandenburg er gift med hans datter opstår personalunionen Preussen-Brandenburg. Med et slag er Preussen rykket fra at være en fjern region næsten i Rusland til at blive del af Hellige tysk-romerske kejserie, og Brandenburg rykker gevaldigt op i geledderne. Hvis Kurfürst Sigismund havde giftet sig med en anden havde vi måske været Preussen - inklusive Frederik den store, kejserdømmet, Bismarck, 1. verdenskrig og Adolf Hitler foruden? Men så var der nok sket noget andet.
Samtidig udbryder 30-års krigen i Böhmen.
I 1647 bliver der anlagt en stor alle fra Stadtschloss til Tiergarten, som er Kurfürstens jagtområde. Det er Unter den Linden.
I 1648 slutter 30 års krigen. Berlin/Cölln har nu blot 6.000 indbyggere.
I 1658 bliver der bygget en festning med 30 bastioner omkring Berlin. Rester kan stadig ses ved Märkischen Museum. Kurfürsten trækker mennesker til. Den jødiske menighed bliver grundlagt i 1671 og Hugenotterne kommer til fra Frankrig. I 1685 tillader kurfürsten at forfulgte protestanter kan slå sig ned i Brandenburg. I
1688 er indbyggertallet oppe på 20.000 og indvandrene betyder vækst i produktion og handel. I 1695 bygger kurfürst Freidrich III et slot til hans kone Fru Sophie Charlotte: Charlottenburg. Tak, skat.
Hohenzollerne i Berlin
Et kort overblik - I 1415 overtager Kürfyrsterne Berlin og Brandenburg. Berlin-Cölln skifter fra at være Hansestad til at blive hovedstad.
I 1618 også råder de også over Preussen. Hohenzollerne har succes.
Frederik lll i 1701 udnytter at han også er kurfürste i Preussen og nu kalde sig konge i Preussen. Der var ikke andre, der ville kalde ham konge. Normalt var det den tysk-romerske kejser i Wien, som bestemte det. Men Königsberg i Østpreussen lå uden for det tysk-romerske kejserrige, så Frederik lll kunne krone sig selv til konge. Ikke konge af preussen, men konge i Preussen.Samtidig stryges Brandenburg af navnet, så det nu kun er Preussen.
Preussen bliver så succesrig, at kongen af Preussen i 1871 bliver kejser for et samlet, tysk rige - og det gør de så ringe, at kejserriget bryder sammen i 1918 efter første verdenskrig. Hohenzolleren fra A-Z i næsten præcis 500 år.
Kurfyrsterne i Brandenburg
- Kurfürst Friedrich I. af Brandenburg (1371-1440), Kurfürst fra 1415 til 1440 i Brandenburg. De første 7 år sammen med sin bror, Fede Frederik.
- Friedrich II., "der Eiserne" (Jerntanden) (1413-1471), Kurfürst fra 1440 fra 1470
- Albrecht Achilles (1414-1486), Kurfürst fra 1470 til 1486
- Johann Cicero (1455-1499), Kurfürst fra 1486 til 1499
- Joachim I. Nestor (1484-1535), Kurfürst fra 1499 til 1535
- Joachim II. Hektor (1505-1571), Kurfürst fra 1535 til 1571
- Johann Georg (1525-1598), Kurfürst fra 1571 til 1598
- Joachim Friedrich (1546-1608), Kurfürst fra 1598 til 1608
Fra 1618 Kurfürster i Preussen - da Preussen og Brandenburg lægges sammen
- Johann Sigismund (1572-1619), Kurfürst fra 1608 til 1619
- Georg Wilhelm (1595-1640), Kurfürst fra 1619 til 1640
- Friedrich Wilhelm (1620-1688), "Der Große Kurfürst", (Den store kurfyrste) Kurfürst fra 1640 til 1688
- Friedrich III. (1657-1713), Kurfürst 1688 - 1701, så konge fra 1701 til 1713 som Friedrich I.
- Friedrich Wilhelm I., "Der Soldatenkönig" (Soldaterkongen)(1688-1740), Konge fra 1713 til 1740
- Friedrich II., "Der Große" (1712-1786), (Den Store) Konge fra 1740 til 1786 (Også Alte Fritz eller frækere: Pommes Fritz).
- Friedrich Wilhelm II., "Der dicke Wilhelm" (Den tykke Wilhelm)(1744-1797), Konge fra 1786 til 1797
- Friedrich Wilhelm III. (1770-1840), Konge fra 1797 til 1840. Mistede næsten hele Preussen, men kom stærkt igen og Preussen fik nye kræfter, da britterne overlod Rhinlandet til Preussen i 1814.
- Friedrich Wilhelm IV. (1795-1861), Konge fra 1840 til 1858
Kejserne
- Wilhelm I. (1797-1888), Regent 1858 - 1861, Konge 1861 - 1888, Kejser 1871 - 1888. Det var ham der var kejser under Bismarck.
- Friedrich III. (1831-1888), Konge og Kejser 1888. Kun kejser i nogle få måneder. Så døde også han.
- Wilhelm II. (1859-1941), Konge og Kejser fra 1888 til 1918
Preussen eksisterede fra 1525 til 1947, hvor de allierede nedlagde begrebet. Som Christoffer Clark åbner historien i "The Iron Kingdom" med: I begyndelsen var der kun Brandenburg. --- Og så flere hundrede sider senere lukkes bogen med: "Til sidst var der kun Brandenburg".