1945 Slaget om Berlin

Det endelige slag om Berlin blev indledt med sovjets angreb på Berlin ved Seelow. Sovjetunionen angreb med 2,5 millioner soldater, 41.000 artillerienheder, 7,500 fly, 6.250 kampvogne og 3.000 ramper til Katjuskaraketter - også kaldet Stalinorgler. Tyskerne havde lige under 1 million mand klar til forsvar - men mange var gamle fra militsen Volkssturm og unge drenge på 14 år fra Hitlerjugend. Mange manglede våben. 

 

Seelow højderne

Slaget begyndte ved Seelowhøjderne øst for Berlin ved floden Oder med en meget voldsom omgang, som kostede 30.000 sovjetiske og 20.000 tyskere livet. Slaget varede fra den 16 til den 19 april. Ved Seelow ligger der idag et lille museum til minde om slaget. Til sammenligning mistede 58,000 amerikanere livet i hele vietnamkrigen.

Efter slaget stod porten til Berlin åben, men kampene var voldsomme.

Myrderiet i Halbe

Ved den lille landsby Halbe i Brandenburg 60 km sydøst for Berlin kæmpede 80.000 tyske soldater mod 280.000 soldater fra Sovjetunionen. Det kostede 30.000 døde soldater, 10.000 døede civile og 25.000 tyske krigsfanger. Læs mere om det forfærdelige slag i Halbe.. Der findes stadig døde soldater i terrænet og miner og ueksploderede bomber udgør stadig en fare.

Bykrig i Berlin

I den sidste halvdel af april var Berlin omringet og blev bombarderet med 7 million granater. Den 27. april rykkede de sovjetiske soldater ind i Berlin mod Rigsdagsbygningen. En arme rykkede fra sydøst ad Frankfurter Alle til Alexanderplatz; fra syd kom en anden ad Sonnen-Allé til Belle-Alliance-Platz, som i dag hedder HalleschesTor, og videre til Potsdamer Platz; og en nordfra mod Rigsdagsbygningen.

Rigsdagen og nazismens endeligt

De hårdeste kampe stod ved Rigsdagsbygningen, Moltke-broen, Alexanderplatz og Havelbroerne ved Spandau. Det var kamp fra hus til hus. Tidligt om morgenen 2. maj indtog de sovjetiske styrker Rigskancelliet og Førerbunkeren. Samme dag kapitulerede de tyske styrker i hele byen. Læs om kapitulationen her.

Prisen

Det anslås at 81.000 sovjetiske soldater døde i angrebet, og af disse døde 20.000 - 25.000 i kampene inde i selve Berlin. Desuden 280.000 sårede. På den tyske side er tallene endnu mere usikre, men mindst 150.000 tyske soldater blev dræbt, og 134.000 blev taget som krigsfanger. Yderligere 150.000 civile blev dræbt. De totale dødstal er mindst 485.000.

De materielle ødelæggelser var enorme. Store dele af byen var lagt i ruiner, både som følge af kamphandlingerne og som følge af den omfattende strategiske bombning af byen. Både vandforsyning, kloaksystemer og strømforsyning var ødelagt, og befolkningen led hele sommeren 1945 af sult, underernæring og sygdomme, særligt dysenteri.

I de første måneder efter sammenbruddet var der omfattende overgreb mod den tyske civile befolkning i form af drab, plyndring, ødelæggelser og voldtægter. Først hen på efteråret strammede Den Røde Armé disciplinen, men voldtægterne sluttede først, da de sovjetiske soldater blev placeret i egne militærlejre adskildt fra den tyske befolkning i 1947 / 48. Nedenfor en lille film med øjenvidne skildringer om de sovjetiske overgreb.

Det var forfærdeligt for berlinerne - men må ikke betyde, at man glemmer tilsvarende forfærdelige tyske overgreb i Rusland.

Tyskerne overgav sig til russerne i forstaden Karlshorst i det, der nu er det tysk-russiske museum. Potsdam-konferencen afrundede den 2. verdenskrig.

 

Kilder


Som baggrund kan filmen Der Untergang anbefales, ligesom Anthonys Beevor's bog Berlin - Faldet 1945 giver en på en gang fantastisk og skræmmende indblik i Berlins fald. Besøg museet i Karlshorst, hvor tyskernes  kapitulationen i 2. verdenskrig i Berlin blev underskrevet. Vil du ud og gå i fodspor, så se fotos på historienet.dk


Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

500 f.kr: Ishatarporten 500 f.kr: Ishatarporten

Ishatarporten er 2.500 år gammel og var byport til den antikke storby Babylon. Porten blev bygget som en del af Babylons fæstning af Nebukandnesar II. I dag står porten i Berlin i Pergamonmuseet, som et af Berlins mest overvældende skatte. Ishatarporten er en ”øjengnidder”, for man må uværligt [ ... ]

Billeder fra BerlinLæs mere
Sven Regener: Herr Lehmann

Anmeldelse. Herr Lehmann er titlen på forfatteren Sven Regeners romandebut fra 2001. Romanen foregår i Kreuzberg i sommer og efteråret 1989 – månederne op til Die Wende – murens fald. Kreuzberg var Vestberlins baggård og der er masser af klassisk Kreuzbergerstemning at hente i ”Herr Lehmann”.

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Wilhelmstrasse - Magtens centrum

Wilhelmstrasse. Wilhelmstrasse var regeringens og magtens hovedstrøg for både Preussen, Weimarrepublikken og det tredje rige. Lige som englænderne refererer til "White Hall", eller til "Kremlin", så var henvisningen til "Wilhelmstrasse" en henvisning til den tyske regering. I Danmark ville det svare til Slotholmsgade og Chr [ ... ]

Pladser og veje i BerlinLæs mere
Dick Harrison: Trediveårskrigen - En europæisk kat...

Anmeldelse. Trediveårskrigen smadrede Tyskland i årene 1618-1648. Christian IV fik en på tuden. Jylland blev hærget. Og alligevel kan vi næsten ikke komme i tanke om den. Den svenske forfatter Dick Harrison er historieprofessor ved Lunds Universitet og han har skrevet det flotte værk ”Trediveårskrigen [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Kattemuseum

I Berlin går Helmut Glantz og hans kone så meget op i katte, at deres treværelses lejlighed i dag fungerer som et veritabelt kattemuseum. Her er kattefigurer, bøger og krassebrædder i store mængder. Der er fx mere end 1.000 porcelænsfigurer med katte.

Usædvanlige museer - lad dig overraskeLæs mere
1918: Philip Scheidemann udråber Weimar republikken1918: Philip Scheidemann udråber Weimar republikke...

Billedet viser Philip Scheidemann, der fra vestbalkonen på Reichstagsbygningen (andet vindue) udråber Weimarrepublikken til folkemængden nedenfor og for hele tyskland den 9. november 1918.

Billeder fra BerlinLæs mere
Fuchsbau bunkeren i Bad Sarow - rævegrav for nazis...

I sommeren 1943 besluttede waffen-SS at det var nødvendigt med en efterretningsbunker, og de fandt en passende plads nær Bad Sarow i Rauener Berge sydøst for Berlin. Med vanlig SS dramatik blev bunkeren kaldt "Fuchsbau" - rævegraven. Bunkeren blev efter krigen overtaget af DDR styret. I dag er den åben for besø [ ... ]

Krigens spor omkring BerlinLæs mere