I 1847 gik Berlins borgere amok over stigende fødevarepriser. Militæret blev sat ind og efter 3 dage var roen genoprettet. Kartoffelrevolutionen var forløberen for den demokratiske revolution i 1848. Men før da var der flere episoder, hvor borgerne gjorde oprør. skrædderrevolutionen(1830), fyrværkerirevolutionen(1835) og kartoffelrevolutionen(1847).
Social nød i Berlin
Efter Napoleonskrigenes afslutning med Wienerkongressen i 1815 eksploderede befolkningstallet i Berlin. I 1815 var der 200.000 indbyggere - men 30 senere var der næsten dobbelt så mange inden for murene: 385.000 indbyggere. Industrien tog fart og maskinindustri, tekstilindustri og kemiske fabrikker skød op. Det gav arbejde med fabriksarbejde var arbejde med 12-15 timer til en løn, der knapt kunne holde liv i familien, der var stuvet sammen i små baggårdslejligheder eller værelser.
1830: Skrædderrevolutionen
I 1830 havde borgerne gjort oprør en gang. Det oprør blev kendt som Schneiderrevolutionen - skrædderrevolutionen. En skrædder havde opfordret til et frihedsoprør og var blev arresteret af politiet. For at statuere et eksempel arresterede politimesteren 17 andre tilfældige borgere. Deres erhverv er med preussisk grundighed skrevet ned: tre stenhuggere, to skræddere, en købmand, en konditormedhjælper, en værkfører, en embedsmand, en lædertilretter, en borddækker, en bogtrykker, en murerlærling, en slagter, en bankmand og en handelsmand - altså et pænt udsnit af byens borgere.
Dagen efter blev borgerne sure og samlede sig på slotspladsen, hvor der blev piftet, kastet med sten og der var håndgemæng med politiet. Det fortsatte dagen efter og efter stenkast og rudeknuseri satte politiet en eskadron dragoner ind, som i stærk galop red ind i forsamlingen. 208 blev arresteret - enkelte blev dømt pisk, andre arrest på vand og brød eller 14 dage i arbejdshus. Roen var genoprettet og i de følgende år var reaktionen blandt andet at udbygge fængselskapaciteten.
1835: Fyrværkerirevolutionen
I 1835 kom det igen til sammenstød. Ovenikøbet på kongens fødselsdag den 3. august. Det skulle fejres med fyrværkeri, som ikke var lovligt, og da politiet greb ind endte det hele i håndgribeligheder og et veritabelt gadeslag. Hæren blev tilkaldt og trængte mængden tilbage fra Tiergarten gennem Brandenburger Tor. Dagen efter fortsatte balladen omkring Cafe Kranzler. Militæret var stærkest og balladen endte med 100 sårede - heraf 40 soldater, 32 politifolk. Urolighederne havde ikke et klart politisk udgangspunkt, men de der ønskede politiske ændringer var ikke sene til at blande sig i balladen. Og fremfor alt medvirke den til en stigende politisk bevidsthed i byen.
1846: Kartoffelrevolutionen
I sommeren 1846 var kornhøsten i Europa elendig og bystyret i Berlin forudså mangel på korn, kartofler og snaps. De bad kongen om et eksport forbud, men det blev afvist for politikken var ikke at blande sig i den fri-handel og prisdannelse. Nøden i byen steg og almindelige arbejdere havde svært at betale priserne.
Onsdag den 21. april 1847 var det markedsdag og markedet åbnede på Gendarmenmarkt. En af sælgerne satte prisen på kartofler op og sagde til kunderne, at i nærmeste fremtid skulle være glade, hvis landmændene bare ville sælge deres hø. Det fik de handlende til at handle på egen hånd og de forsynede sig med kartofler uden at betale. Det samme skete på andre markedspladser, som byens ældste Molkenmarkt og på Dönhoffplatz. Markedsboder blev ødelagt og forhandlerne blev truet. Politiet kunne ikke forhindre noget.
Torsdagsmarkedet den 22. april på Alexanderplatz blev aflyst, for de handlende holdt sig væk efter gårsdagens begivenheder. Folk begyndte så i stedet at plyndre bagerier og slagterforretninger.
Fredag rykkede militæret ud og de markedsboderne fik mod til at vende tilbage til markedet. Ovenikøbet faldt prisen på kartofler. Omkring 100 mennesker blev dømt fængsel og strafarbejde. En 32-årig arbejdsmand, far til 2 børn, fik ti års fængsel for at have slået en soldat. Den lille kæde af oprør bliver ofte set som en forløber for martsrevolutionen året efter i 1848.
I 1873 var der i øvrigt et oprør over huslejen, der blev kendt som "mieterkrawalle" - lejerslaget.