1850 Istedløven står i Berlin endnu - i kopi

Istedløven har levet en omtumlet tilværelse. Først stod den i Flensborg, så i Berlin, så til København og nu igen i Flensburg. Men i Berlin står der den dag i dag en tro kopi: Der Flensburger Löwe.

loven

Der Flensburger Löwe, der nu tappert skuer over søen til standbadet i Wannsee. Den fik en gang stjålet halen, men den er sat på igen.

Foto: Stig Yding Sørensen

I 1858 blev statuen af den tapre landsoldat afsløret i Fredericia som minde om slaget ved på Isted hede ved Fredericia den 25. juli 1850, hvor Danmark vandt. Her startede en landsindsamling for at opstille endnu et monument - Istedløven. En kæmpeløve i bronze. 4 år senere stod løven på en sokkel på kirkegården i Flensborg med indskriptionen: Isted den 25. juli 1850. Det danske folk rejste dette minde.

Bag på soklen stod ordene:

"Trofaste Kæmper i Farens Stund

mandigt har værget vor Odelsgrund.

Troskab skal Vagt ved Graven være,

Manddom skal skærme Arv og Ære."

H.C Andersen var med ved afsløringen. På kirkegården ligger 495 danske soldater i en massegrav.

2 år senere var Danmark igen i klammeri med Tyskland og tyskerne stod hurtigt i Flensborg.  Allerede i marts 1864 var løven nede igen og i tysk besiddelse. Kejser Wilhelm stillede løven i tøjhusmuseet i Berlin. Det, der nu er det historiske museum. I 1878 blev løven igen flyttet - denne gang til et kadetakademi i Lichtenfelde. Her stod den så indtil 1945.

Nu var det tyskerne, der havde tabt krigen. Henrik V. Ringsted var i Berlin som krigskorrespondent for dagbladet Politiken. Ringsted kontaktede De Allieredes overkommando ved general Dwight D. Eisenhower for at få løven til Danmark. Dette gav resultat, og monumentet stod, siden 1945, ved Tøjhusmuseet på Slotsholmen i København.

Han fik den flyttet til Danmark, hvor den nu kom til at stå i København ved tøjhusmuseet. Det var en midlertidig placering.

I 2009 spurgte byrådet i Flensborg om løven kunne komme tilbage. Det kunne den, og den 10. september 2011 vendte Istedløven tilbage til sin oprindelige plads på Flensborg Gamle Kirkegård.

I Berlin blev der lavet en afstøbning i 1874. Den kom til at hedde Der Flensburger Löwe og den blev placeret ved Wannsee. Området blev omdøbt Alsen og vejen derhen Düppelstrasse. Als og Dybbøl - tysk sejre i krigen i 1864. Området er nu bebygget og i 1938 blev løven flyttet til Heckborn lige ved siden af den villa i Wannsee, hvor jødeudryddelsen blev besluttet. Der står den såmænd endnu, hvis du skulle undre dig. På en solskinsdag kan du sidde på bænken ved siden af løven og nyde en grøn og kold berliner weisse med udsigt til både løven, søen Wannsee og søbadet på den anden side af søen.

På satelitbilledet nedenfor kan du se løven lige bagved Restaurant Seehase. 


hvr.jpgHenrik Vibe Ringsted (19. oktober 1907 i København - 4. november 1983 København) var en dansk journalist og forfatter.
Henrik V. Ringsted fik Cavlingprisen som den første journalist i Danmark. Henrik V. Ringsted blev student fra Østre Borgerdydskole i 1925 og han fik sin debut som forfatter i 1945 med "Omkring Tysklands Fald" og skrev også om Nürnbergprocessen i "Maskerne falder i Nürnberg" sammen med kollegaen Helge Knudsen.


 

Kilder


 

Læs her den mærkværdige historie om Istedløven:



Vis stort kort



 

 

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Kirstine Kloster Andersen: Spurven

Anmeldelse. Journalist og forfatter Kirstine Kloster Andersen har skrevet "Spurven". Historien er en lille, dramatisk historie om den danske spion Vera Schalburg. Vera "Spurven" Schalburg var muligvis spion for både Sovjetunionen samt Nazi-Tyskland og Storbrittanien under den 2. verdenskrig. Efter krigen har der kun på rygte og konspira [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Sinclair McKay: Dresden 1945

Foromtale. I februar 1945 blev Dresden udslettet. Tusindvis af bomber blev kastet ned over byen, og omkring 25.000 mennesker blev dræbt. Den engelske bestsellerforfatter Sinclair McKay giver en levende beskrivelse af angrebet fra de allerførste bomber til de enorme brande, der bredte sig gennem byens kvarterer. Flammerne nåe [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Wittman & Kinney: Djævlens dagbog

Anmeldelse. Alfred Rosenberg var chefideologen bag nazismen, jødehadet og det tredje rige. Alfred Rosenberg blev dømt til døden i Nürnberg. Med som anklager i Nürnberg var Robert Kempner. Da Robert Kempner rejste hjem til USA efter retsopgøret var Alfred Rosenberg hængt og Kempner tog, helt ulov [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Museum des Kapitalismus

Et kapitalisme museum i Berlin - ovenikøbet på kanten til det gamle DDR? Det er i hvert fald nødvendigt med information. Hvor socialismen på den ene side har et venligt og socialt ansigt og det på trods nærmest uden undtagelse har resulteret i forfærdende levevilkår – så har kapitalismen [ ... ]

Historie- og kultur museer Læs mere
Karl Christian Lammers: Hvad skal vi gøre ved Tysk...

Anmeldelse. Lektor emeritus Karl Christian Lammers skrev i 2005 bogen: ”Hvad skal vi gøre ved Tyskerne bagefter? om det dansk-tyske forhold efter 1945. Bogen er ikke helt ny længere, men stadig en glimrende tour de force i det dansk tyske forhold efter 2. verdenskrig.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Siegfried Lenz: Overløberen

Anmeldelse. Siegfried Lenz’ roman overløberen blev udgivet i 2014 – med mere end 60 års forsinkelse. Romanen handler om det sidste år af krigen, hvor alting er i opløsning på østfronten. Ude i et sumpet skovområde ved de Masuriske søer står en lille deling værnemagtssoldate [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Quadrigaen: Det tyske sejrssymbol

På toppen af Brandenburger Tor står en flot skulptur med en stridsvogn og fire heste. Stridsvognen med de fire heste kaldes også en Quadriga - en kva'dri'ga. Quadrigaen er et symbol på triumf, sejr eller berømmelse. Inspirerede danske Bertel Thorvaldsen til Quadrigaen i Berlin - og fandt han inspiration her? Mås [ ... ]

Mindesmærker og bygningerLæs mere