1945 Potsdam konferencen - Sejrherrerne deler Tyskland.

Potsdam-konferencen var en konference mellem USSR, USA og UK i 1945, hvor krigens sejrherrer besluttede Tysklanads fremtid. Konferencen fandt sted lige efter slutningen af 2. verdenskrig i Europa. Frankrig var ikke med, men underskrev senere som besættelsesmagt i Tyskland. Polen var heller ikke med, men fik store bidder af Tyskland. Konferencen fandt sted i perioden 17. juli til 2. august 1945 på slottet Cecilienhof i Potsdam sydvest for Berlin.

potsdamkonferencen2

Ovenfor et officielt foto fra konferencen. I stolene fra venstre er det Clement Attlee, Harry S. Truman og Josef Stalin. Når det er Attlee, der sidder i stolen i stedet for Churchill er forklaringen, at Churchill tabte parlamentsvalget midt under konferencen og måtte tage hjem. Churchill blev altså afløst Clement Attlee - og mon ikke det er forklaringen på, at dette foto er taget. Et tidligere, tilsvarende foto, viser nemlig Churchil, Truman og Stalin i de samme stole. Med til konferencen burde også Franklin D. Rosevelt deltage, men han døde 12. april 1945 da krigen havde nået sine allersidste krampetrækninger.

Potsdamkonferencen

Ved konferencen udfærdigede de tre lande de nærmere retningslinjer for den politik, der skulle føres under okkupationen og rekonstruktionen af Tyskland i efterkrigstiden. Deltagerne på konferencen var: Josef Stalin, Harry Truman og Winston Churchill (samt Attlee) samt udenrigsministrene fra samme nationer. Frankrig var ikke med selv om de endte med at få en zone som sejrherrer. Polen var heller ikke med. Tyskland heller ikke.

Potsdam konferencen var en lang historie. Tre uger i sommeren 1945 fra 17. juli til den 2. august 1945. Topmøder i dag er ofte 1 eller 2 hektiske dage, men her satte statslederne sig konkret sammen i tre uger. De boede i hver deres villa i Potsdam og mødtes hverdag på Cecillienhof, hvor det grønne mødebord stadig står og flagene hænger på væggen. Man kunne godt ønske sig, at verdens ledere tog sig mere tid til at mødes med hinanden. Men om det kan forhindre krige og konflikter er tvivlsomt. Den kolde krig begyndte nærmest umiddelbart efter at parterne var rejst hjem igen - konger og kejsere har i århundreder giftet sig ind i hinandens familier og alligevel er Europa ikke sluppet for krige. Der er spildt blod i utålelige mængder i Europa, århundrede efter århundrede.

Opdelingen af Tyskland i 1945

tysklandsdeling1945

Tysklands sejrherrer delte Tyskland på mange måder - mindst i 10 områder:

  1. En amerikansk zone
  2. En brittisk zone
  3. En fransk zone
  4. En russisk zone
  5. Polsk land: Øst for Oderfloden blev Pommeren, Schlessien og det meste af Østpreussen endte på polske hænder - som til gengæld måtte afgive store områder i Øst til Hviderusland og Ukraine. Områderne blev tømt for tyskere, der blev drevet ud af deres hjem på landet og fra store tyske byer. Mange steder har nu polske navne, og på wikipedia er der en lille oversættelsesliste.
  6. Königsberg i øst endte som en del af Rusland og det er fortsat en del af Rusland
  7. Russisk zone i Berlin
  8. Fransk zone i Berlin
  9. Amerikansk zone i Berlin
  10. Brittisk zone i Berlin

Desuden flere "mindre" justeringer som fx Alsass tilbage til Frankrig og Saarland, som et tysk område, men hvor franskmændene bestemte.

På mange kort over Tysklands deling er annekteringen af Østpreussen, Pommern og Schlessien slet ikke medregnet. En grafisk italesættelse af ændringerne i sådan en grad, at det er let at glemme, at områderne for generationer tilbage var kernetyske områder, selvom den tyske og polske befolkning i mange områder af østpreussen havde levet side om side. I dag er der stort set renset for tyskere og tysk kultur. Kører du et stykke ind i Polen efter Frankfurt an der Oder er det tidligere tyske byer. De gamle middelalder kirker er der stadig og udenfor står forfaldne mindesmærker for de tyske soldater, som omkom i 1. Verdenskrig. Ofte det sidste og eneste spor af tysk liv i området.

Der var ingen tyske zoner tilbage, hvor tyskerne havde overherredømmet. Med dannelse af forbundsstaten Tyskland og DDR fik tyskerne få år efter igen en del af kontrollen tilbage. Helt afgjort blev det først ved genforeningen af Tyskland, hvor man som en del af aftalen med de allierede frasagde sig ethvert tysk krav på det russiske königsberg og de polske landområder.

Det færdige dokument fra Potsdam understregede, at man umiddelbart efter krigen tilstræbte en samlet styring af Tyskland, og at man ville deles om ansvaret.

Potsdam-konferencens hovedpunkter faldt relativt hurtigt fra hinanden, da modsætningerne mellem Sovjetunionen og de tre vestlige allierede allerede i slutningen af fyrrerne viste sig at være uoverskueligt store. I sidste ende betød opsplitningen af Tyskland i to forskellige stater, der tog hver sin udvikling: Vesttyskland og DDR - og måske derfor glemmer man områderne i Polen, Rusland og Frankrig.

Ved Potsdam-konferencen blev de polske og sovjetiske annektioner af tidligere tysk land accepteret af USA og Storbritannien. Oder-Neisse-linjen blev fastlagt som Tysklands nuværende østlige grænse.

Slottet og haven omkring det kan besøges den dag idag. Du kan se konference lokalet med det lille mødebord samt de tre magters kontorer. Der er en lille udstilling, der forklarer mere om konferencen. Når du har set slottet, så husk at gå ned til søen, hvor der ligger en fantastisk Biergarten.


Schloss Cecilienhof
In Neuen Garten
14469 Potsdam

Ubahn: Bus fra banegården i Potsdam eller lej en cykel på banegården. Der er 3-4 kilometer, så en taxi kan også bruges.


   

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

500 f.kr: Ishatarporten 500 f.kr: Ishatarporten

Ishatarporten er 2.500 år gammel og var byport til den antikke storby Babylon. Porten blev bygget som en del af Babylons fæstning af Nebukandnesar II. I dag står porten i Berlin i Pergamonmuseet, som et af Berlins mest overvældende skatte. Ishatarporten er en ”øjengnidder”, for man må uværligt [ ... ]

Billeder fra BerlinLæs mere
Hans Fallada: Mareridt i Berlin

Anmeldelse. I maj 1945 sluttede krigen. Men i Tyskland blev freden ikke et brag af lykke. Landet var smadret. Tyskerne var verdens meste forhadte folk. Tyskerene var spærret inde af skyld og skam. Der var sult og død og nød. Hans Fallada skrev i løbet af 1945 "Mareridt i Berlin" om livet i de første krigsmåne [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Museum for de vestallierede i Berlin

De allierede styrker fra Frankrig, Storbrittannien og USA havde udstationerede soldater og civile fra 1945 til 1994. De havde hver deres sektor at passe på.

DDR og den kolde krigLæs mere
1349 Da den danske konge angreb Berlin

I 1349 fik en falsk kurfyrste og en ny tysk-romersk Kejser trådt den danske konge Valdemar Atterdag så eftertrykkeligt over tæerne, at kongen samlede sine soldater, sejlede over vandet og gik i kødet på tyskerne. Han fik næsten erobret Berlin. Han ordnede makronerne og sluttede fred med dem alle sammen. Det var  [ ... ]

Berlins historieLæs mere
Philip Kerr: Berlinerblåt

Anmeldelse. Kort tid før Hitlers 50 års fødselsdag bliver en mand skudt i Hitlers bayerske idyl: Berchtesgaden. Ovenikøbet på terrassen til Hitlers nye ”the-hus” Haus Kehlstein. Et fantastisk brud på sikkerheden og detektiven Bernie Gunther bliver beordret til Berchtesgaden af generalerne Reinhard  [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Mortensen og Paulsen (red.) Den moderne tyske roma...

Anmeldelse. Den første tredjedel af forrige århundrede var en kunsterisk og kreativ eksplosion i Tyskland. Maleri, film, musik og litteratur spruttede ud af alle sprækker i det bedsteborgerlige samfund. Morten Dyssel Mortensen og Adam Paulsen (red.) har samlet nogle af de litterære højdepunkter, som de præsente [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Kirstine Kloster Andersen: Spurven

Anmeldelse. Journalist og forfatter Kirstine Kloster Andersen har skrevet "Spurven". Historien er en lille, dramatisk historie om den danske spion Vera Schalburg. Vera "Spurven" Schalburg var muligvis spion for både Sovjetunionen samt Nazi-Tyskland og Storbrittanien under den 2. verdenskrig. Efter krigen har der kun på rygte og konspira [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere