1945 Potsdam konferencen - Sejrherrerne deler Tyskland.

Potsdam-konferencen var en konference mellem USSR, USA og UK i 1945, hvor krigens sejrherrer besluttede Tysklanads fremtid. Konferencen fandt sted lige efter slutningen af 2. verdenskrig i Europa. Frankrig var ikke med, men underskrev senere som besættelsesmagt i Tyskland. Polen var heller ikke med, men fik store bidder af Tyskland. Konferencen fandt sted i perioden 17. juli til 2. august 1945 på slottet Cecilienhof i Potsdam sydvest for Berlin.

potsdamkonferencen2

Ovenfor et officielt foto fra konferencen. I stolene fra venstre er det Clement Attlee, Harry S. Truman og Josef Stalin. Når det er Attlee, der sidder i stolen i stedet for Churchill er forklaringen, at Churchill tabte parlamentsvalget midt under konferencen og måtte tage hjem. Churchill blev altså afløst Clement Attlee - og mon ikke det er forklaringen på, at dette foto er taget. Et tidligere, tilsvarende foto, viser nemlig Churchil, Truman og Stalin i de samme stole. Med til konferencen burde også Franklin D. Rosevelt deltage, men han døde 12. april 1945 da krigen havde nået sine allersidste krampetrækninger.

Potsdamkonferencen

Ved konferencen udfærdigede de tre lande de nærmere retningslinjer for den politik, der skulle føres under okkupationen og rekonstruktionen af Tyskland i efterkrigstiden. Deltagerne på konferencen var: Josef Stalin, Harry Truman og Winston Churchill (samt Attlee) samt udenrigsministrene fra samme nationer. Frankrig var ikke med selv om de endte med at få en zone som sejrherrer. Polen var heller ikke med. Tyskland heller ikke.

Potsdam konferencen var en lang historie. Tre uger i sommeren 1945 fra 17. juli til den 2. august 1945. Topmøder i dag er ofte 1 eller 2 hektiske dage, men her satte statslederne sig konkret sammen i tre uger. De boede i hver deres villa i Potsdam og mødtes hverdag på Cecillienhof, hvor det grønne mødebord stadig står og flagene hænger på væggen. Man kunne godt ønske sig, at verdens ledere tog sig mere tid til at mødes med hinanden. Men om det kan forhindre krige og konflikter er tvivlsomt. Den kolde krig begyndte nærmest umiddelbart efter at parterne var rejst hjem igen - konger og kejsere har i århundreder giftet sig ind i hinandens familier og alligevel er Europa ikke sluppet for krige. Der er spildt blod i utålelige mængder i Europa, århundrede efter århundrede.

Opdelingen af Tyskland i 1945

tysklandsdeling1945

Tysklands sejrherrer delte Tyskland på mange måder - mindst i 10 områder:

  1. En amerikansk zone
  2. En brittisk zone
  3. En fransk zone
  4. En russisk zone
  5. Polsk land: Øst for Oderfloden blev Pommeren, Schlessien og det meste af Østpreussen endte på polske hænder - som til gengæld måtte afgive store områder i Øst til Hviderusland og Ukraine. Områderne blev tømt for tyskere, der blev drevet ud af deres hjem på landet og fra store tyske byer. Mange steder har nu polske navne, og på wikipedia er der en lille oversættelsesliste.
  6. Königsberg i øst endte som en del af Rusland og det er fortsat en del af Rusland
  7. Russisk zone i Berlin
  8. Fransk zone i Berlin
  9. Amerikansk zone i Berlin
  10. Brittisk zone i Berlin

Desuden flere "mindre" justeringer som fx Alsass tilbage til Frankrig og Saarland, som et tysk område, men hvor franskmændene bestemte.

På mange kort over Tysklands deling er annekteringen af Østpreussen, Pommern og Schlessien slet ikke medregnet. En grafisk italesættelse af ændringerne i sådan en grad, at det er let at glemme, at områderne for generationer tilbage var kernetyske områder, selvom den tyske og polske befolkning i mange områder af østpreussen havde levet side om side. I dag er der stort set renset for tyskere og tysk kultur. Kører du et stykke ind i Polen efter Frankfurt an der Oder er det tidligere tyske byer. De gamle middelalder kirker er der stadig og udenfor står forfaldne mindesmærker for de tyske soldater, som omkom i 1. Verdenskrig. Ofte det sidste og eneste spor af tysk liv i området.

Der var ingen tyske zoner tilbage, hvor tyskerne havde overherredømmet. Med dannelse af forbundsstaten Tyskland og DDR fik tyskerne få år efter igen en del af kontrollen tilbage. Helt afgjort blev det først ved genforeningen af Tyskland, hvor man som en del af aftalen med de allierede frasagde sig ethvert tysk krav på det russiske königsberg og de polske landområder.

Det færdige dokument fra Potsdam understregede, at man umiddelbart efter krigen tilstræbte en samlet styring af Tyskland, og at man ville deles om ansvaret.

Potsdam-konferencens hovedpunkter faldt relativt hurtigt fra hinanden, da modsætningerne mellem Sovjetunionen og de tre vestlige allierede allerede i slutningen af fyrrerne viste sig at være uoverskueligt store. I sidste ende betød opsplitningen af Tyskland i to forskellige stater, der tog hver sin udvikling: Vesttyskland og DDR - og måske derfor glemmer man områderne i Polen, Rusland og Frankrig.

Ved Potsdam-konferencen blev de polske og sovjetiske annektioner af tidligere tysk land accepteret af USA og Storbritannien. Oder-Neisse-linjen blev fastlagt som Tysklands nuværende østlige grænse.

Slottet og haven omkring det kan besøges den dag idag. Du kan se konference lokalet med det lille mødebord samt de tre magters kontorer. Der er en lille udstilling, der forklarer mere om konferencen. Når du har set slottet, så husk at gå ned til søen, hvor der ligger en fantastisk Biergarten.


Schloss Cecilienhof
In Neuen Garten
14469 Potsdam

Ubahn: Bus fra banegården i Potsdam eller lej en cykel på banegården. Der er 3-4 kilometer, så en taxi kan også bruges.


   

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Anders Rydell: Bogtyvene

Anmeldelse. Nazisterne plyndrede tusinder af biblioteker og stjal millioner af bøger over hele Europa i løbet af Anden Verdenskrig. SS-lederen Heinrich Himmler og nazi-ideologen Alfred Rosenberg konkurrerede om at underlægge sig Europas litterære arv. Historien er beskrevet i bogen Bogtyvene af svenskeren Anders Rydell.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Harald Sandner: Hitler - Das Letzte Jahr

Anmeldelse. Den tyske historiker Harald Sandner har skrevet ”Hitler – das letzte Jahr” om Adolf Hitler og krigens sidste år. Meget detaljeret henover 675 sider. Andre forfattere og bøger beskæftiger sig også med den nazistiske diktator sidste år. Men selv i Ian Kershaws gigantværk ”Hitler [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Sven Hazel: De fordømtes legion og andre historier...

Anmeldelse. Sven Hazel udgav i 1953 bogen ”De fordømtes legion” om sine oplevelser i det 27. panserstrafferegiment i kampene på Østfronten. I alt skrev ”Sven Hazel” 14 bøger om oplevelserne i 2. verdenskrig. Det er stærkt omdiskuteret om bøgerne er selvbiografiske og om de overhovedet  [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Ostwall - Det tyske fæstningsanlæg mod øst (190 km...

Langs den danske vestkyst ligger en stribe bunkere. Det er resterne efter det tyske fæstningsanlæg Vestvolden eller Atlantvolden, som under 2. verdenskrig blev etableret fra Norge til den spanske grænse som forsvar mod en allieret invasion. I øst ligger et mindre ambitiøst fæstningsanlæg "Ostwall", der i  [ ... ]

Krigens spor omkring BerlinLæs mere
Allan A. Lund: Tacitus: Germania

Anmeldelse. I år 98 skrev den romerske senator og historiker Gaius Cornelius Tacitus en bog om de germanske stammer uden for det romerske rige. På latin hedder bogen "De Origine et situ Germanorum", men den er kendt som Germania. Der findes kun et enkelt eksemplar af bogen, som blev fundet i Hersfeldklosteret i byen Bad Hersfeld i Hesse [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Galleri for sanitær arkæologi

Gør fittings dig varm i kroppen? Gør kummer dig krum af glæde? Kan en natpotte sætte erindringerne igang? Så få en rundvisning i Herr Schwarzwälder's Galerie für sanitäre Archäologie i Charlottenburg.

Usædvanlige museer - lad dig overraskeLæs mere
Sissel-Jo Gazan: Blækhat

Anmeldelse. Graffiti eller gadekunst. Socialister eller Hitler. Kærlighed og kildevand. Sissel-Jo Gazan har skrevet romanen ”Blækhat” om Rosa, som vokser om i Århus i 1980’erne. ”Blækhat” handler om familiehemmeligheder, om venskab og kærlighed, som sættes på prøve af id [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere