1688 Berlin som Residensstad - på randen af Preussen

1688550

Kortet viser Berlin i 1688 og er fra Johann Marius Friedrich Schmidt - Schmidt, J.M.F. (1835) (Deutsch) Historischer Atlas von Berlin in VI Grundrissen nach gleichem Maßstabe von 1415 bis 1800, Berlin: Simon Schropp & Kamp Scan des Originals durch Zentral- und Landesbibliothek Berlin. Du kan se en større version her.

1688 var noget særligt i Berlin. Den store kurfÿrst døde, den næste, skæve Fritz tog over og kronprinsen blev født.

I 1688 hang de gamle navne i Berlin stadig ved. Berlin var det gamle område, som er alt nordøst for Spree (Det lyserøde område). I Spree ligger slotsøen, hvor den sydligste del hedder Cölln (Det lysegule område), og endelig den helt nye bydel i 1688 kaldet Doretheenstadt, som i den nederste del gennemskæres af den let genkendelige Unter den Linden. Uden for murene lå Berliner Vorstädte. Det kan være vanskeligt at se, hvordan byen fylder på det gamle kort, men hvis du googler lidt kan du finde samme kort lagt oven på et nutidigt luftfoto af Berlin, fx her.

Berlin er på samme tid blev afbilledet i 3D, som en slags luftfoto tegning. På wikipedia kan du finde det i en stor indscanning på 17.000 pix i bredden, og der kan man zoome ind på detaljer. Her under fx et udsnit med Petrikirche til højre og Jungfern-brücke nederst til venstre. Kvarteret, det gamle Cölln, forsvandt stort set i 2. Verdenskrig og det sidste, inkl. Petrikirken, ragede DDR styret ned, da der skulle være plads til den sekssporede vej over Spree. Jungfern er et af de sidste spor fra dengang. Tegningerne giver detaljerede forestillinger om, hvordan Berlin så ud. Du kan også se en nedskaleret version her.

 1688udsnit

Festung Berlin

Som man kan se på kortet var den historiske by Berlin omgæret af fæstningsmure og voldgrave. Bygningen af fæstningen begyndte i 1650, men meget forsvandt allerede i 1740 igen.

Berlin var allerede dengang udover at være kurfürstens rezidensstad også en vigtig markedsplads for øst-vest trafik, det, der i dag hedder Bundesstrasse 1. Før 1650 var der ikke rigtig nogen forsvarsværker udover citadellet i vest, Spandau, og i Köpernick. Selvom Berlin slap for større slag under trediveårskrigen (1618-1648), så led Berlin under svenskernes besættelse. I 1631 lå omkring en tredjedel af bygningerne i ruiner og halvdelen af befolkningen var flygtet eller døde.Der var ikke noget at takke svenskerne for.

Berlinerne og folk i Brandenburg var ikke glade for svenskerne, og der var regelmæssigt krig med de blå-gule. Brandenburg var allieret med Danmark, da vi forsøgte at vinde Skåne tilbage. Det lykkes ikke. Men den store kurfürste, Frederik Wilhelm den Store af Brandenburg-Preussen, tævede svensken så eftertrykkeligt i 1674, at det på mange måder kan ses som starten på Preussen. 

Men svenskerne eller for den sags skyld andre fjender skulle ikke besætte Berlin igen, så den store kurfürste beordrede arkitekten Johann Gregor Memhardt til at planlægge en befæstning af Berlin.

Arbejdet begyndte i 1650 og mindede om en italiensk fæstning med høje mure og voldgrave. Fæstningen øst for floden var færdig allerede i 1662, mens det var vanskeligere at bygge i vest, hvor jorden var sumpet. Der stod fæstningen først færdig i 1683, men murene der blev aldrig så høje som oprindeligt planlagt. Da den store kurfürste døde i 1686 havde han således udsigt til en færdig, befæstet by. Det må have været en stor tilfredsstillelse at sikre sin by på den måde.

Men i årene efter forfaldt forsvarsværkerne. Krig og den slags interesserede ikke den næste kurfyrste og fra 1701 konge, Skæve Fritz. Fæstningen forfaldt. Hans søn, den store kurfürstes barnebarn, Kong Frederik Wilhelm I. (Soldaterkongen) blev måske så stærk en konge, at han vurderede, at en fæstning var unødvendig. Soldaterkongen beordrede at fæstningen skulle fjernes igen i 1734.

I stedet blev der bygget en toldmur. Toldmuren kan man stadig se rester af et par steder i det gamle Berlin (Stressemanstrasse og i klosterviertel). I dag er der ikke noget tilbage af den gamle fæstningsmur, men man kan stadig som et historisk ekko fornemme omridset i gadeforløbene i Berlin, hvor zig-zagene fornemmes og naturligvis der, hvor stadtbahn kører.

1688

1688 var opgangstider for berlinerne, og siden 1648 var befolkningstallet steget fra 6.000 indbyggere til 20.000 indbyggere. Regenterne i 1688 var:

Den store kurfürste, Frederik Wilhelm den Store af Brandenburg-Preussen blev i 1640: markgreve for Brandenburg, Erzkämmerer og Kurfürste i det Heillige romerske rige, Hertug i Preussen, Pommern og Kleve samt Fyrste i Minden og Halberstadt. Han var født i 1620 og de første 28 år af hans liv foregik i trediveårskrigen. Han døde i 1888. Han opgraderede hæren, slog svenskerne, han fik styr på Berlins befæstning, anlagde Lustgarden og slottet og slotte i Potsdam. Han døde i 1688.

Skæve Fritz. Kurfürstens søn, Frederik Wilhelm startede med at være kurfürste i 1688 som sin far under navnet Frederik den 3, men kejseren i det tysk-romerske rige opgraderede ham i 1701 til konge i Preussen, hvor han tog navnet: Frederik I, konge i Preussen. Det vil sige, han kronede sige selv til konge i Preussen, for det østlige Preussen var uden for kejserens jurisdiktion. Så der kunne han selv bestemme at han ville være konge. Han var konge frem til 1713. Han huskes også som skæve Fritz fordi han haltede. Den skæve Fritz indrettede et laboratorium på Pfaueninsel, for at alkymisten Johann Kunckel kunne finde en måde at fremstille guld på på grundlag af rubinglas.

Soldaterkongen, Kong Frederik Wilhelm I. Født 13. august 1688 og styrede Preussen fra 1713 til 1749. Han skabte Preussens militære ry og en kæmpe hær. Det var nok med en stærk hær, for han var aldrig i krig med nogen. 

Fæstningen i 1688 havde 6 porte og 13 bastioner:

  • Leipzig Porten (Leipziger Tor)
  • Köpenick Porten (Köpenicker Tor)
  • Mølle Porten (Mühlentor)
  • Skt. Jørgens Port (Georgentor), efter hospitalet Skt. Jørgen. Det kom senere til at hedde kongeporten (Königstor) in 1701
  • Spandau Porten (Spandauer Tor)
  • Nybysporten (Neustädtisches Tor) blev tilføjet for at give adgang til den planlagte by Dorotheenstadt, som også skulle have været befæstet. Det skete dog aldrig.
  1. Livggardens Bastion (Gießhaus-Bastion)
  2. „Wittgensteinsches“ Bastion
  3. „Sparr“-Bastion (Jäger-Bastion)
  4. Gertrude Bastion (Spittel-Bastion)
  5. „Goltzsches“ Bastion (Salz-Bastion)
  6. „Rillenfortsches“ Bastion (Heubinder-Bastion)
  7. Bastionen „im Sumpf“ (Köpenicker Bastion)
  8. Stralauer Bastion.
  9. Kloster-Bastion(Hetzgarten-Bastion)
  10. „Siebenburgisches“ Bastion (Marien-Bastion, Kommandanten-Bastion)
  11. Dragoner-Bastionen
  12. „Uffelnsches“ Bastion (Spandauer Bastion)
  13. Lustgarten-Bastionen

 

 

 

 

 

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce