1721 - Brandenburg koncerterne af J.S. Bach

jhsbrandenburg

Komponisten Johan Sebastian Bach (1685-1750) besøgte i 1718/19 Berlin og han dedikerede seks koncerter til Prins Christian Ludwig zu Brandenburg-Schwedt i 1721. Der gik næsten 130 år før noderne blev spillet første gang – og så var de nær forsvundet i 2. verdenskrigs kaos.

 

Markgreven Christian Ludwig zu Brandenburg-Schwedt

Christian Ludwig zu Brandenburg-Schwedt (1677 – 1734) var som yngste søn af Kurfürst Frederik Wilhlem prins af Preussen. Han var stærkt musikinteresseret og havde kontakt med komponisterne Bach og Händel.

Christian Ludwigs tip-tipoldefar på moderens side var iøvrigt den danske kong Christian 3. Christian Ludwig selv blev ikke konge, fordi Kurfürst Frederik Wilhelm havde ældre sønner fra tidligere ægteskaber. Det blev i stedet hans halvbror, Frederik 3, som først blev Kurfürst von Brandenburg og senere den første konge i Preussen. Da kongen døde i 1714 blev det Christian Ludwigs nevø, kongens søn, der overtog. Det var Frederik Wilhelm I, den navnkundige ”Soldaterkongen”. Uden alle øgenavnene er det faktisk lidt vanskeligt at følge med i alle Frederikkerne og Wilhelmerne.

Christian Ludwig passede familiebutikken og fik sin indkomst fra dels den mødrende arv, dels fra styringen af Malchow og Heinersdorf, dels som generalmajor i Stettin samt embedet som domprovst i Halberstadt.

Johann Sebastian Bach kommer til Berlin

I vinteren 1718/19 besøgte komponisten Johann Sebastian Bach Berlin fordi han skulle købe et nyt Cembalo. J.S Bach gjorde et stort indtryk på Christian Ludwig. Christian Ludwig var begejstret og ønskede sig en komposition, og det leverede Bach i 1721. Han sendte „Six Concerts avec plusieurs instruments“ – seks koncerter med forskellige instrumenter tilegnet Christian Ludwig. Christian Ludwig betalte nu aldrig for musikken.

„Six Concerts avec plusieurs instruments“

Måske Christian Ludwig havde luret, at musikken er en revideret udgave af en komposition, som J.S Bach nogle år før havde leveret til hoffet i Köthen i fyrstendømmet Anhalt-Köthen, hvor J.S Bach var hofkapelmester. Prins Leopond af Anhalt-Köthen var ikke videre interesseret i musik og han var calvinst (en tør og runken udgave af kristendommen), så J.S. Bach kunne komponere som han ville. Perfekt for en musiker – løn og frihed og ressourcer til at spille.

Kompositionen kan nu også ses som en jobansøgning fra J.S. Bach til Christian Ludwig, for i 1721 var Prins Leopold blevet gift med en kone som var helt ligeglad med musik og prinsens militærudgifter betød, at der blev skåret i J.S Bach’s orkester. Fremtiden var ikke så lys, så derfor henvendelsen til Christian Ludwig. Christian Ludwig nedlod sig end ikke til at svare, og J.S. Bach fik i stedet ansættelser i Leipzig, hvor han boede til han døde.

Kompositionen er barok musik og skrevet som concerto grosso, hvor en gruppe af solister spiller sammen som et større orkester. ”Concerto” fordi musikkerne skal spille sammen og ”Grosso” fordi der er tale om mange solister. I koncert nr. 1 er der så mange solister, at de næsten er et symfoniorkester i sig selv. Der er soloer undervejs. I koncert nr. 2. er der en trompet solo. I koncert nr. 3. er der solo af violin, bratsch og cello. I koncert nr. 4. er det fløjte og violin, i nr. 5 er det cembalo, fløjte og violin og i nr. 6. er der ingen violiner, men cembalo.

Musikken er siden blevet verdensberømt som ”Brandenburger koncerterne”. 

Noderne gemmes væk

Desværre var den nye konge, Soldaterkongen, ikke videre interesseret i musik, for han havde opløst det kongelige orkester da han blev kronet, og Christian Ludwig havde ikke selv midlerne til at sættet et godt orkester sammen – så noderne havnede i en skuffe på slottet. Christian Ludwig kom sandsynligvis aldrig selv til at høre musikken. Christian Ludwig døde i 1734 og ligger begravet under Berliner Dom. Der kan du se hans sarkofag.

Da Christian Ludwig døde i 1734 blev noderne fundet og de blev solgt for 24 groschen (100 – 150 kroner i vores dages penge). Pebernødder. De endte – muligvis direkte - i Brandenburgs arkiver, hvor de lå upåagtet og støvede i mere end 100 år. Så blev de fundet i 1849 af Siegfried Wilhelm Dehn, som var musikbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek i Berlin.

Musikken blev opført for første gang i 1850. Måske. For det er muligt at nogle af musikkerne fra preusserkongens nedlagte orkester i fandt vej til Köthen og måske spillede musikken der. Man ved det ikke.

Musikken fik navnet ”Brandenburg koncerterne” i en biografi om J.S. Bach fra 1871 af Phillip Spitta. Nogle af de første indspilninger er fra 1920’erne, hvor Berlins statsopera indspillede i 1926 og Royal Albert Hall Orkester indspillede i 1923.

Berømt blev musikken først med den tyske violinist Adolph Busch, som på grund af nazisterne emigrerede til USA i begyndelsen af 1930’erne. Her dannede han Busch Chamber Players (kammerspillere) for at fortælle om det smukke i tysk kultur. De indspillede Brandenburg Concertos i 1936, som blev en global bestseller – med andre ord mere end 200 år før verden for alvor hørte Brandenburger koncerterne.

Mange har siden opført Brandenburg Koncerterne og i mange forskellige opsætninger – fx Karl Richter, Herbert Karajan.

Noderne overlevede 2. verdenskrig

Noderne til Brandenburg koncerterne var nær gået til i 2. verdenskrig. En bibliotekar havde fået til opgave at bringe noderne i sikkerhed, men bibliotekarens tog blev angrebet af fly, og det var med nød og næppe han kunne springe ud og gemme sig i skoven. Med noderne gemt under jakken.

I dag opbevares de originale noder sikkert i Berlins statsbibliotek. Har du Spotify kan du lytte til dem her:


Læs mere om Brandenburg koncerterne her

Eller i Malcolm Boyd “Bach - The Brandenburg Concertos”, Cambridge University Press, 1993)

 

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Badenscher Hof - tæt New Orleans stemning i WilmersdorfBadenscher Hof - tæt New Orleans stemning i Wilmer...

Rolf Zielke og Dirk Engelhart fører an. Foto: Stig Yding Sørensen, 2014 New Orleans lever i det sydlige Berlin i bydelen Wilmersdorf. I Badenscher Hof kan du genfinde lidt at den fortættede atmosfære fra en Jazz club i New Orleans. Der er er sågar Jambalaya på menuen.

Guides til nattelivet i Berlin.Læs mere
MeMu - Menneskemuseet på AlexanderplatzMeMu - Menneskemuseet på Alexanderplatz

Foto: Lässig. Foto fra museet leveret af MeMu. På Berlins letteste adresse - foden af TV-tårnet som kan ses over hele Berlin - ligger menneskemuseet. Museet udstiller mennesker, som har doneret deres kroppe efter døden. Kroppene er blevet behandlet med en metode, der hedder "plastination" og muskler og væv er ble [ ... ]

Teknik- og videnskabsmuseerLæs mere
Anna Funder: STASIland

Anmeldelse. STASIland handler om STASI i DDR. Set fra både medarbejdere i STASI og fra ofrenes side. Den australske journalist Anna Funder arbejdede i Berlin i 1990’erne efter murens fald. I aviserne skriver man hver dag om fremskridtet – og Anna Funder undrer sig – for hvad blev der af STASIs ofre og STASI medarbejderne,  [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Brandenburg - landet rundt om BerlinBrandenburg - landet rundt om Berlin

Brandenburg er den delstat, der omgiver Berlin. Hovedstaden i Brandenburg er Potsdam. Brandenburgs rødder går tilbage til 1157, til Mark Brandenburg, da askanieren Albrächt der Bär erobrede området og gjorde det til en del af hellige romerske rige. Fra 1415 til 1918 styrede Hohenzollerne Brandenburg. Fra 1701 til 1945 [ ... ]

Introduktion til BerlinLæs mere
Friedrichstrasse - det ny shopping mekka i østFriedrichstrasse - det ny shopping mekka i øst


Foto: Friedrichstrasse set fra Unter den Linden op mod Friedrichstrasse Station. År 1900. American Library of Congress. Friedrichstrasse løber fra Hallesche Tor i syd til Oranienburger Tor i Nord. På tværs af byen forbi luxus, historie og boligkarreer. På vej til at gøre Kurfürstendamm rangen stridig som  [ ... ]

Pladser og veje i BerlinLæs mere
Henrik V. Ringsted: Erindringer

Anmeldelse. Flere danske journalister var i Berlin under 2. verdenskrig mens bomberne faldt. Henrik V. Ringsted var Politikens markante udsendte - og efter krigen var han korrespondent ved processerne i Nürenberg. Det kan man læse om i hans "Erindringer " i bind 1-3.

Erindringer og øjenvidner Læs mere
STASI arkiverne - 50 kilometer dårlig samvittighed...

I arkiverne i STASIs hovedkvarter er der gemt 111 kilometer papir, billeder og lyd optagelser, som ministeriet for statssikkerhed opbevarede. Der var ingen computere -men 18 millioner indeks kort holder styr arkivalierne. Der er mere end 1 million fotos og 90.000 videoer, film og lyd optagelser.

DDR og den kolde krigLæs mere