silverautomat2

Foto: Caroline Sølver anbefaler alle at tage skøre fotos i de gamle fotoautomater i Berlin.

Interview. Bloggeren Caroline Sølver er 25 år og har nået at bo i både Berlin og New York, siden hun blev student. Hun har skrevet guidebog om Berlin. Der er fart på, og berlin-guide har interviewet Caroline Sølver om drømmen om Berlin. Det blev til en times hyggelig, lidt nørdet snak om Berlin og om at forfølge sin drøm. Det er coronatider, så interviewet var over TEAMS med Caroline på Vesterbro og Berlin-guide i sommerhus ved Kalundborg. Der kunne vi så sidde og drømme om at være i Berlin.

Caroline, hvad skulle du i Berlin som 18-årig - og hvad lavede du der?

- I gymnasietiden var jeg ofte i Berlin, og jeg havde tysk på A-niveau. Jeg ville ud i verden. Med det samme. Ikke på den klassiske måde med et job på en café og så ud og rejse. Den plan ender for mange med, at de bliver hjemme. Det ville jeg ikke. Så jeg fandt en lejlighed på Immowelt hjemme fra Danmark. Jeg fik en tysk ven til at tjekke den ud for mig, og han sagde, at den så fin ud. Jeg fik lov at leje lejligheden i Kopernikusstrasse i Friedrichshain, fordi mine forældre kunne garantere, at der blev betalt husleje, hvis jeg ikke kunne.

- Så en måned efter studenterhuen var i hus, kørte mine forældre en trailer til Berlin med mine ting, og resten købte vi i Ikea i Berlin. Det var styrtende varmt, og efter en uge tog mine forældre hjem igen. Bum.

- Jeg havde nok været lidt romantisk om det at flytte Berlin: Få et arbejde, blive god til tysk, få mange venner… i løbet af en uge. Så nemt gik det ikke. Jeg følte mig meget alene, og når jeg nu ser min fætter som student, forstår jeg slet ikke, at man kunne tage af sted som 18-årig.

- Gennem Facebookgruppen ”danskere i Berlin” fik jeg lidt kontakter til andre danskere -au-pairs, turister. Men jeg var stadig meget alene – men nu havde jeg jo sagt, at jeg ville bo i Berlin i et år. Ikke noget med at løbe hjem med halen mellem benene.

- Jeg fandt et første job hos en sindssyg dansk kunstner, men det var nærmest nedslidende. Det næste job var et PR Bureau, som kunne bruge en medarbejder, der talte dansk. Og så vendte det efter et halvt år: unge kollegaer, mange venner, fester. Mit tredje job var som ”country-manager”, hvor jeg skulle starte en dansk afdeling for en tysk start-up. Det at være dansker i Berlin gav faktisk muligheder, og jeg endte med at blive i Berlin i tre år…og møde min kæreste, som er vokset op i New York. Så min drøm om Berlin endte med at blive et fantastisk eventyr.

- Jeg tog til CBS i Danmark for at få en uddannelse. Det er lettere at komme i gang med uddannelse i Danmark og CBS har et godt rygte. Interkulturel Markedskommunikation – og over overraskende nok var det næsten en kulturel omvæltning at komme tilbage til Danmark. Beha-brødrene vendte tilbage med deres sejlskib til København, hvem er de? Der blev sunget med på sange på studiet rustur, som jeg aldrig før havde hørt.

Hvordan holder du kontakten til Berlin nu?

Jeg er så meget i Berlin som muligt. Heldigvis kan jeg arbejde alle steder fra, så jeg er i Berlin i i hvert fald to måneder om året. Jeg har stadig lejligheden i Kopernikusstrasse, så jeg har kontakt med mine tyske venner. Det er de tyske venner, hvor man kan opbygge relationer, der holder. De studerende rejser jo videre, selvom jeg har enkelte amerikanske og russiske venner, som er blevet i Berlin.

- Jeg er så heldig, at jeg med mit arbejde kan arbejde alle steder fra, hvis der er en god internetforbindelse. Jeg blogger, er tekstforfatter for fintech-virksomheder, livstilsblogs og magasiner, dybest set journalistik. Jeg skriver tekster, pressemeddelser og laver marketing for startups. Unge virksomheder, der skal etablere sig. Især udenlandske på vej til Danmark, og danske virksomheder på vej til udlandet. Der en del opsøgende arbejde, men det bliver lettere – og min blog og mine bøger er en god platform.

København, New York, Berlin – hvor ender du?

- New York er fantastisk, men skulle jeg vælge, så bliver det Berlin eller København. Som dansker er det svært at falde til i New York, i hvert fald hvis man er fan af den danske velfærd. Man bliver deprimeret over alle de hjemløse og psykisk syge, som ikke modtager hjælp. Vi er vant til et helt andet niveau, en anden samfundsmodel.

- Men selvfølgelig får man den der ”niv mig i armen” følelse i New York med mylder og skyskrabere. Det giver ikke samme sug i maven at være i Danmark og Berlin. Vi er mere nede på jorden. En anden oplevelse.

- Men vores plan er at bo og have familie i København og Berlin. Børn i børnehave i New York koster en formue. De har en sindssyg arbejdskultur. Også i Berlin, hvor det med en times frokostpause let bliver til 9 timer om dagen. I Danmark arbejder vi med en anden work-life balance.

Silvervedvandet

Foto: Caroline Sølver hænger ud ved Landwehrkanal i Berlin på Club des Visionnaires på kanten af Kreuzberg, Berlin.

Du skriver både blog og bøger i rasende tempo - hvad driver dig, hvad drømmer du om?

-Jeg synes det er vigtigt, at man finder energi i det, man laver. At det man bruger sin tid på, også gør en glad. Jeg kan blive helt høj, når nogen skriver, at de kunne bruge min guidebog. Jeg vil gerne lave noget, der inspirerer andre.

- Min blog er dybest set en livsstilsblog. Jeg kunne sikkert tjene flere penge ved at promovere tøj, men jeg bliver gladest, når jeg arbejder sammen med virksomheder, der gør en forskel, såsom Gyldendal eller Naturli’.

Et tip til berlin-guides læsere til deres næste tur i Berlin?

- Min lørdag begynder på Boxhagener Platz med marked, polske delikatesser, og den gode kaffe fra kaffe-scooteren Passenger Espresso og noget godt fra quarkbaren, som har yogurt alle afskygninger

- Jeg suger berlinerenergien ind på det marked. Lægger mærke til, at de fleste har deres egen emballage med og køber zero-waste ind. Al mad bliver pakket om og kommer i den medbragte emballage.

- En lille tidlig frokost efter markedet. Efter min mening er den bedste döner fra Döner Dach på Simon-Dach-Strasse. Det er der, man mødes. Intet kan slå det! Efterhånden kommer alle mine venner på Döner Dach.

- Gå så gennem RAW, de tidligere baneanlæg ved Warchauerstrasse. Det er sådan lidt Christiania-stemning med klatrehal og grafitti – og så videre over Warschauer Strasse. Mærkeligt at tænke på, at Bahnhof Warshauer Strasse var en spøgelsesstation under Berlins deling, og på vej over floden, så tænk med respekt på, at den før var en grænseflod, som ikke alle overlevede at krydse.

I det tidligere ingenmandsland skyder der nu lejligheder op omkring Mercedes Halle og det nye indkøbscenter. Det er et godt billede af det nye Berlin. Hvor længe får det gamle mon lov til at blive, som fx RAW. Nyd det mens det er der.

- Så over Oberbaumbrücke til Kreuzberg og bare vade gennem byen. Det er Multikulti – så mange ansigter fra hele verden. Igennem Falkensteinerstrasse og Görlitzerpark, til pusherne, som er harmløse i et mix med tyrkiske familiers picnic og tyske børn på legepladsen.

- Ned af Maybach Ufer. På markedet sælger de verdens bedste knive fra Nordvietnam, der er lavet af genanvendt karbonstål, i en bod på lørdagsmarkedet for 15 Euro. Jeg bliver kaffetørstig, så over på anden side af Landwehrkanal, til Paul-Lincke-Ufer og Concierge Coffee. Berlins mindste kaffebar, der ligger i en baggård. Nyd kaffen og udsigt til Paul-Lincke-Ufer.

- Skrå over til Kottbusser Tor, som er så grim, at den er smuk, det er lille Istanbul og halal overalt. Oranienstrasse op og ned, der er god shopping fx. i Voo Store, med seje designerting. Så er det tid til at komme hjem og hvile benene. Og så ud at spise på en af Berlins hundredvis af gode restauranter. Har du krudt til mere, så slut af i Dach-Kammer på Simon-Dach-Strasse. Det er en bar på 1. sal i en gammel lejlighed med plysmøbler. Lidt anderledes, hjemmeagtigt. Hyggeligt.

Carolines steder i Berlin

Boxhagener Platz Wochenmarkt 

  • Die Quark-bar -  En vogn med yougurter – holder også på markedet i Spandau
  • Kaffe scooteren hedder Passenger Espresso på Boxhagener Wochenmarkt om lørdagen
  • Döner Dach, Simon-Dach-Straße 11, Friedrichshain

RAW

Görlitzerpark

Maybach Ufer marked

Læs også om Carolines guide til Berlin ”Berlin Stories” – der er mange flere tips og ideer at hente til Berlinturen. Caroline Sølvers guide hedder www.silverstories.dk

📝 www.silverstories.dk
📷 @carolinesoelver

Fotos: Caroline Sølver. 

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

West Germany - undergrund på Kottbusser Tor

Kottbusser Tor - godt gemt væk over supermarket Kaisers i en tidligere læge konsultation. Måske finder du det slet ikke. West Germany er bare så undergrunds klub som det kan blive.

Guides til nattelivet i Berlin.Læs mere
Museum Scharf-Gerstenberg - Surrealistiske koryfæe...

Siden sommeren 2008 har Museum Scharf-Gerstenberg i Charlottenburg udstillet surrealistiske værker af Piranesi, Goya, Redon, Dali, Magritte, Max Ernst og Dubuffet.

KunstmuseerLæs mere
Hebbel am Ufer - Gnister i Stresemannstrasse, Kreu...

HAU 1 Hebbel am Ufer blev årets teater i 2004 og ligger lidt hengemt i Stresemannstrasse i Kreuzberg. Ved Hallesches Tor ligger søsterteateret HAU 2.

Uafhængige teatreLæs mere
Sinclair McKay: Dresden 1945Sinclair McKay: Dresden 1945

Anmeldelse. Den 13. februar 1945 blev byen Dresden udslettet. Tusindvis af bomber blev kastet ned over byen, og omkring 25.000 mennesker blev dræbt. Den engelske bestsellerforfatter Sinclair McKay giver en levende beskrivelse af angrebet fra de allerførste bomber til de enorme brande, der bredte sig gennem byens kvarterer. Flammerne  [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Søren Kierkegaard - var Berlin Enten EllerSøren Kierkegaard - var Berlin Enten Eller

Den danske filosof Søren Kierkegaard boede i Jägerstrasse i Berlin, da han skrev udkast til hovedværker "Enten-eller" og "Frygt og bæven". På huset i Jägerstrasse 57 hænger en lille mindeplade for Søren Kierkegaard. Pladen blev afsløret af den danske kulturminister Ebbe Lundgaard i i 1997.

Personligheder i BerlinLæs mere
05 Maj Theatertreffen med 400 forestillinger

Hver år i maj gentages en af de vigtigste teaterfestivaler i tyskland - Theatertreffen. Journalister og gäster fra hele verden møde i Berlin til omkring 400 forstillinger samt et bredt varieret rammeprogram, som byder på teaterdiskussioner i krydspunktet mellem samfund og teater. Festivalen giver nye forfattere og teaterskabere muligheden for a [ ... ]

Guide til events i Berlin - hvad sker der næste we...Læs mere
Werder (Havel) og BaumblütenfestenWerder (Havel) og Baumblütenfesten

Foto: Hygge i Werder (Havel) - berlin-guide.dk Werder (Havel) er en lidt overset by i Brandenburg, som – set fra Berlin – gemmer sig på en ø bag Potsdam. Der bor 25.000 mennesker på den idylliske plet ude i Havel-floden og byen er kendt for sin årlige Baumblütenfest fra sidste weekend i april over 1. maj [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere