nefertiti150Nerfertiti eller Nofretete var ægyptisk dronning 1353-1336 f.kr. i Ægypten. Hun var gift med farao Amenhotep IV og svigermoder til farao Tutankhamon.

Nefertiti betyder "den perfekte". Hendes meget smukke buste står nu som hovedslagnummeret på Neues Museum i Berlin. Nefertiti er 3.350 år gammel. En gammel tøs, der er værd at besøge.

Det siges at busten er det mest kopierede kunstværk fra det gamle Ægypten. Du kan faktisk få en 1:1 bemalet afstøbning med hjem. De sælges i den enorme samling af afstøbninger, som ligger lige over for slottet Charlottenborg. Busten blev fundet i skulptøren Thutmose's værksted. Det antages at Busten er lavet i 1345 f. kr. af Thutmose, og man ved det er Nerfertiti på grund af kronen, som hun også bærer i andre billeder. Der er også dem der mener, at busten er et falsum.

nefertiti550

Og hun trækker fulde huse

Et tysk hold arkeologer under ledelse af Ludwig Borchardt fandt busten i 1912. Keiser Willhem II havde med misundelse set at engelske og franske ekspeditioner hjembragte fine rov - sådan gjorde en rigtig kolonialmagt.

Tyskerne ville også være med - og så fandt de Nerfertiti.

Busten har været flere steder i Tyskland - blandt andet i en bankboks, en saltmine, i Dahlemmuseerne, i det ægyptiske museum i Charlottenburg - men nu står den i et flot restaureret Neues Museum. Hun trækker næsten 500.000 besøgende til hvert år.

Hun overlevede 2. verdens krig

Hun har hørt til Museet siden 1920 - under 2. verdenskrig blev museerne tømt og Nefertiti overlevede krigen i tårnet på en flakbunker i Berlin. Godt det samme for Neues Museum blev ramt af RAF bomber i 1943. I marts 1945 blev hun flyttet til saltminer i Thüringen. Der blev hun fundet af amerikanske soldater - og blev udstillet i Wiesbaden.

Først i 1956 var hun tilbage i Vestberlin. Men da Neues Museum nu lå i DDR var der på ny diskussion om, hvor damen skulle stå. Hun blev nu på vestsiden, i Charlottenburg Slot på det ægyptiske museum helt frem til 2005 - hvorefter hun via Altes Museum kom til hjem til Neues Museum i 2009. Eller ... måske er der en enkelt ægypter, der ikke synes hun er helt hjemme endnu.

Men Ægypterne synes hun hører hjemme der

Busten er næsten et symbol for Berlins høje kulturelle stade - men også et diskussionspunkt mellem Ægypten og Tyskland. Time Magasine har Nerfertiti-busten på en all time top ti liste over stjålne kunstværker. Tyskerne mener, at kunne dokumentere at busten blev udført i overenstemmelse med Ægypterne.

De der taler for at beholder Nerfertiti i Berlin har en skriftlig aftale liggende mellem Borchardt og de ægyptiske myndigheder. Så de synes at være i deres gode ret - men det mener Ægypterne ikke er et gyldigt dokument. De føler sig snydt. Herman Göring var ligeved at forære busten til Kong Farouk Fouad i Ægypten som en politisk gestus, men Hitler stillede sig i vejen.

Da Amerikanerne havde fat i den efter 2. verdenskrig forsøgte Ægypterne sig der, - men de blev henvist til de nye tyske myndigheder. Der var danskerne lidt heldigere, da vi fik Istedløven tilbage efter 2. verdenskrig. Måske kom der lidt låg på striden da den ægyptiske præsident Hosni Mubrak besøgte hende i 1989 og mente, at Nerfertiti er den bedste ambassadør for Ægypten i Berlin.

Har Borchardt snydt os alle sammen?

Men måske er alle blevet stydt - den svejsiske historiker Henri Stierlin kalder busten for et falsum. I følge Stierlin er busten lavet af Borchardt selv og da den saksiske prins Johann Georg beundrede busten var Borchardt fanget. Han turde ikke røbe sandheden for ikke at fornærme prinsen.

Det er rigtigt, at farverne er gamle, men ingen har kunnet datere det indre af busten, siger konspiratorikerne. En anden historiker Erdogan Ercivan mener at Borchards kone var model for busten. En helt tredje teori er, at originalen faktisk gik til under 2. verdenskrig og det vi ser i dag er et kopi, som Adolf Hitler fik lavet. Det afvises altsammen af andre historikere - men som altid er konspirationsteorierne interessante.

Busten er kemisk undersøgt, røngtenfotograferet og scannet. Der er et egentlig godt styr på, hvem hun er.

En skønhed, der inspirerer alle.

Hitler roste statuen, både Bundesrepublikken og DDR ville have hende og hun har optrådt på valgplakater for de Grønne under slogannet "Stærke kvinder i Berlin".

Hun er ikke så stor. 48 centimeter høj og vjer omkring 20 kilo. Busten er næsten intakt.Indtil videre står hun i Berlin. Tag ind og se på hende. Nu - man ved aldrig, hvornår du skal helt til Cairo for at se hende. Nerfertiti er en dyr dame - hun er forsikret for 300 millioner Euro - hun blev "digitalt stjålet" i 2015, da det lykkes to kunstere at scanne hende i alt ubemærkethed og skabte en digital kopi. Det er de nu ikke blevet jaget for.

Se hende på Neues Museum på Museumsøen.

 

 

 

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Simon Strauss: Syv nætter

Anmeldelse. Den tyske historiker, forfatter og journalist Simon Strauss har skrevet en bog om at blive voksen. Bogen ”Syv nætter” har siden den udkom været en af de mest omdiskuterede bøger i Tyskland. Nogen tænker det er en nøgleroman for ”generation Merkel” – som er den generation, der [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
1896: Robert Müller: Kongen over det hele1896: Robert Müller: Kongen over det hele

König Friedrich der Große (1712-1786) inspiserer kartoffeldyrkerne. Maleriet er kendt i Tyskland og hedder: Der König überall. Kongen over det hele. Frederik den Store var den helt store preussiske konge, og maleren Robert Müller har her forestillet sig en situation, hvor kong Frederik den Store stiger ud af sit oph&oslas [ ... ]

Billeder fra BerlinLæs mere
Hans Gregersen: Verden er ny – historier om de brø...

Anmeldelse. 1920-1929 har fået tilnavnet ”De brølende 20’ere”. Det er sikkert rigtigt, at de brølede. Men der er vist ingen nulevende danskere, der har en klar erindring om 1920’erne, hvor verden skulle finde sig selv igen efter 1. verdenskrig, og skejede ud og kastede det gamle væk. Den moderne ver [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Daniel Kehlmann: Tyll

Anmeldelse. Den tyske forfatter Daniel Kehlmann har skrevet en historisk roman om narren Tyll Ulenspiegel, som rejser rundt midt i den store krig i Tyskland: Trediveårskrigen 1618-1648. Næst efter 2. verdenskrig og nazismen finder de fleste tyskere, at Trediveårskrigen er den værste katastrofe, der nogensinde er overgå [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Niel MacGregor: Tyskland - Erindringer om en natio...

Anmeldelse. Tyskland? Hvor ligger det? / Jeg ved ikke hvor man kan finde sådan et land, skrev Goethe og Schiller i 1796. Tyskland gennem historien er vanskelig at få hold på. Et puslespil af småstater, som er samlet, spredt og flyttet rundt gennem historien. Tidligere direktør for british Museum, Niel MacGregor, har s [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Dick Harrison: Trediveårskrigen - En europæisk kat...

Anmeldelse. Trediveårskrigen smadrede Tyskland i årene 1618-1648. Christian IV fik en på tuden. Jylland blev hærget. Og alligevel kan vi næsten ikke komme i tanke om den. Den svenske forfatter Dick Harrison er historieprofessor ved Lunds Universitet og han har skrevet det flotte værk ”Trediveårskrigen [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Anders Rydell: Bogtyvene

Anmeldelse. Nazisterne plyndrede tusinder af biblioteker og stjal millioner af bøger over hele Europa i løbet af Anden Verdenskrig. SS-lederen Heinrich Himmler og nazi-ideologen Alfred Rosenberg konkurrerede om at underlægge sig Europas litterære arv. Historien er beskrevet i bogen Bogtyvene af svenskeren Anders Rydell.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere