smeltevarket150I sidste halvdel af 1800 tallet var der gang i industrien, og mange af de nye industrifyrster ønskede udsmykning, som handlede om deres virksomheder.

Bankieren Adolph von Lieberman købte maleriet Eisenwalzwerk af Adolph Menzel (1815-1905), men da maleriet blev leveret i 1875 gik bankmanden fallit og var nødt til at sælge maleriet.

Maleriet blev købt af National Galleriet for 30.000 Taler - mod de 11.000 som Adolph betalte. Det er Adolf Menzels mest berømte maleri, og det kan stadig ses på Nationalgalleriet.

Maleriet forestiller arbejdsdagen på et stålvalseværk og er opdelt i tre dele, som viser arbejdsdagen på et stålvalseværk. I den miderste del ser man arbejderne knokle med det glohede, smelte metal. Til venstre rydder andre arbejdere op efter deres skift - og til højre er der nogen der holder pause og spiser det brød, som en ung pige kommer med. Menzel arbejder med lys og skygge, ild og mørke. Billedet viser arbejdsprocessen med at lave en jernbane svelle.

smeltevarket550

Maleriet symboliserer en væsenlig periode i Berlins historie - nemlig industrialiseringen, som transformerede Berlin fra en administrativ hovedstad til et lokomotiv for Preussen og Tyskland med industri, videnskab, billig arbejdskraft og finans i en effektiv treenighed, der vendte verden på hovedet. De ny tider. De moderne tider.

Menzel har forsøgte at få os helt med ind i valseværket - der er sved, hårdt arbejde, ubeskrivelig varme, røg. Menzel gjorde grundige studier før billedet og besøgte blandt andet valseværker i Schlesien og Borsig i Moabit og lærte sig værktøjer og social forhold, han læste ingeniørbøger, og observerede arbejdernes bevægelser.

Der blev knoklet i stålvalseværkerne. I Königshütte i Schlesien var der 3.000 arbejdere ansat til at håndtere 55.000 tons råjern, 43.000 tons jernskinner, 750 tons zinc og 10.000 stål til jernbanerne. Også den gang herskede markedsøkonomien. Mens Menzel malede billedet krakkede finansmarkederne, hvilket skabte uro blandt medarbejderne - og i hele mixet kom iøvrigt katolikkerne mod Bismarck, som havde indledt kulturkamp mod katolikkerne. Militæret blev sat ind for at dæmpe gemytterne.

National Galleriets direktør var så begejstret for maleriet, at han tilføjet navnet "Moderne Kykloper" til maleriet

Adolf Menzel levede det meste af Berlins storvækst tid med - da han døde i 1905 havde Berlin netop passeret 2 millioner indbyggere. Han malede fremragende historiske billeder, billeder af hoflivet og af hverdagslivet men altså også moderne, realistiske billeder af arbejdslivet. Han boede i Ritterstraße 43 i Kreuzberg, og han blev æresborger i Berlin i 1890.

Adolf Menzel ligger på kirkegården Dreifaltigkeitskirchhof II ved Bergmanstrasse i Kreuzberg. Besøg nationalgalleriet og se hans malerier.

 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Zuchthaus Brandenburg-Görden

I Brandenburg-Görden havde nazisterne et fængsel for politiske fanger og omkring 2.000 mennesker blev henrettet her. Det yngste offer var blot 15 år, franskmanden Henri Delst. Det gik både udover tyskere og mennesker fra andre europæiske lande, dog så vidt vides ingen danskere. 60 procent var politiske fanger. Man [ ... ]

Nazisternes KZ lejre omkring BerlinLæs mere
1875: Adolph Menzel, Stålvalseværket - Moderne kykloper1875: Adolph Menzel, Stålvalseværket - Moderne kyk...

I sidste halvdel af 1800 tallet var der gang i industrien, og mange af de nye industrifyrster ønskede udsmykning, som handlede om deres virksomheder. Bankieren Adolph von Lieberman købte maleriet Eisenwalzwerk af Adolph Menzel (1815-1905), men da maleriet blev leveret i 1875 gik bankmanden fallit og var nødt til at sælge [ ... ]

Billeder fra BerlinLæs mere
Daniel Kehlmann: Opmålingen af verden

Anmeldelse. I slutningen af det 18. århundrede gav to tyskere sig til at opmåle verdenen: Alexander von Humboldt og Carl Friederich Gauss. Den tyske forfatter Daniel Kehlmann har skrevet den fantastiske og originale roman om to af Tysklands største videnskabsmand. Bogen udkom i 2006 og blev verdens næstmest solgte roman i 2 [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Condé - skelettet af Alte Fritz's hest

Condé var Frederik den Stores hest. Hesten er nu død. Det skete allerede i 1804, men du kan stadig møde hestens skelet på det Veterinære Institut på Freies Universitet i Berlin.

Teknik- og videnskabsmuseerLæs mere
Karl Christian Lammers: Hvad skal vi gøre ved Tysk...

Anmeldelse. Lektor emeritus Karl Christian Lammers skrev i 2005 bogen: ”Hvad skal vi gøre ved Tyskerne bagefter? om det dansk-tyske forhold efter 1945. Bogen er ikke helt ny længere, men stadig en glimrende tour de force i det dansk tyske forhold efter 2. verdenskrig.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Hemmeligt STASI fængsel midt i Potsdam

Midt i Potsdam i et lidt anonymt hus fra 1700 tallet i Lindenstrasse 54 gemmer sig et dystert fængsel. Et klassisk fængsel med flere etager af celler. Små rum med gughuller. Både nazisterne, russerne og STASI har brugt fængslet til politiske fanger. 

Potsdam Guide - besøg kongerne og kejsernes by Læs mere
Sissel-Jo Gazan: Blækhat

Anmeldelse. Graffiti eller gadekunst. Socialister eller Hitler. Kærlighed og kildevand. Sissel-Jo Gazan har skrevet romanen ”Blækhat” om Rosa, som vokser om i Århus i 1980’erne. ”Blækhat” handler om familiehemmeligheder, om venskab og kærlighed, som sættes på prøve af id [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere