MadonnastampDen lille skitse hænger i Gedächtniskirche i Berlin. Lidt diskret ude til siden. Billedet er fra 1942 og tegnet af en tysk soldat, Kurt Reuber i Stalingrad under slaget om Stalingrad.

Det er en simpel kul skitse. Madonna i et stort sjal holder jesus barnet imod sin kind. Rundt om står ordene lys, liv, kærlighed fra Johannesevangeliet i Biblen. Der står også Weihnachten im Kessel 1942 - julenat i belejringen 1942 i fæstningen Stalingrad. Festung Stalingrad var Hitler Tysklands eufemisme for den omringede tyske sjette arme, som endte med at gå helt til grunde. Tyskerne mistede 4000.000 soldater - russerne knap en halv million. Det er svært at begribe.

Madonna

Billede: Kulskitsen Madonna fra Stalingrad hænger i Gedächtniskirche.Kopier af billedet hænger også i Coventry og Kazan Katedralen i Volgorad (tidl. Stalingrad) som et tegn på tilgivelse mellem Tyskland, Rusland og Storbrittanien, der var i krig med hinanden.


Kurt Reuber tegnede tegningen i sin skyttegrav. Madonnaen fløj ud af Stalingrad med Dr. Wilhelm Grosse på det sidste transportfly, som forlod den tyske enklave i Stalingrad. Reuber blev fanget af russerne og døde i fangenskab i 1944.Reubers tre børn gav tegningen til kirken i 1983.

Louis Ferdinand Victor Edward Albert Michael Hubert (det hed han) var med ved ophængningen. Louis Ferdinand var prins af Preussen og var kejseriet fortsat havde han været kejser indtil sin død som 86 årig i 1994.

Tegningen og Reuberts breve til sin familie blev offentliggjort efter krigen og Arno Pötzsch skrev en digtsamling kaldet Madanno fra Stalingrad i 1946. Billedet kom til at stå som et stærkt fredssymbol under den kolde krig, desuden et symbol for det frygtelige slag - og hele 2. verdenskrig. Når du står i Kirken, så læg også mærke til søm-korset fra Coventry.

Reuber lavede faktisk et ekstra billede af madonnaen, da han sad fanget i vinteren 1943 i Yelabuga 1000 kilomter nordøst for Stalingrad. Han kaldte det fangernes Madonna. Reuber døde af sygdom i januar 1944.

TV-vært Peter Ingemann har iøvrigt fået Madonna fra Stalingrad tatoveret på sin venstre skulder.