Charles Meynier (1763-1832) har malet Kejser Napolen, som ridder ind i Berlin ad hoveddøren, Brandenburger Tor, i 1806 omkring kl. 15:00 på en solrig efterårsdag. Billedet er malet i 1809/10 på opdrag af Napoleon.
Baggrunden for billedet er slagene ved Jena og Auerstadt, hvor Preussen led et stort nederlag og den tyske kong Frederik-Wilhelm III og hans dronning Louise tog flugten til byen Memel (i dag i Lithauen), og efter sigende tog ophold ved den danske konsul.
Guvernøren i Berlin slog følgende besked op på murene i Berlin: Der König hat eine Bataille (Schlacht) verlohren. Jetzt ist Ruhe die erste Bürgerpflicht. Ich fordere die Einwohner Berlins dazu auf. Der König und seine Brüder leben! Kongen har tabt et slag. Den første borgerpligt er at bevare roen. Det opfordrer jeg borgerne til. Kongen og hans broder længe leve.
Slaget var tabt - og nu kom Napoleon. Det vil sige: De franske tropper var nået frem til Berlin lidt før Napoleon. Marskall Davout og hans mænd var reddet ind ved middagstid - og Napoleon fulgte så efter midt på eftermiddagen.
Den kunsteriske indmarch
Franskmanden Charles Meynier var militærmaler for La Grande Armée. Som grundlag for billedet brugte Meynier den militære boulletin fra La Grand Armée, som beskrev begivenheden, hvor Kejser Napoleon rider ind i byen omgivet af sin garde, kavellerijægerne. Til Napoleons venstre side er officerne Soult, Davout und Caulaincourt, bag ham Jerome Bonaparte med Ney og Bertier ved hans side. Jérôme Bonaparte blev få måneder senere udnævnt til monark i det nye kongerige Westphalen. Mamelukken Roustam er også med på billedet.
Hestene er noget særligt. Grenadiernes heste er beskrevet i et dekret fra 28 oktober 1802: En grenadierhest er mellem 154,3 og 160 cm høj - og kastanjefarvet.
Blandt tilskuerne er direktøren for Napoleonsmuseet, Vivant Denon, og i grøn frakke Dominique Larrey, der var den kejserlige gardes kirug. Napoleon på den hvide hest er centrum for alles blikke.
Øjeblikket var fyldt af en blanding af smerte, beundring og nysgerrighed, som Charles Meynier meget godt får med hos menneske mængden. Udover de klart portrætterede notabilitetter er resten af mængden Charles Meyniers kreative kraft.
Den virkelige indmarch
Forsamlingen ved Brandenburger Tor bestod i virkeligheden af embedsmænd og skytteforeninger, der var udkommanderet til at tage imod Napoleon, når han red ind. Men der var ikke så mange, for man viste ikke, hvornår han kom. Den nye stadskommandant Hulin havde forsøgt også at udkommandere berlinske fruer og døtre, som ses på billedet, men de fleste havde boykottet arrangementet.
Der var kun få, der råbte "Es lebe der Kaiser!". Den franske general Savary bemærke i sine erindringer, at nok var mængden nysgerrig, men der var også dyb sorg og mange tårer. En anden, kaptajn Coignet synes, at han så et storartet og stolt folk der strømmede dem i møde for at følge dem. Mon ikke Savary havde en bedre hukommelse.
Beretningen fortæller, at Napoleon frisk fortsatte sit ridt op af Unter den Linden. Ved mindesmærket for Frederik den Store gjorde han holdt og sammen med sine generaler og adjudanter formede de en halvkreds og beordrede alle de forbipasserende regimenter at præsentere gevær for Frederik den Store.
Derefter red Napoleon en tur op og beså kongens slot. Der befalede han at der skulle nedsættes en folkevalgt stadtverwaltung, som skulle vælges af de 2000 mest velhavende borgere. Desuden blev der nedsat en borgerbrigade i uniform som stadspoliti.
Så demokrati, byråd og politi blev indført af Napoleon, som i de følgende år fik sat sit præg på Berlin. Før Napoleon var gadenummerne stigende i den ene side af vejen og faldene i den anden, så nummer 5 kan ligger over for nummer 200. I de gamle gader findes det system endnu - mens det i gader efter Napoleons tid er lige numre i den ene side og ulige numre i den anden side af vejen.
Det er sejrherren, der taler her. Napoleon har selv valgt emnet for billedet og viser Napoleon på højdepunktet af hans magt. Heltens modtagelse, hvor den store menneskemængde er mødt frem for at beundre sejrherren. Brandenburg og Quadrigaen (som Napoleon stjal og tyskerne fik hjem igen) ligger bag helten, Napoleon.
Maleriet hænger i dag i Versailles, så næste gang i Paris er det ud til slottet i Versailles og se efter.
Kilde:
Frank Bauer, Napoleon in Berlin: Preussens Hauptstadt unter französischer Besatzung 1806-1808