Kollwitzdenkmal

Foto: Käthe Kolwitz på Kollwitz-plads af Joe Mabel.

På Kollwitz-platz står en skulptur af kunsteren Gustav Seitz, som forestiller kunsteren Käthe Kollwitz. Käthe var vidne til proletariats urimelige levevilkår, til 1. Verdenskrigs lidelser og sulten og armoden i Tyskland bagefter.

Det fortalte hun om i sin kunst, og Gustav Seitz har skabt en stærk skulptur som minder os om Käthe Kollwitz og hendes stærke budskaber. Det er ikke for meget at kalde Käthe Kollwitz for Berlins samvittighed.

Käthe Kollwitz nåede at bo i Berlin i 52 år. Du finder flere spor efter hende i Berlin. Et af de vigtige spor finder du på Kollwitz-platz i Prenzlauer Berg. I 1958 opstillede kunsteren Gustav Seitz en broncheskulptur af Kollwitz her.

Skulpturen blev af DDR kommunisterne betragtet som lidt tung, hvor de hellere havde set en kæmpende kommunist. Skulpturen er 2,5 meter høj og forestiller Käthe Kollwitz med hendes tegnepapir og en kulstift i hånden.

KollwitzcloseupGustav Seitz skyndte sig at flytte til Hamburg i 1958, så han var ikke selv til stede, da skulpturen blev opstillet. Skupturen stod oprindeligt ved Käthe Kollwitz hjem, men blev flyttet til Kollwitz-plads i 1960.

Gustav Seitz udførte skulpturen på baggrund af hendes  sidste selvportrætter fra 1938, da hun blev diskrimineret af nazisterne. Käthe Kollwitz tegnede mange selvportrætter gennem livet. Seitz kendte personligt Käthe Kollwitz, fordi hun var professor da han selv ii sin tid studerede på kunsthøjskolen Berlin-Charlottenburg – og senere i fælles atelier.

Gustav Seitz formår i sin skulptur at vise både Käthe Kollwitz’ udseende og hendes kunstneriske projekt og personlighed. Det er en skulptur, som får noget almengyldigt over sig, og som bestemt ikke trækker en ideologi, en idealisering eller en romantik over fremstillingen.

Det er Käthe Kollwitz, der sidder der. Skulpturen er i øvrigt støbt et par gange, så du kan også se den i Magdeburg i Skulpturpark, hvortil den blev støbt i 1986. Og desuden i Gustav-Seitz-Stiftung i Müncheberg i Brandenburg, hvortil der i 2015 blev støbt en lidt mindre udgave.

Gustav Seitz (11 September 1906 – 26 October 1969) præsterede med skulpturen af Käthe Kollwitz et af sine kunsteriske højdepunkter. Han har udført buster af mange kendte, blandt andet Berthold Brecht og Thomas Mann. Og lavet rigtige mange figurer af nøgne kvinder. Når bare det er i bronze de er bare. Har du mod på udflugter, så har Magdeburg Kunstmuseum og naturligvis Gustav Seitz stiftung mange af hans værker. Stiftelsen ligger et par timer øst for Berlin med toget på Platz der Jugend 3a (am Schloss), 15374 Müncheberg OT Trebnitz.

Mor med 2 børn og NKVD

Oprindeligt opstillede DDR-styret en kopi af Käthe Kollwitz skulptur ”Mor med 2 børn” af Fritz Diederich udført i granit. Skulpturen stod ved Kollwitz-familiens tidligere hjem, og hvert år var her kransenedlæggelser. Som årsag til at skulpturen skulle erstattes spredte kulturfonden, der betalte den nye statue, det rygte, at kransene ved Kollwitz-mindesten var blevet ødelagt på hendes 90-års dag.

”Mor med 3 børn” står i dag ved Fröbelstraße 17, hvor den har stået siden 1997. Også på den adresse er der dårlige minder i Berlin. Stedet husede også ”HAUS 3”, hvor det sovjetiske efterretningsorgan NKVD indrettede et forhørscenter med 40 celler i kælderen efter 2. Verdenskrig. Her blev politiske fanger, herunder nazi-mistænkte, isoleret og sultet og mishandlet. STASI overtog lokalerne i 1950 og brugte det tilsvarende indtil midten af 1950’erne. En lille mindetavle fortæller om stedet.

Kollwitz-plads

Käthe Kollwitz har lagt navn til Kollwitz Platz i Prenzlauerberg, og hele området kendes også som ”Kollwitzkiez”. Her boede hun det meste af sit liv i Weißenburger Straße Nr. 25. Huset forsvandt i krigens bomber, og stedet hedder i dag Kollwitzstraße Nr. 56a. Dengang hed Kollwitz-Platz Wörther Platz. Det hed den efter slaget ved Wörth, hvor Napoleons franske styrker var tørnet sammen i slag med de preussiske styrker. Generaler, militære slag og sejre var yndet inspiration til navngivning af Berlins veje og pladser.

Navnet Kollwitz-platz kan erindre om både Karl og Käthe Kollwitz, for det var i dette område, at Karl Kollwitz praktiserede som læge. I DDR-styret gik det preussiske militær af mode, og i stedet blev pladsen navngivet efter proletariatets helte.

Den trekantede plads omkranses af Kollwitzstraße, Knaackstraße og Wörther Straße. I dag en levende plads med legeplads, bænke, marked om lørdagen og barer, cafeer og restauranter rundt om. En af Berlins bedste pladser at opholde sig på, og da mange danskere har lejligheder i området også et sted, hvor der ofte bliver talt og forstået dansk.

Spätzle attack

I 2013 blev skulpturen af Käthe Kollwitz på Kollwitz-platz dækket af nudler (spätzle) i et ”for sjov” terrorangreb, hvor gruppen ”Free Swabylon” krævede at området blev til et autonomt Schwabisk område. Spätzle er en regionalret fra netop Schwaben. Manifestet fra gruppen lød:

”Lange genug hat die schwäbische Bevölkerung Berlins unter Fremdherrschaft und Diskriminierung gelebt. Lange genug mussten sie ihre Weckle als ‚Schrippen‘ kaufen und ihre Fleischküchle als ‚Buletten‘. Lange genug haben sie Groll und Missgunst ertragen. Ein neuer Morgen dämmert über dem Prenzlauer Berg. Schwabylon wird frei sein”.

Gruppen krævede at Kollwitz platz blev omdannet til fristed for Schwabere og Schwabinere, som der kunne være ligeså Schwabiske som de havde lyst til. De truede med, at de havde store spätzlelagre til rådighed, hvis ikke deres krav blev imødekommet. Politiet gjorde ikke mere ved sagen, da spätzle ikke havde gjort nogen skade.

Käthe Kollwitz liv og levned

Käthe Kollwitz blev kendt for hendes tegninger og tryk som ofte udtrykker en dybt medfølende og berørende udstilling af menneskers sorg og lidelse. Hun mestrede raderinger, litografi og træskæring. Motiverne er almindelige menneskers lidelser, når livet skuffes af sult, fattigdom og krig.

Käthe Schmidt blev født i 1867 i det østligste Tyskland, i Königsberg i Preussen. Königsberg var det preussiske hjerte og en vigtig by i Tyskland. Den blev udslettet i 2. Verdenskrig, og den by, der nu ligger på stedet er russisk og hedder Kaliningrad. Der bor ingen preussere og langt de fleste bygninger er væk. Kloaklågene er et af de få spor, der vidner om den preussiske tid.

Käthe studerede på en kunstskole for kvinder i Berlin, hvor hun blev inspireret af raderinger af Max Klinger.

I 1891 giftede hun sig med Karl Kollwitz, der var læge og arbejdede for de fattige i Berlin. Hun tog navnet Käthe Kollwitz. Karl Kollwitz gav inspiration til Käthes temaer, og hun blev tiltrukket af, at beskrive livet blandt Berlins proletariat, hvor hun fandt skønhed.

Hendes første serie af arbejder hed ”Vævernes march” (W, og var en serie af litografier og raderinger, som viste undertrykkelsen og oprøret blandt vævere i Schlesien i det 19. århundrede. Schlesien hørte til Preussen, men efter 2. Verdenskrig blev området en del af det vestligste Polen. Temaet fulgte videre med i den næste serie, som handlede om bondekrigen, der var en voldelig revolution i Tyskland i 1500-tallet, hvor bønder gjorde voldeligt oprør mod de feudale forhold og mod kirken.

Ved århundredeskiftet fik ekspressionismen som stilart vind i sejlende og fra 1910 arbejdede Käthe Kollwitz mindre naturalistisk. I 1920 blev hun den første kvinde, som blev valgt til det preussiske kunstakademi. Det gav indkomst, arbejdsplads og en professortitel.

Hun mistede sin søn, Peter, i Flanderns skyttegravene i første verdenskrig, og i 1920’erne arbejde hun både på en serie om krig, om sult og krigens konsekvenser. Hun lavede også statuen ”de sørgende forældre”. Mange af hendes billeder er selvportrætter.

I 1933 tvang nazisterne hende til at opgive sin stilling i kunstakademiet, hendes kunst blev betragtet som ”entartet”, hendes kunst blev fjernet fra museerne og hun blev forbudt at udstille. Hun holdt kun et par år mere, hvor hun lavede sit sidste, større arbejde, der hed ”Dødens kald”. Hun blev truet med KZ-lejr, men hun var dog så berømt, at nazisterne ikke gjorde alvor af truslen. Hun fik tilbud om at komme til USA, men hun turde ikke af frygt for konsekvenserne for hendes familie. Käthe forlod Berlin i 1943 og hun døde i Mortizburg, som ikke ligger langt fra Dresden, i 1945.

Mere om Käthe Kollwitz her og husk at besøge Käthe Kollwitz museet i Berlin. Den bedst kendte Käthe Kollwitz skulptur i Berlin er Mor med død søn, som du finder i Neue Wache. Se billede nedenfor.

kollwitzzdødsøn

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Friedrichsruh – Bismarcks redeFriedrichsruh – Bismarcks rede

Friedrichsruh er en lille by i nord Tyskland i Kreis Herzogtum Lauenburg i Slesvig-Holsten. Her holdt Otto von Bismarck til efter han fik stedet i gave for sine fortjenester efter Den fransk-preussiske krig og samlingen af det tyske rige. Her døde han i 1898 og hans efterkommere bor stadig her. Lauenburg var en del af det danske kongerige  [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Lübeck – den elskelige perle ved Traves bredderLübeck – den elskelige perle ved Traves bredder

Hansestaden Lübeck er langt fra Berlin, men kører du til Berlin fra Jylland eller kommer over Fehmarn, så er Lübeck et oplagt sted at holde en pause eller tage en ekstra overnatning. Den gamle bydel er på UNESCOs verdensarvsliste. Lübeck er kendt for både marcipan, Thomas Mann, Günther Grass og Villy B [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Waren – frisk luft og søvandWaren – frisk luft og søvand

Waren er en lille by midt i den nordlige ende af den store sø Müritz som ligger i Mecklenburg mellem Berlin og Rostock. En hæderlig provinsby med 21.000 indbyggere. Søen Müritz er Tysklands største sø med et areal på 117 kvadratkilometer. En række andre søer støder også o [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Museum for fotografi - moderne fotografiMuseum for fotografi - moderne fotografi

Foto af Helmut Newton. Museum für Fotografie bag Zoologischer Garten trækker 700.000 besøgende om året til de 2.000 kvadratmeter med fotografier. Hoveddelen er en stor udstilling med fotografen Helmut Newton. Der er løbende nye udstillinger på museet.

KunstmuseerLæs mere
Thomas Haarder: Kryssing - Leder af Frikorps DanmarkThomas Haarder: Kryssing - Leder af Frikorps Danma...

Foto: Frikorps Danmark drager afsted fra Hellerup station i 1941. Lidt svært at forstå, hvordan Kryssing kunne overse det nazistiske islæt. Fotograf F. Aggersbo. Anmeldelse. Thomas Haarder har gennem breve og interview skrevet en biografi om C.P Kryssing. C.P. Kryssing var dansk artilleriofficer, som følte sig kaldet til [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Rathenow - Stadt der Optik

  Rathenow er også kendt som optikkerbyen "Stadt der Optik" fordi Johann Heinrich August Duncker her opfandt en maskine til at slibe brilleglas. For optikere lige så vigtigt som dampmaskinen for lokomotivet.

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Bauhaus - at forene det praktiske med det smukkeBauhaus - at forene det praktiske med det smukke


Bauhaus museets karakteristisk profil - i virkeligheden er de hvide. Foto: Stig Yding Sørensen, 2013. Bauhaus - designmuseet i Berlin er en magnet for arkitekter, designere og folk med hang til det klassisk-moderne. Museet er dedikeret til at vise historien om Bauhaus skolen fra 1919-1933, som var afgørende for udviklingen af arkitek [ ... ]

KunstmuseerLæs mere