KollwitzcloseupPå Kollwitz-platz står en skulptur af kunsteren Gustav Seitz, som forestiller kunsteren Käthe Kollwitz. Käthe var vidne til proletariats urimelige levevilkår, til 1. Verdenskrigs lidelser og sulten og armoden i Tyskland bagefter.

Det fortalte hun om i sin kunst, og Gustav Seitz har skabt en stærk skulptur som minder os om Käthe Kollwitz og hendes stærke budskaber. Det er ikke for meget at kalde Käthe Kollwitz for Berlins samvittighed.

Käthe Kollwitz nåede at bo i Berlin i 52 år. Du finder flere spor efter hende i Berlin. Et af de vigtige spor finder du på Kollwitz-platz i Prenzlauer Berg. I 1958 opstillede kunsteren Gustav Seitz en broncheskulptur af Kollwitz her.

Skulpturen blev af DDR kommunisterne betragtet som lidt tung, hvor de hellere havde set en kæmpende kommunist. Skulpturen er 2,5 meter høj og forestiller Käthe Kollwitz med hendes tegnepapir og en kulstift i hånden.

Kollwitzdenkmal

Foto: Käthe Kolwitz på Kollwitz-plads af Joe Mabel.

Gustav Seitz skyndte sig at flytte til Hamburg i 1958, så han var ikke selv til stede, da skulpturen blev opstillet. Skupturen stod oprindeligt ved Käthe Kollwitz hjem, men blev flyttet til Kollwitz-plads i 1960.

Gustav Seitz udførte skulpturen på baggrund af hendes  sidste selvportrætter fra 1938, da hun blev diskrimineret af nazisterne. Käthe Kollwitz tegnede mange selvportrætter gennem livet. Seitz kendte personligt Käthe Kollwitz, fordi hun var professor da han selv ii sin tid studerede på kunsthøjskolen Berlin-Charlottenburg – og senere i fælles atelier.

Gustav Seitz formår i sin skulptur at vise både Käthe Kollwitz’ udseende og hendes kunstneriske projekt og personlighed. Det er en skulptur, som får noget almengyldigt over sig, og som bestemt ikke trækker en ideologi, en idealisering eller en romantik over fremstillingen.

Det er Käthe Kollwitz, der sidder der. Skulpturen er i øvrigt støbt et par gange, så du kan også se den i Magdeburg i Skulpturpark, hvortil den blev støbt i 1986. Og desuden i Gustav-Seitz-Stiftung i Müncheberg i Brandenburg, hvortil der i 2015 blev støbt en lidt mindre udgave.

Gustav Seitz (11 September 1906 – 26 October 1969) præsterede med skulpturen af Käthe Kollwitz et af sine kunsteriske højdepunkter. Han har udført buster af mange kendte, blandt andet Berthold Brecht og Thomas Mann. Og lavet rigtige mange figurer af nøgne kvinder. Når bare det er i bronze de er bare. Har du mod på udflugter, så har Magdeburg Kunstmuseum og naturligvis Gustav Seitz stiftung mange af hans værker. Stiftelsen ligger et par timer øst for Berlin med toget på Platz der Jugend 3a (am Schloss), 15374 Müncheberg OT Trebnitz.

Mor med 2 børn og NKVD

Oprindeligt opstillede DDR-styret en kopi af Käthe Kollwitz skulptur ”Mor med 2 børn” af Fritz Diederich udført i granit. Skulpturen stod ved Kollwitz-familiens tidligere hjem, og hvert år var her kransenedlæggelser. Som årsag til at skulpturen skulle erstattes spredte kulturfonden, der betalte den nye statue, det rygte, at kransene ved Kollwitz-mindesten var blevet ødelagt på hendes 90-års dag.

”Mor med 3 børn” står i dag ved Fröbelstraße 17, hvor den har stået siden 1997. Også på den adresse er der dårlige minder i Berlin. Stedet husede også ”HAUS 3”, hvor det sovjetiske efterretningsorgan NKVD indrettede et forhørscenter med 40 celler i kælderen efter 2. Verdenskrig. Her blev politiske fanger, herunder nazi-mistænkte, isoleret og sultet og mishandlet. STASI overtog lokalerne i 1950 og brugte det tilsvarende indtil midten af 1950’erne. En lille mindetavle fortæller om stedet.

Kollwitz-plads

Käthe Kollwitz har lagt navn til Kollwitz Platz i Prenzlauerberg, og hele området kendes også som ”Kollwitzkiez”. Her boede hun det meste af sit liv i Weißenburger Straße Nr. 25. Huset forsvandt i krigens bomber, og stedet hedder i dag Kollwitzstraße Nr. 56a. Dengang hed Kollwitz-Platz Wörther Platz. Det hed den efter slaget ved Wörth, hvor Napoleons franske styrker var tørnet sammen i slag med de preussiske styrker. Generaler, militære slag og sejre var yndet inspiration til navngivning af Berlins veje og pladser.

Navnet Kollwitz-platz kan erindre om både Karl og Käthe Kollwitz, for det var i dette område, at Karl Kollwitz praktiserede som læge. I DDR-styret gik det preussiske militær af mode, og i stedet blev pladsen navngivet efter proletariatets helte.

Den trekantede plads omkranses af Kollwitzstraße, Knaackstraße og Wörther Straße. I dag en levende plads med legeplads, bænke, marked om lørdagen og barer, cafeer og restauranter rundt om. En af Berlins bedste pladser at opholde sig på, og da mange danskere har lejligheder i området også et sted, hvor der ofte bliver talt og forstået dansk.

Spätzle attack

I 2013 blev skulpturen af Käthe Kollwitz på Kollwitz-platz dækket af nudler (spätzle) i et ”for sjov” terrorangreb, hvor gruppen ”Free Swabylon” krævede at området blev til et autonomt Schwabisk område. Spätzle er en regionalret fra netop Schwaben. Manifestet fra gruppen lød:

”Lange genug hat die schwäbische Bevölkerung Berlins unter Fremdherrschaft und Diskriminierung gelebt. Lange genug mussten sie ihre Weckle als ‚Schrippen‘ kaufen und ihre Fleischküchle als ‚Buletten‘. Lange genug haben sie Groll und Missgunst ertragen. Ein neuer Morgen dämmert über dem Prenzlauer Berg. Schwabylon wird frei sein”.

Gruppen krævede at Kollwitz platz blev omdannet til fristed for Schwabere og Schwabinere, som der kunne være ligeså Schwabiske som de havde lyst til. De truede med, at de havde store spätzlelagre til rådighed, hvis ikke deres krav blev imødekommet. Politiet gjorde ikke mere ved sagen, da spätzle ikke havde gjort nogen skade.

Käthe Kollwitz liv og levned

Käthe Kollwitz blev kendt for hendes tegninger og tryk som ofte udtrykker en dybt medfølende og berørende udstilling af menneskers sorg og lidelse. Hun mestrede raderinger, litografi og træskæring. Motiverne er almindelige menneskers lidelser, når livet skuffes af sult, fattigdom og krig.

Käthe Schmidt blev født i 1867 i det østligste Tyskland, i Königsberg i Preussen. Königsberg var det preussiske hjerte og en vigtig by i Tyskland. Den blev udslettet i 2. Verdenskrig, og den by, der nu ligger på stedet er russisk og hedder Kaliningrad. Der bor ingen preussere og langt de fleste bygninger er væk. Kloaklågene er et af de få spor, der vidner om den preussiske tid.

Käthe studerede på en kunstskole for kvinder i Berlin, hvor hun blev inspireret af raderinger af Max Klinger.

I 1891 giftede hun sig med Karl Kollwitz, der var læge og arbejdede for de fattige i Berlin. Hun tog navnet Käthe Kollwitz. Karl Kollwitz gav inspiration til Käthes temaer, og hun blev tiltrukket af, at beskrive livet blandt Berlins proletariat, hvor hun fandt skønhed.

Hendes første serie af arbejder hed ”Vævernes march” (W, og var en serie af litografier og raderinger, som viste undertrykkelsen og oprøret blandt vævere i Schlesien i det 19. århundrede. Schlesien hørte til Preussen, men efter 2. Verdenskrig blev området en del af det vestligste Polen. Temaet fulgte videre med i den næste serie, som handlede om bondekrigen, der var en voldelig revolution i Tyskland i 1500-tallet, hvor bønder gjorde voldeligt oprør mod de feudale forhold og mod kirken.

Ved århundredeskiftet fik ekspressionismen som stilart vind i sejlende og fra 1910 arbejdede Käthe Kollwitz mindre naturalistisk. I 1920 blev hun den første kvinde, som blev valgt til det preussiske kunstakademi. Det gav indkomst, arbejdsplads og en professortitel.

Hun mistede sin søn, Peter, i Flanderns skyttegravene i første verdenskrig, og i 1920’erne arbejde hun både på en serie om krig, om sult og krigens konsekvenser. Hun lavede også statuen ”de sørgende forældre”. Mange af hendes billeder er selvportrætter.

I 1933 tvang nazisterne hende til at opgive sin stilling i kunstakademiet, hendes kunst blev betragtet som ”entartet”, hendes kunst blev fjernet fra museerne og hun blev forbudt at udstille. Hun holdt kun et par år mere, hvor hun lavede sit sidste, større arbejde, der hed ”Dødens kald”. Hun blev truet med KZ-lejr, men hun var dog så berømt, at nazisterne ikke gjorde alvor af truslen. Hun fik tilbud om at komme til USA, men hun turde ikke af frygt for konsekvenserne for hendes familie. Käthe forlod Berlin i 1943 og hun døde i Mortizburg, som ikke ligger langt fra Dresden, i 1945.

Mere om Käthe Kollwitz her og husk at besøge Käthe Kollwitz museet i Berlin. Den bedst kendte Käthe Kollwitz skulptur i Berlin er Mor med død søn, som du finder i Neue Wache. Se billede nedenfor.

kollwitzzdødsøn

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Burg Stargard - Sov på en middelalder borg

Burg Stargard er en by og en borg i Mecklenburg, syd for Neu Brandenburg. Den rækker tilbage i tidens tåger. Først nævnt i 1170 som Stargart, men eftersom navnet sandsynligvis er slavisk og betyder Stari (Gammel) og Gard (borg/by/slot), så kan det være meget ældre. Byen hedder i øvrigt Burg Stargard [ ... ]

Udflugter fra BerlinLæs mere
Magdeburg - hovedstad i Sachsen-Anhalt

Magdeburg er hovedstad i delstaten Sachsen-Anhalt. 150 kilometer fra Berlin gennem Brandenburg ad motorvejen A2 eller med tog. Magdeburg betyder enten den store borg eller jomfruborgen. Begge dele indgår iøvrigt i byvåbnet, hvor en skønjomfru står på en borg med en krans i hånden.

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Guidede ture via "Get my guide" - 20 inspirationer...

Get my Guide er en online service, som events, museer, guider over hele verden bruger. Det gør let og hurtigt at booke plads på en oplevelse - og gør du det fra denne side får berlin-guide.dk en lille kommission. Det koster at drive sitet, så bliv endelig inspiret på forslagende nedenfor. Så har du hurtig [ ... ]

Guidede tureLæs mere
Anna Funder: STASIland

Anmeldelse. STASIland handler om STASI i DDR. Set fra både medarbejdere i STASI og fra ofrenes side. Den australske journalist Anna Funder arbejdede i Berlin i 1990’erne efter murens fald. I aviserne skriver man hver dag om fremskridtet – og Anna Funder undrer sig – for hvad blev der af STASIs ofre og STASI medarbejderne, de [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Forlænget weekend for 3 venner i Berlin

Vi skal til Berlin. En helt almindelig weekend i slutningen af april. Vejrudsigten står på sol og asparges. Så det sætter sit præg på turen.

Programmer og planer for den næste BerlinturLæs mere
Mikael Busch: LENZ – STASI agenten, der blev fange...

Anmeldelse. Berlin er spionernes by. DDR udspionerede sin egen befolkning ganske intensivt, men havde også spioner i andre lande. Da arkiverne blev åbnet i DDR efter murens fald, dukkede navnet ”Lenz” op som spion for DDR i Danmark. Det blev en kæmpe historie i Danmark. Mikael Busch har samlet trådene og skrevet  [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Museum der Moderne

Spaderne er sat i jorden i december 2019 til Berlins dyreste museumsprojekt: Das Museum der Moderne. Museet er en udvidelse af Neues Nationalgallerie, som har langt flere værker end de har plads til at vise. Og så er Neues Nationalgallerie iøvrigt lukket for restaurering siden 2015. Så i de nærmeste år har  [ ... ]

KunstmuseerLæs mere