Billeder fra Berlin

Billeder siger mere end 1000 ord - og Berlin er fyldt med billeder. Både de store klassiske malerier som i sig selv er stor kunst - eller som sætter billeder begivenheder i Berlin. Og så er der de billeder vi har på nethinden fra fotografier, som i et splitsekund har indfattet tiden. Her har berlin-guide.dk samlet nogle af de vigtigste billeder fra Berlin. Du kender dem fra avisernes forsider, fra historiebøgerne, guidebøgerne og fra kunstmuseerne. For hvert billede får du lidt om maleren eller situationen med. Ikke alt kan genfindes i Berlin - men de findes her på berlin-guide.dk

 

Ishatarporten er 2.500 år gammel og var byport til den antikke storby Babylon. Porten blev bygget som en del af Babylons fæstning af Nebukandnesar II. I dag står porten i Berlin i Pergamonmuseet, som et af Berlins mest overvældende skatte.

Ishatarporten er en ”øjengnidder”, for man må uværligt gnide sin øjne i vantro og forbløffelse over det syn, der møder en på Pergamonmuseet. På tysk hedder porten Ischtar tor.

Foto: Malle Babbe af Frans Hals - Gemäldegalerie. Wikipedia.

Malle Babbe blev malet af den hollandske guldaldermaler Frans Hals i 1633/35. Maleriet har før haft titlen Hille Bobbe eller Heksen fra Haarlem. Det har været fortolket som et genre-maleri af en sagnomspundet heksefigur. Men det er i virkeligheden i portræt af en kvinde fra Haarlem i Holland, som var kendt som Malle Babbe.

breugelproverb

I 1559 malede Pieter Bruegel den ældre det fantastiske maleri: Nederlandse Spreekwoorden – eller Nederlandske ordsprog. Og selvom vi synes vi har vores egne ordsprog i Danmark, så er det nu langt henadvejen ordsprog, vi deler med andre og også med Nederlænderne.

Maleriet kaldte Pieter Breugel også for Den blå frakke eller verdens dumhed. Det hænger som en af de store mesterværker på Gemäldegalerie i Berlin.

Friedrichdergrosse

Frederik den store (1712-1786) regerede det preussiske kongerige fra 1740 til 1786. Han er også kendt som ”Alte Fritz”, eller under øgenavnet ”Pommes Fritz” fordi han efter sigende var den, der fik preusserne til at spise kartofler. Som ung var han interesseret i filosofi og musik, men han blev kendt som en kriger konge, som vandt en bid af på det østrigske og polske kongerige. Han ligger begravet i Potsdam ved hans yndlings slot Sanssouci – ude på terrassen.. Det er også her du kan se det fine portræt af ham, som blev malet af den schweiziske portrætmaler Anton Graff i 1781.

neireide

Nereide er en betagende marmorstatue en græsk nympfe udført af billedhuggeren Emil Wolff  i 1840. Den står i dag til beundring i Friedrichwerdersche Kirche overfor det nye slot. Emil Wolff (1802-1872) lavede oprindeligt skulpturen til at stå på Berlins fornemste adresse: Unter den Linden 1. I dag findes Kommandantenhaus der, og koncernen Bertelsmann har deres repræsentation her.

kronningen550

Billede: Kroningen af kong Wilhelm I til Kejser af Tyskland i Versailles i Frankrig. Tredje version af billedet af Anton von Werner. Billedet var en gave fra den preussiske kongefamilie til Kansler Bismarcks 70. årsfødselsdag i 1885.

Kejserkroningen i Paris 18. Januar 1871 i Versailles ved Paris blev fødselsdagen for det andet tyske rige. Billedet med kejseren der lader sig krone mens Bismarck stolt ser til er vidt berømt i Tyskland.

kartoffelkongen

König Friedrich der Große (1712-1786) inspiserer kartoffeldyrkerne. Maleriet er kendt i Tyskland og hedder: Der König überall. Kongen over det hele.

Frederik den Store var den helt store preussiske konge, og maleren Robert Müller har her forestillet sig en situation, hvor kong Frederik den Store stiger ud af sit ophøjede køretøj for at inspicere kartoffeldyrkerne. En ydmyg bonde bøjer sig frem for at vise de nyopgravede kartofler frem.

nefertiti550Nerfertiti eller Nofretete var ægyptisk dronning 1353-1336 f.kr. i Ægypten. Hun var gift med farao Amenhotep IV og svigermoder til farao Tutankhamon.

Nefertiti betyder "den perfekte". Hendes meget smukke buste står nu som hovedslagnummeret på Neues Museum i Berlin. Nefertiti er 3.350 år gammel. En gammel tøs, der er værd at besøge.

Grosz1

Maleriet "Samfundsstøtterne" fra 1926 er et af de mest kendte af Georg Grosz. Maleriet er et satirisk udtryk over samfundsstøtterne: politikerne, embedsmændene, medierne – ud af hovedet på en nazist kommer apokalypsens heste, kommunisten har en lort i hjernen, medierne har pis-potter på hovedet, præsteskabet er fordrukkent, volden trives frit og der er ild i bygningen, men ingen ser den vej. Rå satire: De kalder sig samfundsstøtter – men de er de modsatte. Helt profetisk i 1926.Du finder maleriet på National galleriet i Berlin.

1933 10. maj. På Opernplatz i Berlin samles nazisterne og brænder alle de bøger af de ikke kan lide. Store bål flammer op over hele Tyskland. Men Berlin er centrum. Nazistene havde grebet magten – og nu slog de til. Bogafbrændingen var en del af ”Aktion wider den undeutschen Geist”. Aktion mod den utyske ånd. 1933 var året da alt gik galt i Tyskland. Mange tyskere troede, at det var lige omvendt.

Madonna

Billede: Kulskitsen Madonna fra Stalingrad hænger i Gedächtniskirche.Kopier af billedet hænger også i Coventry og Kazan Katedralen i Volgorad (tidl. Stalingrad) som et tegn på tilgivelse mellem Tyskland, Rusland og Storbrittanien, der var i krig med hinanden.

Den lille skitse hænger i Gedächtniskirche i Berlin. Lidt diskret ude til siden. Billedet er fra 1942 og tegnet af en tysk soldat, Kurt Reuber i Stalingrad under slaget om Stalingrad.

Kollwitzdenkmal

Foto: Käthe Kolwitz på Kollwitz-plads af Joe Mabel.

På Kollwitz-platz står en skulptur af kunsteren Gustav Seitz, som forestiller kunsteren Käthe Kollwitz. Käthe var vidne til proletariats urimelige levevilkår, til 1. Verdenskrigs lidelser og sulten og armoden i Tyskland bagefter.

Det fortalte hun om i sin kunst, og Gustav Seitz har skabt en stærk skulptur som minder os om Käthe Kollwitz og hendes stærke budskaber. Det er ikke for meget at kalde Käthe Kollwitz for Berlins samvittighed.

Foto: Jose Sa

Pludselig var den væk. Muren. Politikere, journalister og freds- og konfliktforskere havde forudset det ville ske: ”En gang i løbet af de næste 25 år”. En sikker indikation af, at de ikke vidste en skid.

Og det gjorde de heller ikke. Lige pludselig var det slut. Mauer ist weg – og østberlinerne strømmede i en lang bølge henover muren.

Sommeren 2016. Europamesterskaberne i fodbold spilles i Frankrig, men i Berlin følger alle kampene og deres nationalmannschaft tæt. På ”Fanmeile”, Strasse 17. juni, er der god plads til festen. Samler næsten en million mennesker til at følge med på storskærme. Det blev en magisk sommer, hvor Tyskland groede sammen igen. Der var stolthed over at være tysker. Igen. En god stolthed. Der blev viftet med flagene. 60 år efter 2. Verdenskrig. 2 generationer senere. Det var et nyt Tyskland den sommmer.

Emilnoldesynderinde550

Emil Nolde er en af det 20 århundredes kunstneriske legender. Før anden verdenskrig blev han medlem af nazi-partiet i Tyskland. Men nazisterne kunne ikke lide hans ekspressionistiske kunst. Emil Nolde flyttede fra Berlin og gik i eksil i Seebüll i marsklandet få kilometer syd for den danske grænse. Han fortsatte med at male og blev efter krigen set op til som en der havde modstået nazismen og han blev hyldet for sin kunst. I 2019 dokumenterede en stor Emil Nolde udstilling på Hamburger Bahnhof – Berlins museum for nutidskunst – at Emil Nolde til sin død var ubrudt tilhænger af det tredje rige og antisemit.

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce