Modelbyer i Berlin - lidt guf for byplanlæggere og drømmere

Modelbyer fascinerer. Modelbyer eller minaturer er dragende. Vi føler os i et kort øjeblik som kæmper, der kan skræve over hele bydele. Det sætter gang i fantasien - eller giver bare et godt overblik over topografien i en by. Det er til dig, der er interesseret i byplanlægning, arkitektur, modelbyggeri, historie mv. Berlin har flere muligheder. Faktisk så mange, at du må investere det meste af en weekend for at få dem alle med i samme runde. Her er lille overblik. Flere steder vil også børn bliver fanget.

modelby

Byplanlæggernes modelbyer

Senatsverwaltung. Byplanlæggerne i Berlin har for vane at bygge 3D-modeller af byen. I Senatsverwaltung er der fri adgang til modeller over fremtidens Berlin, DDR-hauptstadt og en blindemodel med brailletekst. Man kan få ganske lang tid til at gå med at studere dem og få stå Berlins udvikling. Mon ikke også børn ville finde de små huse interessante. Modelhusene er lidt arkitektanonyme - billedet ovenfor er fra udstillingen over bymodeller. Der er også en brailles udgave af Berlin, så blinde kan føle sig frem til Berlins topografi. Det er ganske gratis. Se mere her.

Hitlers fantasi: Germania

Unterwelten præsenterer et Berlin, som aldrig blev til noget. Adolf Hitler og hans arkitekt Albert Speer drømte sammen om at omdanne Berlin til en gigant-hovedstad: Germania. I filmen "Der Untergang" om regimets sidste dage er scener med Hitler og Speer, der taler om Germania henover en stor model. Modellen, som var med i filmen, har Unterwelten udstillet - sammen med historien om Germania. Nok kedeligt for de mindste. Betaling. Se mere her.

Det gamle Berlin

Humboldt Boxen. Det helt gamle Berlin er der også lavet flotte modeller af og de er udstillet ved det nye slotsbyggeri i en besynderlig 3 etagers konstruktion kaldet Humboldt Boxen. Gratis - og fin udsigt fra oven samt hæderlig cafe. Her kan du se en 3D-model af det gamle kongeslot som det så ud i gamle dage - før hele den indre by blev bombet væk. Men det er ikke bare slottet - også en stor del af det gamle centrum er opbygget i modellen. Meget detaljeret og meget smukt. Børneegnet. Ganske gratis. Se mere her.

Berlins historie

Berlin Story Bunker ved Anhalter Bahnhof. Den gamle bydel er også udstillet på en af de bedst opbyggede udstillinger om Berlin: Berlin Story Bunker. Udover modellen er her også et meget spændende museum om Berlin. Stor ros til dem. Skolebørns egnet for der er dansk tale i de hovedtelefoner man kan låne. Entre. Se mere her.

LittleBigCity under fjernsynstårnet viser små, interaktive modeller af Berlin og dens historie. Værd at have børnene med og nok en model, der er mere liv i end sædvanligt. Entre - det er ikke helt gratis, men hvis der er ikke er for proppet med gæster er det tiden værd at kigge ind. Masser af detaljer at få øje på. Se mere her.

Märkisches museum, som er Berlins bymuseum, har 3D modeller af det gamle Berlin og det lille, gratis, bydelsmuseum i Kreuzberg ved Kottbusser Tor har modeller over Kreuzberg.

Ikoniske modeller

Modellpark Berlin-Brandenburg. I det sydøstligste hjørne af Berlin, næsten i Köpernick, er der bygget en modelby med minimursten. Egentlig et aktiveringsprojekt for arbejdsløse. De har ikke drevet den af og mange af Berlins ikoniske bygninger er nu genopstået her i et størrelsesforhold, der kan skræves over. Børneegnet. Vist nok ganske gratis. Se mere her.

Legos Brandenburger Tor

Legetøj fra Lego. Lego har taget kampen op og udgivet en arkitekturserie. Så kan du bygge Brandenburger Tor i Lego. Du behøver ikke tage til Berlin for det - og så er det børneegnet. Lego koster nu det, det koster.

Der kan være flere modeller i Berlin. Skriv gerne til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvis du synes listen mangler en model.

 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Inspiration fra berlin-guides læsere

Informationen og inspirationen på berlin-guide.dk kommer mest fra berlin-guide.dk selv. Men heldigvis har læserne også masser af historier. I forbindelse med lanceringen af Tove Fleischers bog: ”Kærlighed i Kommunismens tid” blev læserne inviteret til at skrive om deres bedste oplevelse i Berlin. To var hel [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byenLæs mere
Hemmeligt STASI fængsel midt i Potsdam

Midt i Potsdam i et lidt anonymt hus fra 1700 tallet i Lindenstrasse 54 gemmer sig et dystert fængsel. Et klassisk fængsel med flere etager af celler. Små rum med gughuller. Både nazisterne, russerne og STASI har brugt fængslet til politiske fanger. 

Potsdam Guide - besøg kongerne og kejsernes by Læs mere
Ostwall - Det tyske fæstningsanlæg mod øst (190 km...

Langs den danske vestkyst ligger en stribe bunkere. Det er resterne efter det tyske fæstningsanlæg Vestvolden eller Atlantvolden, som under 2. verdenskrig blev etableret fra Norge til den spanske grænse som forsvar mod en allieret invasion. I øst ligger et mindre ambitiøst fæstningsanlæg "Ostwall", der i  [ ... ]

Krigens spor omkring BerlinLæs mere
På job i Berlin

Mange kommer til Berlin i forbindelse med deres arbejde - eller har et par dages arbejde med til Berlin. Overvej at finde dig en god kontor plads.

Bo i BerlinLæs mere
Sven Regener: Herr Lehmann

Anmeldelse. Herr Lehmann er titlen på forfatteren Sven Regeners romandebut fra 2001. Romanen foregår i Kreuzberg i sommer og efteråret 1989 – månederne op til Die Wende – murens fald. Kreuzberg var Vestberlins baggård og der er masser af klassisk Kreuzbergerstemning at hente i ”Herr Lehmann”.

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Katrin Ludwig: Mehr als Eisbein und Bulette

Anmeldelse. Katrin Ludwig skriver om det berlinske køkken i bogen ”Mehr als Eisbein und Bulette”. En kogebog, som både byder på anekdoter, historiefortælling, berlinervisdom og opskrifter om madvanerne i Berlin.

GuidebøgerLæs mere
Det blå E-plakette. Til Tyskland i el-bil - så kan...

El-bilers rækkevidde når efterhånden til Tyskland og så er det vigtigt at kende reglerne for el-biler, så du ikke bliver forvekslet med en benzin-oser eller en dieselbil.

Miljøzonen i Berlin - kun for grønne bilerLæs mere