Koldkrigsguide - da vi vendte raketter mod hinanden

coldwar

Berlin endte i klemme mellem øst og vest, da 2. verdenskrig sluttede og den kolde krig begyndte. De fleste spionromaner med respekt for sig selv foregår i og omkring Berlin. Her blev lusket, smuglet, lyttet, observeret og propoganderet. Det er ikke mange år siden at muren faldt og den kolde krig heldigvis fordampede. Følg med i sporene på den kolde krig.

bagmand

Konferencen i Potsdam. Den kolde krig blev måske grundlagt ved stormagternes deling af Europa. Potsdam-konferencen var en konference mellem USSR, USA og UK i 1945, hvor krigens sejrherrer besluttede Tysklands fremtid. Konferencen fandt sted lige efter slutningen af 2. verdenskrig i Europa. Frankrig var ikke med på selve konferencen, men underskrev sig senere som besættelsesmagt i Tyskland. Konferencen fandt sted i perioden 17. juli til 2. august 1945 på slottet Cecilienhof i Potsdam sydvest for Berlin.

Berlinmuren var det store symbol på den kolde krig, delingen af tyskland og Berlin. Idag er der næsten ingen spor efter muren, der blev fjernet i løbet af 1990'erne. Den mur, som mange mennesker omkom ved i kampen for at flyve over, grave sig under, svømme uden om eller køre lige igennem. Den mur som i en generation skilte tyske famlier med et´slag. Muren der blev symbolet på den kolde krig. I alt blev ca. 250 mennesker skudt af det østtyske grænsepoliti. De dræbte har fået et monument i de hvide kors og et vagttårn står til minde over de dræbte.

Checkpoint Charlie var nok den mest kendte af grænseovergangene mellem Øst- og Vestberlin mens byen var delt 1945-1990. Man får fornemmelsen af, at lige her var den kolde krig. Checkpointet lå ved Kreuzbergs nordligste punkt på Friedrichstraße på grænsen mellem den sovjetiske og den amerikanske sektor. Den måtte kun passeres af ansatte ved de allieredes ambassader og militærorganisationer, ikke-tyske udlændinge, den varige repræsentation for Vesttyskland og DDR-funktionærer.

controlpoint

Atomsikre bunkere. På museet Story of Berlin kan du se en Atomsikker kælder. Den atomsikre kælder er en af 25 "atomsikre" beskyttelsesrum i Berlin, som var beregnet for befolkningen. Det er en af de største med plads til 3.500 personer, som skulle opholde sig i 14 dage i bunkeren efter et angreb. Der er senge, toiletfaciliteter og køkkenfaciliteter og et slusesystem. Princippet for at blive lukket ind var "først til mølle" - så når først bomben sprang gjaldt det om at være hurtig.

Historien om luftbroen til Berlin og historien om spionerne under den kolde krigs historie fortælles bedst på de allieredes museum. De allieredes museum fortæller en helt særlig historie om Berlin - fuld af drama og næsten som i et eventyr vandt de gode kræfter til sidst. Sådan ser verden ud set fra de allieredes museum i Berlin. Her kan du komme tæt på en rosinbomber - af af de flyvemaskiner, som udgjorde louftbroen,- og et par saftige spion historier. I weekenden kan du være heldig at få en rundvisning på Teufelsberg, hvor amerikanske NSA havde en af sine største lyttestationer. Har du særlig interesse i spionerne - så slå over på vores spionguide. Et besøg på den tidligere Tempelhof lufthavn er også obligatorisk. Både for monumentet for luftbroen foran, for den flotte lufthavn og for en rundvisning i lufthavnen, hvor de allierede havde en base og formentlig en del spionaktiviteter. Vi har ikke hørt hele historien endnu.

Pershing 2. Hvorfor den kolde krig sluttede vil sikkert blive diskuteret mange år endnu. Men den amerikanske beslutning om opstilling af Pershing 2 raketter havde indflydelse.NATOs opstillinger af Pershing 2 raketter var kraftigt medvirkende til, at USSR tabte pusten i våbenkapløbet, så Gorbatjev og Reagan på deres møde i Island besluttede at afskaffe alle A-våben og at muren i sidste ende faldt. Næppe noget andet våben har haft så stor indflydelse på verdenshistorien uden at blive affyret. Heldigvis.

Russernes forberedelse på atomkrig i Europa har også sat sine spor og rundt om i det tidligere DDR er der en del spor efter forberedelserne i form af atomsikre bunkere. Men det kræver en del kørsel at nå dem. Fx den røde hærs hovedkvarter i Wünsdorf, samt Historisch-Technisches Museum - Versuchsstelle Kummersdorf, Konsumstraße 5, 15838 Kummersdorf (58 km stik syd fra Berlin). Hærens forsøgssted i Kummersdorf var i brug i mere end 100 år som udviklings- og prøvested for militærteknik og som sovjetisk militærlufthavn indtil 1994. Museet er ikke helt på plads, men der er rundvisninger. Tjek hjemmesiden for åbningstider. Forbredelsen af den 3. verdenskrig. DDR brugte 24 millioner DDR mark på at grave sig dybt ned i bunkere under heden 125 kilometer syd for Berlin. Anlægget er nu åbent for besøgende. Besøg Militärmuseum, Dahlenberger Straße 1, 04849 Laußig. For 250 Euro for du også en tur i et panzerkøretøj. 

Endelig er gennemgangen ikke komplet uden

Besøg også German-Russian Museum Berlin Karlshorst

vinderne

 

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce