Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Kirkegårdsguide - besøg gravstederne i Berlin

Er det morbidt at være kirkegårdsturist? Egentlig ikke. Kirkegårde er smukke og har næsten altid en historie at fortælle. Det har kirkegårdene også i Berlin. Alene det, at mange gravmonumenter fra før 1945 har skudhuller gør besøgene anderledes. Der er også kapeller, en moske og russiske løgkupler at beundre. Vi har samlet en liste over de kirkegårde, hvor den mest spændende historie fortælles. Det er stemningsfuldt, så husk at tage kameraet med. Vis hensyn.


Weissensee
I oversigten nedenfor finder du krigsgrave, jødiske grave, tyrkiske grave, socialistiske grav og gravstederne for Berlins store personligheder. På kirkegårdene findes æresgravsteder "Ehrengrab". Det er for personer, som har haft en særlig betydning for byen Berlin og det er derfor det offentlige, som står får gravstedets vedligeholdelse.
 
Et par af kirkegårdene har deres egen cafe, der bringer "liv" til kirkegården. Så kan du få varmet fødderne og få en kaffe og en kage før du går videre. Kirkegårdscafeer finder du fx her:
  • Cafe Finovo, Alter St.-Matthäus-Kirchhof, Großgörschenstr. 12, Schöneberg
  • Café Strauss, Friedrichwerderschen Friedhof, Bergmannstr. 42, Kreuzberg. Læs mere.

krigsgrave


Berlin War Cementary. De allierede har en større krigsgravplads i Berlin Heerstrasse 151 på vej mod Berlin. Her ligger 3.469 soldater begravet. Kirkegården blev oprettet umiddelbart efter krigens afslutning og 80 procent af de soldater, der ligger her er luftstyrker, som mistede livet i bombetogterne over det østlige Tyskland under den 2. verdenskrig. De øvrige omkom i krigsfangenskab, nogen af dem i tvungne lynmarcher fra lejre i Polen foran de angribende russere. Næsten 400 er ikke identificeret. 

På denne hjemmeside kan man finde navnene på alle de identificere soldater, som er begravet her. Her ligger også 290 soldater, som døde i forbindelse med udstationeringen i Berlin i efterkrigstiden.


Allierede grave


Berlin South-Western Cemeteryi Stahnsdorf syd for Berlin. I 1922 blev det besluttet af samle de engelske piloter, der blev dræbt over Tyskland i den 1. verdenskrig, på en kirkegård i Stahnsdorf. I alt 1.176 brittiske soldater er nu begravet her. Det omfatter også særlige mindesmærker for de soldater, hvis grave aldrig er blevet fundet.

Tyske soldater er begravet overalt og på http://www.denkmalprojekt.org/covers_de/d_berlin.htm finder du en liste med kirkegårdene og de mindesplader der er rundt omkring. Fx U-bahnhof Nollendorfplatz med næsten 300 faldne fra højbanen, Dörpfeldstrasse 35 med mindeplader for modstandsbevægelsen, en lille statue uden for Bauakademie... der er små mindesmærker overalt for i 1945 var Berlin omdannet til slagmark med faldne og sårede på alle gadehjørner. Der er også mindesmærker for faldne i første verdenskrig og for ofrene for socialismen og nazismen. Heidefriedhof Tempelhof, Reißeckstraße 14, har kun ofre fra krigen. Friedhof Columbiadamm, Columbiadamm 122, har siden 1860 været militærkirkegård.

De faldne fra Sovjetunionen i 2. verdenskrig er mindet ved store mindesmærker i Tiergarten, Treptower Park og Schönholzer Heide. Monumenterne er for de 80.000 sovjetiske faldne fra slaget om Berlin. Monumentet i Treptower Park fylder 100.000 kvadratmeter.

Zentralfriedhof Friedrichsfelde i Lichtenberg er kendt som den socialistiske kirkegård. Her der gravsted for mange socialdemokrater, socialistiske og kommunistiske politikere og aktivister. De mest berømt er nok kommunisterne Karl Liebknecht og Rosa Luxembourg. De blev myrdet i opgørene efter den 1. Verdenskrig. Desuden ligger DDR spionchefen Markus Wolf begravet her. Det er den politiske elite fra DDR. I 2006 blev der også rejst et monument for stalinismens ofre på trods af modstand fra partiet Die Linke.


kirkegaarde


Dorotheenstädtisch-Friedrichswerderscher Friedhof i Chausseestraße 126 er en af Berlins gamle kirkegårde. Berlins modstykke til Assistenskirkegården i København. Den blev åbnet i 1763 og løbende forøget indtil 1826. Her ligger blandt andet dramatikeren Berthold Brecht begravet med sin hustru Helene Weigel. Du finder også prominente tyskere som Karl Friedrich Schinkel, Friedrich August Stüler, Johann Gottlieb Fichte, G.W.F. Hegel, August Borsig, E.T. Litfaß, Heinrich Mann, Anna Seghers, John Heartfield, Arnold Zweig, Johannes R. Becher, Hanns Eisler, Hans Mayer, Heiner Müller, Günter Gaus og Johannes Rau. Det ældste mindemærke er fra 1807 og der er også et mindested for den tyske modstandsbevægelse.

Alte St. Matthäus-Kirchhof i Großgörschenstraße i Schöneberg er en af berlins historiske kirkegårde med nogle ganske fantastiske gravmæler. Kirkegården blev indviet i 1856. Egentlig havde nazisterne bestemt at arealet skulle være en del af den nye verdenshovedstad Germania, og derfor var man faktisk igang med at rydde kirkegården. Men nåede ikke så langt med projektet. Her ligger mange berømte tyskere begravet - i Danmark kender vi nok bedst brødrene Grimm. Der står også en mindesten for modstandskampen under 2. verdenskrig og for von Stauffenberg, der blev berømt for og skudt for lige ved og næsten at sprænge Adolf Hitler i luften med en bombe.

Den tyrkiske kirkegård på Colombiadamm i Neukölln med kupler og minaretter blev indviet allerede i december 1866. Kirkegården er udtryk for det tyrkisk-tyske venskab. I 1866 kunne man tilsyneladende udtrykke et venskab med kirkegårde. På Kirkegården er Berlins største moske med plads til 1.500 personer og med 33 meter høje minareter. Her blev muslimer med gravstenen vendt mod Mekka begravet frem til 1989. Stedet har efterhånden udviklet sig til et kulturcentrum for den tyrkiske befolkning i Berlin.

Den jødiske kirkegård - Jüdischer Friedhof Weißensee - har grave for 115.000 berlinske borgere. Kirkegården på Markus-Reich-Platz 1 blev åbnet i 1880. Kirkegården på næsten 400.000 kvadratmeter er en Europas smukkeste og største jødiske kirkegårde. Her er det værd at have kameraet med - og for mænd også en kalot. Hvis du ikke har en kalot får du udleveret en til låns ved indgangen. Indgangen til kirkegården er et monument for de jøder, som blev slået ihjel i nazisternes KZ-lejre.

Den russisk-ortodokse kirkegård på Witte strasse 37 i forstaden Tegel (Russisch-Orthodoxer Friedhof) er fra 1894. Russisk-ortodokse skal naturligvis begraves i russisk jord, også selv om det er i Berlin. Derfor sørgede Zar Alexander III for, at sende 4.000 tons jord fra 50 regioner i Rusland til Berlin. Det fyldte 4 tog og kirkegården dækker 2 ha. Midt på kirkegården blev der i 1894 også bygget et kapel med tårne. Kapellet er en kopi af Moskvas Basilikuskathedral med løgtårne. Dog i mindre skala. Mange af de hvide kors har på karakteristisk russik vis to tvær bjælker i stedet for en. Mange russiske emmigranter, der flygtede efter revolutionen i 1917, blev begravede her. Her ligger zarens ambassadør, krigsminister og udenrigsminister. Udenrigsministeren Sergei Sazonov. Den, de fleste måske kan relatere sig til, er faderen til forfatteren Vladimir Nabokov. Skriften på gravstenene er naturligvis kyrillisk, så for de fleste er det lidt en udfordring at læse navnene på gravstenene. Der er stadig omkring 20 begravelser på kirkegården om året.

Friedhöfe vor dem Hallenchen Tor. I begyndelsen af 1800 tallet lå Berlin stadig inden for sine mure og lige uden for muren var der plads til kirkegårde. Det ses fx i Kreuzberg syd for Hallesches Tor, hvor der ligger en større kirkegård (indgang fra Mehringdam og fra Zossnerstrasse). Kirkegården bærer stadig tydeligt præg af, at krigen rullede hen over den. Mange af de flotte gravmonumenter har stadig skudhuller. Gode foto muligheder og et besøg værd. Kirkegården er opsamlingskirkegård for flere menigheder. Du kan se, hvem der er begravet her. Her ligger mange af Berlins personligheder fra 1800-tallet af dem, som den gang nok var "det bedre borgerskab" og som vi idag omtaler som "den kreative klasse": kunstere, universitetsfolk, forfattere, politikere, videnskabsfolk, industrifolk. Folk, som spillede vigtige roller i 1800-tallets samfund. Her ligger også familen Mendelsohn og i kapellet er der en lille udstilling om familien. 

Kirkegården i Stubenrauchstraße 43-45 i Tempelhof-Schöneberg (i Friedenau). Kirkegården er fra 1881. I kapellet er der en kristusskulptur af ingen ringere end Berthel Thorvaldsen. Her ligger blandt andet filmstjerne og æresboger i Berlin Marlene Dietrich (1901-1992) og fotografen Helmut Newton (1920-2004). Der er lidt anderledes gravmæler. Blandt andet har den tyske billedhugger Georg Kolbe lavet gravmælet over komponisten Ferruccio Busoni.

Personligheder som Willy Brandt, Ernst Reuter, Julius Leber og Otto Suhr er begravet på Waldfriedhof Zehlendorf, Wasgensteig 30/Potsdamer Chaussee 75.

De tyske konger og kejsere finder du krypten under Berliner Dom. Der er rigtig mange, der hedder noget med Friedrich. I parken bag Charlottenborg Slot ligger et kongeligt og kejserligt mausoleum. Her finder du blandt andet sarkofagerne med dronning Luise og Kejser Willhelm I - samt andre i familien. Meget smukt sted.

Er det en bestemt berømthed du søger, kan du bruge denne hjemmeside.  Æresborgere føres der en særlig liste over. Den kan du se her.


På Berlin guide er der flere artikler om religion og kirker:



En ide til rejsen?

Annonce

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

Torben Kitaj: Tyskland efter 1989

Anmeldelse. Torben Kitaj, journalist og tidligere Tysklands korrespondent for DR, har skrevet bogen "Tyskland efter 1989". Det er en lærebog til gymnasieniveau i historie, samfundsfag og tysk. Læs den.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Stralsund og Rügen - der næsten blev dansk

Stralsund. Den idylliske hansestad Stralsund er fredet i verdensklasse af UNESCO. Stralsund har spillet en rolle i Danmarkshistorien, da Valdemar Atterdag blev besejret her og måtte indgå "Stralsundfreden" i 1370 - og igen i 1429 gik det galt. Men tag nu fredeligt til Stralsund og nyd byen og øen Rügen i dag. Der er så [ ... ]

Guide til byer rundt om Berlin
Norman Ohler: Den Totale Rus

Anmeldelse. Var Hitler narkoman? Var de tyske soldater dopede af methamfetamin. Var den totale krig den totale rus på crystal meth? Det er journalisten Norman Ohlers teori og i "Den totale rus - Narkotika i det tredje rige" fremlægger han overbevisende sin teori.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Asta Nielsen: Den Tiende Muse

Anmeldelse. For mere end halvfjerds år siden skrev Asta Nielsen (1881-1972) sine erindringer i bogen ”Den Tiende Muse”. Det er en fremragende bog. Ikke om så meget om Asta Nielsens filmkarriere og kærlighedsliv. Die Asta fortæller om hendes fattige opvækst i den sidste del af 1800-tallet i København  [ ... ]

Erindringer og øjenvidner
Steffen Heiberg: Nye horisonter - om Europas renæs...

Anmeldelse. Historikeren Steffen Heiberg leverer fortællingen om, hvordan Europa gik fra pest og krise til renæssancen med dens fantastiske arkitektur og billeder, bogtrykkunst, de store opdagelser og den videnskabelige revolution. Det gør han i den store fortælling om ”Nye horisonter” – renæssancen, [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Jesper Bugge Kold: Land i datid

Anmeldelse. I 1970'erne var mange danske fagforeninger, studerende og venstrefløjs partier på studie og kulturrejser i DDR for at mødes med vennerne og få et indblik i den reelt eksisterende socialisme. Det kom der rettro kommunister, spioner og desillusiner ud af. Og kø ved håndvasken da muren faldt. Jesper B [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
1559: Nederlandse Spreekwoorden af Pieter Bruegel 1559: Nederlandse Spreekwoorden af Pieter Bruegel

I 1559 malede Pieter Bruegel den ældre det fantastiske maleri: Nederlandse Spreekwoorden – eller Nederlandske ordsprog. Og selvom vi synes vi har vores egne ordsprog i Danmark, så er det nu langt henadvejen ordsprog, vi deler med andre og også med Nederlænderne. Maleriet kaldte Pieter Breugel også for Den bl&ari [ ... ]

Billeder fra Berlin