Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

DDR guide - en tur i brunt og orange

Det Der Er er nu Det Der Var. Det gamle DDR er kommet på museum. Der er dem, der savner DDR. Det kaldes Ostalgie, når man længes efter DDR tiden. En sammentrækning af ost (øst) og nostalgi. Det er rigtigt, at DDR staten tilbød alle borgere uddannelse og arbejde - hvis man ellers var enig i regimets paroler eller forstod at holde kæft. Men det er også rigtigt, at det var velfærd på et relativt lavt og tilbagestående velstandsniveau. Besøger du Berlin kan du jo selv vurdere. For selvom DDR er nedlagt er der stadig mange spor.

"Proletarier aller Länder, vereinigt Euch!"


DDR


DDR museet er et et godt sted at starte, når du vil snuse til dagligdagen i DDR. Modsat så mange andre tyske museer er DDR museet fuldstændig gearet til at fortælle historier og ikke blot fremvise trofæer til videnskabeligt brug. Det ser vældig gammeldags ud - men det var altså hip hep i 1993 i Berlin. På mange måder som 1950'erne i Danmark. DDR Museum kan du læse mere om her. DDR museum ligger passende på Karl Liebkneckt Str. 1. og har åben alle dage. Få et snus af det gamle DDR og slut af med en is på Alexanderplatz. Det er stadig nemt at fornemme det gamle DDR - og det bor nok bedst på et museum. På ZDFs hjemmeside findes en ganske interessant side om livet bag muren, som du kan supplere med. På Prenzlauer Berg finder du endnu en udstilling om hverdagen i DDR - Alltag in der DDR. Gratis og rigtig god.



Vidste du iøvrigt, at det kun var DDR, der bevarede sporvognen. Når du støder på en sporvogn er du altså med sikkerhed i den gamle DDR hovedstad for arbejderstaten. Har du lyst til at smage på DDR, så kan det lade sig gøre i OstKost, Lychener Strasse 54 i Prenzlauer Berg måske noget. Her er det DDR specialiteter det gælder. Har du set filmen "Goodbye Lenin" om murens fald vil du vide, at syltede agurker fra Spreewald er særligt vigtige. DDR maden kan du få på DDR restauranten Domklause, Karl-Liebknecht-Str. 1 lige ved DDR-Museum. Telefon: +49 30 847 123 73 7. En anden DDR butik er Mondosart i Schreinerstr. 6 i Friedrichshain, som også har en onlineshop. Ikke så langt fra Frankfurter Tor.  De sælger den populære serie "Held der arbeit" samt alle mulige DDR artikler. Fx gamle DDR film eller bøger om bandet Puhdys.

Endelig skal du bemærke den grønne mand i trafiklysene. Ampelmann - den grønne mand i trafiklyset - ser i den østtyske version rundere og hyggeligere ud med en lille hat end den vesttyske. Da muren forsvandt og Berlin skulle genforenes opstod et problem: Hvem skulle være ampelmann i det forenede Berlin. Der opstod store kampanger for DDR Ampelmann, der er en meget populær figur i Berlin, og det endte med den østtyske Ampelmann. Figuren blev udviklet af trafikpsykologen Karl Peglau i 1961. Trafikpsykolog? I dag er ampelmann på T-shirts og har egne souvenirbutikker. Ampelmann er nærmest blev mascot for ostalgierne. Ampelmann har naturligvis sin egen hjemmeside www.ampelmann.de 


ddr2


Trabi-Safari. Vil du iøvrigt køre rundt og opleve Berlin DDR style skal du måske være opmærksom på muligheden for en TRABI Safari. "Trabi" er kælenavnet for den klodsede østtyske bil Trabanten. DDRs svar på folkevognen, som der var mange års ventetid på. Der er ikke mange tilbage af dem. På TRABI Safari ser du Berlin fra en Trabant.

Plattenbau. En tur rundt i forstæderne eller området omkring Alexanderplatz giver stadig indtryk af DDR regimes ideal af en arbejderbolig: Beton slum i mange etager i lange rækker. Det ser ørkeløst ud og er det nok også. Men sådan blev det ikke betragtet da det blev bygget. Arkitekterne var ville med de nye metoder - og det var de iøvrigt også i vesttyskland og i Danmark. I østeuropa tog kommunisterne bare byggestilen en streg længere.

I Hellersdorf er der indrettet en 3-værelses DDR museumslejlighed, som det så ud dengang. Indrettet DDR style. Der er åbent om søndagen 14-16 eller efter aftale (tel: 0151 16114440). Hellersdorfer Strasse 179, Wohnung WBS 70.

Stalinalle er et særligt udtryk for kransekage arkitektur, der var en anden dominerende arkitektur. Svulstig. Hvorfor det lige blev kommunismens sprog til pragtbyggeri er der nok nogen der ved. Men gå en tur ned af arbejderklasseparadiset - og tænk på, at mange af de, der skulle flytte ind her, kom fra overfyldte baggårde og bydele præget af krigen. Det har gjort indtryk - og det var også meningen.

Arbejderne. Har du mulighed for en tur til Brandenburg an der Havel (85 km sydvest for Berlin) kan et besøg på industrimuseet i det gamle stålvalseværk klart anbefales. Her kommer du tæt på arbejderkulturen, når du kigger ind i deres kantine, hvor bladet Roter Stahl stadig ligger fremme på voksdugen. Som havde de lige rejst sig. Der er også indrettet en lille DDR lejlighed, som grangiveligt ligner en 1950'er lejlighed fra Danmark. Kører du helt til Wittemberg syd for Berlin skal du besøge det historiske hus, hvor DDR hverdagen er beskrevet for hvert årti. 

Marx-Engels-Forum er navnet på parken overfor Berliner Dom og her finder du statuen med både Karl Marx og Friedrich Engels. De står der og advarer om ikke at vende tilbage, hvor de kom fra. Så deres tilstedeværelse er klart berettiget. Ellers er det ikke længere til at få øje på Marx og Engels i Berlin.


DDR3


Gik du glip af kommunismen. Missede du DDR - så kan du bo på Ostel, som er berliner hotellet, som slår sig op på sin DDR stil. Gul brun og orange. OSTEL GbR, Wriezener Karree 5, 10243 Berlin, Tel +49 30 25 76 86 60, Fax +49 30 25 76 88 07, eMail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Der er iøvrigt også en lille DDR restaurant på stedet. Du kan DDR shoppe i VEBorange, Oderbergerstrasse 29 i Prenzlauerberg.

DRs præsident boede på slottet Schönhausen in Pankow, som igen er åbnet for besøgende. Du kan besøge præsidentens arbejdsværelse og DDR statens repræsentationsværelser. Partiet SED (Det socialistiske enhedsparti) havde hovedkvarter i Karl-Liebknecht-Haus. Kleine Alexanderstr. 28. 10178 Berlin ved Rosa Luxembourg Platz. Partieliten boede først lige ved siden af i et lukket område i Pankow. Det er kendt som Majakowskiring og kan besøgs idag. Eliten flyttede i 1960 20 kilometer ud af Berlin til et indhegnet reservat, der hedder Wandlitz. Her var man mere i sikkerhed, hvis "masserne" skulle gå amok en gang til ligesom ved opstanden i sommeren 1956. Du kan læse mere om elitereservatet Majakowskiring her.

Muren, STASI og Den Kolde Krig er andre aspekter af DDR tiden, som du kan læse om på berlin-guide.dk



Der er kommet en del bøger og film om dagliglivet i DDR. Som forberedelse kan anbefales. 


DDR film skal ses i Kino International på Karl - Marx - Allee 33. Det var DDR statens premierefilm biograf. Rygtet siger, at den sidste premiere film i DDR blev vist samme aften som muren faldt den 9. november 1989. Filmen af Heiner Carow hed Coming Out. Der er en særlig atmosfære i biografen. Tjek programmet her.

Under dikaturet var vittigheder om styret en af de få muligheder for at få luft for sin frustration. Og selv det skulle man være forsigtig med:

  • Hvorfor er der ingen terrorister i DDR? Fordi ventetiden på en flugtbil er 15 år! lyder en af vittighederne. Desværre var folkeviddet bare dårligt informeret for DDR gav husly, uddannelse og penge til terrorister fra Vesttyskland. Samt udførte statsterrorisme, støttede terrorbevægelser og diktatorer og borteførte vesttyske statsborgere. Faktisk en ret dårlig vittighed.
  • "Lorteland, lorteregering" råbte en mand på vej hjem en sen aften i østberlin. Desværre mødte han en Stasimand, som straks arresterede ham. "Hvorfor? Jeg har jo ikke sagt hvilken lorteregering og hvilket lorteland?" indvendte manden. "Det er også rigtigt" sagde Stasimanden og løslod ham - hvorefter han straks arresterede ham igen: "Der er kun et lorteland og en lorteregering". Der var folkeviddet så godt underrettet.
  • Optagelsesprøven til Stasi bestod i, ifølge folkeviddet, at man kunne springe 3 meter op på en væg og suge sig fast med øret!
  • I stormagasinet: "Undskyld, hr. ekspedient - har De ingen gardiner". Ekspedienten: "jo, jo - ingen gardiner er på 2. sal"!.
  • Hvad nu hvis Ulbricht var blevet skudt i stedet for Kennedy. Svært at svare på - men Onassis havde med garenti ikke giftet sig med enken!.
  • Hvor en kammerat er samlet er partiet! - Hvor to kammeratet er samlet er Intershop!

Vittighederne er fundet på witzeland.de

Musik i DDR. Ja, da. Helt vildt populære var fx The Puhdys. Dem kan du høre nedenfor. Tjek også deres hjemmeside.


 



 

Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

BR Volly - Berlins Vollyball hold

BR Volley er Berlins Vollyball hold. Deres hjemmebane er Max-Schmelling-Halle, som de deler med Fuchse. BR Volly er bundesliga hold og har både været mester og været på 2. pladsen. De er en del af det store Sports Club Charlottenburg, som også står bag Marathon løbene i Berlin og iøvrigt har hold inden for en række sportsgrene. 

Sportsklubber i Berlin
Det dyreanatomiske theater

Det dyreanatomiske theater er Berlins ældste akademiske bygning. Idag er bygningen åben igen som Hermann von Helmholtz-Zentrum für Kulturtechnik der Humboldt-Universität. Der er typisk udstillinger med relation til den naturvidenskabelige forskning på Humboldt Universitetet. Men også adgang til at se bygningen og l [ ... ]

Teknik- og videnskabsmuseer
Erika Riemann: Sløjfen i Stalins skæg

Anmeldelse. I 1945 er krigen slut. Den lille tyske by Mühlhausen er besat af russerne. 14-årige Erika Riemann laver for sjov en krussedulle på et billede af den sovjetiske diktator Josef Stalin. Den spøg ender med 8 år i russiske og tyske fangelejre (tidl. KZ-lejre) og fængsler rundt om i Østtyskland. Indt [ ... ]

Erindringer og øjenvidner
Halbe Kessel og slaget om Berlin (60 km sø)

Syd for Berlin ligger den lille, fredelige landsby Halbe med ca 2.000 indbyggere. Landsbyen var vidne til et af de blodigste slag på tysk jord. Omkring 60.000 soldater og civile mistede livet i kampe fra den 25. april til 28. april 1945. Slaget er kendt som "Kessel von Halbe" - Halbekedlen. Tag en tur til Halbe og Baruth og se, hvor kampene f [ ... ]

Krigens spor omkring Berlin
Jacob Kronika: Berlins Undergang - Dagbog fra det ...

Anmeldelse. Foråret 1945. Hvor ville du helst være, hvis du kunne vælge? I foråret 1945 væltede bomberne ned over Tyskland, det nazistiske regime viste sit grimmeste ansigt. Der blev myrdet i flæng og slået ihjel i hobetal om man var soldat eller ej. Brændpunktet var Berlin. Den danske journalist Jaco [ ... ]

Erindringer og øjenvidner
Torben Kitaj: Tyskland efter 1989

Anmeldelse. Torben Kitaj, journalist og tidligere Tysklands korrespondent for DR, har skrevet bogen "Tyskland efter 1989". Det er en lærebog til gymnasieniveau i historie, samfundsfag og tysk. Læs den.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Berlin Marathon - I det lange løb

Berlin Marathon nævnes her fordi det er en af de helt store sportstrækplastre i Berlin. Der er typisk 40.000 løbere og hver tiende er typisk dansk, så der er mange danskere med nede og heppe. Det er en folkefest. Planlægger du at rejse til Berlin i marathonweekenden i september, så bestil et sted at bo i god tid [ ... ]

Sportsklubber i Berlin