Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Kosher og Halal - religøs madguide

Halal eller Kosher?. Langt de fleste danskere er enten kræsne eller omnivorske (altædende) - så længe det er med sovs og kartofler til. Men et mindretal lader sig styre af religiøse overvejelser og spiser helt anderledes. I Berlin kan du prøve det hele. Læs her om, hvad det er, de spiser - og hvor du kan prøve det. Hvis du kun kan spise kosher eller halalmad, så er der også inspiration her.

Heinz
Mad med bønner


Kosher eller Halal - hvad er forskellen?

  • Jøderne spiser mad, der er kosher. De jødiske spiseregler fremgår af mosebøgernes Kashrut-regler, som bestemmer, hvad der er kosher. Kosher betyder, det der er tilladt af gud. Det er ret omfattende og reglerne handler om hvad der må spises, hvordan maden håndteres og tilberedes. Der er bøn før og efter et måltid.
  • Muslimerne spiser mad, der er halal. Islams spiseregler er fastsat i Koranen. Reglerne minder om reglerne for kosher, men halal er ikke så strengt som kosher. Så muslimer kan normalt spise kosher mad, mens jøder ikke kan spise al halal mad.
  • Kristne spiser al mad. Reglerne er sat af Jesus i Mattheus 15,11: "Ikke det, som kommer ind i munden, gør et menneske urent, men det, som kommer ud af munden". Så spis hvad du vil, men tal ordentligt er det kristne budskab.
  • Agnostikere og ateister kan spise det hele og sige hvad som helst. Med mad i munden.
  • Diabetikere spiser kun noget
  • Anoretikere spiser næsten ikke. Restauranten Sehnsucht i Dortmunderstrasse 12 i Moabit er for anoretikere.
  • Hinduer spiser hverken køer eller grise. Reglerne står i Dharmaśāstras. Nogle hinduer har vegetarianisme som ideal (se længere nede) - andre har ikke. Hindureglerne er langt mere diverse en halal og kosher. På bali siger slagteforskrifterne fx at hellige geder skal kvæles. Hinduerne slagter dog normalt med Jhatka metoden, hvor et dyr bliver dræbt med et sværd eller en økse i et hug for at begrænse dyrets pine - hvor jøderne og muslimerne dræber langsomt ved at lade blodet løbe fra dyret. Jhatka slagtere er almindelige i indien, men vi har ikke hørt om nogen i Berlin.

Kød fra drøvtyggende dyr med spaltede hove er kosher. Dvs. okser, får og geder - men ikke grise, kameler, kaniner og heste. Frøer er ikke kosher. I islam er det forbudt at spise grisekød. I islam er der ikke krav om at dyret skal være drøvtyggende og have særlige fødder. Her er det nok, at de spiser græs og blade. Derfor kan muslimer spise fx kameler.

Traditionerne bestemmer hvilke fugle der er kosher, men ikke rovfugle som aldrig er Kosher. Fisk med skæl og finner er kosher - mens ål, skaldyr, rejer og hummere ikke kommer på menuen hos jøderne. Ingen krybdyr, insekter og skadedyr. Dog er græshopper kosher. Mælk, hår, ben og andet fra dyr, der ikke er kosher, er forbudt, men honning er kosher. Vingummi forbudt - med mindre gelantinen kommer fra fisk. Alle de forbudte dyr kaldes teyfah af jøderne og haram af muslimerne. Frugt og grøntsager er tilladt. Muslimerne kan sagtens spise kaniner, vilde høns, skaldyr, ænder og gæs.

Muslimerne er mere specifikke på enzymer. Hvis enzymerne kommer fra et ikke-halal dyr er enzymerne heller ikke halal. Jøderne opfatter alle enzymer, uanset oprindelsen, som kosher.

Dyrene skal slagtes af en jødisk slagter, der bruger højre hånd - med mindre han er venstrehåndet. Enhver muslim ved sine fulde fem må slagte et dyr. Halsen skæres over på dyret og blodet løber fra. Jøderne kalder det schæchtning. Kniven heder en sakin kniv og skal kunne skære halsen over i et enkelt snit. Inden der skæres siger slagteren: "Lovet være du, Herre vor Gud, som har befalet os lovgivningen om schæchtning." De muslimske kyllinger, hver og en, skal høre guds navn før de bliver myrdet: "Bismillahi Allahu Akbar". Hvis jøderne skal slagte mange dyr er det nok at indlede og afslutte slagtningen med bønnen. Det behøver ikke at være hvert eneste dyr.

De fleste europæiske kyllinger er halalslagtet og har altså fået en forkert bøn og hørt om en forkert gud (Allah og ikke Jehova) set med jødiske øjne. Så det duer ikke for jøderne - og omvendt. Ellers er slagtemetoderne meget ens. Kun forenden af et dyr er kosher - bagdelen af et dyr skal igennem en bestemt proces før den er Kosher. Det er besværligt, så i reglen sælges kødet blot til vantro. Muslimerne vil ikke have det som halal - for bønnen var jo den forkerte. Når dyret er slagtes tjekkes sundheden både i jødedommen og islam. Blodet trækkes ud med salt eller eddike.

Ved opbevaring skal kød, mælkeprodukter og grøntsager holdes adskildt for at være kosher. Det gælder også ved tilberedning, så der er tre sæt køkkengrej og der vaskes op ad flere omgange. Det er lidt omstændigt at være kosher. Muslimerne har ikke samme regel, så der kan du få flødesovs og en fed bechamel. For begge gælder, at køkkenredskaberne kun må bruges enten kosher eller halal.

Jøderne kan drikke vin som de vil, så længe ingredienserne er kosher. Muslimerne må ikke indtage alkohol. Ortodokse jøder og muslimer spiser kun på restauranter, der garanterer enten kosher eller halal.

Hvordan smager det så? Når man møder Kosher og Halal mad følger det ofte mellemøstlige traditioner, men det er råvarerne og behandlingen af råvarerne, der afgør om det er halal eller kosher. Så der kan være en stor variation. Vil du være sikker på at din mad er Kosher eller Halal, så spørg først personalet. Nedenstående lister er derfor kun vejledende.

Kosher restauranter og spisesteder i Berlin

  • Kadima Restaurant, Oranienburger Straße 28. Jødisk-russisk restaurant. Bordbestilling (0)30-27594698
  • Dahlmanns, Dahlmannstrasse 22. Bordbestilling (0)30-63370204
  • Rimon Restaurant, Oranienburger Str 26 er næsten Kosher.
  • Tabuna Restaurant and Café, Alt-Moabit 59. Telefon (0)30 390 70 40. Restauranten har som den eneste i Europa(?) en sten-tabuna - en speciel ovn fra Israel.
  • It's Gabriel, Fasanenstr. 79-80 er en lille restaurant i det jødiske center. Her får du tscholent, kreplach, gefilte fish, brisket of beef, gedempte chicken
  • Am Wasserturm, Knaackstrasse 22 er den nyeste og største med live musik hver mandag. telefon 030 44 28 07.
  • Restaurant Masel Topf, Rykestrasse 2. Har fx menuen "Kosher Nostra" - ikke uden humor. Jødisk-russisk restaurant.

Mindre spisesteder og cafeer er:

  • Beth Cafe, Tucholskystr. 40 en "menighedscafe" tilknyttet den jødiske menighed. Men du er velkommen til at smage specialiteter og måske nyde et glas vin.
  • Café Bleibergs, Nürnberger Straße 45A
  • Plaetzl Imbiss, Passauer Str. 4
  • Le Marshe Le Cafe Rado, Brunnenstr. 26
  • Le Chayim, Münstersche Str. 6 - og også med Sushi.
  • Café Oren, Oranienburger Str 28
  • Salomon Bagels, Joachimstaler Strasse 13

Halal restauranter i Berlin

  • ZamZam Restaurant (Pakistansk og indisk) Hauptstrabe 15, Berlin; ved U Kleistpark
  • Rayan Chicken (amerikansk), Friedrichstrabe 237
  • Baraka (Tyrkisk), LausitzerPlatz 6
  • Al-Dei'a Snack (Libanesisk), Sonnenallee 46
  • Imren Grill (Tyrkisk), Boppstrabe 10
  • Sharazad (Mellemøsten), Dahlmanstr, 27
  • LA Newyork 7XL, Richardstrasse 107 i Neukölln

Der er masser af andre restauranter, der serverer Halal. Tjek på og omkring Wichert Strasse, Lausitzer Platz, Hauptstrasse og Kottbusser Damm. Både jøder og muslimer har højtider, hvor det kan være værd at følge med på restaurantsiden. Eksempelvis Ramadan, hvor maden bliver ekstra god - men først ved solnedgang. Ægte jødiske restauranter har lukket om lørdagen.

Læs mere om jøderne i Berlin

Læs mere om jøderne i Berlin.

Kilder:
http://www.religion.dk/artikel/498537:Viden--Hvad-er-kosher/
http://en.wikipedia.org/wiki/Comparison_of_Islamic_and_Jewish_dietary_laws
http://www.crescentrating.com/germany-guide-for-muslim-travelers/item/2709-guide-to-halal-restaurants-food-and-mosques-in-berlin.html
http://www.zabihah.com/sub/AQf3owRxQY
www.perfecthealthdiet.com)

Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Kaffeguide - de bedste bønner i Berlin

I gamle dage gik man til købmanden, som malede en pose kaffebønner, som man gik hjem og hældte i filteret på madam blå. Så var der kaffe. Kaffe skaber snak og samvær, men dengang i gamle dage var der ikke så meget snak om selve kaffen. Man fik en god kop kaffe. Færdig. Det har ændret sig. Kaffe er jo ikke bare kaffe. Nu skal man kunne tal [ ... ]

Spiseguiden
Dirk Moldt: Kleine Prenzlauer Berg Geschichte og B...

Anmeldelse. Berlin Story Verlag er et berlinsk forlag med speciale i Berlins historie. Der er både engelske og tyske udgivelser. Mest tyske, så for mange danskere kan det være for tung kost. Hvis du læser på tysk er det tilgengæld en guldgruppe af viden om Berlin. En nyere udgivelse er fx "Kleine geschichte Prenz [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Badenscher Hof - tæt New Orleans stemning i Wilmer...

New Orleans lever i det sydlige Berlin i bydelen Wilmersdorf. I Badenscher Hof kan du genfinde lidt at den fortættede atmosfære fra en Jazz club i New Orleans. Der er er sågar Jambalaya på menuen.

Guides til nattelivet i Berlin.
Goldbæk (red) Tysk litteratur efter murens fald

Anmeldelse. Der er dem der følger tæt med i tysk litteratur. Men de er ikke de fleste. Ærgerligt nok, for der kommer løbende godt nyt. Syddansk Universitetsforlag har udgivet 9 essays om tysk litteratur siden murens fald og den en god at få både perspektiv og inspiration af.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Guide til tysk whisky - en tur med procenter

Er du til whisky ved du, at der ikke findes andet end skotsk singlemalt. Eller er det nu også sandt? Amerikanere, canadiere, irer har altid lavet whisky og japanere, indere, svenskere, belgiere og altså danskere kan lave whisky. Så det er prutfisedumt at hævde, at man ikke kan drikke andet end skotsk whisky eller singlemalts [ ... ]

Spiseguiden
UNESCO verdensarv som rejsefører

UNESCOs Verdensarv er steder som f.eks. skove, bjergkæder, søområder, ørkener, koralrev, gletsjere, bygninger, kvarterer eller hele byer, som er blevet erklæret bevaringsværdige som verdensarv. Det er FN organisationen UNESCO, som styrer fredningerne. Fredet i verdensklasse.

Temaguider - røde tråde gennem byen
Søren Kams erindringer: Et liv uden fædreland

Anmeldelse. SS-soldaten Søren Kam var hele sit voksne liv eftersøgt i Danmark for mordet på den danske journalist og avisredaktør Carl Henrik Clemmensen. Han skjulte sig i Tyskland og det lykkes ikke de danske myndigheder at få ham udleveret. Han døde i marts 2015 og her blev hans erindringer offentliggjort a [ ... ]

Erindringer og øjenvidner