Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Vind en bog til jul

Kære gæst

Fortæl om din bedste oplevelse i Berlin. Dine svar bliver behandlet anonymt. Det tager 2-3 minutter.

Gå til spørgeskema

Kaerlighedikommunismenbog

Berlin-guide trækker lod om 2 ex. af "Kærlighed i kommunismens tid" af Tove Fleischer blandt svar før 15. december

Vinderne får besked fra forlaget Vandkunsten.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Byens bedste burgerbar

Pin It

En gang imellem trænger man bare til en burger. Ikke så meget snak. Den amerikanske håndsandwich har indtaget det meste af verden. De lige ud af landevejen som McDonalds (også kaldet "Den Gyldne Måge") og Burger King findes også i Berlin. Det er nogen gange alt, hvad man har brug for. Men vil du videre i Berlins burgerverden er du havnet det rigtige sted. Sidst i artiklen fortæller berlin-guide, at burgeren i virkeligheden kan være en pæredansk opfindelse.

burgerbarbbi


Burgers er fastfood og bør ikke kræve reservationer, omklædning og stearinlys for at lykkes. Flere af de dyre steder i byen har også en burger på menuen, men så bliver det så fint, at det kræver kniv og gaffel - og måske ikke engang ligner en to-hånds sandwich. Tjek fx The Bird og White Trash Fast Food som begge får meget ros for deres burgere. Dönerbarere og pizzariaer er som regel også friske på at lave dig en burger. Så en burger er ikke svære at finde.

Men hvor finder man en burgerbar med en god burger? Vi har spist, læst og været rundt. Vi har ikke magtet at spise dem alle sammen, så vi har også lyttet til andres anbefalinger. Burgerbarene nedenfor dukker op på de fleste lister i lidt forskellig rækkefølge. Så må du prøve selv. Big boy.

Den gode burger

Hvad består den gode burger af? Her er, hvad berlin-guide.dk dømmer efter.

  • Kød. Først og fremmest ordentligt kød. Frisk og grillet. Gerne omkring 200 gram så man får en god kødsmag i burgeren. Ikke tørstegt. Gerne lidt rosa. Stegeskorpe.
  • Brød. Brødet skal være frisk og blødt, holde på burgen. Gerne lidt sødt, men ikke dominere oplevelsen. 
  • Fyld. Smagene - hvad der end er i - må gerne matche bøffen med noget stærkt, surt, sødt, salt. Bacon, jalepenos, avokadoer er muligheder - men syltet agurk og god ketchup er et et must. Men variationerne er mange. Det er bedst, når det er simpelt. Ost, amerikansk cheddar, er godt. Salat - hvorfor egentlig?
  • Passende og håndterbar. Forholdet mellem brød, kød og fyld skal være passende. Nogle af burgerne bliver enormt store og næsten umulige at spise. Burgeren behøver ikke at være gigantisk. Den skal kunne håndteres i hånden, ideelt set, og uden at falde fra hinanden fra første til sidste bid. Det er ikke fedt at blive smurt ind i burger.
  • Spisbar. Jo mere håndterlig burgeren er, des mindre behov for borde og stole. Det er der heller ikke ved en dansk pølsevogn. Men selvom den er håndterlig er det rart at kunne sidde ned med sin burger og fritter og drik uden at skulle balancere eller sluge det hele for at få det overstået. Måske et spørgsmål om alder. Men gerne bord og stol.
  • Fritter. Og så skal der fritter til naturligvis. Burger og fritter hører bare sammen. Fritter kan spises med andet, men burgeren kan ikke. Gerne gode fritter, som har fået tre gange i frituren og alle kunstens regler. Brændvarme, sprødbrune med lidt blød inden i. En god mayo eller andet som dip.

Det er et spørgsmål om fornemmelse og sans for råvaren - og derfor kampen er så hård blandt burgerbarerne. Oversigten er ikke rangordnet, så mange burgere kan berlin-guide ikke magte at spise. Men burgerbarene er dem de fleste fremhæver, og de får også berlin-guides kommentar med på vejen. green betyder, at der har berlin-guide spist en burger. Mindst en.

Berlins bedste burgerbar

Burgeramt

Burgeramt i Krossener Straße 22 i Friedrichhain har fået flest stemmer hos TIP's læsere. Burgerkontoret har en del nyskabende burgere på menuen.  - Berlin-guide tror dog ikke helt at dette er første pladsen, fritterne ordinære og bollerne kedelige - men sammenlignet med de tre næste, så er her næsten kongelig restaurationsforhold. Det vil sige - det er stadig rock'n'roll, men man kan få et sted at sidde. Burgeren egentlig for overlæsset, men med kniv og gaffel, så smager det godt. Lidt ventetid - men værd at vente på.green

Burgermeister

Burgermeister i Oberbaumstrasse 8 under U-bahnen ved Schlesiche Tor er indrettet i et gammelt toilet. På anden pladsen hos TIP's læsere og berlin-guide kan kun nikke anerkendende - bortset fra, at Burgermeister må være nummer eins. Her har vi fået fremragende burger. Ikke så meget eksperiment - bare velsmag. Springer du de største burgere på menuen over lever de faktisk op til kriterierne for "den gode burger". Favorit. Beliggende under jernbanen mellem vejsporene giver til gengæld et minus. Det er ikke det fedeste sted at spise midt i bilosen. Køen kan også være lidt lang. Ny fillial er dukket op ved Kottbusser Tor, hvor man ovenikøbet sidder rimeligt, og kan vente i ro og mag mens ens burger bliver lavet - ungdommeligt i en atmosfære af slagteri/ventesal/kantine. Det gør den nok til Berlins bedste burgerbar. Gå ikke efter de største burgere her. Så hellere nappe to almindelige. Husk fritterne. De er gode. green

BBI Berlin Burger International

Berlin burger International i Pannierstraße 5, Neukölln trækker kunder til. Der er flere forskellige burgere på programmet - og det i både normalstørrelse og i "mach es gross" "gør den stor" størrelse. Tredjepladsen hos TIPs læsere - men først hos mange andre. Burgeren er fremragende - dog er brød og pommes frites af almindelig god standard. Stedet er lidt større end et hul i væggen - men ikke meget. En lun forårsaften er der et mylder af mennesker. Det tog en halv times tid at få bestilt og få sin burger. Lidt en udfordring at finde en sideplads. En større udfordring at spise stående. Burgeren er for stor til en-håndskriteriet.green

Hamburger Heaven

Hamburger Heaven i Graefestrasse 93 ligger ofte i top - og burger himlen her får mange stemmer. Vi har spist bøffen og pommesfriterne er gode. Rigtig gode. Men det er en hul-i-væggen restaurant. Du må sidde og spise på et smalt fortorv. Så god burger - ringe omgivelser. Køb evt din burger her og sæt dig ned på Admiralsbrücke og fortær din burger der.green

Marienburger

Marienburger i (hvad ellers) Marienburger Straße 47 i Prenzlauer Berg får gode anmeldelser af deres 180 grams bøffer. Gå efter de lidt dyrere bøffer af Neuland-kød. Er kæresten vegetar er der også en Haloumi-burger på programmet. Service skulle være i top.

Andy's diner

Andy's diner  på Potsdamer Platz 1 i Mitte skal med her. Både fordi burgeren er hæderlig uden at være prangende - og så kan man som regel få en god siddeplads på denne traditionelt indrettede amerikanske diner. Man kunne ligeså godt være i Memphis her og se Elvis træde ind af døren. Der er også Andys diner ved Alexanderplatz og på Messedam. Passende før biografturen i Sony Center overfor eller efter besøg i filmmuseet. Vent ikke den store gastroburger oplevelse.green

Schiller Burger

Schiller Burger er en lille burgerkæde i Berlin. Sjældent fremhævet som gode - men til gengæld ikke blandt de billigste. Sidst vi var på besøg var der pommes af søde kartofler. Det er godt. Du finder dem i Herrfurthstrasse 7, Neukölln, Schönleinstrasse 34, Kreuzberg eller Wühlischstrasse 41, Friedrichshain og sikkert flere steder.

The Bird

The Bird er en af Berlins hotte bøf og burgerbarer. Alle guidebøger anbefaler The Bird. De er heller ikke beskedne selv og et besøg kræver reservation i god tid. Prisen er 4 stjernet for burgere, men kvaliteten og oplevelsen 3 stjernet - og der var ellers seks at give. Lokalerne er ordinære, bøfbollen er en tør scones? og fritterne bløde. Men portionerne er generøse, god stemning og smilende hurtig betjening. Kun mod kontant. Hvis man istedet for restaurant betragter "The Bird" i kategorien burgerbar er anmeldelsen lidt venligere. Burgeren er klart blandt de bedre i Berlin, og man kan godt være bekendt at invitere nogen med for at snuppe en burger her. Vi er milevidt fra Den Gyldne Måge og Burgerkongen. Måske er det bare berlin-guide? Vil du på The Bird, så passer det perfekt efter et besøg på lopperierne i Mauerpark eller før en begivenhed i Max Schmelling Halle. Reserver i god tid. Adressen er Am Falkplatz 5 eller også på Kottbusser Dam i Kreuzberg green

I kø til anmeldelse

Der er grænser for hvor mange burger berlin-guide kan konsummere, og derfor er der en del steder på observationslisten, som trænger til en anmeldelse. Hører gerne dine erfaringer.

  • Lily Burger. Lige ud af landevejen håndholdt burger med god bolle og pommes. Am Friedrichshain 34, 10967 Berlin – Prenzlauer Berg. Skulle efter sigende kunne præstere en burger med 2 kilo kød og over en halvmeter høj. Rammer præcist ved siden af en hver form for god smag.
  • Room 77 i Grafestrasse 77 i Kreuzkölln. Skriver om sig selv: This is ROOM77, the restaurant at the end of capitalism: Warm beer, cold women and fast food made slow. Det er ambitiøst.
  • Bunsmobile - Food truck. Hold øje med små festivaller og events. Du kan være heldig. 
  • Supreme. Ser rigtig gode ud. Oranienburger Straße 26 i Mitte
  • Burger de Vile. Burgerdjævlen ligger på Kurfürstendamm 22 i Charlottenburg
  • The Butscher. Kantstrasse 44 i Charlottenburg
  • Ruben & Carla, Linienstraße 136, 10115 Berlin-Mitte
  • Kumpel & Keule. Den gode slagtermester burger i Markthalle Neun (Eisenbahnstraße 42) i Kreuzberg
  • Tommi's burgerjoint. Får rigtig fin omtale. Invalidenstraße 160 & Ku'damm 212. Tommis er også dukket op i København - forøvrigt. Reserver på forhånd. Du kan få bernaise til fritterne. Det er jo et kæmpeplus. Bernaise er ikke ukendt i Berlin - men næsten.
  • Yellow Burgermanufaktur, Schönhauser Allee 122
  • Kaffee Burger, Torstraße 60 har intet med burgere at gøre. Men godt sted til gang i den lørdag aften.
  • Zsa Zsa i Motzstr. 28, Schöneberg nævnes af flere, men med asiatiske træk
  • Rembrandt Burger i Richard-Sorge-Str. 21 
  • VOLTA i Brunnenstr. 73 i Wedding får topkarakter på BestBerlinBurger.

StilinBerlin har også haft burgerafstemning - og er faldet for de mere kreative og moderne. Tjek dem her ellers se Footprints.


Lidt burgerhistorie, du kan tygge på

Ordet ”Burger” er en frisk forkortelse af ”Hamburger”. En burger er i Berlin-guides øjne noget med en oversavet bolle med grillet hakket kød imellem som minimum. Men du kan finde burgere med alle slags kød imellem – også fisk og blæksprutter – og endda vegetariske burgere uden kød. Andre steder er det kød uden bolle. Burger kan med andre ord være et vidt begreb. Berlin-guide er fundamentalist på dette afgørende spørgsmål.

Hamburgeren henter sit navn fra Tysklands næststørste by, Hamburg. Ligesom frankfurteren fra Frankfurt og wieneren fra Wien. Der er en del slagsmål om hamburgerens oprindelse. Den første historien i aviserne er fra 5. juli 1896 i Chicago Daily Tribune, hvor der madanmelderen havde besøgt en ”Sandwich Char” og spiste en sandwich bestående af brød med en bøf lagt i. Helt fundamentalt.

Er burgeren i virkeligheden dansk?

Andre peger på, at burgeren er opfundet af danskeren Louis Lassen, som ejede Louis’ Lunch i New Haven, Connecticut.

Berlin-guide mener, at det nok er den mest troværdige historie. Naturligvis stammer burgeren fra en dansker. Berlin-guide formoder, at: Led og ked af rugbrød med spegesild på hjemegnen immigrerede Louis i 1886 til America og fandt både hvidt brød og oksekød i rigelige mængder. Han kombinerede simpelthen det bedste han mødte i den nye verden og skabte burgeren. Udfra de grunlæggende principper i den danske ret "klapsammen". Det kan næsten ikke blive mere rødt og hvidt.

Til glæde for os alle. Det med Louis Lassen er rigtig nok – resten er simple følgeslutninger foretaget af Berlin-guide. Louis Lunch eksisterer stadigvæk - dog med ny ejer - så du kan besøge den fredede bygning i Conneticut, USA.

Hvis nogen ved mere om, hvor Louis Lassen kom fra i Danmark hører vi gerne fra slægtninge. Det ville jo være interessant, hvis "hamburgeren" i virkeligheden burde hedde en "Svendburger", "Viburger", "Nyburger", "Vordingburger" eller "Fredensburger".

Hvis det i virkeligheden er en "Sønderburger" stiller det hamburgeren i et helt nyt lys. Så må vi slå i bordet. Så løb tysken i 1864 ikke bare med Sønderjylland, men også vores mad og efterlod os med rugbrød og spegesild. Så må vi til EU domstolen, hvor man kan få ret til navne på egnsretter. En hamburger skal fremover hedde en Sønderburger, hvis de skal sælges lovligt i Europa. ... hvis altså Louis Lassen kom fra Sønderborg. Det bliver spændende at følge.

New York Magazine har beskrevet Louis Lassens ret: ”Retten havde ikke noget navn før nogle grove søfolk fra Hamburg navngav retten efter dem selv”. (Kilde Wikipedia). Der er en del andre, som gør danskerne rangen stridig. Men nogen er begyndt med en kødbolle, andre har lagt spejlæg på.

Berlin-guide er ikke i tvivl: Burgeren er en dansk opfindelse. Det er et eksempel på dansk innovation og markedstilpasning. En rugbrødsklapsammen med fedt og sild havde aldrig fået samme gennemslagskraft. Nyd din burger - den er dansk!

Den første MacDonalds åbnede i 1940 i Californien. Det burde faktisk være muligt at kræve at MacD, at de som minimum markedsførte en Louis Lassen First Original Burger. Ideen er hermed givet videre.

Kilder:

 

Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Jesper Bugge Kold: Land i datid

Anmeldelse. I 1970'erne var mange danske fagforeninger, studerende og venstrefløjs partier på studie og kulturrejser i DDR for at mødes med vennerne og få et indblik i den reelt eksisterende socialisme. Det kom der rettro kommunister, spioner og desillusiner ud af. Og kø ved håndvasken da muren faldt. Jesper B [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
Dirk Moldt: Kleine Prenzlauer Berg Geschichte og B...

Anmeldelse. Berlin Story Verlag er et berlinsk forlag med speciale i Berlins historie. Der er både engelske og tyske udgivelser. Mest tyske, så for mange danskere kan det være for tung kost. Hvis du læser på tysk er det tilgengæld en guldgruppe af viden om Berlin. En nyere udgivelse er fx "Kleine geschichte Prenz [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Magicum - Berlins magiske museum

Magi, mystik og overtro er temaet på Magicum, Berlins magiske museum. Museet giver en interaktiv indføring i mystiske begreber som astrologi, tarokkort og overtro. Hvad er hekse? Kan man lave guld med alkymi? Og er man tryllekunstner får man måske et par nye tricks med hjem i ærmet.

Usædvanlige museer - lad dig overraske
Polen i Berlin

Polen er næsten Berlins nabo og i Berlin bor der registreret 100.000 polakker. Næst efter tyrkerne er polakker den største immigrantgruppe i Berlin. Uofficielt er der måske op til 200.000 polakker i Berlin. Mange har giftet sig over grænserne og selv Angela Merkel har polske rødder. Hendes morfar hed Kazmi [ ... ]

Multikulti - folk fra andre lande i Berlin
Jørgen Møller: Hvorfor blev Europa ikke et imperiu...

Anmeldelse. Hvorfor blev Europa ikke et imperium? USA er verdens stærkeste imperium. Kina har været samlet i tusinder af år. Men Europa er ikke samlet. Det er suveræne stater der samarbejder. "Siden romerrigets fald har ingen magthaver været i stand til at underlægge sig kontinentet. Der har ganske vist vær [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Bayern i Berlin

Bayersk øl. Der er en grund til at den gode brygger Jakobsen tog til München for at finde gær til bayersk øl. Øl for bayern er godt og her ligger nogen af verdens ældste og største bryghuse. Traditioner. I Mitte ligger en god samling. Ind og få øl af de store krus. En liter hedder "Ein Mass" [ ... ]

Ølguiden til Berlin - øl er øl som Göthe siger
Danmark under den kolde krig

Anmeldelse. Danmark under den kolde krig - småstat mellem supermagter er en samlet gennemgang af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske historie fra 1945 til 2005. Bogen indgår i serien His2rie og tilrettelagt til historieundervisningen i gymnasiet.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund

Berlin Food Stories

Berlin Food Stories har nye historier om mad i Berlin

  • JAJA

    Berlin Food Stories Nov 16, 2017 | 09:24 am

    Some great restaurants are destined to mature before their stories are told, like a good bottle of wine. Jaja is one of them, the wine bar in...The post JAJA appeared first on Berlin Food Stories.

    Read more...
  • Berlin Michelin Stars 2018

    Berlin Food Stories Nov 15, 2017 | 10:25 am

    The Guide Michelin 2018 for Germany is finally out, and there are a couple of surprises in store in terms of unexpected, new Michelin stars...The post Berlin Michelin Stars 2018 appeared first on Berlin Food Stories.

    Read more...
  • Berlin Food Digest #22

    Berlin Food Stories Oct 14, 2017 | 11:17 am

    Dear Reader, Amen! We’re officially sliding into noodle soup and winter food season. Which is exactly what we all need to cope with news that...The post Berlin Food Digest #22 appeared first on Berlin Food Stories.

    Read more...

IHeart Berlin

I Heart Berlin

  • 10 Amazing Galleries & Museums for Contemporary Art in Berlin

    iHeartBerlin.de Jan 1, 1970 | 01:00 am

    artwork: Haegue Yang, photo Marco Funke We’re always keeping you up to date on the coolest contemporary art exhibitions in town – highlighting every art week and pointing you right to the hottest galleries whenever we suggest a route for a particular hood. The Berlin crowd is famous for channeling their creativity in the most [...]

    Read more...

Eating in Berlin

Alle de gode tips om mad

  • Quà Phê

    Eating in Berlin Nov 19, 2017 | 22:29 pm

    This post is written in cooperation with MasterCard and is part of the current issue of Sister Mag. All pictures were taken by the amazing Jules from Herz und Blut. Winter has arrived in Berlin and there is no quick escape to a warm paradise. […]The post Quà Phê appeared first on Eating in Berlin.

    Read more...
  • Huelva Explore Guide

    Eating in Berlin Oct 31, 2017 | 17:46 pm

    If you’ve never heard of or been to Huelva, let me tell you that place is gorgeous. Basically, Huelva is a province in Southern Spain with a capital town that goes by the same name. It’s part of the Andalusia region and borders Portugal and […]The post Huelva Explore Guide appeared first on Eating in Berlin.

    Read more...
  • Huelva Food Guide

    Eating in Berlin Oct 29, 2017 | 13:17 pm

    Welcome to my Huelva Food Guide! All of my food travel guides are a mix of different cuisines and price ranges. You’ll find traditional local foods, signature dishes you shouldn’t miss and random great foods I was totally digging. Since there’s no way I can […]The post Huelva Food Guide appeared first on Eating in Berlin.

    Read more...