Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Sauerkraut

Sauerkraut. Sauerkraut spises til mange klassiske tyske retter og er et hovedtilbehør som fx vores rødkål. Nogle gange er eneste tilbehør sauerkraut. Det er ikke farligt og man kan lære at sætte pris på det. Det er super sundt og miljøvenligt og alt muligt godt. I Danmark hedder det surkål, og selvom det er sjældent på vores breddegrader i dag var det tidligere meget almindeligt.


Sauerkraut - slowfood med stil

Sauerkraut er ikke en specialkål. Sauerkraut består normalt af hvidkål og lidt salt og forvandles gennem naturlig gæring til sauerkraut. Der skal ikke bruges andet end hvidkål og salt og så klarer naturlige mælkesyrebakterier resten over nogle uger. Kålen kan varerier lidt og nogen bruger spidskål og omkring stuttgart er de kendt for at anvende filderkraut, som er en særlig god hvikål. Den kan også laves med rødkål.

Surkål er en konserveringsmetode til fint snittet hvidkål. Kålen opbevares lufttæt, hvilket får den til at ensilere - og kålen bliver lettere at forkøje. Surkål er et hovedtilbehør i retter med svinekød og svinepølser.

Lav selv sauerkraut

Her en lille opskrift på sauerkraut - eller surkål:

· 1 hvidkålshoved (evt. rødkål)
· 20 g salt (man regner 1% salt ifht hvidkålens vægt - andre siger 2%)
Desuden kan du bruge eller udelade
· 4 enebær
· 1 madæble

Fjern de yderste blade og vask kålen rent. Gem nogle af de yderste pæne blade. Del hvidkålen i 4-5 stykker og fjern stokken. Resten af kålen snittes meget fint. Skræl og skær æblet i tynde skiver. Læg kålen i en stor krukke i tynde skiver i lag på 3 cm. For hvert lag fordeles lidt salt, enebær og æbleskiver. Pres massen sammen undervejs, så der trænger lidt væde ud. Fortsæt til alt er brugt. Tryk massen sammen. Til slut lægges en tallerken ovenpå med en tung sten. Formålet er, at hvidkålen hele tiden presses ned og holdes under væden. Dæk krukken med klæde og et tungt låg. Stil krukken ved stuetemperatur i 2 uger - og derefter køligt i kælderen i 4 uger. Andre siger stuetemperatur i 5-6 uger.

Jo længere tid des større surhed. Hvis den bliver grøn må du begynde forfra - det grønne eller en stram lugt skylles råd fordi der er sluppet ilt til. Renlighed er vigtig og tætsluttende låg. Råd kan også opstå, hvis der er for meget eller for lidt salt, så det er vigtigt at blande salt og hvidkål godt.

Se også denne opskrift på kvalimad. Der er andre opskrifter, hvor kålen varmes i magarine og tilsættes eddike. Det lyder ikke rart og er uendelig langt fra ægte surkål. Sauerkraut er ikke det samme som coleslaw eller syltet hvidkål, hvor det sure er eddike.

Sauerkrautgear

I Tyskland kan du købe en rigtig sauerkrautkrukke, hvor låget kan forsegles med vand. Så kan gasserne slippe ud, men der kan ikke slippe ilt eller bakterier ind. 

Er du vild med køkken gadgets, så er sauerkrautkrukken din mulighed for at ligge dig i førerfeltet. Du kan fx købe en online her. De sælger krukker fra 2 til 40 liter og det dækker med garanti dit behov for sauerkraut. Men der er nok mange andre steder, hvor du kan købe en krukke: Nik. Schmitt & sohn eller hos gärtopf. Skal du spørge efter den i butikkerne skal du i køkkenudstyrsbutikker eller afdelinger og sige ordet: Sauerkrauttopf. Det er flotte krukker og en god historie.   

Gider du ikke vente 4-10 uger på din sauerkraut og bare gerne vil have det rigtige tilbehør eller træne før din tur til Tyskland, så køb sauerkraut på konservesdåser. Selv i Danmark er muligt at finde en god bøtte sauerkraut i supermarkedet. Mon ikke de fleste tyskere trods alt også tyer til at købe sauerkraut på dåse?.

Krauterne

Sauerkrauten har været definerende for tyskerne - krauterne.

Sauerkraut går langt tilbage i historien og krauterne kunne ligeså godt være kinsere, for de lavede også sauerkraut for tusinder af å siden. Sauerkrauten var også kendt af grækere og romere og lægen Hippokrates anbefalede sauerkraut og den romerske kaiser Tiberius sendte soldaterne på feldtog med sauerkraut i bagagen.

Siden middelalderen har kål været en helt almindelig afgrøde og alle kunne helt simpelt selv lave sauerkraut. Rigtigt lavet kunne kålen så holde hele vinteren og hvis den ikke opvarmes beholder den alde gode vitaminer. Den engelske opdagelsesrejsende James Cook med bragte store tønder med sauerkraut på sine rejser for at forhindre skørbrug blandt sine sømænd. Citroner har større c-vitamin indhold, men er ikke helt så tilgængelige og billige som sauerkraut.

I det 19 århundrede kom der fart på masseproduktionen af Sauerkraut. Den kommer især fra Dittmarsken, fra Fildern ved Stuttgart, Merkendorf i Bayern, Südphalz og Nordrhein-Westfalen. I sult og krigstider har sauerkraut været uhyre vigtig. Sauerkraut er ikke livsvigtigt mere. Vi har kølemuligheder og masser af frisk frugt året rundt. Selv i Tyskland har interessen for sauerkraut været dalende.

Men for den sundhedsbevidste er der rigtig meget godt at sige om sauerkrauten. Nærmest ingen kalorier, masser af mineraler og vitaminer, lokal dyrket og kræver ikke energi til køling. Varmes den op forsvinder en del af sundhedsgvinsten, så spis den frisk.

Tysklands bedste sauerkraut har jeg fået i Regensburg i "wurstkugel", som en flere hundred år gammel pølsebar. Hjemmelavet sauerkraut med hjemmelavede pølser med hjemmelavet sennep med godt brød. Et andet sted er - i følge værten selv - nær Würtzburg på Gasthof Bötsch, Hauptstrasse 2, Unterpleichfeld. Man kan overnatte der. Det kan være nødvendigt, for der er 4,5 timers kørsel syd for Berlin. Et stop værd, når du er på vej til Berlin sydfra. Bestil bord: : +49 9367 8602.

Men dybest set er sauerkraut så såre simpelt, at det næsten er bedst alle steder.

Står du med al din sauerkraut så spis den med fx pølser, hamburgryg, haxe. Egner sig godt til som tilbehør til vinterretter. Lav evt choucroute, hvis du er ude i den helt store surkålsfejring.

 

Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

The Wall Museum East Side Gallery

Interessen for muren og historien om den er enorm. Med god grund. Endnu et museum om berlinermuren har nu set dagens lys. Museet ligger tæt på East Side Gallery og gennem 13 rum tages de besøgende ved hånden med brug af installationer og film.

DDR og den kolde krig
Olling & Havsteen: Kongerækken

Anmeldelse. Kongerækken. Lindhardt og Ringhof har taget hul på en serie af små bøger om den danske kongerække af Anders Olling og Hans Erik Havsteen. De har interesse for Berlin-guide for de danske konger var en overgang også konger over Nordtyskland - og der var forbindelser til Berlin.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Torben Kitaj: Tyskland efter 1989

Anmeldelse. Torben Kitaj, journalist og tidligere Tysklands korrespondent for DR, har skrevet bogen "Tyskland efter 1989". Det er en lærebog til gymnasieniveau i historie, samfundsfag og tysk. Læs den.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Krigsgrave i Brandenburg og Berlin

Krig er død. Og overalt i Brandenburgs små byer er der krigergrave fra flere generationer af krige - især Napoleonskrigene, "befrielseskrigene" i 1864 (mod Danmark), 1866 (mod Østrig), 1870/71 (mod Frankrig), 1. Verdenskrig og 2. verdenskrig. Krigergravene er en håndgribelig og sørgelig dokumentation af krigen [ ... ]

Krigens spor omkring Berlin
Dresden guide - et helt andet land

Der er kun et par timer fra Berlin til Dresden, så et oplagt udflugts mål, hvis man er lidt tidligt afsted. Dresden er en tysk storby og hovedstaden i delstaten Sachsen. Dresden ligger i Elbens floddal mellem Berlin (160 km) og Prag (120 km). Der er lige over en halv million indbyggere. Berlin var en preussisk stad og når du tager til Dresden ko [ ... ]

Andre byer
Schwerin - Storhertugens residens i Mecklenburg

Schwerin er hovedstad i delstaten Mecklenburg-Vorpommern i Tyskland. Byen ligger bare 50 kilometer sydøst fra Lübeck ved Schweriner See og har omkring 100.000 indbyggere. Meget fint velbevaret slot og en gammel bykerne. 200 kilometer fra Berlin - men lige på vejen fra Danmark

Andre byer
Hanns og Rudolf - En tysk jødes jagt på kommandant...

Anmeldelse. Bogen "Hanns og Rudolf" af Thomas Harding fortæller den autentiske og dramatiske historie om en tysk jødes jagt på kommandanten af Auschwitz, Rudolf Höss. Rudolf Höss bar ansvaret for den konkrete tilrettelæggelse og praktiske udførelse af mordet på mindst 2,5 millioner jøder i leje [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund