Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Sprutguiden - de stærke varer i Tyskland

Snaps, likør, vodka, brandy - der er mange navne for alkohol i Tyskland, og er du nysgerrig er der en del at gå opdagelse i. Det en rejse der tager sin tid, hvis du skal kunne huske noget. Så tag dig tid og nyd turen. Preussische Spirituosen Manufaktur i Berlin inviterer endda på besøg i deres destilleri, som står som i 1874.


I Skotland serverer de Whisky, i England Gin, i Frankrig Cognac (og meget mere), og russerne serverer Vodka. Ægte tysk er vel variationer over snaps og især kryddersnaps og frugtsnaps. Stol ikke på en Whisky til 75 kroner hergestellt in Deutchland. Det meste alkohol sælges med en styrke på under 40%, så det er ikke voldsomt stærkt i styrke. Meen... der er også god tysk whisky at få. Se whiskyguiden for meget mere om tysk whisky.

Schnaps er en bred betegnelse for alkohol og kan være hvilken som helst stærk alkoholisk drink.

Korn er klar snaps, der også kaldes Steinhåger. Korn holder mindst 32% alkohol. Dobbelkorn er på mindst 37.5%. Korn kendes også under navnet en "klarer" fordi den er helt klar eller som Branntwein - brændevin. På værtshuse bliver korn bestilt sammen med en øl som en "kurzen" (en lille en). Kombinationen kendes også som Herrengedeck i det meste af Tyskland. De populære korn mærker i Tyskland er Berentzen, Doornkaat, Fürst Biscmarck, Mackenstedter, Nordhäuser, Oldesloer og Strothmann.

Snapsetallet - Schnapszahl - er tal af identiske cifre, fx 11, 444 eller 1111 - og datoer, der har identiske numre, som 11-11-(20)11 er snapsedatoer. Den sidste perfekte snapsedag var den 12-12-12 - og vi skal helt frem til 01-01-01 før den matches igen for alvor. Berlin-guide skal holde længe, hvis den information skal få nogen betydning. Tilbage til sprutten.

Hedder snapsene noget med Kümmel er det med kommensmag og altså helt som du kender det hjemmefra med Rød Aalborg søndag morgen - eller hvornår du nu normalt får snaps. Velkendte mærker er fx Bommerlunder og MalteserKreuz Aquavit.

Kryddersnapsene som Jägermeister og Underberg kender de fleste, men der er mange flere variationer i Tyskland og det er kun at prøve sig frem. De fleste har besynderlige navne. Helt tydeligt blevet til under stor påvirkning. Kuemmering, Ratzeputz (personlig favorit), Lauterbacher Tropfen, Wurzelpeter, Killepitsch, Schierker Feuerstein, og Mummelmann. Med Nordsøolien og "De små grå" kender vi den samme tradition i Danmark. I Richtenberg op mod Rügen produceres krauterlikørerne Klabauterman og (med berlin-guides guldpris for det mest mærkelige navn): Fischkopfmuschelsucherjodelelenzian. En alkoholisk drik med indbygget alkoholtest. Smart. Det er simpelthen ikke muligt at udtale navnet, hvis man er beruset. Der slutter festen. Gå hjem.

En særlig variant er en pillkaller - en gammel østpreussisk tradition med at drikke snaps med leberwurst og sennep. Leverpølsen og sennepen lægges oven på snapsen og så er det bare ned med det hele. Lidt som at drikke Tequila med salt og citronskive - bare i preussiske klæder.

Ligesom med Gammel Dansk er der sandsynligvis ikke en mors sjæl der bryder sig om det. Drikkene er en art manddomsprøve, hvor man foregiver nydelse og dunker hinanden i ryggen i simuleret begejstring - og for at sikre sig, at der stadig er liv.

Frugtsnapse "obstler" "obstbrand" "obstwasser" er fx æblesnaps, pæresnaps, blommesnaps (Zwetschgenwasser = Svedskevand) eller himbær som i Himbeergeist eller mirabelle. Det er snaps, som næsten er likører med deres ret høje sukker indhold. Rumple Minze smager af pebermynte og går helt op til 50% alkohol. Mange af os kan måske mindes den billige æblesnaps.

Vodka er russisk oprindelse men produceres også i Tyskland. Eksempelvis Bärenjäger, der er vodka med Honning brygget i Steinhagen. Kan findes op til 45%. Mere rentsmagende er Kleiner Feigling som sælges i små 20 milliter flasker. Zaranoff og Rachmaninoff er discount vodka, som forhandles af blandt andet Lidl. Læs mere om russisk berliner Vodka længere nede. 

Cognac laves jo kun i Cognac i Frankrig. Der laves tilsvarende i Tyskland - her hedder det weinbrand eller brandy. En af de mere kendte er fra Rüdesheim ved Rhinen - "Asbach Uralt" - en anden er Wilthener Goldkrone - en tredje er Copper's "Der alte". De er til at drikke og findes i flere kvaliteter - men der langt til den franske Cognac eller Armagnac'en.Den lidt skarpe udgave af drueskaller og kvas, som i Italien er kendt som Grappa og i Frankrig en Marc, laves i Tyskland som Tresterbrand. Kirschwasser er en tysk brandy lavet af mørk, kirsebærsaft. Det er farveløst.

Apfelschorle er helt uden alkohol. Bare sodavand blandet med æblejuice - fx Lift, Gerolsteiner eller Bizzi. Frisk om sommeren.

Indkøb?


Absinth. Et andet fremragende sted er Absinth-depot i Weinmeisterstrasse i Mitte. Det er intet mindre end bedårende, og du kan smage forskellige Absinth. Absinth er en snaps krydret med malurt, fennikel og anis ligesom det græske Ouzo og franske Pastis. Drikkes gerne med vand. I Absinth depot kan du få historien (eller læse den på wikipedia) og du kan - mod betaling - smage på et ganske stort udvalg. Uhmm. Måske du ovenikøbet skal være medlem af det danske absint selskab Absinthium. Det er ikke udpræget tysk - men det bør ikke forhindre dig i at besøge Absinth depotet.

Sprut fra Berlin


Der er ikke rigtig nogen stor berømt alkoholproducent i Berlin. Men der bliver destilleret, hvis du absolut vil prøve noget lokalt og ikke kan nøjes med det du fik med fra grænseshoppen - og der er mere gang i destilleriet i Berlin end vi kender det fra Danmark.



preusisk spritPreussische Spirituosen Manufaktur laver en hel stribe af Gin og Vodka under mærket Adler, Kraüter & Bitter, Kümmel & Klare, Geiste & Brände - og en kæmpe stribe likører.

De inviterer endda til at besøge deres eget lille sprituosen museum og fabrikation, der står som i 1874. Det var måske en ide? 

Preussische Spirituosen Manufaktur, Schroff & Stahl GbR, Seestraße 13, D-13353 Berlin. Lav aftale først.

 

 

 

 

mampeEn berlinsk klassiker er Berliner Mampe AG. I 1831 lavede sanitetsråd Carl Mampe en mavebitter mod kolera, som blev solgt på apoteker. Kort efter blev der lavet produktion i både Köslin og Stargard, men i 1877 flytte produktionen til Berlin. Der blev også produceret i Hamburg frem til 1945, og der var konkurrence mellem Berlin, Carl Mampe AG og Hamburg, F.J Mampe KG. I midten af 1960’erne fusionerede de. På en prisliste fra 1937 var der mere end 70 forskellige likører og spirituosa på listen. Blandt de kendte var Mampes bitre dråber, Mampe Halb und Halb, Mampe Lufthansa Cocktail og Mampe Gin og Mampe Vodka.

Logoet er en hvid elefant i en rød cirkel. I Berlin, Frankfurt am Main og Leipzig havde firmaet sine egne værtshuse ”Mampes Gute Stube”. I Berlin lå den på Kurfürstendam, og i 1920 skrev Joseph Roth sin roman ”Radetzkymarsch” færdig der. Værtshuset blev lukket i 1986 og der hænger en mindetavle. I Muskauer Straße 47 i Kreuzberg er der i dag et lille privat museum om Mampe. Det kræver en aftale at besøge det. Mampe Halb und Halb mv kan findes på værtshuse og i nogle butikker - men kun i Berlin. In fredagen 14 - 17 er der lagerverkauf fra Tempelhofer Berg 6.

gorbachowGorbatschow Wodka KG, Berlin - vodkaens rene sjæl.  markedsføres efter "russisk original opskrift" bliver lavet i Berlin på Hermann-Blankenstein-Str. 48. - Men det er vist ikke muligt at aflægge et besøg. Vodkaen findes i flere styrker. Den kom til Berlin i 1921, da Leo Leontowitsch Gorbatschow flygtede fra Skt. Petersborg med sin familien. Han havde også lavet vodka i Rusland, så han kunne lige så godt fortsætte i Berlin.

Firmaet L. Gorbatschow & Co blev kendt for både vodka, flaske og den blå etiket. Den blev primært drukket af lokale, berlinske russere. I 1960 købte Söhnlein Rheingold KG og markedsførte vodkaen i hele Tyskland under sloganet: Vodkaens rene sjæl. Vodkaen har altså intet at gøre med den sidste præsident og generalsekretær for det kommunistiske parti i Sovjetunionen, Gorbatjov. Wodka Gorbatschow fås i forskellige varianter op til 60 procent og platinium udgaven går for at være den bedste.

schilkinSCHILKIN GmbH & Co. KG BERLIN, Alt-Kaulsdorf 1/11 Gutshof, D-12621 Berlin står bag en række discount drikke. Faktisk dækker de hele spektrummet og mærkværdige drikke og gerne med farvestrålende etiketter og bemærkelsesværdige navne som "schokoladenmädchen", Berliner Luft, Berliner Kümmel, Hexenkessel, Berliner Klassiker. Der er vodka som Zarenwodka. Af Korn sælges mærkene Preussen Korn, Berliner Korn, Herrenkorn, Kaulsdorfer Korn og Kaulsdorfer Doppelkorn. Udvalget faktisk så stort, at vi ikke magter at skrive det hele op.

Firmaet Schilkin blev grundlagt af Sergei Apollonowitsch Schilkin (Сергей Аполлонович Жилкин) også kendt som spiritus-zaren fra øst og "Der Wodka König von Berlin". Firmaet blev nationaliseret i DDR i 1971 og givet tilbage i 1990. Sergei blev født 1915 i Petrograd og døde 2007 i Berlin og ligger begravet på Kaulsdorfer Friedhof. Han fik det hele med: to verdenskrige, oktoberrevolution, Weimar republik, nazismen, kommunismen. Intet under, at det endte med alkohol og død. Han var søn af den russiske spiritusproducent Apollon Fjodorowitsch Schilkin, som flygtede til Berlin i 1921 i forbindelse med den russiske revolution. Familiens hemmelige vodkaopskrift var med i bagagen. Der var sprit i generne.

Tidligere var J.A. Gilka i Berlin kendt for sin kümmelbranntwein "Kaiser-Kümmel". Firmaet blev grundlagt af Carl Joseph Aloys Gilka (1812–1873), som åbnede sin Destillations-, Rum- und Spritfabrik i 1836 i Schützenstrasse for de 15.000 talere, som han havde i medgift fra sin kone. "Kaiser-Kümmel" var en succes fra starten. I 1972 blev Gilka opkøbt af Underberg. Men snapsen kan man stadig købe - nu bliver den bare ikke produceret i Berlin.

Pijökel 55 er berlinsk kryddersnaps på 42.5%, som kan købes på nettet. Würzelpeter er en kryddersnaps med rødder tilbage til DDR spritfirmaet VEB Bärensiegel Berlin.



Spritrevolution i Berlin?


I Danmark har vi i flere år nu dyrket kaffedrikning og specialøl. Kaffen er ved at dukke op i Berlin også - og man kan finde specialøl, men langt de fleste er tilfredse med en Berlinerpilsner. Måske berlinerne er mere til spurt? I hvertfald er der de senere år dukket et par interessante nye spillere op, hvor man ligger vægt på flaskens design, håndarbejdet, den lækre smag. Brandstifter, Our/Berlin, ABYME og KR/23. er noget af det gode på vej. Der støder sikkert mere til.

brandstifterBerliner Brandstifter består af en række forskellige spirituosa - med Brandstifter snaps på 38% som det mest kendte produkt. Den kan stærkt anbefales: mild, blød og lækker. Der findes også en vodka version af Brandstifter. Brandstifter er en kerne berlinsk virksomhed med rødder helt tilbage til 1700 tallet, hvor grundlæggerens forfædre lavede sukker af sukkerrør fra Sydamerika, indtil det blev muligt selv at producere sukker af sukkerroer. Sukker er godt til meget - også til spritproduktion. Brandstifter som brand er grundlagt af efterkommeren Vincent Honrodt. Et stærkt designet produkt - og historien med de berlinske rødder er en del af historien. Brandstifter destilleres for Vincent Honrodt af Schilkin.

ourberlinOur/Berlin er en relativ ny producent i det der skal være en global kæde af lokale sprut iværksættere. Bag entrerenørerne står Pernod Ricard og tanken er, at der i forskellige byer verden over skal producere lokal spiruosa med lokale råvarer. Our/Berlin er den første og består af hvede og vand fra Berlin.

Små kønne flasker. Der er kapsel på, så det er ikke en vodka man går og gemmer på. Man kan besøge destilleriet på Am Flugtgraben 2 i Berlin. Tjek åbningstider på www.ourberlin.de. Det ligger i samme område som Arena og Badeschiff.

abymeAbyme er endnu et ny Berlin destilleri. De laver vodka og kommer det på små fine flasker. Besøg www.abyme.de. På flaske står der: Vodka på hvede - tredobbelt destilleret - femdobbelt filtreret - fremstillet i Berlin.

Abyme betyder et gentaget billede, som når du ser i et spejl med et spejl. Resultatet er utælleligt.

 

 

kr23KR/23 er en krydderlikør fra The Liquor Company i Berlin. Se www.theliquorcompany.de. Likøren indeholder intet mindre end 23 forskellige krydderurter. Flaskerne er nummereret. Smagen er lidt hen af en tjekkisk Becherovcha, men ikke helt så sødklam og klistret. Skøn lang eftersmag.

Tænk: mild gammeldansk men meget sødt - det lyder ikke lækkert - det smager ok. Sælges i små medicin-flasker. Nydes i små doser. 40 procent. 

 

heldvodkaHeld Vodka. I Berlin produceres Held Vodka, som blev grundlagt i de brølende tyvere. Det er historiefortælling. Vokaen blev produceret i "berlins baggårde" i 1920'erne - men da 1930'erne begyndte blev opskriften lagt på hylden og glemt.

I 2005 opsøgte 2 unge berlinere familien Meissner i Hamburg og fik opskriften med hjem.

Siden da har der været helte vodka i flotte flasker i Berlin igen. Held Vodka er en af de nye spillere. Den kan du fx få i Marheineke Markthalle. Tjek deres hjemmeside for at finde forhandlere.

Lokal tysk whisky - a hva' ba


charlie

Spressart Amber Whisky fra bryggeriet Eschenbräu i Triftstrasse i berlinerbydelen Wedding er noget helt særligt: Stærkt 44%, kun i små mængder og rent berlinsk. I det hele taget værd med et besøg hos Martin Eschenbrenner, bryggeren og whiskymageren, for der er også rigtig mange gode øl at finde hos ham. Læg et besøg i Triftstrasse og smag deres øl, deres flammkuchen og smag også på whisky'en. Der sælges smagsprøver og der er flere varianter. Det er ikke sikkert, at du får lov at få en hel flaske med hjem.

Berlin-guide's læsere har naturligvis interesse for Eschenbräu fordi det er berliner-whisky. Martin Eschenbrenner kan bare godt lide at producere alkohol og har flere forskellige typer alkohol på programmet. Der er heller ikke den store historiefortælling omkring ham eller destilleriet.

 

Læs meget mere om whisky på berlin-guides whisky-guide.

 

Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Cigarguiden - nyd en god cigar

Det er naturligvis ikke sundt at ryge. Lad være. Rygereglerne i Berlin er som i Danmark og du må kun ryge indendøre på de mindste barer og knejper - og kun hvis værten tillader det. Trodser du de gode råd og hungrer efter en god cigar er der flere muligheder i Berlin.

Spiseguiden
Olling & Havsteen: Kongerækken

Anmeldelse. Kongerækken. Lindhardt og Ringhof har taget hul på en serie af små bøger om den danske kongerække af Anders Olling og Hans Erik Havsteen. De har interesse for Berlin-guide for de danske konger var en overgang også konger over Nordtyskland - og der var forbindelser til Berlin.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Torben Kitaj: Tyskland efter 1989

Anmeldelse. Torben Kitaj, journalist og tidligere Tysklands korrespondent for DR, har skrevet bogen "Tyskland efter 1989". Det er en lærebog til gymnasieniveau i historie, samfundsfag og tysk. Læs den.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Anders Bager Eriksen: Berlin - en kulturrejse

Anmeldelse. Berlin tiltrækker guidebøger, som honningkrukker tiltrækker bier. Der er simpelthen så meget at fortælle. Forfatter, rejseleder, historiker og højskolelærer Anders Bager Eriksen arrangerer rejser til blandt andet Berlin. Han har boet i Berlin. Så derfor en guide.

Guidebøger
Danmark under den kolde krig

Anmeldelse. Danmark under den kolde krig - småstat mellem supermagter er en samlet gennemgang af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske historie fra 1945 til 2005. Bogen indgår i serien His2rie og tilrettelagt til historieundervisningen i gymnasiet.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Ostwall - Det tyske fæstningsanlæg mod øst (190 km...

Langs den danske vestkyst ligger en stribe bunkere. Det er resterne efter det tyske fæstningsanlæg Vestvolden eller Atlantvolden, som under 2. verdenskrig blev etableret fra Norge til den spanske grænse som forsvar mod en allieret invasion. I øst ligger et mindre ambitiøst fæstningsanlæg "Ostwall", der i  [ ... ]

Krigens spor omkring Berlin
Hverdagen i DDR

I det gamle bryggeri i bydelen Prenzlauer Berg kan du nu besøge udstillingen "Alltag in der DDR" - en udstillingen om hverdagen i DDR.

DDR og den kolde krig