Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Det tyske øl leksikon

Øl-guide. Øl kan drikkes uden at forstå det dybere. Klogere er øl ikke. Alligevel støder man i Berlin på en lang række ølbegreber, som er rent ølapyk. Vil du forstå din øl bedre - så slå op her i Det Tyske Ølleksikon - også kendt som Encyclopædia Feretrum Germania. 

weissemitschuss


 

 

  • Altbier eller "gammeløl" er øl, der har lagret længere og minder en del om britisk ale. Øllet er oprindeligt brygget omkring Düsseldorf og er mørkt og fyldigt.
  • Berliner Weisse er en af de mere specielle Berliner øl oplevelser. Øllet er surt og syrligt og kunne minde lidt om belgisk lambic eller gueze. Især hvis man tilføjer lidt frugt sirup til øllen. Det kan bryggeriet jo ikke så godt gøre på grund af det tyske Reinheitsgebot, hvor der ikke må være tilsætningsstoffer. Men det kan Berlinerne selv finde ud af - bare i med et lidt sirup og når du bestiller bliver du sikkert spurgt: "rot oder grün". Berlinerne snupper den ofte med et sugerør. Hver sin smag - men på en varm sommerdag er det faktisk rigtig rart, når du først har passeret tærsklen. Det er ligeså Berlinsk som Brandenburger Tor, så prøv det. Kan Berlinerne kan du vel også. Der findes ofte en variant på kortet: Diesel. Diesel er øl med cola.
  • Bierfilz ølbrik
  • Bierkrug ølkrus
  • Bierseidel ølkrus
  • Braunbier er en tysk specialitet med stærk hummelsmag. Der findes ikke så mange bryggerier, der laver braunbier. Især omkring Bamberg brygges der braunbier fx Klosterbräu på 5,7%. Du kan være heldig at finde den i Berlin.
  • Bockbier er en stærk, mørk øl, der der oprindelig blev brygget i Einbeck i delstaten Niedersachsen. Særlig stærk øl er en dobbelbock - fx en Salvator fra München. Specialudgaver er Maibock, som er en forårsøl på over 6 procent - lidt som vores egen påskebryg. Og Eisbock, hvor vandet fjernes ved frysning og alkoholprocenten kan komme helt op på tolv procent.
  • Craft beer er udtrykket for øl brygget i små serier fra de store bryggerier eller fra microbryggerier. Det er ofte øl med en særlig oplevelse indbygget og en noget højere pris i alm. øl. Der er ikke meget af det i Tyskland, selvom interessen er stigende.
  • Dunkelbier er fra München. Øllet brygges som regel med 50% münchnermalt, og styrken kan ligge mellem 4,5%-5,5% vol. alkohol. Farven skifter fra mørkerød til mahogni. Carlsbergs grundlægger I.C. Jacobsen gjorde dunkelbier populær i Danmark og øllet blev kaldt bayersk øl - eller en bajer. Der er altså ikke er det samme som en pilsner (med oprindelse i Pilzen i Tjekkiet).
  • Gose er heniretning af en berlinerweisse øl, men brygges i Sachsen og Thüringen. Du kan sikkert få en i Leipzig. Det er en spontangæret øl-sort.
  • Hopfen Humle. Den frugt øl brygges på.
  • Hefe. Du kan ikke bestille en weissbier uden at tage stilling til hefe. Hefe betyder gær og med hefe er øllen lidt uklar fordi gærrester ikke er filtreret fra. Den har måske lidt kraftigere smag, men ikke noget der overvælder dig.
  • Helles er en lysøltype, der næsten ikke kan adskildes fra en pilsner. Fx en Loewenbraeu. Typisk øl fra bayern.
  • IBU er et mål for bitterheden i en øl. Jo mere humle, des mere bitter øl. En dansk pilsner har fx et IBU på 15-16 stykker, tjekkiske øl ofte omkring 35-45 og håndbryggede special øl kommer ofte højere op. IPA er en øl med højt IBU.
  • IPA engelsk øltype, som ofte findes i de små bryggerier. Øl skulle kunne holde til sejlturen fra England til Indien. IPA - India Pale Ale - blev brygget med mere alkohol og mere humle. Det har ofte en frugtagtig smag - og især duft.
  • Kölsch er øl fra egnen omkring Kölln. Kølnerøl. Brygningen følger den strenge "kølnerkonvention", som er en aftale om ølbryggeri, der blev indgået af bryggerierne i Kölln. Den minder om almindeligt pilsnerøl, men er knap så bitter. En sjælden variant er en Weiss Kölsch, der er ufiltreret.
  • Kristall er filtreret weissbier. Når gæren er filtreret fra står øllet klart - altså krystalklart.
  • Lager - Lagerbier er i tyskland har lidt højere alkoholprocent end en pilsner øl. Når man i England taler om lagerbeer mener man ofte den tyske pilsner.
  • Malz er vel nærmest hvidtøl uden alkohol og ... ja der vel nogen der kan lide det.
  • Mass ølkrus eller glas med plads til 1 liter øl. På bayersk ølhus bestiller man blot "ein mass" - og får en liter øl.
  • Pilsner er den mest almindelige øltype i verden. Den stammer fra byen Plzeň (Pilsen) i Vestbøhmen. Brygger Josef Groll (1813-87) blev inspireret af bayersk øl og i 1842 bryggede han en pilsner. Bryggemetoden har bredt sig over det meste af Europa. Kold pilsner på en varm sommer dag. Ja.  Schultheiss, Berliner Kindl og Berliner Bürgerbrau er af denne type. Hver anden øl der drikkes i Tyskland er en pilsnertype.
  • Rauchbier er røgøl, øl brygget med røgmalt. Rauchbier er ofte brygget i Bamberg. I danmark har Refsvindinge en Skibsøl, der minder lidt om røgøllet fra Bamberg. Det er en øl, der deler øldrikkerne. Enten elsker du det - eller du elsker at hade det. Men prøv det og prøv det igen. Pludselig en dag smager det godt.
  • Reinheitsgebot er en gammel tysk lov fra 1500 tallet, som siger at intet andet end vand, gær, malt og humle må indgå i brygningen af øl. Loven blev indført for at forhindre priskonkurrence på hvede og rug mellem bryggere og bagere. Men det indre marked kom på tværs og i 1987 forbød EU Kommissionen den tyske lov, fordi den hindrede varernes fri bevægelighed over grænserne. Loven gælder altså ikke mere, men mange tyske øl er stadig brygget i henhold til reinheitsgebot. Iøvrigt var gær ikke en del af den oprindelige lov - det blev først fundet i 1800 tallet og derefter tilføjet lovgivningen.
  • Prost. Skål. Uhøfligt at drikke først slurk før alle er klar.
  • Schankbier - en svagere ølsort mellem 2 og 4 procent alkohol og et StW på under 11%. Berliner Weisse er fx en schankbier.
  • Schankhaus - typisk værtshuset (kneipen), som er i tilstødning til bryggeriet. Skænkehuset.
  • Schwarzbier er øl fra delstaten Thüringen. Köstritzer på 4,9% er den mest kendte og er brygget siden 1543. Øllet er mørkt og brygges af det mørke farvemalt og chokolademalt tilsat pilsner- og münchnermalt. Det er en undergæret øl, mørk - men ikke så tung at drikke som stout eller porter
  • Spezialöl nej, det betyder ikke special øl. Det kunne betyde special olie - måske. Bruger du ordet på et værtshus bliver du sendt på værksted - eller byggemarkedet for spezialöl er oliebaseret impregnering, og så kraftig øl fås ikke. Spørg istedet efter "craft beer".
  • Stammkrügla et stamglas som værtshuset gemmer til stamgæsterne.
  • Stammwürze angiver hvor stærk ekstrakten af urten (tørstof af malt og humle) er. Opgives også som StW eller i % plato. I pilsner typisk mellem 11% og 15%. Jo højere indhold des mere næring og højere alkoholprocent kan øllen have.
  • Starkbier - stærke øl. Her tænkes ofte på bockøl eller måske porter.
  • Weizenbier er en overgæret ølsort, hvor mindst halvdelen af malten stammer fra hvede - modsat den almindelige pilsner, som er brygget på byg. Øllet kaldes "Weizenbier" eller "Weißbier" på tysk og "witbier" på nederlandsk. Øllet kan være uklart og gærfuldt. Det kaldes hefe. Eller det kan være filtreret. Det kaldes kristall og er helt klart. Serveres som regel i høje slanke glas. Kindl og Schultheiss brygger en weizbier. Lad nu være med at forveksle dem med Berliner Weisse. Weizenbier kommer i øvrigt også i en mørk (dunkel) udgave. Når du bestiller en Weißbier, så vær parat til at tilføje om øllet skal være lyst eller mørkt - med eller uden gær. En meget almindelig Weißbier i Berlin er af mærket Schöfferhofer, der brygges i Frankfurt. 
  • Wienerlager er i familie med pilsner og helles.

 

 

Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Trabimuseum i Berlin - Verdens ringeste bil på ege...

Trabimuseet i Berlin. "Trabi" er det tyske kælenavn for den østtyske bil Trabanten.Egentlig et skækkeligt køretøj, men det har opnået kultstatus især i Berlin. Og så bilen fået sit eget museum.

Teknik- og videnskabsmuseer
Holocaust og civilsamfundets reaktionHolocaust og civilsamfundets reaktion

Anmeldelse. Man kunne ønsket at det ikke var sket. At nogen havde grebet ind og sagt stop. Men det skete. Under 2. verdenskrig blev jøderne og andre uønskede myrdet i millionvis. Slæbt, tæsket og banket ud af deres boliger og forretninger, kørt på kreaturvogne direkte i gasovne. Hvad tænkte deres  [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Eberswalde, Finow og den dybe skov

Byerne Eberswalde og Finow ligger nordøst for Berlin. Der er store skove omkring, herunder naturreservatet Schorfheide-Chorin. Slå et smut forbi, når du er på de kanter. Der er guldskatte, kæmpeur og spritzkuchen at finde. Og naturligvis masser af skov at gå tur i.

Andre byer
Tysk fjernsyn - er det noget værd?

I Danmark er tysk fjernsyn berygtet for ikke at bruge undertekster til ikke-tysksproget fjernsyn - men istedet for tale. Berømt er hollywood cowboyden John Wayne, som siger "Hände hoch" istedet for "Hands up". Eller Benny i Olsenbanden, der pludselig udbryder:"Mächtig gewaltig!" i stedet for skidegodt. Og Olsen selv, som bruger sk& [ ... ]

Diverse info
Aftensmad i Prenzlauer Berg

Langs Kastanien Alle og området omkring Kollwitzplatz er der masser af spændende restauranter. Spadserer du fra Rosa Luxemborg Platz op ad Schönhauser Alle er der spændende tilbud.

Spiseguiden
Håkan Nesser: Elleve dage i BerlinHåkan Nesser: Elleve dage i Berlin

Anmeldelse. Håkan Nesser er en fornøjelig forfatter. Hans bog "Elleve dage i Berlin" er en magisk bog om den lidt tilbagestående Arne Murberg, som på egen hånd drager til Berlin for at finde sin mor. Som en anden ridder klodshans - og i et par lækre gule sko - drager han afsted og bekæmper ondskab, taler m [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
Traudl Junge: Til den bitre ende. Hitlers sekretær...

Anmeldelse. Traudl Junge fra München blev som 22-årig sekretær for Hitler. Hun levede tæt på Hitler i 3 år og var med til det sidste i bunkeren under Berlin indtil han skød sig selv. Traudl Junge overlevede og skrev sine erindringer i bogen "Til den bitre ende". Bogen er siden filmatiseret i den fremragende [ ... ]

Erindringer og øjenvidner