Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Vind en bog til jul

Kære gæst

Fortæl om din bedste oplevelse i Berlin. Dine svar bliver behandlet anonymt. Det tager 2-3 minutter.

Gå til spørgeskema

Kaerlighedikommunismenbog

Berlin-guide trækker lod om 2 ex. af "Kærlighed i kommunismens tid" af Tove Fleischer blandt svar før 15. december

Vinderne får besked fra forlaget Vandkunsten.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlins bryggerier

Berlins bryggerier

Pin It

I Berlin er der både store og små bryggerier. De små omtales også som microbrauerei eller handwerksbrauerei. Nogle af de små eksperimenterer, andre brygger bare pilsner til husbehov i restauranten. Alle steder er det en lille oplevelse at drikke øllen næsten direkte fra tanken. Der dukker jævnligt nye op - støder du på en, du synes mangler, så sig endeligt til.

bryggeri

Bryggerier i Berlin

Det store bryggeri er

  • Schultheiss, Indira-Gandhi-Str. 66-69,  13053 Berlin. Du skal ringe og bestille tid først på +49 30 9609 579. Det koster penge at blive vist rundt og få en ølsmagning. Har du bestilt tid møder du bare op ved porten, så bliver du hentet. På bryggeriet brygges Schultheiss, Berliner Kindl og Berliner Pilsner. Bryggerigrupperne bag mærkerne er gået sammen efter genforeningen, så selvom mærkerne stadig findes, er det nu de samme, der brygger. De hedder: Berliner-Kindl-Schultheiss-Brauerei GmbH. Det store bryggeri er under pres. I 1995 blev der brygget 6 mil. hektoliter øl - i 2002 kun en tredjedel.

    Blandt de mindre bryggerier er

  • Alte Börse Marzahn i Zur Alten Börse 59, Marzahn er lidt væk fra centrum. Faktisk forbinder de fleste nok Marzahn mere med DDR Plattenbau big time, men der er skønne hjørner i Marzahn også.
  • Brauhaus zu Spandau, Neuendorferstrasse 1, 13585 Berlin, De har også et par værelser til overnatning, og du kan få et ølbryggerkursus med i købet.
  • BRLO Brwhouse tager sit navn i det gamle slaviske ord for Berlin, som var Brlo. Egentlig kan det slet ikke udtales. Det kan tilgengæld indtages - og måske derefter udtales? Bryggeriet ligger tæt på Berlins navle. Pænt ambitiøst anlagt i Schöneberger Strasse 16, lige ved Gleisdreieck station. Der er også bar, restaurant og biergarten. Moderne indpakning.
  • Berliner Gasthausbrauerei "Luisen Bräu" , Luisenplatz 1, 10585 Berlin (ved Schloß Charlottenburg), 
  • Lindenbräu am Potsdamer Platz , Bellevuestraße 3-5, 10785 Berlin (i Sony-Center)
  • Bierfabrik i Marzahn i Marzahns gamle dyreauktionshaller "Marzahn Börse". De laver Wedding Pale Ale, og brygger også for restauranter i byen - blandt andet den fremragende Burgeramt, hvor du kan få en venteøl: Wartebier. Du kan besøge deres hjemmeside
  • Brauerei Mitte, Karl-Liebknecht-Strasse 13, 10178 Berlin (Mitte), Lige overfor TV-tårnet. 
  • Lemkes Spezialitätenbrauerei GmbH, Dircksenstr., S-Bahnbogen 143, 10178 Berlin (Mitte), Hyggelige lokaler lige ved Hackesche markt og de server solid mad til. Du finder dem også ved Charlottenburg Slot på Luisenplatz 1. 
  • Berliner Kindl Brauerei AG, Werbellinstraße 50, 12053 Berlin (Neukölln), 
  • Berliner Bürgerbräu, Müggelseedamm 164-166, 12587 Berlin (Köpenick). Det ældste uafhængige bryggeri i Tyskland med mere end 100 år på bagen. Blev tidligere kørt som et kooperativ. 
  • Brauerei Eschenbräu, Triftstraße 67, 13353 Berlin-Wedding. Åbnede i 2001 og er et af Berlins første craft beer bryggerier i hvad der kan kaldes "ølenthusiastbølgen". Bryggeren er Martin Eschenbrenner, som laver både de almindelige øl og mere eksperimenterende øl og cider. Han laver også whisky, og er Berlins eneste whisky destilleri.
  • Brauerei Heldenblut kan du ikke besøge. Trænger du til heltblod må du omkring deres facebook side.
  • Brauhaus Bohnsdorf i Buntzelstrasse 25 i Bohnsdorf i Berlins sydøstligste udkant. Restaurant og laver deres egen lyse øl og mørke øl.
  • Brauhaus-in-Rixdorf i Glasowerstrasse 27 (nede bag Tempelhoflufthavnen) er et staldtips - ligger i en gammel fabrikant villa. Skøn øl - hyggelig gårdhave i fabrikantens gamle have. Maden lidt traditionel og gennemstegt. Men med en god øl-sovs. Virkelig god øl-sovs.
  • Brauhaus Südstern, Hasenheide 69 i Kreuzberg. Her skal du drikke en dunkler Stern. De brygger de traditionelle helles, dunkels og en weissbier. Men hver måned er der et nyt specialbryg med på kortet. Så man kan roligt komme igen. Ejendommeligt logo med en letpåklædt, ilter kvinde som svinger ølkrus. Er vejret godt, så gå ud til havesiden. Der ligger en lille biergarten med udsigt til Hassenheide. Dejligt bryghus. We like. Geheimtip fra berlin-guide - ikke mindst på grund af den månedelige bryg. Brygger Thorsten Schoppe står blandt andet bag "Black Flag Stout" med 9 procenter. 
  • Brewbaker, S-bahn Bogen 415 med nye øltyper og godt brød
  • FlessaBräu Petersburger Str. 39 sælger deres bryg på barer rundt om i Berlin. Men de byder på bryggerkursus. Se hjemmesiden.
  • Georg Bræu er et spisested ved Spreeufer midt i Nicolaiviertel. Det virker gemytlich. Øllet er koldt - men maden er der ærligt talt ikke meget ved. Lidt vel hårdt turistpumpet med menukort på 4 sprog. Ikke et must på turen.
  • Gesmack.org er ikke til at besøge. Men du finder deres ligefremme øl på hylderne i Berlin. Hvid etiket med ordet BIER 0.33l - sådan deklareret.
  • Heidenpeters ligger i Markthalle IX i Kreuzberg - Eisenbahnstrasse 42/43. Godt sted at komme for det er et levende marked med lækre specialiteter. Tjek især Markthalle IX street food dage og "Wurst und durst" arrangementer.
  • Privatbrauerei am Rollberg finder du Am Sudhaus 3 i Friedrichhain. De har lavet en lille reklamefilm.
  • Hops & Barly, Wühlischstrasse 22, Friedrichhain. - Snup en Friedrichainer Pils. Er også kendt for sit gode øl-udvalg. De brygger selv og sælger af eksperimenterne. Hils på bryggeren Philip Brokamp. Han kan det der med bryg. Der er ikke videre med mad, men de har Treberbrot som smager formidabelt til øl med et lag schmalz. En fedtegreve. Treber er det tørstof der sorteres fra under ølbrygningen. Det kommer i brødet. Virkeligt dejligt sted. Geheimtip.
  • Marcus-Bräu, Münzstr.1-3, 10178 Berlin. Her kan du være heldig også at finde en kirsebærøl (Kriek) eller købe lidt udstyr med hjem til hjemmebryggeriet. I øvrigt et billigt sted at spise.
  • Pfefferbrau i Schönhauser Alle 176 har både biergarten og god mad til den friskbryggede øl.
  • Scharlander Brauerei i Bänschstrasse 91.  
  • Schlossplatzbrauerei Köpenick på den lille plads overfor slottet i Köpenick markedsfører sig som Tysklands mindste bryggeri. Det er heller ikke ret stort. Ægte mikro. Øllene veksler men der er altid Schlossplatzbier i hell og dunkel. Ellers er der kirsebær-chiliøl og babylonsk øl. Den babylonske øl skulle være efter en opskrift fra kong Hammurapi fra 1780 f.kr. Øl var den gang et betalingsmiddel.
  • Schoppe Bräu i Kreuzberg finder man kun på nettet. Men de har fx Holy Shit Ale, Black Flag Stout og Roggen Roll Ale på programmet. Det er naturligvis Thorsten Schoppe fra Brauhaus Südstern der står bag.
  • Spent Brewers Collective er ikke sådan at finde. De brygger på andres brygudstyr - lige som danske Mikeller. Men tjek deres hjemmeside, så kan du se, hvorfra de sælge deres bryg.
  • Strassenbräu i Neue Bahnhofstrasse 30 i Friedrichhain. Ungt, enthusiastisk bryggeri. Ølenthusiasternes egen Berlin-korrespondent, Birger E. Mikkelsen, har blandt andet fået varm Glühbier herinde
  • Vagabund Brauerei i  Antwerpenerstrasse 3 i Wedding. For enthusiaster - men har ikke så mange haner. Men de brygger selv. Bryggeriet er grundlagt af tre amerikanere.
  • Zukunft am Ostkreuz, Laskerstrasse 5, ligger i et kulturhus med biograf mv.

Uden for Berlin finder du:

  • Braumanufaktur Köhler & Kirchoff, Templiner Strasse 102, Potsdam. Bryghus med charme. Laver en sej Kreuzberg øl "Core Tex". På deres hjemmeside finder du historien, der angiveligt går helt tilbage til 1756. Placeret ved Templiner See skal du lidt af byen. Nok bedst på cykel eller offentlig transport, hvis du også skal drikke øl. Hyggelig restaurant i tilknytning.
  • Meierei - Brauhaus, Im Neuen Garten 10, 14469 Potsdam Tel (0331) 704 32 11. Ølmælk med procenter og et smukt sted på en lun sensommerdag. Helt ned til søen i Neuen Garten. Favoritsted. Virkelig godt øl.
  • Krongut Bornstedt, Ribbeckstraße 6-7, er et gammelt gods, som ligger bag slotsparkerne i Potsdam. Italiensk stil og omfattet af UNESCO verdensarven i Potsdam. Restauranten og bryggeriet er bygget ind i laderne. Et godt sted til pause og god mad. Lidt på landet.
  • Mjød bliver der også brygget i Berlin. Og hører det nu til ølguiden, vinguiden eller sprutguiden. Vi har sat dem her - Thorfried-Met.
  • I Neuzelle ligger der også et bryggeri og et kloster en times tid fra Berlin mod den polske grænse, der er et besøg værd. Besøg klosterbryggeriets hjemmeside på forhånd og få lavet din egen etiket. Så står øllerne klar til dig når du når frem. Er du til øl har brygger de andet og mere spændende øl end almindelige pilsner - fx en æbleøl eller en kartoffeløl.
  • I Rickling ligger Ricklinger Lanbrauerei med masser af spændende øl, og de går også lidt længere end andre steder.

Øldrikkerne i Tyskland

Selvom berlinerne drikker meget øl har enthusiasmen for øl ikke nået samme procent som i Danmark. Interessen for specialøl og godt håndværk er dog på vej op i Berlin også. I de fleste supermarkeder er der således langt mellem specialøllene. Det er ikke berlinerne, der sluger alt det tyske øl. En opgørelse pr. hoved placerede Berlin på en sidste plads med 6 liter pr hoved mod de 21 liter i Sachsen:

Sachsen: 21 Liter
Bayern: 20 Liter
Thürigen: 18,5 Liter
Mecklenburg-Vorpommern: 18 Liter
Rheinland-Pfalz / Saarland: 16 Liter
Nordrhein-Westfalen: 15 Liter
Niedersachsen / Bremen: 15 Liter
Sachsen-Anhalt: 12 Liter
Schleswig-Holstein / Hamburg: 12 Liter
Baden-Württemberg: 6 Liter
Hessen: 6 Liter
Berlin / Brandenburg: 6 Liter

Berlinerne virker meget tilfredse med at kunne vælge mellem en mørk øl type eller en lys øl type (dunkel oder helles?) - og så måske en weissbier. Sådan er det de fleste steder og de fleste mikrobryggerier brygger som regel de samme to, tre øltyper, så det er ikke en gastronomisk højdeflyver at gå fra bryggeri til bryggeri. Men kvaliteten er i top.

Øl er øl og det skal drikkes. Konkurrencen går vist mere på atmosfære end på øloplevelsen i sig selv.

Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Jørgen Møller: Hvorfor blev Europa ikke et imperiu...

Anmeldelse. Hvorfor blev Europa ikke et imperium? USA er verdens stærkeste imperium. Kina har været samlet i tusinder af år. Men Europa er ikke samlet. Det er suveræne stater der samarbejder. "Siden romerrigets fald har ingen magthaver været i stand til at underlægge sig kontinentet. Der har ganske vist vær [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Stralsund og Rügen - der næsten blev dansk

Stralsund. Den idylliske hansestad Stralsund er fredet i verdensklasse af UNESCO. Stralsund har spillet en rolle i Danmarkshistorien, da Valdemar Atterdag blev besejret her og måtte indgå "Stralsundfreden" i 1370 - og igen i 1429 gik det galt. Men tag nu fredeligt til Stralsund og nyd byen og øen Rügen i dag. Der er så [ ... ]

Andre byer
Kør i din drømme Porsche

Måske er drømmen om en Porsche det, der forener flest mænd. Ikke politiske holdninger, ikke drømme-kvinden, ikke fodbold, ikke ølmærke, ikke ikke at slå brættet ned...men Porschen - ja, også en Weber gas grill, naturligvis. Også selvom man med alderen bliver i tvivl om man overhovedet k [ ... ]

Aktiv i Berlin
Quadrigaen: Det tyske sejrssymbol

På toppen af Brandenburger Tor står en flot skulptur med en stridsvogn og fire heste. Stridsvognen med de fire heste kaldes også en Quadriga - en kva'dri'ga. Quadrigaen er et symbol på triumf, sejr eller berømmelse. Inspirerede danske Bertel Thorvaldsen til Quadrigaen i Berlin - og fandt han inspiration her? Mås [ ... ]

Seværdigheder i Berlin
Asta Nielsen: Den Tiende Muse

Anmeldelse. For mere end halvfjerds år siden skrev Asta Nielsen (1881-1972) sine erindringer i bogen ”Den Tiende Muse”. Det er en fremragende bog. Ikke om så meget om Asta Nielsens filmkarriere og kærlighedsliv. Die Asta fortæller om hendes fattige opvækst i den sidste del af 1800-tallet i København  [ ... ]

Erindringer og øjenvidner
På tomlen til Berlin

Tommel-guide. Til Berlin på tommelfingeren?! Er du vild mand? Er du hippie? Nasser? træt af livet? berøvet alle din penge? Ingen af delene. At rejse på "tommelfingeren" er næsten gået af mode. Men det er en fremragende rejseform for dig, der gerne vil møde mennesker, som du ellers aldrig kommer i næ [ ... ]

Transport til og rundt i Berlin
Geoiden - Den tunge kartoffel i Potsdam

I Potsdam ligger den tyske geoforskningsenhed Helmholtz-Zentrum også kaldet Deutsches GeoForschungsZentrum GFZ. Her opmåler man og studerer jordens overflade via satelitter. Her er de kommet frem til at jorden hverken er flad eller rund: Den er kartoffelformet.

Potsdam Guide - besøg kongerne og kejsernes by