Krolls Opera - væk for længe siden

Krolloper findes ikke mere. Krolloperaen lå på Königsplatz overfor Reichstag. Det har været skuespilhus, tekstillager, operahus og parlament. Kroll operaen nævnes ofte i historien om Berlin.

krolloper

Joseph Kroll fik i 1841 overdraget et stykke jord i Tiergarten af den preussiske konge Friedrich Vilhemlm IV i 1841. Kongen havde været i Breslau og ladet sig underholde i den Koll'ske Wintergarten, en variete, og sådan en ville kongen gerne have i Tiergarten - lige uden for byen. Bygrænsen gik jo ved Brandenburger Tor.

Krollscher Wintergarten

Byggeriet stod færdigt i 1844 og blev åbnet med et kæmpe bal. Der var plads til 5.000 gæster fordelt på 2 vinterhaver, 14 selskabslokaler og tre store sale - hvor den særligt flotte blev kald "Königssaal" - kongesalen. Der var plads til 60 musikere - og som noget helt særligt var der gasbelysning i huset med ikke mindre end 400 flammer. I dag bygges der kongres-paladser og messecentre i et væk.

Men i 1844 var det Kroll'ske hus noget helt særligt. Det blev også kendt som Kroll'scher Wintergarten eller Krolls Etablissement. Stedet åbnede brask og bram med store begivenheder og selv Wieneren Johann Strauss bevægede sig op til Berlin og gav koncerter.

Stedet var i økonomiske vanskeligheder omkring 1870 fordi det ikke var klart om det skulle rives ned i forbindelse med byggeriet af Reichstag. Men det endte med at forblive og der blev investeret - fx i elektrisk belysning. Det var det første store sted i Berlin, som kunne bryste sig af elektrisk lys.

Kaiser Wilhelm II ønske sig et flot operahus. Der var planer om at give den udtjente Staatsoper ned. Men man besluttede både at lave Kroll's hus om til et operahus og beholde Staatsoper. Berlinerne er glade for at have operahuse.

Det blev første verdenskrig, og al tanke om operahus blev lagt til side. Alle måtte bidrage til krigsindsatsen og Kroll's hus blev til Zentralsammelstelle der Reichswollwoche - man opbevarede uld - sandsynligvis til uniformer. Vinterhaverne blev i den varme tid anvendte som rekreationssted for sårede soldater.

Efter 1. verdenskrig kom der gang i planerne igen og 1. januar 1924 åbnede "Oper am Königsplatz" som spillesal nummer to for Staatsoper. Der blev åbnet med Richard Wagners mestersangerne.

Uden for huset skiftede pladsen navn til Platz der republik, for kongehuset var gået under i forbindelse med 1. verdenskrig. Det nye navn var: Staatsoper am Platz der Republik. Men som så ofte før var berlinerne ligeglade. De kaldte huset for Krolloper. Men tre operahuse på rad: Staatsoper, Komische oper og Krolloper kunne alligevel ikke opretholdes, så i 1931 blev der lukket ned og Krolloper stod tom og alene i hjørnet af Tiergarten.

Nazisternes opera parlament

hitlerikrollopera

Foto: Hitler holder tale fra talerstolen i Krollopera den 11. december 1941, hvor han giver sin reaktion på USA's krigserklæring. Hele opstillingen er som taget ud af en dårlig operette - der er næsten mere satire over Hitlers egen fremtoning, end den satire, som Charlie Chaplin formåede i sin film Diktatoren. Wiki.


Den 30. januar 1933 overtog nazisterne magten i Tyskland. Weimar republikken var død. Den 28. februar blev rigsdagen brændt ned og nazisterne slog hårdt ned i hele Tyskland. Det nye parlament skulle træde sammen, men var jo brændt ned. Nazisterne betalte ikke for et nyt parlament, men hele forsamlingen blev flyttet over i Krolls Oper på den anden side af pladsen. Der var alligevel ikke så meget grund til at have et ægte parlament mere.

Salen blev bygget om, så alle kunne samles i parkettet. Der var ikke brug for nær så mange stole, for en del socialdemokrater og kommunister var allerede placeret under nazisternes "beskyttelse" i Schutzhäft: De sad enten i fængslet i Colombiadam eller i KZ Sachsenhausen.

Den første fjernsynsudsendelse i Tyskland var i øvrigt fra Krolloper den 18. april 1934.

Der var heller ikke brug for salen så ofte, for Hitler bestemte jo alligevel det meste. Når parlamentet var samlet var det som oftest for at høre Hitlers proklamationer som fx "anschluss" af Østrig til riget. Eller den 1. september da Tyskland overfaldt Polen - eller 11. december 1941, da USA erklærede krig mod Tyskland.

Sidste gang Hitler brugte Krollopera forsamlingen var den 26. April 1942, da Hitler forklarede nederlaget i Moskva som en triumf. Det var et rigtigt "opera-parlament" i betydningen af, at det parlamentet kun var et legeparlament - ikke et rigtigt parlament.

Efter 1942 lagde krolloperaen igen hus til et par operaer efter at Staatsoper var blevet bomberamt i november 1943.Allerede i sommeren 1945 var der igen arrangementer med koncerter og dans i Krolloperaen trods bombeskader, men det gik skidt og i 1956 var der ingen, der havde lyst til at drive Krolloperaen videre. Den blev revet ned og i efteråret 1957 var der intet spor tilbage.

I dag står der blot en infotavle på stedet, som fortæller historien om Krolloperaen.

 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Harald Sandner: Myter og sandheder om Adolf Hitler...

Interview. Berlin-guide.dk har mødt forfatteren Harald Sandner i Berlin. Harald Sandner er historiker og har specialiseret sig i at skrive om og dokumentere Adolf Hitler’s liv og levned. Hans bøger findes ikke på dansk, og derfor er han ikke så kendt i Danmark. Men han er måske den nulevende tysker, som ved all [ ... ]

Mit Berlin - hvad tænker andre om Berlin?Læs mere
Museum des Kapitalismus

Et kapitalisme museum i Berlin - ovenikøbet på kanten til det gamle DDR? Det er i hvert fald nødvendigt med information. Hvor socialismen på den ene side har et venligt og socialt ansigt og det på trods nærmest uden undtagelse har resulteret i forfærdende levevilkår – så har kapitalismen [ ... ]

Historie- og kultur museer Læs mere
1349 Da den danske konge angreb Berlin

I 1349 fik en falsk kurfyrste og en ny tysk-romersk Kejser trådt den danske konge Valdemar Atterdag så eftertrykkeligt over tæerne, at kongen samlede sine soldater, sejlede over vandet og gik i kødet på tyskerne. Han fik næsten erobret Berlin. Han ordnede makronerne og sluttede fred med dem alle sammen. Det var  [ ... ]

Berlins historieLæs mere
Hans Wolf: Sønderjyder på Østfronten i 1. Verdensk...

Anmeldelse. Syddansk universitetsforlag har udgivet ”Sønderjyder på Østfronten i 1. Verdenskrig”, der er skrevet af Hans Wolf. Bogen er den første samlede historie om sønderjydske krigsdeltageres oplevelser på Østfronten. Det er en beretning om hvordan soldaterne på krigsskuepladsen o [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Martha Hall Kelly: Blomstrende syrener

Anmeldelse. Amerikaneren Martha Hall Kelly har skrevet den dokumentariske fiktions roman ”Blomstrende Syrener”, som har kvinde KZ-lejren Ravensbrück som omdrejningspunkt. Bogen handler om de polske fanger, som blev udsat for medicinske forsøg. De, der overlevede, haltede og blev kendt som ”kaninerne” – navn [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Halbe Kessel og slaget om Berlin (60 km sø)

Syd for Berlin ligger den lille, fredelige landsby Halbe med ca 2.000 indbyggere. Landsbyen var vidne til et af de blodigste slag på tysk jord. Omkring 60.000 soldater og civile mistede livet i kampe fra den 25. april til 28. april 1945. Slaget er kendt som "Kessel von Halbe" - Halbekedlen. Tag en tur til Halbe og Baruth og se, hvor kampene f [ ... ]

Krigens spor omkring BerlinLæs mere
Quadrigaen: Det tyske sejrssymbol

På toppen af Brandenburger Tor står en flot skulptur med en stridsvogn og fire heste. Stridsvognen med de fire heste kaldes også en Quadriga - en kva'dri'ga. Quadrigaen er et symbol på triumf, sejr eller berømmelse. Inspirerede danske Bertel Thorvaldsen til Quadrigaen i Berlin - og fandt han inspiration her? Mås [ ... ]

Mindesmærker og bygningerLæs mere