Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Krolls Opera - væk for længe siden

Krolloper findes ikke mere. Krolloperaen lå på Königsplatz overfor Reichstag. Det har været skuespilhus, tekstillager, operahus og parlament. Kroll operaen nævnes ofte i historien om Berlin.

krolloper

Joseph Kroll fik i 1841 overdraget et stykke jord i Tiergarten af den preussiske konge Friedrich Vilhemlm IV i 1841. Kongen havde været i Breslau og ladet sig underholde i den Koll'ske Wintergarten, en variete, og sådan en ville kongen gerne have i Tiergarten - lige uden for byen. Bygrænsen gik jo ved Brandenburger Tor.

Krollscher Wintergarten

Byggeriet stod færdigt i 1844 og blev åbnet med et kæmpe bal. Der var plads til 5.000 gæster fordelt på 2 vinterhaver, 14 selskabslokaler og tre store sale - hvor den særligt flotte blev kald "Königssaal" - kongesalen. Der var plads til 60 musikere - og som noget helt særligt var der gasbelysning i huset med ikke mindre end 400 flammer. I dag bygges der kongres-paladser og messecentre i et væk.

Men i 1844 var det Kroll'ske hus noget helt særligt. Det blev også kendt som Kroll'scher Wintergarten eller Krolls Etablissement. Stedet åbnede brask og bram med store begivenheder og selv Wieneren Johann Strauss bevægede sig op til Berlin og gav koncerter.

Stedet var i økonomiske vanskeligheder omkring 1870 fordi det ikke var klart om det skulle rives ned i forbindelse med byggeriet af Reichstag. Men det endte med at forblive og der blev investeret - fx i elektrisk belysning. Det var det første store sted i Berlin, som kunne bryste sig af elektrisk lys.

Kaiser Wilhelm II ønske sig et flot operahus. Der var planer om at give den udtjente Staatsoper ned. Men man besluttede både at lave Kroll's hus om til et operahus og beholde Staatsoper. Berlinerne er glade for at have operahuse.

Det blev første verdenskrig, og al tanke om operahus blev lagt til side. Alle måtte bidrage til krigsindsatsen og Kroll's hus blev til Zentralsammelstelle der Reichswollwoche - man opbevarede uld - sandsynligvis til uniformer. Vinterhaverne blev i den varme tid anvendte som rekreationssted for sårede soldater.

Efter 1. verdenskrig kom der gang i planerne igen og 1. januar 1924 åbnede "Oper am Königsplatz" som spillesal nummer to for Staatsoper. Der blev åbnet med Richard Wagners mestersangerne.

Uden for huset skiftede pladsen navn til Platz der republik, for kongehuset var gået under i forbindelse med 1. verdenskrig. Det nye navn var: Staatsoper am Platz der Republik. Men som så ofte før var berlinerne ligeglade. De kaldte huset for Krolloper. Men tre operahuse på rad: Staatsoper, Komische oper og Krolloper kunne alligevel ikke opretholdes, så i 1931 blev der lukket ned og Krolloper stod tom og alene i hjørnet af Tiergarten.

Nazisternes opera parlament

hitlerikrollopera

Foto: Hitler holder tale fra talerstolen i Krollopera den 11. december 1941, hvor han giver sin reaktion på USA's krigserklæring. Hele opstillingen er som taget ud af en dårlig operette - der er næsten mere satire over Hitlers egen fremtoning, end den satire, som Charlie Chaplin formåede i sin film Diktatoren. Wiki.


Den 30. januar 1933 overtog nazisterne magten i Tyskland. Weimar republikken var død. Den 28. februar blev rigsdagen brændt ned og nazisterne slog hårdt ned i hele Tyskland. Det nye parlament skulle træde sammen, men var jo brændt ned. Nazisterne betalte ikke for et nyt parlament, men hele forsamlingen blev flyttet over i Krolls Oper på den anden side af pladsen. Der var alligevel ikke så meget grund til at have et ægte parlament mere.

Salen blev bygget om, så alle kunne samles i parkettet. Der var ikke brug for nær så mange stole, for en del socialdemokrater og kommunister var allerede placeret under nazisternes "beskyttelse" i Schutzhäft: De sad enten i fængslet i Colombiadam eller i KZ Sachsenhausen.

Den første fjernsynsudsendelse i Tyskland var i øvrigt fra Krolloper den 18. april 1934.

Der var heller ikke brug for salen så ofte, for Hitler bestemte jo alligevel det meste. Når parlamentet var samlet var det som oftest for at høre Hitlers proklamationer som fx "anschluss" af Østrig til riget. Eller den 1. september da Tyskland overfaldt Polen - eller 11. december 1941, da USA erklærede krig mod Tyskland.

Sidste gang Hitler brugte Krollopera forsamlingen var den 26. April 1942, da Hitler forklarede nederlaget i Moskva som en triumf. Det var et rigtigt "opera-parlament" i betydningen af, at det parlamentet kun var et legeparlament - ikke et rigtigt parlament.

Efter 1942 lagde krolloperaen igen hus til et par operaer efter at Staatsoper var blevet bomberamt i november 1943.Allerede i sommeren 1945 var der igen arrangementer med koncerter og dans i Krolloperaen trods bombeskader, men det gik skidt og i 1956 var der ingen, der havde lyst til at drive Krolloperaen videre. Den blev revet ned og i efteråret 1957 var der intet spor tilbage.

I dag står der blot en infotavle på stedet, som fortæller historien om Krolloperaen.

 

contentmap_plugin

En ide til rejsen?

Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

Albrecht Koschorke: Adolf Hitlers Min kamp

Anmeldelse. Den tyske litteraturprofessor Albrecht Koschorke har analyseret Adolf Hitlers bog "Mein Kampf". Albrecht Koschorke undersøger, hvordan nazisternes bibel kunne påvirke millioner af mennesker. Det gør han med litteraturvidenskabens værktøjskasse.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Holocaust og civilsamfundets reaktionHolocaust og civilsamfundets reaktion

Anmeldelse. Man kunne ønsket at det ikke var sket. At nogen havde grebet ind og sagt stop. Men det skete. Under 2. verdenskrig blev jøderne og andre uønskede myrdet i millionvis. Slæbt, tæsket og banket ud af deres boliger og forretninger, kørt på kreaturvogne direkte i gasovne. Hvad tænkte deres  [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Philip Kerr: Kvinden fra Zagreb

Anmeldelse. Den hårdkogte overlever, detektiven Bernie Gunther, er på banen igen. Philip Kerr er klar med sin 10 noir roman om Bernie Gunther – og denne gang er han i kløerne på Dr. Goebbels, tysk propaganda og UFA-filmstudierne i Babelsberg i 1942. Spænd sikkerhedsbæltet.

Skønlitteratur - romaner og noveller
Mortensen og Paulsen (red.) Den moderne tyske roma...

Anmeldelse. Den første tredjedel af forrige århundrede var en kunsterisk og kreativ eksplosion i Tyskland. Maleri, film, musik og litteratur spruttede ud af alle sprækker i det bedsteborgerlige samfund. Morten Dyssel Mortensen og Adam Paulsen (red.) har samlet nogle af de litterære højdepunkter, som de præsente [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
21 århundrede for Berlin: Pæn, jævn og ligegyldig?...

Anmeldelse. Berlin er en by under stadig forandring - så hvor er Berlin på vej hen nu? Hvordan ser Berlin ud i 2020 eller 2030. Advarsel: Her er berlin-guides bud på Berlins fremtid. Fremtiden kan ikke dokumenteres som fakta, så det følgende er et helt personligt bud på, hvor Berlin er på vej hen. S&a [ ... ]

Berlins historie
Hans Christian Post: Berlins Alexanderplatz

Anmeldelse. Alexanderplatz er en central plads for Berlin. Pladsen er hovedperson i Döblins formidable bog: Alexanderplatz. Det er næsten umuligt at besøge Berlin uden at passerere over eller under Alexanderplatz. Pladsen opstod i det 13. århundrede, hvor byens hovedåre krydsede vigtige handelsveje ved byens nordl&osla [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Forretningskultur i Tyskland - forstå din tysker b...

Anmeldelse. De andre er mærkelige. De er ihvertfald ikke lige som os. Har du kontakt med tyskere i din daglig dag, måske handel eller samarbejde, så er det nyttigt at forstå, hvordan de tænker. For de er ikke lige som os. Doris Rehrmann-Jørgensen og Marie-Luise von der Banck har skrevet en bog om forretning [ ... ]

Guidebøger