Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Biergarten i Berlin

Listen herunder er opdelt efter område i byen. De fleste steder serverer også solid mad, der passer til øl. Er du helt vild med at smage mange forskellige øltyper bliver du måske lidt skuffet. De fleste har Berliner Pilsner, Weizbier, Dunkel-øl og Berliner Weisse på programmet. Måske Becks på flaske. Men ikke noget fancy. Enkelte har deres eget bryggeri. Er du nysgerrig efter øl - så skal du læse vores øl guide.

Biergartens i Berlin er nok lidt mere rå, storbyagtige end hvad du måske har mødt i Bayern og München. Her er ikke lederhosen og hornmusik til øllet, sang og bægerklang. Vil du alligevel hellere nyde din øl indendørs, så er det måske kneipen-guiden du skal have fat i.

Kreuzberg


  • Cafe Brachvogel i Brachvogelstrasse er en af vores hemmelige favoritter. Stille mellem træerne, ned til Landwehrkanal med både legeplads og diskret minigolfbane. Den kan vi li. Geheimtip.
  • Golgatha,  Dudenstraße 40 ligger i det sydvestlige hjørne af Victoria park i Kreuzberg og er et populært Kreuzberger udflugtsmål. Skyggefuldt og da vi var der var de rigtig gode til at skænke øl. Kan være lidt svær at finde - men så har du desto mere fortjent din øl.
  • Cafe Schünbrun i Friedrichhain Volkspark ligger skønt i parken - og i weekenden kan du være heldig at få levende musik til. Her gider man godt hænge ud.
  • Freiswimmer er en langstrakt cafe langs vandet. Et forunderligt pusterum. Overdækket, hvis det skulle dryppe lidt. Også lidt berlinertjekket at hænge ud her når solen skinner.

Schöneberg


  • Biertempel 2, Boelckestraße 28 ligger lige bag ved Victoria park. Mad i ordentlige portioner. Lokalt sted, der på hjemmesiden reklamerer med at de støttes af glarmester Glas Teufel og BoBoEx vvs installationer.

Charlottenburg


  • Schleusenkrug, Müller-Breslau-Strasse ved Landwehrkanal er bestemt et favorit sted. Er I flere, så bestil tid, for Slusekroen ned til vandet er et populært berliner udflugtsmål midt i byen. Også godt om vinteren indendørs til en kop varm kakao, når du har vandret rundt i Tiergarten.
  • Cafe am Neuer See i Lichtensteinalle 2 ikke langt fra Schleusenkrug er et af Berlins største ølhaver med plads til over 1.000 gæster. Ned til søen, hvor du kan skøjte om vinteren og leje en robåd om sommeren. Ligger og putter bag Zoo - så du kan næsten høre lamaerne prutte. Geheimtip - for her er altid rart at komme.
  • CapRivi på hjørnet af Sömmeringsstrasse og Spreebord
Prenzlauer Berg

  • Prater, Kastanienalle 7-9 midt på Prenzlauer Berg har tradtioner tilbage til 1837. Kæmpehave, store træer og dejlig primitiv, direkte ølskænkning fra træskure. Basalt østeuropæisk spisekort med Soljanka og syltede agurker. En favorit.
Mitte

  • Löwenbrau på Leipziger Straße 65 ligger få skridt fra Gendarmenmarkt og tager dig tilbage til Bayern med langbænke. Kommer du i oktober er der gode chancer for tyroler musik også. OK - det er jo ikke en egentlig Biergarten, men alligevel et stemningsfuldt sted at hænge ud på en kold efterårsdag. 
  • Zollpackhof, Elisabeth-Abegg-Str. 1 ligger ved Spree overfor Kansleramt.

Neukölnn


  • Villa Rixdorf Café Restaurant, Richardplatz 6, Neukölln, Telefon, 030 6808-6000, www.villa-rixdorf.com. Ligger midt på den skønne Richardplatz i den bøhmiske landsby. Hyggelig biergarten med lopperier og skøre skilte. Portionerne er ganske enorme, men ikke så hurtigt serveret.
  • Brauhaus in Rixdorf, Glasower Strasse 27, 626 88 80, er et pragtfuldt sted om sommeren. Restauranten ligge i en gammel fabrikantvilla med en skøn have. Her brygger de selv øl, og maden er nu ikke så ringe. Passer godt til øl. En favorit. Med legeplads til børn.
  • Burg Am See, Ratiborstraße 14, ligger lidt på afstand af offentlig transport. En tyrkisk præget biergarten og spisekortet er da også lidt anderledes her. Trendy.
  • Klunkerkranich. Karl-Marx-Straße 66, ligger på taget af indkøbscenteret Neuköllner Arkaden. Man tvivler hele vejen op på, om man nu er gået rigtigt. Men fortsæt op og ud på parkeringspladserne til du ikke længere kan komme højere op. Og der ligger en blanding mellem en bypartisanhave a la Christiania og et par øludskænkningssteder. En fremragende udsigt over byens tage. Et ægte geheimtip. Dejlig stemning.
Treptow

zennerbiergarten
  • Zenner Biergarten, Alt-Treptow 14 ligger mellem søen og det sovjetiske mindesmærke i Treptow. På en skøn sommerdag ned til søen med en Berlinerweisse i glasset bliver det næsten ikke bedre. Smukt, smukt, smukt. Giv resten af brødet til de fede ænder der på stedet. Zenner biergarten har været et populært udflugtsmål i Berlin siden 1822. Du kan være heldig - eller uheldig - at der er live musik på stedet. 

Reinickendorf


  • Alter Dorfkrug, Alt-lubars 8, 92120230, har træer og hygge og øl - og en legeplads til ungerne. Det føles som at være på landet - og det er man faktisk også, for det her er Berlins yderste udkant. Få GPSen på, for vejen ind til Berlin er ikke godt skiltet.
Spandau

  • Maisel´s på Imchenallee 44 har en skøn udsigt ud over Havel. Slap af her og få grill menuen med.
 
Steglitz-Zehlendorf

  • Filuu, Drakenstrasse 60 har en dejlig have med gamle frugttræer og en skøn gammel villa.
  •  Die Fischerhütte am Schlachtsee, Fischerhüttenstraße 136.  Fredeligt ved søbredden. Er du på de kanter bliver det næsten ikke bedre.
  • Værtshuset ved Pfaueninsel lige før færgen har en skøn biergarten. Planlæg med den, når du skal til Pfaueninsel. Tænk: kolde øl, asparges, hollandaise sauce. Hold tårene tilbage og skynd dig afsted. Det her er et andet geheimtip.
  • Bolles Boothaus i Am Großen Wannsee 58b i Wannsee er et andet godt sted at drikke en øl og få en bid brød med udsigt.
Dahlem

  • Luise i Dahlem på Königin-Luise-Straße 40 - 42 er på vej i det grønne.
Potsdam

  • Meierei - Brauhaus, Im Neuen Garten 10, 14469 Potsdam Tel (0331) 704 32 11. Ligger smukt ved søen og få skridt fra Cecilienhof, hvor Potsdam konferencen fandt sted, hvis I er på udflugt på de kanter. Top spitse klasse udsigt på en varm sommerdag.
  • Den lille restaurant i Alexandrowka har sin egen lille have, hvor du kan få russisk øl. Men indendøre er der så russisk babuska rart som det næsten kan blive. Dukkehushygge. Og gdo mad.


 

En ide til rejsen?

Annonce

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

Industrikultur i Berlin og Brandenburg

Berlin har været en af Europas helt tunge industribyer og gigant brands som Siemens og AEG stammer herfra. Det har efterladt sig en del spor i Berlin og landskabet omkring. Mange har en fasination af at se, hvordan de ting vi omgiver os med bliver til. Derfor er det interessant at besøge industri- og teknikmuseerne i Berlin og omegn.&n [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byen
Røde Kors museet i Friedenau

Røde Kors kender alle i hele verden. Den neutrale hjælpe organisation, som har fokus på mennesket og hjælper upartisk. I Berlin er der et lille museum for Røde Kors. Museet viser historien om Røde Kors fra 1863 og til i dag – og om, hvordan Røde Kors var delt under den kolde krig.

Historie- og kultur museer
1896: Robert Müller: Kongen over det hele1896: Robert Müller: Kongen over det hele

König Friedrich der Große (1712-1786) inspiserer kartoffeldyrkerne. Maleriet er kendt i Tyskland og hedder: Der König überall. Kongen over det hele. Frederik den Store var den helt store preussiske konge, og maleren Robert Müller har her forestillet sig en situation, hvor kong Frederik den Store stiger ud af sit oph&oslas [ ... ]

Billeder fra Berlin
Stralsund og Rügen - der næsten blev dansk

Stralsund. Den idylliske hansestad Stralsund er fredet i verdensklasse af UNESCO. Stralsund har spillet en rolle i Danmarkshistorien, da Valdemar Atterdag blev besejret her og måtte indgå "Stralsundfreden" i 1370 - og igen i 1429 gik det galt. Men tag nu fredeligt til Stralsund og nyd byen og øen Rügen i dag. Der er så [ ... ]

Guide til byer rundt om Berlin
Horst Evers: Hvis jeg var dig, så ville jeg da els...

Anmeldelse. Hvis jeg var dig, så ville jeg da elske mig – Wäre ich du, würde ich mich lieben. Det hedder en af Horst Evers bøger. Horst Evers er født i 1967 og er berlinsk forfatter og ”kabaretist”. Horst Evers beskæftiger sig med hverdagens besynderlige sider. Her en anmeldelse mere af Horst Ev [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
Siegfried Lenz: Overløberen

Anmeldelse. Siegfried Lenz’ roman overløberen blev udgivet i 2014 – med mere end 60 års forsinkelse. Romanen handler om det sidste år af krigen, hvor alting er i opløsning på østfronten. Ude i et sumpet skovområde ved de Masuriske søer står en lille deling værnemagtssoldate [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
Krolls Opera - væk for længe siden

Krolloper findes ikke mere. Krolloperaen lå på Königsplatz overfor Reichstag. Det har været skuespilhus, tekstillager, operahus og parlament. Kroll operaen nævnes ofte i historien om Berlin.

Opera og musik teater