Dong Xuan - på shopping i den vietnamesiske bazar

dongxuan3

Vietnam ligger i Lichtenberg. I den østlige, langt-fra-glamourøse forstad Lichtenberg ligger Dong Xuan Center midt i et industriområde. Træd ind her og skift fra nedslidt tidligere-DDR til farvestrålende asiatisk marked.

Forbilledet er "Chinatown" - her er det bare vietnameserne i Berlin som styrer. Derfor bliver den også kendt som "Asiatown". Opkaldt efter Hanois største marked. Dong Xuan er planlagt til at blive udbygget som en helt lille asiatisk by med pagoder, butikker, kulturhuse, forretninger, hotel og restauranter. Der er 300 forskellige lejere i vietnambyen. Hvad kan man købe?: ALT! - inkl en currywurst, hvis det asiatiske bliver for overvældende. 


dongxuan4


Overvældende er et godt kodeord for dette sted, som bedst kan betegnes som en kæmpebazar, hvor Vietnam er temaet. Der er masser af vietamesere, der er restauranter og store supermarkeder med eksotiske frugter og flere typer grønt og salat end vi er vandt til på breddegraderne. Butikkerne flyder over med billigt tøj, billige tasker, billige tæpper og stort set enhver gadgetdims, som kan blinke, rotere, spille musik eller lyse. Mangler du gaven til ham, der har alt, så findes det her. Overraskende mange manicure-saloner, så få ordnet kløerne mens du er her.

Du kan sagtens have børn med her. Giv dem 10 Euro hver, for der er nok at bruge penge på. Men ikke meget, som har større værdi end det.  

Vietnam i Berlin

Vidste du iøvrigt, at vietnameserne udgør en af de største etniske grupper i Berlin. Der er 12.000 med vietnamesisk statsborgerskab, men det menes at der bor omkring 40.000 vietnamesere i Berlin. I Lichtenberg, hvor Dong Xuan Center ligger, er der knap 4.000 eller 12 procent af bydelens indbyggere. Vietnameserne i vest kom mest til Tyskland som bådflygtninge i kølvandet på vietnamkrigen i 1970'erne (208 familier) eller er indvandret som slægtninge til bådflygtningene og i øst kom vietnameserne som gæstearbejdere i DDR. Der er flere folkeslag: Hoa, Hmong, Kinh.

De fleste vietnamesere er fredelige, men der har været betydelige bandeproblemer især i 1990'erne. Den tyske regering har forsøgt at overtale vietnamesere til at rejse hjem, men i Vietnam har de ikke været særligt modtagelige for den ide. De tidligere bådflygtninge, der typisk er godt integreret og taler tysk, har ikke nødvendigvis god kontakt til de DDR-gæstearbejderne, som taler dårligt tysk og muligvis sympatiserede med det kommunistiske styre i Vietnam.

De fleste er buddister af navn, og et stort mindretal er katolske.

Tyskland giver kun opholdstilladelse, hvis man kan klare sig økonomisk. Der er arbejdsløshed og vietnameserne taler dårlig tysk, så de færreste har udsigt til at få et arbejde. Så de er blevet selvstændige iværksættere med små købmandsbutikker, blomster og så naturligvis import af billige varer fra Vietnam. Det er blandt andet denne import, som har resulteret i Dong Xuan bazaren.


Dong Xuan Center
Berlin Lichtenberg
Herzbergstraße 128


Fra S-Bahnhof Landsberger Allee. Tag sporvogn 8 (mod Ahrensfelde) til Herzbergstrasse.

Fra S-og U-Bahnhof Lichtenberg: Tag bus 256 (mod Siedlung Wartenberg) til Herzbergstrasse


Vis stort kort


 

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Volker Kutscher: MoabitVolker Kutscher: Moabit

Anmeldelse. Hvis du har læst Volker Kutschers fremragende bøger om politimanden Gereon Rath, så kender du også Charlotte Ritter. Hun er biperson i bogen - men hovedperson for Gereon, som forelsker sig i hende. Volker Kutscher har skrevet en bog kun om frøken Ritter.

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Guidebog: Lonely Planet om TysklandGuidebog: Lonely Planet om Tyskland

Anmeldelse. Lonely Planet serien af guidebøger er et verdens mest succesfulde guidebogsbrands. En global succes og for berlin-guide.dk her Lonely Planets bøger ofte været med på tur. De findes også på dansk - fx "Oplev Tyskland".

GuidebøgerLæs mere
Werner Grossmann: Den sidste spionchefWerner Grossmann: Den sidste spionchef

Anmeldelse. Werner Grossmann var spion. Han gjorde en lang karriere fra 1952 i en af verdens mest berygtede efterretningstjenester HVA – Hauptverwaltung Aufklärung. I 1986 nåede han toppen, da han afløste den legendariske og gådefulde Markus Wolf – kendt fra Le Carré trillerne som ”Karla”. I  [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Politikerne i BerlinPolitikerne i Berlin

  Tysk politik på nationalt niveau finder hovedsageligt sted i regeringskvarteret beliggende lidt nord for Tiergarten og lige i nærheden af Brandenburger Tor. Her finder man det tyske parlament, Bundestag, det tyske forbundsråd, Bundesrat, kanslerens regeringsbygning, Bundeskanzleramt, og mange andre vigtige institutioner  [ ... ]

Introduktion til BerlinLæs mere
Berlin film - små reklamefilm fra Berlin

 Små reklamefilm, der gasser lidt op på Berlinstemningen. God fornøjelse

Nyttig videnLæs mere
Michael Dobbs - Seks måneder i 1945 - Fra verdensk...

Anmeldelse. I foråret og sommeren 1945 skiftede verden karakter. Tyskland blev besejret, præsidenten døde, Føren gjorde selvmord, premierministeren tabte valgte, atombomben blev sprængt og Europa blev delt. Kimen til den kolde krig var lagt. Høj-dramatiske måneder. I centrum for beslutningerne stod Roo [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
I forfatternes fodspor

Döblin, Kafka, Mann, Brecht...mange af de store forfattere har haft et forhold til Berlin. En af de mange byvandringer, der tilbydes til turister i Berlin, er netop i de kendte forfatteres fodspor.

Guidede tureLæs mere