Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Pladser, parker og veje i Berlin

Wilhelmstrasse - Magtens centrum

Wilhelmstrasse. Wilhelmstrasse var regeringens og magtens hovedstrøg for både Preussen, Weimarrepublikken og det tredje rige. Lige som englænderne refererer til "White Hall", eller til "Kremlin", så var henvisningen til "Wilhelmstrasse" en henvisning til den tyske regering. I Danmark ville det svare til Slotholmsgade og Christiansborg. En gade med enorm magt indtil 1945. I dag bliver den spærret af før Unter den Linden af den brittiske ambassade, og i gaden er der kedelige boliger. Sådan så der ikke ud i 1939.

I 1731 udvidede den preussiske konge sin residenshovedstad for at få plads til de mange huegenotter, der kom flygtende fra Frankrig. Hele det store kvarter med de vinkelrette gader syd for Unter den Linden blev til her. Gaden blev omkaldt efter kongen, der døde i 1740.

Egentlig var det fornemme boliger, men det udviklede sig til et regeringskvarter. Det begyndte i 1858, da Palais Schwerin i nr. 73 blev det administrative hovedkvarter for det kongelige hof. I 1869 rykkede Otto von Bismarck ind i nr. 77 og fra 1875 var det rigskansleriet. Udenrigsministeriet boede i nr. 76, finansministeriet i nr .61 og så videre: Pressusiske statsministerium i 63, landbrugsministeriet i nr. 72 og gransportministeriet i nr. 79. 

I nummer 70 lå et overdådigt palads bygget af jernbanekongen Bethel Henry Strousberg, der gik fallit. Huset blev købt på aktion i 1876 og udlejet til den brittiske ambassadør, og storbrittanien købte det i 1884. I 1877 bliv Borsig paladset oprettet på hjørnet til Voss-strasse. Det var her magten i Preusesen og Tysk land lå.

Det blev ikke mindre i nazitiden: Følg med her på en tur fra Unter den Linden og ned af Wilhelmstrasse og omegen anno 1939.

  • Goebbels havde en stor villa på hjørnet af Ebertstrasse (der dengang hed Hermann-Göringstrasse) og Behrenstrasse. Den findes ikke mere, selvom den tilhørende bunker stadig er under jorden. I dag er det jødiske monument her. Behrenstrasse er nu ført igennem, men i 1943 sluttede den ved Wilhelmstrasse.
  • Wilhelmstrasse 73. Her lå Reichspräsidentens palais. I 1933 var Hermand Göring blevet Reichspräsident og her mødtes Adolf Hitler i februar 1933 med 20-25 industrifyrster. Det såkaldte Geheimtreffen, hvor Hitler samlede finansiel opbakning til valget den 5. marts 1933. Nabobygningen var udenrigsministeriet. Og naboen igen var Reichskansleriet.
  • I Gertrud-Kolmar-Strasse ligger en parkeringsplads. Under parkeringspladsen ligger Führerbunker itusprængt, så der er ikke meget andet end forvredent beton at finde. Der er en lille markering i form af en infotavle. Det var også her ministrialgarten lå, hvor de ledende nazister kunne få en mundfuld frisk luft. Det var her de afbrændte rester af Adolf Hitler blev fundet af russerne.
  • Wilhelmstrasse 77. Idag ligger er boliger. Det gamle Rigskansleri var bygget her i 1738-1739. Bismarck overtog det og gjorde det til den preussiske regeringsbygning i 1869. I 1878 flyttede Bismarck selv ind og kaldte det for Reichskanzlei. Det blev det ved med at være, og Von Hindenburg boede her, da Reichspräsidentenspalais var under renovering i 1932/33. Hitler benyttede det også. Der var balkon ud mod Wilhelmstrasse, hvor der er billeder af ham fra 1940.
  • Vossstrasse 2-6. Det eksisterende Rigskansleri var ikke stort nok til Adolf Hitler, så i tilslutning til det gamle byggede Albert Speer et kæmpemæssigt Reichskanslerei i Vosstrasse 2-6. Det tog tre år og stod færdigt i 1939. Hitlers kontor var på 400 kvadrameter. Det var slemt udbombet efter krigen og russerne brugte materialer her fra til deres store mindesteder.
  • Wilhelmstrasse 54. Bygningen ligger her endnu og er for tiden kontorer for forbrugerministeriet. I bygningen har Von Ribbentrop haft kontor, og desuden kontor for Hitlers magtfulde stedfortrædere Rudolf Hess og Martin Bormann.
  • Wilhelmstrasse 49 / Mauerstrasse 45-53. En del af bygningen eksisterer stadigvæk og er kontorer for sundhedsministeriet. Her havde propagandaminister og berlins gauleiter Joseph Goebbels sit kontor.
  • U-bahn Mohrenstrasse. Findes stadig væk. De sidste soldater og personel fra Hitlerbunkeren flygtede gennem u-bahn Mohrenstrasse. Stationen hed dengang "Keiserhof" efter det store hotel. Den røde marmor på stationen er fra Reichskanzeleri.
  • Zietenplatz. Her lå tidligere Hotel Keiserhof, hvor Adolf Hitler boede mellem 1930 og 1933. I dag ligger den nordkoreanske ambassade her.
  • Leipzigerstrasse 3-4. Preussische Herrenhaus. Ligger her stadigvæk i form af Bundesrat. Hitler har holdt flere taler her.
  • Wilhelmstrasse 97. Eksisterende bygning. Her havde Göring sit hovedkvarter for Luftwaffe (som betyder luftvåben og ikke luftgevær). Da bygningen åbnede i 1936 var den Europas største kontorbygning. Den er tegnet af arkitekten Ernst Sagebiel, som også designede Tempelhof Lufthavn. Bygningen huser idag finansministeriet og er en af de få offentlige bygninger i Berlin, som ikke tog videre skade i krigen.
  • Zimmerstrasse 90/91 - indgang fra Mauerstrasse 82. Konzerthaus Clou eller Markthalle III. Stort set forsvundet, men frontbygningen på Zimmerstrasse står stadig. Hitler har holdt tale her på lukkede partimøder i 1927, fordi han var forbudt at tale offentligt i Preussen. NSDAP brugte salen til stormøder og i 1943 brugte GESTAPO bygningen til at samle de jøder, der var gift med ikke jøder og derfor endnu ikke deporteret.
  • Hjørnet af Stressemannstrasse og Niederkirchnerstrasse. Her ligger idag Abgeordnetenhaus, som er de tyske länders forsamlingshus. Indtil 1933, så lå den Preussiske Landdag her - det vil sige det preussiske parlament. Adolf Hitler holdt tale her den 11. december 1932. Da nazisterne kom til blev huset til Volksgerichtshof - og senere til Preussenhaus og senere til Haus der Flieger.
  • Leipzigerplatz 11. Her havde Hermann Göring en villa. Før 1933 boede han i en lejlighed på Kaiserdamm 34, men han flyttede ind i huset bag luftfartsministeriet. Der er stadig lidt rester i jorden. Sammen med sin kone, Carin, havde Hermann Göring også huse i Berchtesgadener Strasse 16 og i Badenschen Strasse 7.
  • Niederkirchenerstrasse 8-9 husede engang Hotel Prinz Albert. I dag er her bar mark og mindestedet "Topography of Terror". Kun lidt af fundamentet er tilbage. Her havde Heinrich Himmlers SS og GESTAPO deres hovedkvarter. og på hjørnet ud mod Wilhelmstrasse lå Heydrich's hovedkvarter for SD og hovedkvarteret for nazistavisen Angriff.
contentmap_plugin

En ide til rejsen?

 

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

Forretningskultur i Tyskland - forstå din tysker b...

Anmeldelse. De andre er mærkelige. De er ihvertfald ikke lige som os. Har du kontakt med tyskere i din daglig dag, måske handel eller samarbejde, så er det nyttigt at forstå, hvordan de tænker. For de er ikke lige som os. Doris Rehrmann-Jørgensen og Marie-Luise von der Banck har skrevet en bog om forretning [ ... ]

Guidebøger
Galleri for sanitær arkæologi

Gør fittings dig varm i kroppen? Gør kummer dig krum af glæde? Kan en natpotte sætte erindringerne igang? Så få en rundvisning i Herr Schwarzwälder's Galerie für sanitäre Archäologie i Charlottenburg.

Usædvanlige museer - lad dig overraske
Jugend[WIEDERSTANDS]museum - DDR modstandsmuseet

Ungdomsoprør fandtes ikke kun i vesten. Også i DDR var der ungdommelig opposition mod samfundet. I DDR var klangen bare lidt anderledes, for de unge risikerede fængsel og at blive smidt ud af deres uddannelser, hvis de ikke fulgte parolerne. Nogen stod imod og samledes blandt andet i kirkerne, hvor der var højere til lufte [ ... ]

Historie- og kultur museer
Lene Tymoshenko: På kanten i Berlin

Anmeldelse. Lene Tymoshenko har skrevet historien om sig selv i debutbogen "På Kanten i Berlin". Lenes liv er så langt fra ligusterhæksdansk som man næsten kan komme - og i sin bog inviterer hun åbent og frimodigt læseren med på hendes livs rejse som BZ'er i Berlin, Tvindskole elev, ferier i Kiev, sex med f [ ... ]

Erindringer og øjenvidner
Søren Flott: Danskeren der ville dræbe Hitler

Anmeldelse. "Danskeren der ville dræbe Hitler" af journalisten Søren Flott er en biografi om danskeren Jens Peter Jessen og attentatet mod Adolf Hitler den 20. juli 1944. Ideen til attentatet kom fra Jens Peter Jessen. Han blev sammen med de øvrige attentat mænd henrettet før krigens afslutning. Attentatet blev kend [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Halbe Kessel og slaget om Berlin (60 km sø)

Syd for Berlin ligger den lille, fredelige landsby Halbe med ca 2.000 indbyggere. Landsbyen var vidne til et af de blodigste slag på tysk jord. Omkring 60.000 soldater og civile mistede livet i kampe fra den 25. april til 28. april 1945. Slaget er kendt som "Kessel von Halbe" - Halbekedlen. Tag en tur til Halbe og Baruth og se, hvor kampene f [ ... ]

Krigens spor omkring Berlin
Guide til tysk whisky - en tur med procenter

Er du til whisky ved du, at der ikke findes andet end skotsk singlemalt. Eller er det nu også sandt? Amerikanere, canadiere, irer har altid lavet whisky og japanere, indere, svenskere, belgiere og altså danskere kan lave whisky. Så det er prutfisedumt at hævde, at man ikke kan drikke andet end skotsk whisky eller singlemalts [ ... ]

Spiseguiden