Oranienstrasse løber gennem den nordlige del af Kreuzberg ind mod centrum og bliver til Kochstrasse op mod det tidligere overgangssted til Østberlin: Checkpoint Charlie. Den spændende del af Oranienstrasse begynder ved Moritzplatz og løber nedover Oranienplatz og Kottbusser Tor. Gaden skærer igennem det såkaldte SO 36 opkaldt efter postdistrikt syd-ost.
I folkemunde bliver gaden også kalde O-strasse og bliver ofte forveklset med Oranienburgerstrasse i bydelen Mitte. Det er en travl shoppinggade med små butikker og etniske restauranter og barer. En af barerne hedder SO36 og her er der ofte live musik.
- Zum Elefanten, Oranienstrasse 11. Kneipe.
- Rote Harfe, Oranienstrasse 12, Kneipe og tysk ølstemning.
- Franken, Oranienstrasse 19A. Hvis du er til punk, højmusik og ølsjatter.
- World Shop, Oranienstrasse 22 trykker din T-shirt som du vil have den. Mens du venter.
Cafe Bäckerei Melek, Oranienstrasse 28 er et tyrkisk bageri og Cafe, som er åbent døgnet rundt. - Schnabelbar, Oranienstrasse 31 har billige cocktails og gode DJs.
- SO36, Oranienstrasse 190. Hotteste rockscene – med alt fra tyrkisk mavedans til punkrock.
- Rosen - naboen til SO36 byder på transvistitklub
- Restaurant Stiege, Oranienstrasse 47a, Kreuzberg (030) 614 68 16. God, hurtig og billig mad + drikkevarer. Men kortet for stort, og der er en grund til at maden er billig. Nøjes evt med en øl i de hyggelige lokaler.
- Max und Moritz, Oranienstrasse 162. Original berlinerkneipe med interiør fra 1902. Tysk køkken og ind imellem kabaret. God stemning.
- Hanf Haus, Oranienstrasse 192 sælger alt af hamp – øl, tøj, chokolade, sko. Om skoene kan ryges ved vi ikke – men du kan garanteret få et godt råd i butikken.
- Restaurant Amrit, Oranienstrasse 202 /203. Asiatisk fusionskøkken – Singapore style. Vores gæster anbefaler Amrit som en fortræffelig restaurant. Der er god service, aperitif, masser af god mad til en billig penge. www.amrit.de
- Kafka, Oranienstrasse 204 – fusionskøkken med både aftensmad og frokostmenuer.
Er du ude at give den gas en aften i Oranienstrasse, så smut evt også en tur ned af Dresdener strasse, som løber mellem Kottbusser Tor og Oranienplatz.
Oranienstrasse har dog ikke altid været Berlins "party-meile". I Oranienstrasse 6 arbejdede fx Konrad Zuse med at bygge verdens første computer i 1944-45. Den kan idag i rekonstruktion ses på Det tyske teknikmuseum ikke langt væk. I nr. 6 lå også før krigen Orionette AG, som var vigtig for den tyske bilindustri. Her arbejdede ingeniøren Engelbert Zaschka, som blev helikopter pioner, blandt andet en pedaldrevet helikopter.
Foto: Udsigt over Oranienplatz ned ned mod Görlitzer Bahnhof.
I nr. 34 havde Julius Klausner sin første skobutik "Leiser", og det er siden blevet til skobutikker over hele Tyskland. I nr. 64 boede Paul Lincke - som siden har fået sin egen vej i Kreuzberg. Og i nr. 53/54 lagde Georg Wertheim sit første stormagasin "Wertheim" i Berlin.
Oranienplatz er i dag primært et grønt område, men en gang løb kanalerne under her. Man kan stadig fornemme kanalforløbet langs Segitzdam og Erkelensdam, og broerne over på Oranienplatz.
Læg mærke til bygningerne. Fra Görlitzer Bahnhof og til Moritzplatz overlevede de fleste bygninger bomberne i 2. verdenskrig og bygningsmassen er primært pre-1945 og tilbage til Grunderzeit (efter 1871). Efter Mortizplatz er der stort set ingen bygninger tilbage og gaden skifter fuldstændig karakter.
Når du frem til Moritzplatz, så kik ind i Prinzessinnengärten, som er en hyggelig byhave med en lille biergarten, hvor man også kan få en kaffe og en kage.