Zietenplatz – fuld af døde preussiske generaler

Zietenplatz er en lille plads midt i Berlin på Mohrenstrasse mellem Wilhelmstrasse og Mauerstrasse. Pladsen hedder Zieten plads efter den preussiske general Hans Joachim von Zieten. Pladsen er et preussisk udstillingsvindue med en lille parade af vigtige preussiske generaler fra syvårskrigen.

I 1737 lå pladsen uden for byen og var beregnet til militær eksercits. Lige om hjørnet ligger jo Mauerstrasse, hvor der i 1720 var planlagt en bymur, der aldrig blev til noget, for Mauerstrasse blev hurtigt bebygget med huse.

Langs den ene side lå før 2. verdenskrig det store Hotel Kaiserhof, hvor Nazisterne og Adolf Hitler havde hovedkvarter og førte valgkamp fra før magt overtagelsen i 1933. På hjørnet til Mauerstrasse lå den store Dreifaltigkeitskirche. Dengang hed pladsen Wilhelmsplatz. Det hele forsvandt i 2 verdenskrigs bomber. Hitlers hovedkvarter lige rundt om hjørnet i Voss-strasse og Wilhelmstrasse betød i øvrigt at nogle meget intense bombninger og kampe fandt sted her, og området var i 1945 fuldstændig ødelagt.

I DDR tiden var pladsen en parkeringsplads og pladsen hed nu Ernst Thälmannplatz. Og langs sydsiden flyttede Nordkoreas ambassade ind. Der ligger den endnu og spøger. Den ser tom og utilnærmelig ud, men er tilsyneladende beboet.

Først i 2009 var pladsen genetableret og restaureret med planter, bænke og ikke mindst en god håndfuld statuer af preussiske generaler. Generalerne er preussiske generaler som faldt i syvårskrigen.

Statuerne af de preussiske generaler

Statuerne blev oprindeligt opstillet af kong Fredrik den 2. (Også kendt som Frederik den Store / Friedrich der Grosse) fra 1769 til 1786. Statuerne blev fjernet af DDR i 1960’erne fordi de gav mindelser om preussisk militarisme. Men i 2009 blev de restaureret og trukket frem af depoterne og stillet op igen. Mange af generalerne har også lagt navn til gader i Berlin:

  • Hans Joachim von Zieten (1699–1786) var husar-general. Læg mærke til den meget flotte uniform og hue. Skulpturen er udført af Johann Gottfried Schadow. Schadow (1764-1850) var preussisk kunster og er nok mest kendt for Quadriga’en (vognen med firspand) på toppen af Brandenburger Tor. Von Zieten var kong Friedrich der Grosse’s fortrolige og en af de bedst kendte generaler i den preussiske hær. På den tid kæmpede Preussen i flere krige end man helt kan følge med i og i de fleste tilfælde vandt Preussen hæder, ære og mere land. Preussen voksede og en del takket være generaler som von Zieten og generalerne omkring ham. På Unter den Linden står en stor ridderstatue af Friedrich der Grosse og på reliefferne på soklen er von Zieten også afbilledet til hest. Han døde i sit hus Kochstraße 61 som gammel mand.
  • Hans Karl von Winterfeldt (1707–1757) var generalløjtnant. Også han deltog i et utal af slag. I syvårskrigen døde han som general efter sabelhug i slaget ved Moys. Hans Karl har også lagt navn til Winterfeldt’s plads i Berlin, hvor der er et dejligt marked.
  • Jakob von Keith (1696–1758) var generalfeltmarskal. I slaget ved Hochkirch i oktober 1758 blev han skudt i munden, og det overlevede generalfeltmarskallen trods alt ikke. Han fødenavn var James Francis Edward Keith og han blev født i Skotland. Hans familie i slægt med Stuarterne og han deltog i et oprør i 1719 som han tabte, mistede al ære og titler og måtte forlade Skotland. Han gjorde derefter karriere i den russiske hær, så godt, at han endte som guvernør for Ukraine. Da de politiske vinde i Rusland skiftede var han nødt til at forlade Rusland og endte så i den Preussiske hær. En gade i Schöneberg bærer hans navn.
  • Friedrich Wilhelm von Seydlitz (1721–1773) var kavallerigeneral. I slaget ved Schlacht von Zorndorf angreb han ikke som befalet, men afventede situationen – og traf så selv beslutningen om at angribe. Selvom han ikke havde adlydt ordren blev han alligevel hædret, og kommando strukturen, hvor man som soldat forfølger et mål – mission command – frem for strenge kommandoer er et væsentligt princip i moderne hære. En del af æren for dette tilskrives von Seydlitz. I Djøf-sprog hedder det mål-styring (vs detailstyring). Seydlitz var også kendt for at give signal til angreb ved at kaste sin pibe i luften. I Schöneberg er Seydlitzplatz opkaldt efter ham. Da han som ung havde fået syfilis havde hans krigs sår vanskeligt ved at hele. Han blev begravet i et mausoleum på sit gods i Schlesien. Schlesien blev efter anden verdenskrig polsk, og polakkerne har revet mausoleet, der var beskadiget efter russernes fremfærd, ned.
  • Kurt Christoph Graf von Schwerin (1684–1757) var general feltmarskal. I slaget ved Prag, hvor de øvrige generaler også var med døde han efter alle kunstens regler: Han indledte en angreb mod østerigernes flanke, men kom under pres og hans soldater begyndte at tage flugten. Han greb en fane og med råbet „Heran, meine Kinder, heran!“ styrtede han frem mod fjenden, hvor han ramt af flere musketerkugler styrtede af hesten og døde. Wikipedia omtaler det som en ”billedbogsdød” for preussiske generaler. Der står også en statue af ham i det historiske museum.
  • Den sidste er general feltmarskal Fürst Leopold I. von Dessau (1676–1747) – også kaldt Alte Dessauer. Også hans skulptur er udført af Shadow. Han var blandt meget andet kendt som Exerziermeister der preußischen Infanterie – altså ham, som for alvor vidste hvordan en god exercits skal udføres. I den preussiske hær var exercits afgørende og alle, ikke kun rekrutter, skulle deltage. Formålet var at øve disciplin, præcision og hurtighed. Den preussiske hær var således i stand til at affyre tre skud pr minut i en linje. Andre hære præsterede kun to skud pr. linje. Rækkerne var organiseret i grupper af tre rækker, og der kunne således affyres ni skud. De fleste andre hære stod i fire lag og kunne alligevel kun affyre otte skud. Den preussiske hær var således mere bevægelig, kunne have flere afdelinger med færre mænd og alligevel skyde mere end de andre. Takket være grundig exercits af alle soldater. Han fik iøvrigt også sine soldater til at gå i takt, så de kunne rykke hurtigere frem, og han fik udskiftet ladestokken af træ med en af metal, så den ikke gik i stykker i kampens hede.

 

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Culinaria Deutschland - tænderne i det tyske køkke...

Anmeldelse. Culinaria Deutschland - Deutsche Specialitäten er en tysk kogebog med alt det bedste fra det tyske køkken. 377 proppede sider med historier om tysk mad, masser af opskrifter og fotos. En guldgruppe fundet på udsalg til 4,99 Euro i Kreuzberg.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Mel Gordon: The seven addictions and five professi...

Anmeldelse. Anita Berber var inkarnationen af en femme fatale. Hun var mere berygtet end berømt i Berlins natteliv i de tidligere 1920’er i Berlin. I byen hvor alt blev tolereret og tilladt blev hendes fejringer af fordærv, rædsel og ekstase fordømt og forbudt. Anita Berber kunne det der med at gå en streg. Mel [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
1990 3. oktober: Die Wende og genforeningen

DDR styret håbede at kunne fortsætte efter murens fald. Men frie valg den 18. marts 1990 ragede kommunisterne til side og det betød, at den borgerlige CDU-politiker Sabine Bergmann-Pohl blev DDR præsident og derfra gik stærkt. 18. maj blev der aftalt en valuta og socialunion. 1. juli blev D-marken indført. I mi [ ... ]

Berlins historieLæs mere
Bernau bei Berlin

Bernau bei Berlin er en lille by på kanten til Berlin mod nordøst. Her har boet mennesker i næsten 9.000 år og som ægte tysk by er den grundlagt på øl. Panke å leverer vandet og markgreven Albert den 1. af Brandenburg (Albrecht der Bär) blev ifølge myten så begejstret for &osl [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
1618 - 1648 Trediveårskrigen

Trediveårskrigen fra 1618-1648 var en krig om tro, magt og penge i første halvdel af 1600-tallet. I krigen deltog mange af Europas store magter, men det meste af krigen blev udkæmpet på tysk jord. Krigen kostede måske hver tredje tysker livet, og hvis tyskerne i dag skal pege på nationale katastrofer, så e [ ... ]

Berlins historieLæs mere
Sven Hazel: De fordømtes legion og andre historier...

Anmeldelse. Sven Hazel udgav i 1953 bogen ”De fordømtes legion” om sine oplevelser i det 27. panserstrafferegiment i kampene på Østfronten. I alt skrev ”Sven Hazel” 14 bøger om oplevelserne i 2. verdenskrig. Det er stærkt omdiskuteret om bøgerne er selvbiografiske og om de overhovedet  [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Kitty Kahane: 17. juni – Historien om Armin & Eva...

Anmeldelse. Den 17. juni 1953 gjorde arbejderne i DDR oprør, fordi styret beordrede dem til at arbejde mere for samme løn. Oprøret blev brutalt slået ned. Tegneren Kitty Kahane og tekstforfatterne Alexander Lahl, Tim Köhler og Max Mönch har tegnet og fortalt historien om den 17. juni 1953.

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere