Foto: Berthold Werner /(CC BY-SA 2.5)
På toppen af Brandenburger Tor står en flot skulptur med en stridsvogn og fire heste. Stridsvognen med de fire heste kaldes også en Quadriga - en kva'dri'ga. Quadrigaen er et symbol på triumf, sejr eller berømmelse. Inspirerede danske Bertel Thorvaldsen til Quadrigaen i Berlin - og fandt han inspiration her? Måske - det er rent gættespind. Se sidst i artiklen.
Quadrigaer er stærke symboler. Den mægtige figur med de fire heste kendes andre steder fra. I nordisk mytologi er det er Gefion, som pløjer Sjælland ud af Sverige med 4 okser. Gefion springvandet i København viser det rigtig flot. Der står også en Quadriga på Wellingtons triumfbue i London, på det østriske parlament, i Rom, og Soldiers' and Sailors' Memorial Arch i Brooklyn, New York. Og så står der en på toppen af Thorvaldsens museum i København. Mere om det sidst i artiklen.
Schadows Quadriga
I Berlin pryder en Quadriga Berlins og Tysklands mest potente symbol: Brandenburger Tor. Brandenburger Tor blev opført 1788 til 1791 efter tegninger fra arktekten Carl Gotthard Langhans, der var stærkt inspireret af Akropolis i Athen.
I 1793 kronede Quadrigaen Brandenburger Tor. Som en hyldest af Frederik den Store, der døde få år før. Den var tegnet af Johann Gottfried Schadow.
Det var oprindeligt den græske fredsgudinde Eirene, som stod på Quadrigaen.
På "Attikarelieffet" på soklens østside kan man se en kvinde på en stidsvogn midt i relieffet. Det er Eirene.
Schadow lagde vægt på, at hestene var i naturlig størrelse, og havde han haft råd var de også blevet forgyldt. Det blev de ikke og de fremstod i bronze.
Det er Schadow til venstre.
Den franske hestetyv, Napoleon Bonaparte
Den nåede kun at stå der i 13 år, så kom Napoleon og stjal Quadrigaen som krigsbytte og slæbte den til Paris i december 1806. Den blev pakket i 12 store kister og sendt på en 5 måneder lang rejse tilbage til Louvre i Paris. Napoleon ydmygede Preussen på det groveste ved denne handling, men fik det fortjente øgenavn: "Den franske hestetyv".
Maleri: Napoleons indtog i Berlin den 27. oktober 1806 i spidsen for sine tropper efter sejrene ved Jena og Auerstedt. Charles Meynier (1768–1832).
Napoleon ville egentlig gerne placere byttet på noget imponerende og beordrede sine arkitekter til at bygge triumfbuen i Paris. Da den stod færdig, var Quadrigaen allerede tilbage i Berlin.
For Quadrigaen blev kun i Paris i kort tid. Efter 8 år senere havde Napoleon tabt krigen og den prøjsiske feltmarskal Blücher hentede den nærmest egenhændigt hjem igen i 1814. Det gav statuen øgenavnet "returkusken".
Blücher henter Quadrigaen tilbage
Den 7. August 1814, da Preußens kong Friedrich Wilhelm III stolt red igennem Brandenburger Tor til sejrsparade stod Quadrigaen igen på sin plads. Den stolte begivenhed kan ses på et relief af Christian Daniel Rauch på Gebhard Leberecht von Blücher's statue, der står ved Staatsoper længere op af Unter Den Linden.
Returneringen af Quadrigaen fejres i Berlin i 1814. Hurrahh.
Den manglende Quadriga i Kreuzberg
I Kreuzberg, på bakken i Victoria park, bad kongen Friedrich Schinkel om at lave en sejrsstatue. Den står endnu i parken og med et stort kors øverst, som har lagt navn til hele Kreuzberg. Rauch lavede iøvrigt nogle af skulpturene rundt om Schinkels monument.
Kigger man nærmere efter kan man se, at figuren der symboliserer sejren og Paris 30. marts 1814 forestiller den umådeligt populære dronning Luise med sejrssepteret fra Quadrigaen i den ene hånd og hele firspandet i den anden hånd. Septeret holder hun på samme måde, som Napoleon holder septre på flere malerier.
Eller, det er faktisk lyv - for både septeret og quadriagen i Luises hånd forsvandt en gang efter 2. verdenskrig, stjålet af en lumpen tyv, og de er aldrig kommet tilbage igen. Du kan idag se hende stå tomhændet. Se før og efter fotografier nedenfor.
Sejrgudinden, Viktoria
Traditionen med Preussens sejrherrer, der ridder gennem Brandenburger Tor, var grundlagt. Det var slut med Eirine som chauffør på stridsvognen. Nu var det Viktoria, Sejrsgudinden.
Quadrigaen har altid vendt mod øst og skuer op ad Unter den Linden til kongeslottet. Brandenburger Tor er en triumfbue, hvor sejrherren kunne ridde igennem og op langs Unter den Linden. Brandenburger Tor og Quadrigaen lagde blandt andet port til sejrsmarcher for sejrene over Danmark i 1864 og de efterfølgende sejre over Østrig og Frankrig. Billedet nedenfor er fra sejrsparaden efter krigen mod Frankrig i 1871 og Pariser Platz er pyntet op til fest.
I smadder i 1945
Quadrigaen overlevede ikke 2. verdenskrig ret godt. Der var faktisk kun et intakt hestehoved tilbage. Hestehovedet ligger på det Märkische Museum.
En politisk korrekt Viktoria i 1956
I 1956 kom der en ny kopi på toppen af Brandenburger Tor, som blev udført i vestberlin. Den nye model var dog ændret lidt, så den preussiske ørn og jernkorset var væk. Replikaen var udført af den berlinske billedhugger Otto Schnitzer udfra en gipsafstøbning. Brandenburger Tor var ikke længere et sejrsymbol. Brandenburger Tor blev symbol på Berlins deling og i det hele taget Europas deling mellem øst-vest.
Det ultimative tyske symbol med jernkors
Det ultimative tyske symbol med jernkors I 1989/90 skiftede betydningen igen og Brandenburger Tor er nu det ultimative symbol for det samlede, fredelige Tyskland.
Under den store genforeningsjubel ved nytåret 1989/1990 tog den stakkels sejrsgudinde iøvrigt så meget skade, at hun igen skulle restaureres. Viktoria og stridsvogn kom tilbage - og ved samme lejlighed kom jernkorset tilbage. Og sådan ser det også ud idag.
Video: Hør Anders Bager Eriksen fra Historiske rejser fortælle om Brandenburger Tor og Quadrigaen. Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historisk perspektiv.
Bissen og Ussings Quadriga i København
I København har vi en tilsvarende Quadriga med sejrsgudinden Victoria. Figuren er udført af Hermann Wilhelm Bissen og Stephan Ussing fra 1845 til 1848, deltvist efter skitser af Bertel Thorvaldsen (1770-1844).
Thorvaldsen havde egentlig kun planlagt 2 heste foran vognen (som så hedder en biga). Thorvaldsen havde ladet sig inspirere af de antikke bronzeheste, som ses på Markuskirken i Venedig. Ideen med de fire heste tog Bissen videre fra Thorvaldsens Nemesisrelief fra 1834.
Thorvaldsens Museum er Danmarks ældste museum og bygget udelukkende til ære for den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Thorvaldsen, som donerede hele sit arbejde til København. Thorvaldsen arbejdede i Rom fra 1797 til 1838, men fik alligevel stor betydning i Danmark, fordi næsten alle kunstnere besøgte ham i Rom.
Museet er tegnet af arkitekten Michael Gottlieb Bindesbøll (1800 – 1856), som havde besøgt Thorvaldsen i Rom, da han selv boede der i 1824-34 og kendte Thorvaldsen godt. Thorvaldsen er iøvrigt begravet midt i gården på hans eget museum
Brandenburger Tor i København?
Det fascinerende i denne sammenhæng er, at museets fasade ud mod Bertel Thorvaldsens plads giver stærke mindelser om Brandenburger Tor med fem søjler. Og øverst oppe er placeret en Quadriga. Er det helt tilfældigt? Næppe. Inspiration fra Venedig?
Foto: Berlin-guide.dk i Købehavn: Thorvaldsens museum med Quadriga. En slående lighed med Brandenburger Tor. Er det tilfældigt?
Her mangler berlin-guide.dk hjælp fra dygtige historikere, men bemærker blot, at Schadow opholdt sig i København fra november 1791 til januar 1792, hvor han lavede et relief. Thorvaldsen var på det tidspunkt elev af Maleren Nicolai Abildgaard og blev bedt om at lave et par tilsvarende relieffer af Abildgaard for lige at vise Schadow, hvordan relieffer skulle være. Nåede de også at tale sammen om Quadrigaer?
Thorvaldsen mødte Schadow igen i 1820 i Rostock, hvor Schadows værk "Monument til marskal Gebhard Leberecht von Blücher", som stadig står i Rostock foran universitetet.. Thorvaldsen var iøvrigt på vej til Warszawa for forhandle med komiteen for Poniatowskis monument. Thorvaldsen kom igennem Berlin og må have set Brandenburger Tor. Kunne det tænkes, at da han senere så fasaden af sit museum tænkte han: "Det ligner da Brandenburger Tor - den skal også have en Quardriga!"?.
Sammenhængen - og Schadow, der måske får inspiration til Quadrigaen af Thorvaldsen henover julen 1791/92 i København og Thorvaldsen, der lader sig inspirere af Bindesbølls værk til at få Bissen til at lave en Quadriga...er det rene gætværk fra berlin-guide.dk
Inspiration:
- http://historiskerejser.dk/
- http://www.luise-berlin.de/bms/bmstxt01/0103gesf.htm
- https://kreuzberged.com/2012/01/12/the-queen-of-the-hill-or-the-case-of-the-disappearing-quadriga/
- http://arkivet.thorvaldsensmuseum.dk/personer/schadow-johann-gottfried
- http://www.riha-journal.org/articles/2011/2011-jan-mar/kragelund-abildgaard-and-schadow/