Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Wellness - forkæl dig selv

Berlin har en større vandflade end alpesøerne, så der er rig mulighed for at få en dukkert i Berlin. Men måske har du lyst til noget mere luksus, massage, eksotisk, velgørende, duftende, urteagtigt? Berlin har masser af muligheder for at du kan dyrke sin egen behagelighed og nyde... rent ud sagt wellness. Måske mest for piger?

wellness 

10 gode råd til Wellness i Berlin

Tyskerene har en lang tradition for wellness, kurbade og "Freikörperkultur", hvilket betyder, at man dyrker den fri, uhæmmede, nøgne krop. I mange tyske wellness centre er det ugleset eller endnog ikke tilladt at have tøj på eller dække sig til med et håndklæde. Dansk bonerthed får ikke megen plads her. Men når alle er splitter Hans Jørgen, så vænner man sig også til det. Ellers må du nøjes med badekarret på hotellet.
 
I en dansk sauna sidder vi normalt og glor og stang sveder - og nichts weiter - slutter måske af med et koldt brusebad og tager en tur til. I Finland pisker man sig med birkeris og springer i isfyldte søer. I Tyskland er saunagus meget almindeligt. Sauna gus er når vand med æteriske olier hældes direkte på de varme lavasten. Duften og de varme dampe bliver spredt af en gus mester, som sikrer at alle får glæde af de gode sager. Dampene tillægges alt godt fra nedsat blodtryk, øget immunforsvar, detox og udrensning - men det er der nu ikke belæg for. Ihvertfald føles det godt - og det kan jo være grund nok til at deltage i Saunagus.Det kendes også som aromaterapi.
 
Berlin-guide har fået 10 gode råd om at gå i wellness i Berlin fra den erfarne wellness dyrker Charlotte Dyvad Winther:
 
  1. Sørg for at have en del timer til rådighed, da afslapning tager tid
  2. Vær forberedt på at man ikke må have tøj på og bemærk at efter 5 minutter har du glemt hvad tøj er
  3. Medbring en morgenkåbe og badesandaler
  4. Køb et fedt saunahåndklæde = 2 meter langt evt. i Karstadt
  5. Husk at man skal have håndklæder under hele kroppen og fødder, og hvis man ligger ned også under hovedet - derfor punkt 4
  6. Medbring vandflaske - den kan sagtens fyldes op med koldt vand på stedet
  7. Der er mange muligheder for at ligge og slappe af i sin morgenkåbe og der ligger bløde tæpper på alle stolene, som kan varme ekstra - så HUSK en god bog eller andet læsestof
  8. Man skal være musestille i saunaen - tyst
  9. Husk at kigge på tavlerne med tider for SAUNA-GUS, det er super lækkert MEN også meget varmt
  10. Hvis man ønsker massage skal det bestilles i forvejen.
 
Nedenfor er der listet en del muligheder, men der er wellness nydelse overalt i Berlin fra eksotiske, kinesiske fodbade i Kantstrasse, thai massage klinikker findes alle steder og det samme gælder pedicure og manicure. Besøg fx den Vietnamesiske landsby Dong Xuan, hvor manicure butikkerne ligger på stribe (sammen med billige tøj og skobutikker).

Vabali Spa


Charlotte Dybvad Winther har varmt anbefalet et besøg i Vabali Spa - som omtaler i sig selv som Sauna Oasen i Berlin. Vabali ligger i gå afstand fra Hauptbahnhof og minder mest om en østerlandsk landsby med varmebade. Der er 20.000 kvadratmeter at wellnesse sig på. Du kan få dit eget luksus-værelse at trække dig tilbage i, hænge ud i saunaer, få massage, spise østerlandsk mad. I Vabali er der til et par dages afslapning. Tjek priser og åbningstider på hjemmesiden.

Liquidromen


På kanten af Kreuzberg - ikke langt fra Potsdamer Platz ligger en meget speciel bygning, hvor man kan dykke ind i alt, hvad der har med vandbaseret wellness at gøre.Der er indisk musik og tværfløjter i øregangene.Du kan få balinesisk massage, hot-stone massage, massage i velduftende olier, almindelig ryg massage eller særlige ønsker. Der er selvfølgelig en finsk sauna, lækker mad, solarier og lidt dampbad. Vasket, strøget, nulleret og tørret bliver du. LIQUIDROM,  Möckernstraße 10, 10963 Berlin-Kreuzberg.

De varme bade i Europa-center


Sauna, varmebade og massage kan findes i Europacenter - lige midt på shoppingturen på Kurfürstendam, hvis det bare ikke går længere uden lidt wellness. Det kan du også finde, hvis du har forvildet dig helt ud i Neukölln, hvor Saunawelt al Andalus ligger.

Glaushaus-Arena


Ved breden af Spree floden i Treptow er der indrettet en spaskib med swiming pool, club, restaurantskib, koncertområde. I spaskibet Arena kan du midt i vinterens kulde flyde omkring med udsigt over floden i gulvhøjde. Eksotisk. Om sommeren er her et badeskib ude midt i Spree. Super fedt. U-bahn Schlesisches Tor, U 1, S-bahn Treptower Park, S9, S42, S41, eller station Eichenstrasse, bus 265, N48). Eichenstrasse 4, 12435 Berlin.

Shan Rahimkhan


Shan Rahimkhan er 800 kvadratmeter med ren velbehag på Gendarmenmarkt. Her kombineres hårdesign, boutique og Café. Ejeren har været udnævnt til Tysklands dygtigste frisør. Luxus, velbehag og stil. Markgrafenstrasse 36, 10117 Berlin, +49 30 2067 89 100,

Susanne Kaufmann Spa


Kropspleje, massage og bade. Ren. Stilfuld. Hvid. Besøg Susannes Spa.
Monbijouplatz 4. 10178 Berlin +49 30 2345 59 73

Tyrkiske bade



Kvinder kan slappe af i Kreuzbergs tyrkiske dampbad - Haman - og få lidt massage og få huden plejet. Haman, Mariannestrasse 6. Mænd må til Sultan Hamam i Bülowstrasse 57 i Schöneberg for at opleve noget tilsvarende. Se den lille film ovenfor. 

Sri Lanka wellness


I Ayurveda Wellness Zentrum i Rykestrasse 3 er der kraniosakralterapi, massage, yogakurser og Ayurved wellness dage. Det lyder lidt vildt. Har du mod på afslapning - så afsted til Surya Villa.

Bare en rar svømmetur ? 


Trænger du bare til en svømmetur om sommeren er strandbadene meget populære. Læs vores badeguide til Berlin.

Måske læbestiftsmuseet også er for dig? 


 

 

En ide til rejsen?

Annonce

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

Michael Klos: DDR 1949-1989 – den virkeliggjorte s...

Anmeldelse. Efter 2. verdenskrig blev Tyskland opdelt og i den russiske Zone opstod en ny tysk stat, DDR. DDR eksisterede fra 1949 til 1989, hvor en fredelig revolution endte med at DDR blev opløst og en del af Vesttyskland. Enkelte savner DDR. De fleste er tilfredse med, at DDR forsvandt. Men hvad var det glemte land? Michael Klos har skrev [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Sissel-Jo Gazan: Vi elsker Berlin

Anmeldelse. "Vi elsker Berlin" er Sissel-Jo Gazans udråb i hendes personlige guide til Berlin. Sissel-Jo Gazan har boet de sidste 10 år i Berlin og hun deler gavmildt ud af hendes elskede Berlin. Kvarter for kvarter i det centrale Berlin bliver indtaget. Især Mitte, Prenzlauer-Berg, Friedrichhain og Kreuzberg står Sissel-Jo' [ ... ]

Guidebøger
1349 Da den danske konge angreb Berlin

I 1349 fik en falsk kurfyrste og en ny tysk-romersk Kejser trådt den danske konge Valdemar Atterdag så eftertrykkeligt over tæerne, at kongen samlede sine soldater, sejlede over vandet og gik i kødet på tyskerne. Han fik næsten erobret Berlin. Han ordnede makronerne og sluttede fred med dem alle sammen. Det var  [ ... ]

Berlins historie
Zuchthaus Brandenburg-Görden

I Brandenburg-Görden havde nazisterne et fængsel for politiske fanger og omkring 2.000 mennesker blev henrettet her. Det yngste offer var blot 15 år, franskmanden Henri Delst. Det gik både udover tyskere og mennesker fra andre europæiske lande, dog så vidt vides ingen danskere. 60 procent var politiske fanger. Man [ ... ]

Nazisternes KZ lejre omkring Berlin
Georg Brandes: Berlin som tysk rigshovedstad

Anmeldelse. Georg Brandes (4. februar 1842 – 19. februar 1927) var ikke blot en stor kender af det danske sprog og ophav til kulturradikalismen. Han havde også lange perioder, hvor han boede i Berlin. Omgangskredsen rakte fra tyske politikkere og filosoffer til filmdivaen Asta Nielsen. Heldigvis har han skrevet om Berlin. Mit eksemplar  [ ... ]

Erindringer og øjenvidner
Volker Kutscher: Moabit

Anmeldelse. Hvis du har læst Volker Kutschers fremragende bøger om politimanden Gereon Rath, så kender du også Charlotte Ritter. Hun er biperson i bogen - men hovedperson for Gereon, som forelsker sig i hende. Volker Kutscher har skrevet en bog kun om frøken Ritter.

Skønlitteratur - romaner og noveller
Brandenburg - landet rundt om Berlin

Brandenburg er den delstat, der omgiver Berlin. Hovedstaden i Brandenburg er Potsdam. Brandenburgs rødder går tilbage til 1157, til Mark Brandenburg, da askanieren Albrächt der Bär erobrede området og gjorde det til en del af hellige romerske rige. Fra 1415 til 1918 styrede Hohenzollerne Brandenburg. Fra 1701 til 1945 v [ ... ]

Introduktion til Berlin