I sommeren 1943 besluttede waffen-SS at det var nødvendigt med en efterretningsbunker, og de fandt en passende plads nær Bad Sarow i Rauener Berge sydøst for Berlin. Med vanlig SS dramatik blev bunkeren kaldt "Fuchsbau" - rævegraven. Bunkeren blev efter krigen overtaget af DDR styret. I dag er den åben for besøg.
SS bygger rævegrav
Bunkeren bestod af tre parallele rør 25 meter under jorden, der blev dækket med 500.000 kubikmeter sand og store betonplader. Bunkeren stod klar i november 1944. Bunkeren var billig at bygge for der var krigsfanger og KZ-fanger nok. Fangerne kom fra Aussenlager Ketschendorf/Bad Sarow fra KZ-lejr Sachsenhausen. En lille mindeplade på stedet erindrer om de, som ofrede deres liv på denne bunker.
Herfra sad SS som edderkoppen i et spindelvæv af fjernskrivere, som kunne nå Riga, Warzawa, Prag, Wien, Berlin. Da den røde hær nærmede sig Fürstenwalde i april 1945 forlod SS bunkeren og stak af i retning af Zossen.
Før SS forlod bunkeren havde ødelagt deres udstyr og hvad de ikke havde spoleret tog russerne, som også sprængte en del bunkeren - dog uden større succes. En del af materialerne blev brugt af befolkningen i området til genopbygning umiddelbart efter krigen.
NVA flytter ind i kæmpebunker
I løbet af 1950'erne fik den østtyske hær, NVA - den nationale folkearme, interesse for bunkeren og i 1960 begyndte en strengt hemmelig udbygning af bunkeren. Det var omfattende. De oprindelige bunkerrør blev gravet fri og forlænget. Fra 1977 blev bunkeren en del af luftforsvaret i DDR. Warsawapagtens lande arbejde på ALMAS-systemet, som skulle været et autoamtiseret fly kontrolsystem, hvor bunkeranlæg mellem Berlin og Moskva blev forbundet.
Bunkeren er blandt de største i det tidligere DDR: 9.000 kvadratmeter, 200 arbejdsrum, 650 meter gange og op til 350 mand arbejde i bunkeren.
Under den kolde krig var det Zentrale Gefechtsstand 14 (ZGS-14) des Kommandos LSK/LV der NVA-Luftstreitkräfte holdt til. Den centrale forsvarsstilling nr. 14 under under luftforsvarskommandoen for den nationale folkearmes luftsstridskræfter. Man forstår, hvorfor militæret arbejder med forkortelser. Krigen ville jo være ovre før enhederne var færdige med at præsentere sig for hinanden pr. telefon.
Warzawapagten og DDR forsvandt i 1990 og den tyske hær overtog og der blev investeret omkring 10 millioner mark i bunkeren. Alligevel blev bunkeren taget ud af tjeneste i december 1994. Fürstenwalde v. Spree's historie som garnisionsby var hermed et afsluttet kapitel. Militæret havde ellers været her siden 1609.
Besøg bunkeren
Bunkeren er idag på private hænder og omdannet til museum. Det gamle rørpost system er genetableret, så besøgende kan høre, hvordan posten spurter rundt i rørerne i "rævegraven".
Åbningstiderne er lidt specielle, så slå op på hjemmesiden, hvis du vil besøge rævegraven. Det er ca 45 minutters kørsel fra Berlin.
Bunkeren kan kun besøges med en tysk rundviser. Turen varer ca 2 timer. Du tilmelder dig på hjemmesiden. Er I en gruppe, så kontakt i god tid og lav en særaftale.
Der er 10 - 13 grader i bunkeren, så hav en varm trøje med og gode sko. Der kan være snævert, så undgå at slæbe store tasker med. Følg vejledninger i området og hold dig til vejene. Der kan være brønde og udluftningskanaler og andet at skvatte i. Hvis du vil tage billeder på rundvisningen kræver det særlig tilladelse.
FUCHSBAU ZGS14
Bunkermuseum Fuchsbau
Am Fuchsbau 8a
15526 Bad Saarow
Telefon: 0162 959 8011
http://www.bunkermuseum-fuchsbau.de