Krigsgrave i Brandenburg og Berlin

Krig er død. Og overalt i Brandenburgs små byer er der krigergrave fra flere generationer af krige - især Napoleonskrigene, "befrielseskrigene" i 1864 (mod Danmark), 1866 (mod Østrig), 1870/71 (mod Frankrig), 1. Verdenskrig og 2. verdenskrig. Krigergravene er en håndgribelig og sørgelig dokumentation af krigens elendighed. Kirkegårdene med krigsgrave er typisk markeret med skiltet "Kriegsgräberstätte" og så er der jo alle mindesmærkerne. Krigergravene er ikke noget egentligt udflugtsmål, men kommer du forbi, så stop alligevel op og besøg dem.

russiskkirkegaardireitwein

Foto. Den russiske krigskirkegård i Reitwein i Oderland. De russiske troppe etablerede hovedkvarter i skoven bag den lille by Reitwein da de kom over Elben i begyndelsen af Seelow-slaget. Her ligger ca. 3000 soldater fra den Røde Hær.


Krigergrave i Brandenburg

Landsbyerne i Brandenburg ligner hinanden. Ser næsten ud som var de opstået efter skabelon - men det er nok snarere traditioner, der har bestemt planlægningen her.

Landsbyerne ligger typisk langstrakt på en vej, eller hvor to veje krydses. Markerne ligger tæt klinet op til byen. Ofte med gårde helt inde i byen. I midten af landsbyen ligger den gamle kirke, skolen, bydammen og et større åbent område, der før blev brugt til markeder og måske til fejringer i byen. Man kan mærke rødderne helt tilbage til middelalderen her - og måske jernaldersamfundene før det. Bagved kirken ligger kirkegården og foran kirken står der næsten altid et monument for byens faldne sønner fra 1. Verdenskrig. Overraskende lange lister.

Listen over landsbyer med 1. verdenskrigsmonumenter er kolossalt lang.

Fremfor en guide til alle 1. verdenskrigsmonumenter er her blot en opfordring til at forlade motorvejene, kør i stedet af de kringlede skovveje med brosten gennem Brandenburg og opleve de mange små landsbyer. Og dog et lille udvalg – mest som eksempel:

I Teschendorf rejste borgerne i 1909 et mindesmærke med en flot ørn til minde om rigets grundlæggere og de tapre krigere - og en påmindelse om, at der aldrig mere skulle være krig. Det fromme ønske holdt kun til 1914. På stenen er der minde om faldne i krigen mod Østrig (1866) og krigen mod Frankrig (1870/71) - og så er der tilføjet en stilfærdig tanke for de døde soldater i krigene fra 1939 til 1945.

I Herzberg syd for Berlin står mindesmærket for befrielseskrigene foran rådhuset. Her kan man se, at Grenadier Johannes Hermann Dubic mistede livet i 1864. Det var jo krigen mod Danmark - og med påmindelsen om, at Gud var med os - vær nu med dem. Herzberg er en lille by med 9.000 sjæle, men dens historie rækker helt tilbage til 1200-tallet. Byen er ikke kendt for meget - udover at under krigen stod "Deutschland Sender II" masten her og ragede 325 meter op. På det tidspunkt verdens anden højeste bygningsværk.

Mindesmærkerne fra 1. Verdenskrig står naturligvis også i Østpreussen, som nu er Polen. En kort køretur i det polske landskab viser, at polakkerne ikke har interesseret sig synderligt for denne del af tyske minder og mindesmærkerne for 1. Verdenskrigs ofre er enten stærkt forfaldne eller helt væk, så snart man krydser over Elben.

I Grossbeeren lige syd for Berlin er der mindesmærke både ved kirken og på slagmarken fra slaget den 23. august 1813, da de franske armeer blev slået af General von Bülow og frelste Berlin for endnu en fransk besættelse.

Kriegsgräberstätte Zehrensdorf er en særlig gravplads. Ikke lige at finde. Kør til Zossen (40 km syd for Berlin) og syd på af 96. Drej mod øst af L74 Hauptalle. Efter en lille kilometer kommer skoven og et skilt ind til kirkegården. Kirkegården er især for allierede soldater fra 1. Verdenskrig. Her ligger der fx 206 indiske soldater, men også briter, russere, tatarer, mv. Kirkegården ligger smukt mellem træerne og efter forfaldet i DDR tiden, hvor kirkegården lå i russisk militært øve terræn og næsten forsvandt, er den nu sat fint i stand. Det er ikke en kirkegård man kører efter, men kommer du den vej forbi. Så kig endelig ind.

Slaget om Berlin

I de sidste måneders kampe af 2. verdenskrig rundt om Berlin er de tyske tab opgjort til 458.000 døde og de russiske til 81.116 døde i Slaget om Berlin.

De tyske gravpladser findes rundt om i Brandenburg. Meget beskedne og flere i samme grav. Ikke som de allieredes storladne gravpladser i Normandiet med et fint, hvidt kors til hver. Selvom der ligger mange flere begravet rundt om Berlin skal man se sig lidt for at finde gravene. Typisk en afdeling på den lokale kirkegård. I Halbe ligger en stor kirkegård for de faldne ved Halbe Kessel – faktisk Tysklands største krigskirkegård med 28.000 begravede. Læs mere om det her. Ikke alle blev begravet, men omkom øde steder og der bliver til stadighed gravet nye lig op, som begraves på kirkegårdene.

De russiske krigsgrave er sejrherrernes krigsgrave. Men i krigens kaos er det ofte blevet til massegrave, hvor der nu er monumenter med røde stjerner og nogle gange en tank eller en hullet hjelm. Du finder en lille liste over kirkegårdene i Brandenburg her.

Listen indeholder 339 krigsgravsteder for Sovjetiske soldater alene i Brandenburg. Nordpå i Mecklenburg-Vorpommeren er der 152 gravpladser og sydpå i Sachsen er der 258 gravpladser.  

Gravstederne i Berlin

I Berlin ligger der store russiske æresgravsteder i fx Tiergarten og Treptow (Alt-Treptow 1). Meget imponerende monumenter. Der er 91 gravpladser i Berlin med Sovjetiske soldater. De allierede har en stor kirkegård på Berlin War Cemetery, Heerstrasse 139 - med lange rækker af hvide kors. Mange RAF faldne.

I Reinickendorf, Kriegsgräberstätte Reinickendorf, Freiheitsweg 64 ligger den centrale gravplads for de soldater, der omkom i 2. verdenskrig i Berlin. Her er tyske soldater, men også amerikanere, belgiere, estere, franskmænd, hollændere, italienere, polakker, russere, spaniere og tjekker. Den italienske kirkegård ligger på Potsdamer Chaussee 75. Der er også tyske soldater på Alter Garnisonfriedhof, Kleine Rosenthaler Straße 3 i Mitte og på Deutscher Soldatenfriedhof, Columbiadamm 122 - 140 i Neukölln.

Mange civile og soldater omkom i gaderne under kampene i Berlin og Berlin er oversået med mindesmærker for både anden verdenskrig og for både krigere og civile, for tyskere, jøder, modstandsbevægelsen. Ingen SS mindesmærker. Se listen her.

Der findes stadig nye ofre i jorden omkring Berlin

Der er ikke grave for hver og en af anslåede 540.000 døde fra slaget om Berlin – for ikke at tale om ofrene for bombardementerne i Berlin. Mange må være forsvundet i ruinerne eller brændt i ildstorme eller begravet på stedet helt umarkeret enten alene eller i små massegrave. Dyngerne af lig må have været uoverkommelige og ikke alle lig genkendelige, så man forstår, hvorfor de forsvandt. Måske blev ligene bare brændt?

Mange døde forsvandt på slagmarkerne og i de store skove i Brandenburg. Ugebladet Der Spiegel har skrevet historien om Erwin Kowalke, som finder og graver efter lig fra anden verdenskrig og i perioder finder Kowalke op til ti lig om dagen. Især omkring Halbe, hvor der på få dage døde 60.000 soldater og civile. Hvis der er soldatertegn, så kan Wehrmachtsauskunftsstelle (WASt) i Berlin fastslå, hvem den tyske soldat var og vedkommende kan få en rigtig soldaterbegravelse. Kowalke har selv prøvet at finde sin egen fars grav på en kirkegård med 30.000 faldne i Andilly, Frankrigs største kirkegård med tyske soldater. Der er stadig nogen, der har behov for at få slutningen på historien.

Danske SS soldater var en del af forsvaret af Berlin som 5. SS-Panzer-Division "Wiking". Det var en af tyskernes absolutte militære eliteenheder og de var højt dekorerede soldater. Om der er danske, militære grave i Berlin vides ikke. Skriv gerne.

Læs mere her

 

 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Philip Kerr: Metropolis

Anmeldelse. Forfatteren Philip Kerr fik i foråret udgivet sin sidste roman om berliner politikommissæren Bernie Gunther: Metropolis. Denne gang går Philip Kerr tilbage til begyndelsen af Bernie Gunthers karriere ved kriminalpolitiet i Berlin. Året 1928. Det swinger i Berlin. Sexklubber, gangstere, filmskuespillere, avantgard [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Pergamon – Das Panorama

Kunstneren Yadegar Asisi er kendt for at lave enorme 360 graders panoramaer. Ved siden af det verdensberømte Pergamon museum i Berlin har han lavet et kæmpemæssigt panorama af det antikke Grækenland.

Antikken - gamle ægyptere grækere mv.Læs mere
2006: Europamesterskaberne i fodbold markerer et nyt Tyskland2006: Europamesterskaberne i fodbold markerer et n...

Sommeren 2016. Europamesterskaberne i fodbold spilles i Frankrig, men i Berlin følger alle kampene og deres nationalmannschaft tæt. På ”Fanmeile”, Strasse 17. juni, er der god plads til festen. Samler næsten en million mennesker til at følge med på storskærme. Det blev en magisk sommer, hvor T [ ... ]

Billeder fra BerlinLæs mere
Antony Beevor: Berlin – faldet 1945

Anmeldelse. Angrebet på Berlin i 1945 var voldsomt og afsluttede den 2. verdenskrig i Europa. Der er skrevet meget om angrebet, men den bedste beskrivelse er stadigvæk Antony Beevor's ”Berlin – faldet 1945”. Den er en klassiker og fortjener naturligvis en anmeldelse af berlin-guide.dk selvom værket er fra 20 [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
På sporet af kampene om Seelower Höhen i foråret 1...

Forfatteren Ove C. Kronborg har en dyb viden om begivenhederne omkring Berlin i krigens sidste dage. Vil du på sporet af slaget om Berlin har Ove C. Kronborg skrevet dette turforslag til berlin-guides læsere, hvor du kommer på sporet af kampene omkring Seelower Höhen øst for Berlin i februar - april 1945 [ ... ]

Krigens spor omkring BerlinLæs mere
Hans Wolf: Sønderjyder på Østfronten i 1. Verdensk...

Anmeldelse. Syddansk universitetsforlag har udgivet ”Sønderjyder på Østfronten i 1. Verdenskrig”, der er skrevet af Hans Wolf. Bogen er den første samlede historie om sønderjydske krigsdeltageres oplevelser på Østfronten. Det er en beretning om hvordan soldaterne på krigsskuepladsen o [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
1650: Manden med den gyldne hjelm1650: Manden med den gyldne hjelm

Manden med den gyldne hjelm hænger på Gemäldegalerie i Berlin. Det er et fremragende billede, og i mange år blev det tilskrevet den hollandske maler Rembrandt van Rijn. Men oprindelsen er et mysterie. For selv om maleriet er ualmindeligt Rembrandsk, så ved man ikke, hvem der har malet det.

Billeder fra BerlinLæs mere