Krigsgrave i Brandenburg og Berlin

Krig er død. Og overalt i Brandenburgs små byer er der krigergrave fra flere generationer af krige - især Napoleonskrigene, "befrielseskrigene" i 1864 (mod Danmark), 1866 (mod Østrig), 1870/71 (mod Frankrig), 1. Verdenskrig og 2. verdenskrig. Krigergravene er en håndgribelig og sørgelig dokumentation af krigens elendighed. Kirkegårdene med krigsgrave er typisk markeret med skiltet "Kriegsgräberstätte" og så er der jo alle mindesmærkerne. Krigergravene er ikke noget egentligt udflugtsmål, men kommer du forbi, så stop alligevel op og besøg dem.

russiskkirkegaardireitwein

Foto. Den russiske krigskirkegård i Reitwein i Oderland. De russiske troppe etablerede hovedkvarter i skoven bag den lille by Reitwein da de kom over Elben i begyndelsen af Seelow-slaget. Her ligger ca. 3000 soldater fra den Røde Hær.


Krigergrave i Brandenburg

Landsbyerne i Brandenburg ligner hinanden. Ser næsten ud som var de opstået efter skabelon - men det er nok snarere traditioner, der har bestemt planlægningen her.

Landsbyerne ligger typisk langstrakt på en vej, eller hvor to veje krydses. Markerne ligger tæt klinet op til byen. Ofte med gårde helt inde i byen. I midten af landsbyen ligger den gamle kirke, skolen, bydammen og et større åbent område, der før blev brugt til markeder og måske til fejringer i byen. Man kan mærke rødderne helt tilbage til middelalderen her - og måske jernaldersamfundene før det. Bagved kirken ligger kirkegården og foran kirken står der næsten altid et monument for byens faldne sønner fra 1. Verdenskrig. Overraskende lange lister.

Listen over landsbyer med 1. verdenskrigsmonumenter er kolossalt lang.

Fremfor en guide til alle 1. verdenskrigsmonumenter er her blot en opfordring til at forlade motorvejene, kør i stedet af de kringlede skovveje med brosten gennem Brandenburg og opleve de mange små landsbyer. Og dog et lille udvalg – mest som eksempel:

I Teschendorf rejste borgerne i 1909 et mindesmærke med en flot ørn til minde om rigets grundlæggere og de tapre krigere - og en påmindelse om, at der aldrig mere skulle være krig. Det fromme ønske holdt kun til 1914. På stenen er der minde om faldne i krigen mod Østrig (1866) og krigen mod Frankrig (1870/71) - og så er der tilføjet en stilfærdig tanke for de døde soldater i krigene fra 1939 til 1945.

I Herzberg syd for Berlin står mindesmærket for befrielseskrigene foran rådhuset. Her kan man se, at Grenadier Johannes Hermann Dubic mistede livet i 1864. Det var jo krigen mod Danmark - og med påmindelsen om, at Gud var med os - vær nu med dem. Herzberg er en lille by med 9.000 sjæle, men dens historie rækker helt tilbage til 1200-tallet. Byen er ikke kendt for meget - udover at under krigen stod "Deutschland Sender II" masten her og ragede 325 meter op. På det tidspunkt verdens anden højeste bygningsværk.

Mindesmærkerne fra 1. Verdenskrig står naturligvis også i Østpreussen, som nu er Polen. En kort køretur i det polske landskab viser, at polakkerne ikke har interesseret sig synderligt for denne del af tyske minder og mindesmærkerne for 1. Verdenskrigs ofre er enten stærkt forfaldne eller helt væk, så snart man krydser over Elben.

I Grossbeeren lige syd for Berlin er der mindesmærke både ved kirken og på slagmarken fra slaget den 23. august 1813, da de franske armeer blev slået af General von Bülow og frelste Berlin for endnu en fransk besættelse.

Kriegsgräberstätte Zehrensdorf er en særlig gravplads. Ikke lige at finde. Kør til Zossen (40 km syd for Berlin) og syd på af 96. Drej mod øst af L74 Hauptalle. Efter en lille kilometer kommer skoven og et skilt ind til kirkegården. Kirkegården er især for allierede soldater fra 1. Verdenskrig. Her ligger der fx 206 indiske soldater, men også briter, russere, tatarer, mv. Kirkegården ligger smukt mellem træerne og efter forfaldet i DDR tiden, hvor kirkegården lå i russisk militært øve terræn og næsten forsvandt, er den nu sat fint i stand. Det er ikke en kirkegård man kører efter, men kommer du den vej forbi. Så kig endelig ind.

Slaget om Berlin

I de sidste måneders kampe af 2. verdenskrig rundt om Berlin er de tyske tab opgjort til 458.000 døde og de russiske til 81.116 døde i Slaget om Berlin.

De tyske gravpladser findes rundt om i Brandenburg. Meget beskedne og flere i samme grav. Ikke som de allieredes storladne gravpladser i Normandiet med et fint, hvidt kors til hver. Selvom der ligger mange flere begravet rundt om Berlin skal man se sig lidt for at finde gravene. Typisk en afdeling på den lokale kirkegård. I Halbe ligger en stor kirkegård for de faldne ved Halbe Kessel – faktisk Tysklands største krigskirkegård med 28.000 begravede. Læs mere om det her. Ikke alle blev begravet, men omkom øde steder og der bliver til stadighed gravet nye lig op, som begraves på kirkegårdene.

De russiske krigsgrave er sejrherrernes krigsgrave. Men i krigens kaos er det ofte blevet til massegrave, hvor der nu er monumenter med røde stjerner og nogle gange en tank eller en hullet hjelm. Du finder en lille liste over kirkegårdene i Brandenburg her.

Listen indeholder 339 krigsgravsteder for Sovjetiske soldater alene i Brandenburg. Nordpå i Mecklenburg-Vorpommeren er der 152 gravpladser og sydpå i Sachsen er der 258 gravpladser.  

Gravstederne i Berlin

I Berlin ligger der store russiske æresgravsteder i fx Tiergarten og Treptow (Alt-Treptow 1). Meget imponerende monumenter. Der er 91 gravpladser i Berlin med Sovjetiske soldater. De allierede har en stor kirkegård på Berlin War Cemetery, Heerstrasse 139 - med lange rækker af hvide kors. Mange RAF faldne.

I Reinickendorf, Kriegsgräberstätte Reinickendorf, Freiheitsweg 64 ligger den centrale gravplads for de soldater, der omkom i 2. verdenskrig i Berlin. Her er tyske soldater, men også amerikanere, belgiere, estere, franskmænd, hollændere, italienere, polakker, russere, spaniere og tjekker. Den italienske kirkegård ligger på Potsdamer Chaussee 75. Der er også tyske soldater på Alter Garnisonfriedhof, Kleine Rosenthaler Straße 3 i Mitte og på Deutscher Soldatenfriedhof, Columbiadamm 122 - 140 i Neukölln.

Mange civile og soldater omkom i gaderne under kampene i Berlin og Berlin er oversået med mindesmærker for både anden verdenskrig og for både krigere og civile, for tyskere, jøder, modstandsbevægelsen. Ingen SS mindesmærker. Se listen her.

Der findes stadig nye ofre i jorden omkring Berlin

Der er ikke grave for hver og en af anslåede 540.000 døde fra slaget om Berlin – for ikke at tale om ofrene for bombardementerne i Berlin. Mange må være forsvundet i ruinerne eller brændt i ildstorme eller begravet på stedet helt umarkeret enten alene eller i små massegrave. Dyngerne af lig må have været uoverkommelige og ikke alle lig genkendelige, så man forstår, hvorfor de forsvandt. Måske blev ligene bare brændt?

Mange døde forsvandt på slagmarkerne og i de store skove i Brandenburg. Ugebladet Der Spiegel har skrevet historien om Erwin Kowalke, som finder og graver efter lig fra anden verdenskrig og i perioder finder Kowalke op til ti lig om dagen. Især omkring Halbe, hvor der på få dage døde 60.000 soldater og civile. Hvis der er soldatertegn, så kan Wehrmachtsauskunftsstelle (WASt) i Berlin fastslå, hvem den tyske soldat var og vedkommende kan få en rigtig soldaterbegravelse. Kowalke har selv prøvet at finde sin egen fars grav på en kirkegård med 30.000 faldne i Andilly, Frankrigs største kirkegård med tyske soldater. Der er stadig nogen, der har behov for at få slutningen på historien.

Danske SS soldater var en del af forsvaret af Berlin som 5. SS-Panzer-Division "Wiking". Det var en af tyskernes absolutte militære eliteenheder og de var højt dekorerede soldater. Om der er danske, militære grave i Berlin vides ikke. Skriv gerne.

Læs mere her

 

 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Feuerle Collection – tusindårskunst i en krigsbunk...

Feuerle Collection er et privat kunstmuseum i Kreuzberg, der er dedikeret til Désiré Feuerle’s samling af moderne kunst, som sættes i spil med møbler fra det kejserlige Kina og skulpturer fra Sydøstasien. Museet er indrettet i en telekommunikationsbunker fra 2. Verdenskrig med metertykke beton mure, som den b [ ... ]

KunstmuseerLæs mere
Volker Kutscher: Moabit

Anmeldelse. Hvis du har læst Volker Kutschers fremragende bøger om politimanden Gereon Rath, så kender du også Charlotte Ritter. Hun er biperson i bogen - men hovedperson for Gereon, som forelsker sig i hende. Volker Kutscher har skrevet en bog kun om frøken Ritter.

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
1945: Tyskerne overgiver sig og overgiver sig og o...

Den anden verdenskrig sluttede i Europa da tyskerne underskrev deres betingelsesløse overgivelse om aftenen den 9 maj 1945 kl. 00:16 sammen med repræsentanter for de "The Allied Expeditionary Force", den røde hær samt amerikanske og franske vidner. Krigen var slut. Men faktisk blev der skrevet under hele 4 gange i perioden [ ... ]

Berlins historieLæs mere
Babylon - til Berlin i Gereon Raths fodspor

Filmen ”Babylon” har med rette optaget mange. Den bygger på Volker Kutschers roman ”Den våde fisk”, som er en del af en serie kriminalromaner, der foregår i Berlin. Bøgerne er et portræt af Berlin, som det ændrede sig i slutningen af 1920’erne og i 1930’erne. Babylon foreg&ari [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byenLæs mere
Eutanasi i Berlin og Brandenburg an der Havel

Eutanasi kommer af det græske ord thanatos. Det betyder en let død. Det bruges også om aktiv dødshjælp og medlidenhedsdrab. Nazisterne gik vidt med aktiv dødshjælp og havde et helt Eutanasi-program, som var en omskrivning af et program for at aflive psykisk syge og handicappede mennesker – bø [ ... ]

Nazisternes KZ lejre omkring BerlinLæs mere
1990 3. oktober: Die Wende og genforeningen

DDR styret håbede at kunne fortsætte efter murens fald. Men frie valg den 18. marts 1990 ragede kommunisterne til side og det betød, at den borgerlige CDU-politiker Sabine Bergmann-Pohl blev DDR præsident og derfra gik stærkt. 18. maj blev der aftalt en valuta og socialunion. 1. juli blev D-marken indført. I mi [ ... ]

Berlins historieLæs mere
Deiters udklædninger og forklædninger

Deiters er en kæmpe kostume- og udklædningsbutik i shoppingcenteret Rathauspassagen nær Alexanderplatz. Vil du være julemand, indianer, døden fra nokkebølle, popstjerne, mælkepige fra alperne eller jægersoldat – der er kostumer, hatte og rekvisitter til alle.

So f.....g specialbutikLæs mere