Seelowhøjderne - Slaget om Berlin (60 km Ø)

Den anden verdenskrig i Europa sluttede med Berlins fald. Et af mindestæderne er Seelow 40 kilometer øst for Berlin, hvor det endelige angreb på Berlin blev sat ind med 1.000.000 russiske soldater.

Sovjetiskartillieri

Foto: Sovjetisk artilleri under angrebet på Berlin. Wikipedia.


I foråret 1945 stod det største slag på tysk jord i 2. Verdenskrig ved Seelow.

Seelow ligger 40 km. øst for Berlin ved den polske grænse. Russerne skulle indlede deres afsluttende angreb på Berlin og stod opmarcheret på den anden side af Oderfloden. Et angreb indbar først, at floden skulle krydses, dernæst skulle hæren trække henover det flade Oderbruch landskab imod Seelow-højderne, der rejser sig som en stejl skrænt over dalen. Som at rykke frem på flad mark mod en fæstning.

På højene ventede 100.000 tyske soldater og 5.000 pansrede køretøjer og lige så mange flyvemaskiner på det sovjetiske angreb.  Stil dig op på højderne og se ud over det flade, flade landskab mod floden. Forestil dig det russiske angreb. Det har været en lang løbe tur for dem den dag.

Russerne havde opstillet 246 kanoner pr. kilometer frontlinie. Slaget startede med et russisk bombardement af højderne på 145 minutter støttet af russiske jagerbombere - næsten tre timers uophørligt bombardement. Alt mellem Oder floden og højderne blev bombet i sønder og sammen og der har været en stank brændte byer og forkullet kød fra mennesker og dyr. Under bombardementet havde de tyske soldater trukket sig tilbage fra deres stillinger, så de ikke led store tab under bombardementet.

Russerne med general Zhukov angreb med mere end 3.000 tanks og 1.000.000 mand. Tyskerne rykkede frem fra deres dækning på højen og beskød de fremrykkende russere. Blandt andet med den frygtindgydende 88 mm luftværnskanon, som også kunne skyde vandret. Luftværnskanonen skød omkring 20 næsten-10-kilos granater i minuttet  - 15 kilometer lige ud. Bum.

Tyskerne kunne nu skyde til måls mod de fremrykkende russere. Russerne indtog højene i sidste ende, men omkostningerne i menneskeliv var forfærdelige.



På få dage mistede måske 55.000 soldater livet under angrebet på Seelow-højderne. Det var især russere, der omkom. Det sætter slagets omfang i perspektiv, at hele Vietnamkrigen kostede 58,000 amerikanere livet. Tabene ved Seelow var altså mange gange større end invasionen ved D-dag i normandiet. Alligevel kender de færreste til slaget ved Seelow, som i virkeligheden var en del af "Slaget ved Oder-Neisse", for russerne gik over floden flere steder.

Antallet af faldne er dog omdiskuteret og næsten alle kilder oplyser nye tal. Det er heller ikke lette omstændigheder at lave en ordentlig statistik under. Der bliver stadig gravet lig og materiel frem af jorden. Der er ofte gen-begravelser, hvor lig fundet i skovene begraves på kirkegårdene.

Der er et lille museum i Seelow og et sovjetisk mindesmærke og man kan besøge de gamle bunkeranlæg og kirkegården. På de to links herunder kan man læse mere om slaget ved Seelow ligesom Antony Beevors bog "Berlin - faldet 1945" er en interessant kilde. I de små byer i Oderland er der næsten altid krigergrave og russiske mindesmærker. De tyske grave er meget anonyme, men der er gjort mere ud af russiske grave. 

Det er ikke uinteressant at køre rundt her. I landsbyen Reitwein øst for Seelow nede ved Oder havde den russiske general Georgi Zhukov sin kommandopost. Man kan stadig besøge resterne af den primitive bunker der. 

Forfatteren Ove C. Kronborg har skrevet en god rute beskrivelse, hvor du både kommer forbi Seelow mindesmærkeret og rundt i landskabet. Det kræver en dag og en bil. Dine børn vil ikke finde det interessant, med mindre de er meget historie-interesseret.




 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

TV-2 om Berlin

Det danske band TV-2 har også skrevet en sang om Berlin. Steffen Brandt har skrevet har skrevet sangen, hvor Gasthaus Stöberhai indgår. Jeg ikke kunnet identificere nogen Gasthaus Stöberhai i Berlin. Men der ligger et i Harzen.

StemningerLæs mere
Steffen Heiberg: Nye horisonter - om Europas renæs...

Anmeldelse. Historikeren Steffen Heiberg leverer fortællingen om, hvordan Europa gik fra pest og krise til renæssancen med dens fantastiske arkitektur og billeder, bogtrykkunst, de store opdagelser og den videnskabelige revolution. Det gør han i den store fortælling om ”Nye horisonter” – renæssancen, [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Daniel Kehlmann: Opmålingen af verden

Anmeldelse. I slutningen af det 18. århundrede gav to tyskere sig til at opmåle verdenen: Alexander von Humboldt og Carl Friederich Gauss. Den tyske forfatter Daniel Kehlmann har skrevet den fantastiske og originale roman om to af Tysklands største videnskabsmand. Bogen udkom i 2006 og blev verdens næstmest solgte roman i 2 [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Få antik kunst med hjem til stuen

Berlin flyder over af klassiske skulpturer og på Gipsformerei kan du købe dig en gipsafstøbning med hjem. Drømmen om at have din egen statue af Michelangelo eller Auguste Rodin er ikke helt håbløs.

So f.....g specialbutikLæs mere
1990: Dimitri W. Wrubel: Kysset på Muren1990: Dimitri W. Wrubel: Kysset på Muren

Det ømme kys mellem Leonid Brezhnev og Erich Honecker er det mest kendte billede på East Side Gallery i Berlin. Men hvorfor kysser de egentlig?

Billeder fra BerlinLæs mere
Lene Tymoshenko: På kanten i Berlin

Anmeldelse. Lene Tymoshenko har skrevet historien om sig selv i debutbogen "På Kanten i Berlin". Lenes liv er så langt fra ligusterhæksdansk som man næsten kan komme - og i sin bog inviterer hun åbent og frimodigt læseren med på hendes livs rejse som BZ'er i Berlin, Tvindskole elev, ferier i Kiev, sex med f [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Olling & Havsteen: Kongerækken

Anmeldelse. Kongerækken. Lindhardt og Ringhof har taget hul på en serie af små bøger om den danske kongerække af Anders Olling og Hans Erik Havsteen. De har interesse for Berlin-guide for de danske konger var en overgang også konger over Nordtyskland - og der var forbindelser til Berlin.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere