Foto: Berlin-guide. Der var tæt af interesse - og eftertænksomhed - i de første åbningsdage på Museum Barberini.
Potsdams slot og bycenter forsvandt nærmest i krigens bomber. Men de gamle bygninger er genopstået med både slot og domkirke, det gamle rådhus og bygningerne omkring. En af de vigtige bygninger er Palast Barberini. Nu står paladset der igen og indeholder et skønt kunstmuseum.
Det første palads stod færdig i 1770'erne på bestilling af Frederik den store og paladset blev svært skadet den 14. april 1945, da de allierede bombede Potsdam. I 2017 stod palast Barberini der igen og med fine gæster som kanzler Angela Merkel og Microsofts Bill Gates blev det åbnet med maner. Museet har 17 sale fordelt på 2200 kvadratmeter, hvor moderne kunst bliver hængt op. Loftshøjden er 7 meter.
Museet udstiller først og fremmest malerier fra privatsamlingen Hasso-Plattner-Stiftung. Der er især kunst fra DDR og tysk kunst efter 1989. Der er også en del malerier af impressionisterne som Claude Monet, Edvard Munch, Liebermann og Auguste Renoir. Malerierne nedenfor er fra udstillingen. Det er verdensklasse.
Til åbningsudstillingen i 2017 var der udlånte værker af Monet, Rodin og Nolde. Et godt sted, hvis man er til moderne kunst.Det er den tyske IT-milliardær Mr. Plattner, som har betalt gildet. Han har iøvrigt også grundlagt Hasso Plattner institute, et IT-college i tilknytning til universitetet i Potsdam.
Om kunstværkerne på museet har Hasso Plattner sagt: "They look much nicer here than in my houses". Berlin-guide har ikke set hans huse, men det skal nok passe.
Berlin-guide besøgte museet få dage efter åbningen. Det var nærmest kaotiske tilstande på grund af den helt kolosale nyhedsinteresse og en virkelig flot udstilling. Publikumshysteriet skal nok lægge sig igen. Det er fremragende malerier og meget smukke, klassiske omgivelser. De fleste nye kunstmuseer bliver jo opført i beton, stål, glas af meget smarte arkitekter. Ofte meget gode rammer. De klassiske rammer i det genopførte palast er nu heller ikke så ringe endda. De 17 meter til loftet har betydning.
Det er ikke sidste gang, at vi kommer forbi Museum Barberini - og museet har en klasse, som alene er rejsen til Potsdam værd. Der er ihvertfald 5 berlinerbamsebjørne til museet og tusind tak til Hasso Plattner. Sådan en byggede jeg altså også, hvis jeg havde de penge.
Foto: Det kunne være opført i 1770 - Men det er altså 2017. Berlin-guide.dk
Hasso Plattner. Har du ikke før hørt om Hasso Plattner, så har du måske hørt om SAP software, som han sammen med flere grundlagde allerede i 1972. SAP software er økonomisstyresystemet bag tusinder af virksomheder verden over. Det har gjort ham til verdens 113. rigeste mand med en formue på over 10 mia. dollars (iflg forbes i 2013).
Udover Museum Barberini har Hasso Plattner også betalt en del af genopførelsen af Potsdamer Stadtschloss, som ligger lige over for Museet.
Sådan kommer du frem: Der kører tog - både regionaltog og S-bahn - hele tiden til Potsdam, så det er let at komme til. Fra banegården i Potsdam ligger museet i gå-afstand. Følg broen over Havel og drej til højre langs slottet ved første vej over floden (Humboldtstrasse), så er du fremme.
Husk at tjekke åbningstider på hjemmesiden.
Museum Barberini
Humboldtstraße 5-6
Potsdam