Filmbyen Babelsberg og forlystelsespark - Berlins Hollywood

Film og glamour har sat sit præg på Potsdam. I bydelen Babelsberg lå før krigen den alvorligste konkurrent til Hollywood med stjerner som Marlene Dietrich og Asta Nielsen. Her er lavet film fra de første stumfilm og der bliver fortsat lavet film i Babelsberg. Er du til film så kan du næste ikke undvære et besøg i Babelsberg.

film

Ole Olsen og nordisk filmstudierne i Valby var verdens første større filmmiljø, men i Berlin var de hurtige til at følge efter med Babelsberg studierne - hvorefter Hollywood og siden Bollywood overtog. I Babelsberg i Potsdam syd for Berlin havde blandt andet Danmarks største verdenskendte filmdiva gennem tiderne, Asta Nielsen, sin daglige gang. Filmstudierne er stadig Europas største og mange Hollywood produktioner er også her forbi.

I Tyskland var der fra filmhistoriens begyndelse opmærksomhed på filmmediets uhyre kraft som propagandamiddel. Filmstudierne i Babelsberg blev grundlagt af den tyske hærledelse for at kunne kommunikere med befolkningen under 1. verdernskrig - både ved fronten og hjemmefronten. BUFA (Bild und filmamt) blev skabt af hærledelsen. Efter krigen blev studierne private og skiftede navn til UFA, og da nazisterne kom til magten blev udvalget af film stærkt styret af propagandaminister Goebbels og hans propagandaministerium. Joseph Goebbels havde blandt andet en lang affære med en tysk skuespillerinde indtil Adolf Hitler forbød forholdet. Efter anden verdenskrig havnede Babelsberg i hænderne på DDR. Området blev afspærret og DDRs film og TV industri blev lagt her. Det hed DEFA (Deutsche Film AG). Igen var filmbyen i hænderne på et dikatur. Efter murens fald er hele området blev omlagt til Babelsberg Medienstadt, hvor der produceres film og TV og der er åbnet en filmpark som en slags film-forlystelsespark.


Filmpark Babelsberg 


Idag kan man besøge Filmpark Babelsberg. Har man besøgt Universal studios i USA risikerer man at blive slemt skuffet - men i Europæisk sammenhæng kan man godt have en hyggelig dag. Der er mange små live shows - og især kan man høre på tyskerne, at her genkender de meget fra TV og film. Dyr og figurer fra tyske børnefilm kan det være vanskeligt at relatere som dansker. Men dine børn vil være tilfredse med valget: dyreshow, en god legeplads, et imponerende motorcykelshow, en western by og en middelalder by og besøg i kulisser. Du skal sætte det meste af dagen af til et besøg for der er meget at se og lave. Det sker også, at man bliver inviteret med til at være livepublikum i et TV-show. Et populært valg hos ungerne.

Forvent at besøget i filmparken tager dine kræfter for den dag - kommer du forbi en anden dag kunne du overveje at se nærmere på filmstjernes villaer og filmmuseet i Potsdam:

Tæt på filmstudierne ligger villa kolonien "Neues Babelsberg", der er et område med storslåede villaer og pragtfulde palææer. Gå på "Hammerslag"s udflugt i kvarteret. Villerne har blandt andet været beboet af filmstjerne fra Babelsberg. Ved Potsdam konferencen blev der beslagt villaer til alle statscheferne, så der er også en "Stalin-Villa", "Churchill-Villa" og "Truman-Villa" - men der er ikke offentlig adgang. S-bahnhof Griebnitzsee.


Studierne i Babelsberg 


Studierne i Babelsberg på på vej tilbage i international topklasse, og de benyttes af Hollywoods tungeste drenge. Tarantino var forbi og producere Inglerous Bastards, George Clooney The Monuments Men og Roman Polanski har produceret The Ghostwriter her, De kommer naturligvis fordi det her er Europas største studiekompleks med studiemuligheder på 28.000 kvadratmeter indendørs og 17.000 kvadratmeter udendørs. Det sætter en tyk streg under Berlin/Potsdams status som Europas filmhovedstad. Du kan komme tættere på filmstudierne og få en rundvisning i filmbyen - med kulisser, rekvisitsamling, filmklipning mv. En rundvisning skal bestilles og kan være for 2 til 25 personer. Lav aftalen i god tid før i rejser dertil. Find det under Studio Babelsberg Tour. Man skal være mindst 18 år for at komme med. I studierne har de også et lille filmmuseum.

Filmmuseer i øvrigt 


Filmmuseet på Breite Straße 1A i Potsdam har en udstillling med film fra Babelsberg studier som: Ufa, DEFA og Studio Babelsberg. På hjemmesiden står der, at udstillingen handler om Europas ældste filmstudier. Men det må være de næstældste - for de første lå i Valby. Husk også at der er et filmmuseum i Berlin. Iøvrigt ligger filmmuseet i Potsdams ældste bygning fra 1685, der oprindelig var stald for de preussiske konger.

 
Mere om film på berlin-guide.dk

Babelsberg - filmstudier og park

August-Bebel-Straße 26-53

Potsdam 



Vis stort kort