Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Top ti til ferien i Tyskland - klar til roadtrip

Tyskland har fantastisk meget at byde på. Mange danskere drøner igennem på Autobahn til ferien ved Middelhavet, eller flyver over Tyskland. Middelhavet er også et godt sted. Men er du til en lidt alternativ ferie, så er Tyskland super velegnet til en road-trip ferie: God mad, godt vejr, historie og kultur og gode vine. Og ikke specielt overrendt af andre turister. Kom ud på de små veje. Så her berlin-guide.dk’s top ti til Tyskland.

 

Berlin Nummer eins må være Berlin. Berlin er proppet med steder at se og ting at lave og byen har haft kolossal betydning for Danmark. Her sad Bismarck, da vi fik tæv i 1864 – og Hitler udspredte sit rædselsregime herfra. Muren skar Europa midt over i frit og ufrit. Einstein underviste på Humboldt, Siemens grundlagde sit industriimperium og Robert Koch opfandt fantastiske vacciner. En lille gummihandler omfandt kondomet. Smut også lige ned og besøg Potsdam. Det handler hele berlin-guide.dk om

 

gutenberg Nummer zwei kunne være Mainz med Gutenbergmuseet. Gutenberg ændrede vores verden og fremtid, da han opfandt trykpressen og pludselig kunne masseproducere information. Effekten af den opfindelse kan overhovedet ikke overdrives. Mainz blev ilde tilredt under 2. verdenskrig. Men besøg den alligevel. Det er ikke så langt fra Heidelberg, der kan du jo vælge at bo.

 

lutherhaus Nummer drei må være Wittenberg for her boede Luther, da han tænkte sine moderne tanker om religion og ændrede hele det religiøse landskab i Europa. Den revolution har varet i snart 500 år. Og så er Wittenberg en smuk by. Du kan besøge Luthers hus og et godt historisk museum. Og lige i nærheden ligger de utrolige UNESCO beskyttede haver: Wörlitz park.

 

völkerschlacht Nummer 4 kunne være Leipzig. Her fik Napoleon tæv i 1813 af de allierede Østrig, Preussen, Sverige og Rusland. Der var op mod 600.000 soldater med fra over et dusin lande. Slaget var indtil begyndelsen af det 20. århundrede det største slag i verdenshistorien. I det, som var det vigtigste i den 6. koalitionskrig mod Frankrig, tilføjede de talmæssigt overlegne allierede hære fra Østrig, Preussen, Rusland og Sverige Napoleon et afgørende nederlag, som kostede ham alle allierede og tvang ham til at trække sig tilbage fra Tyskland med sine styrker. Af de 600.000 soldater, som deltog i slaget, blev ca. 90.000 dræbt eller såret. Et af de største slag i Tyskland – dog overgået af Slaget om Berlin i 1945. Leipzig er i øvrigt en spændende by. Se kæmpemonunentet for Volkerschlacht

hamburg Nummer 5 må være Tysklands anden største by: Hamburg. Så tæt på Danmark, med en kæmpe havn, masser af kunst og kultur og et splinternyt operahus. På vej til Hamburg kunne man lige svinge ind omkring Danevirkeskansen. Hamburg har altid haft tæt kontakt til Danmark og langt inde i byen, i Altona, står den gamle grænsepæl mellem det danske kongerige og Hamburg stadig.

trier Nummer 6 er en af Tysklands ældste byer, Trier, hvor Karl Marx blev født. Kendt som Treuorum allerede 400 år f. kristi fødsel. Karl Marx’ fødested er et besøg værd. Gal eller genial – i hvert fald har hans tanker skabt mere død og ulykke end nogen anden filosof – eller for dens sags skyld økonom.

lubeck Nummer 7 må være Lübeck. Ikke bare er den køn, men den er også en Hansestad. Hansestæderne er et for længst nedlagt system af handelsbyer som rakte langt ind i Rusland. Inden for systemet hjalp købmændene hinanden, og det gjorde byerne utroligt rige og magtfulde. I 1471 fik Christian 1 fx hjælp fra byen til sit angreb på Sverige mod at give Lübeck saltmonopol. I 1510-12 var kong hans i krig mod Sverige og Lübeck. I 1523 hjalp Lübeck og flere hansebyer Frederik 1. til tronen i Danmark, imens flygtede Christian 2. til Nederlandene. Som tak for flådehjælp mod Christian 2. prøvede Lübeck i 1523 og i 1532 at lave en Øresundsspærring mod hollandsk handel. Under Grevens Fejde prøvede Lübeck at beherske Danmark militært for at hindre hollandsk handel. Lübeck tabte, og byens tid som stormagt var overstået.

 

rheinwein Nummer 8 må være Tysklands vinområder. Alene det at finde dem alle sammen, gå på smagsbesøg og finde sine favoritter er en fremragende måde at se Tyskland på. Det vil bringe dig godt rundt i det sydtyske og op langs Rhinen og Mosel. Her er det oplagt med afstikkere til Kölln, Bonn, Frankfurt a.m. Ved Sachsen når du omkring Dresden og ved Baden kommer du igennem Schwartzwald. Læs vinguiden til tysk vin på berlin-guide.dk

 

newschwan Nummer 9 må være ørnereden i Bayern. Hitlers højtbeliggende sommerhus, Kehlsteinhaus. Det vil bringe dig gennem Bayern og op i Alperne – og når du nu er på de kanter, så tjek også værtshuset Hofbrauhaus i München, Mozarts Salzburg (I Østrig) og ikke alt for langt fra Neuschwanstein – slottet, der er som taget ud af en Disney tegnefilm.

wurstkugel Nummer 10 må være wurstkuchl i Regensburg. Regensburg er grundlagt af romerne og kan også betragtes som Italiens nordligste by. Den gamle bydel er pænt opbygget og midt gennem byen løber floden Donau. Ved Donaus bred, ved siden af den gamle stenbro, ligger Wurstkugel, som måske er Tysklands ældste pølsevogn. Små skønne stegte pølser, lækker sauerkraut og hjemmelavet sennep. Med godt brød og øl til. Herzlich Willkommen. Her er dejligt.

Valget af nummer 10 er lidt et udtryk for, at her blev det svært. Var du vågen så du, at der var sneget lidt ekstra ind ovenfor. For listen kunne være 100 numre lang. Det kunne jo også have været Helgoland, flodsejlads, Harzen, KZ-lejre, røgøl fra Bamberg, Opera i Bayreuth, fantastiske kunstmuseer i München, besøg hos VW, BMW, Porsche eller Mercedes, de gamle industriområder i Ruhr, Potsdam, de gamle huse i Quedlinburg, Herrenchiemsee, de mange store og små festivaller (Oktoberfest i München, Hannover Schützenfest, fastalavn i Kölln, Wagner festspiel, Rock am Ring) eller bare den storslåede natur fra vadehave i nord, dybeskove, blå søer, store floder og høje bjerge.

 

Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

DDR-ledelsens sikre luksuslejr i Wandlitz (30 NØ)

I juni 1953 gjorde arbejderne i DDR oprør. Sovjetmagten rullede tanks på gaden og sluttede balladen. Men oprøret gjorde DDRs politbureau utryg. Det kunne jo ske igen. Næsten alle de vigtige politiske ledere boede sammen i et omhegnet område i Pankow. Majakowski-ring. Men efter oprøret besluttede de at flytte s [ ... ]

Udflugter fra Berlin
Kaffeguide - de bedste bønner i Berlin

I gamle dage gik man til købmanden, som malede en pose kaffebønner, som man gik hjem og hældte i filteret på madam blå. Så var der kaffe. Kaffe skaber snak og samvær, men dengang i gamle dage var der ikke så meget snak om selve kaffen. Man fik en god kop kaffe. Færdig. Det har ændret sig. Kaffe er jo ikke bare kaffe. Nu skal man kunne tal [ ... ]

Spiseguiden
Clemens Meyer - Muret inde

Anmeldelse. MURET INDE er en imponerende roman om det kriminelle wildwest, som også var en del af tiden efter murens fald. For de raske kunne der tjenes hurtige penge gennem Treuhand, ved at sælge alverdens ting til de utrænede forbrugere i øst. Der var uprøvede markeder for prostitution, stoffer og "forretningsm&ael [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
KGB - fængslet i Leistikowstrasse i Potsdam

Midt i Potsdam lå der efter 1945 en hemmelige militærby, Geheimdienststadt "Militärstädtschen nr 7", hvori der lå et KGB fængsel. Nu kan du på historisk sikker afstand få et kig ind bag kulisserne.

Potsdam Guide - besøg kongerne og kejsernes by
Jesper Vind: Det nye tyske højre

Anmeldelse. De fleste følger ikke med i tysk politik. I skrivende stund er der valg til forbundsdagen om kun en måned og danske medier rapporterer kun en gang i mellem. Det amerikanske præsidentvalg var væg til væg dækket i 1½ år. En af dem der følger med i Tyskland er Jesper Vind, der skrive [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Cottbus - Sorbisk hovedstad

Cottbus ligger i det sydøstlige hjørne af delstaten Brandenburg. Cottbus er nærmest "hovedstad" for det sorbiske mindretal i Tyskland og den største by i Lausitz. Det tosprogede er tydeligst på gadeskilte, der typisk er på både tysk og sorbisk. Cottbuss ligger kun 20 kilometer fra den tyske grænse  [ ... ]

Andre byer
Bernau bei Berlin

Bernau bei Berlin er en lille by på kanten til Berlin mod nordøst. Her har boet mennesker i næsten 9.000 år og som ægte tysk by er den grundlagt på øl. Panke åleverer vandet og markgreven Albert den 1. af Brandenburg (Albrecht der Bär) blev ifølge myten så begejstret for øll [ ... ]

Andre byer