Rostock - porten til Danmark

Sejler du med færgen Gedser-Rostock til Tyskland er Rostock den første by i Tyskland du kommer til - og går det hjemover er det den sidste by. De fleste kører forbi. Ærgerligt, for Rostock er et lille besøg værd. Den ligger næsten på toppen af Mecklenburg-Vorpommeren ved udmundingen af floden Warnow. Der bor idag 200.000 mennesker i Rostock. Det er den største by i Mecklenburg-Vorpommeren. 

Rostock er let at overse, for motorvejen fører hurtigt billisterne udenom byen direkte til de enorme havneterminaler, som godt kan være en udfordring første gang. Princippet er at man følger skiltene og tror på det - og så lykkes det.

Men man går let glip af byen Rostock. Rostock er hurtigt besøgt. Sæt en eftermiddag eller en lang formiddag af til at besøge det gamle centrum med dets kirker. Vil du lidt mere i dybden, så tag en overnatning med og morgenfærgen hjem.

Engang var Rostock dansk

Rostock har været en vigtig by og den er en del af det hanseatiske forbund. Købstad fra 1218, men den er grundlagt af venderne, så den går længere tilbage i historiens mørke.Der var tale om både borg og handelsplads allerede i 800 tallet, og byen fik den ære at blive ødelagt af den danske Kong Valdemar I den store i 1161. 

Hans søn, den danske konge Knud 6., møvede sig med held i de forvirrede forhold i Mecklenburg og antog efter sejren (1185) over Bogislav af Pommern titel af "vendernes konge". Knud 6. gjorde Danmark til Nordeuropas stærkeste stat. Rostock kom under danske vinger.

Efter hans død 1202 fortsatte Valdemar 2. hans erobringsplaner, og 1214 anerkendte kejser Frederik 2. alle de erobringer, som Knud og Valdemar havde gjort hinsides Elben og i Slavien, for bestandig for dansk besiddelse. Da var Rostock også dansk.

Ifølge denne afståelse tvang Valdemar også greverne af Schwerin til underkastelse. Efter Valdemar’s tilfangetagelse (1223) og Slaget ved Bornhøved (1227) var de danskes magt i Nordtyskland fuldstændig brudt, og Mecklenburg, og dermed også Rostock, gav sig atter ind under det kejserlige lensforhold og blev en del af det tyske rige. 

Det ældgamle universitet og Indiana-Jones

Rostock er også en lærd by for Universitetet i Rostock er fra 1418, Universitetet er det første nordeuropæiske universitet. København fik først universitet i 1479. Der er idag 14.500 studerende, og rektor er nummer 906 i rækken af rektorer. Den danske astronom Tycho Brahe studerede der i 2 år, Albert Einstein og Max Planck var æresdoktorer. Joachim Gauck, som blev bundespræsident, læste teologi her. 

Arkæologen Heinrich Schliemann, som var fra Rostock Universitet, skal også nævnes her. Han var lidt af en indiana-jones arkæologi-eventyrer, som lærte flere sprog og ivrigt gravede - og gerne pyntede lidt på resultaterne. Ved at læse Homer fandt han den forsvundne by Troja, som han udgravede i det nuværende Tyrkiet. Her fandt han i 1873 en stor guldskat, som også kendes som Kong Priamos guld. Det lykkes ham at smugle skatten ud af Tyrkiet og hjem til Tyskland. Han skænkede skatten til det tyske rige, og i slutningen af 2. verdenskrig blev skatten opbevaret i en af Berlins flak-tårne. Herfra forsvandt den - og det formodes at skatten den dag i dag befinder sig i Rusland. Om skatten tilhører Tyrkiet, Tyskland eller Rusland kræver en større udredning.

Universitetet er den største uddannelsesinstitution i Mecklenburg-Vorpommeren.

Rostock var i middelalderen en handelsby og en bryggerby. Omkring 1500 var der 14.000 indbyggere og 300 bryggerier.

Derefter gik det en tid ned af bakke for Rostock. Der var krige i Europa og under den store nordiske krig blev byen plyndret af både danske og svenske tropper. Da krigene var overstået vendte Rostock tilbage igen.

Lige indtil 2. verdenskrig.

I 1939 var der 121.192 indbyggere. Bombeangreb i 1942, 1943 og 1944 ødelagde 10.536 boliger. Hvert andet hus. Der blev smidt i alt 2.940 tons bomber. Ved krigens slutning boede der 69.000 mennesker under kummerlige forhold. Men folk vendte hurtigt tilbage og Rostock gennemlevede den kolde krig som en del af DDR.

Besøg den gamle bydel med kirkerne

Det mest interessante ligger inde fra de gamle by-mure med Petrikirken, Nicolai-kirken, Marie-kirken, Kröpeliner Tor (i gammel-rostocks vestlige indgang) og Alter Markt. Det er gamle bygninger. Trods alle bombardementerne, en bybrand i 1677 og DDRs hårdhændede byplanlægning er der stadig interessant at se. Der er tre byporte (Steintor, Kuhtor og Kröpeliner Tor) og en del bymur tilbage. Det er også her gågaden og alle butikkerne ligger - og masser af restauranter. 

Marie-kirken er fra 1232 og Nicolai er fra 1230, så de to kirker har taget det meste af Rostocks kendte historie med sig.

Marienkirche og det gamle ur

Marienkirche (Marie-kirken) er den evangeliske-lutherske hovedkirke i Rostock. Bispesæddet hører til Schwerin. Bombeangrebene i 1942 ramte også kirken, men den kunne repareres og besøges nu af næsten 200.000 turister om året. Både alter, prædikestol og orgel er værd at se. Alteret er fra 1720, prædikestolen fra 1521 og det første orgel var fra 1452. Det nye er fra 1938, men imponerende stort.

Det mærkeligste objekt i kirken er nok det astronomiske ur med en urskive på 16 kvadratmeter. Urets første inkarnation er formentlig fra 1379. Det nuværende ur er næsten nyt: Fra 1472. Der er et lille musikspil indebygget, som spiller hver hele time. En lille figurtog viser sig 2 gange i døgnet. Lige under uret er en automatisk kalender, som viser alle årets 365 dage - med dyretegn, måned, dag, helligdage, solopgang og solnedgang. Den nuværende kalenderskive er den fjerde, som dækker perioden fra 1865 til 2017. Der skal nok snart en ny til. Uret overlevede bomberne fordi det under krigen af beskyttelseshensyn var muret inde.Det blev samlet igen i 1974-77 af 2.000 enkelt dele.

Marienkirches ældste klokke er fra 1300 tallet og vejer 3 tons. Den store klokke vejer 4 tons og er fra 1409.

Nicolaikirche og Moltke under gulvet

Nicolai-kirken udbrændte også næsten i 1942 efter bombeangreb. Der var nok tilbage til genopbygning og nogle kalkmalerier overlevede - samt det gotiske alter, som forvirrende nok står i Marie-kirken. Lidt usædvanligt er der tre etager med boliger bygget ind i tagkonstruktionen, det fulgte med restaureringen i 1970'erne.

Under gulvet i Nicolai-kirken er en sarkofag med Casimir Albrecht von Moltke og hans kone fra 1741. Listen over betydelige medlemmer af adelsslægten Moltke er lang, og flere har være ministre i både Danmark og Tyskland gennem tiden. Fx Adam Wilhelm Moltke (1785–1864) der var Konseilspresident (dvs Statsminister) i Danmark 1848-1852, Friedrich Philipp Victor von Moltke (1768–1845) preussisk officier og senere dansk general, Kuno von Moltke (1847–1923) der var stadskommandant i Berlin, osv. En ganske interessant slægt - se her.

Andre seværdigheder

I havnen har arkitekt Henning Larsen tegnet Max-Planck-Instituttet. Ellers kan man besøge Zoo Rostock fra 1899 med isbjørne, de store katte, gorillaer og orangutanger. I alt 320 dyrearter.

Kunsthalle er det største museum for nutidskunst i Mecklenburg-vorpommeren.

Desuden mindre kulturhistoriske museer i Kloster Zum Heiligen Kreuz, i Kröpeliner Tor og Societät Rostock Maritim (tidligere skibsbyggermuseum). Endelig et mindested over STASIs ugerninger i det tidligere STASI fængsel i Hermannstraße 34b.


Skal du have lidt at spise så prøv fx.

Ellers mange spisesteder i den gamle bydel.


Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Henrik Yde: Nexø. Martin Andersen Nexøs liv og vær...

Anmeldelse. I 2019 er det 150 år siden, at forfatteren Martin Andersen Nexø blev født. Nexø har skrevet noget af den bedste danske litteratur vi har. Martin Andersen Nexø bragte sig politisk på kant med samfundet og endte med at flytte til DDR. Men der er vist ingen, som er er tvivl om kvaliteten af hans forf [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Suzi Elena Apelgren: Fra Vestkysten til Østfronten...

Anmeldelse. Vi ser ofte på 2. verdenskrig med danskerens øjne. Suzi Elena Apelgren har gennem den tyske frontsoldat Heinrich Germer fulgt en tysk soldats vej fra opvæksten i Bremen, rekruttiden i Ulfborg i Vestjylland og videre til østfronten. Historien er unik, fordi Heinrich Germer næsten altid havde et lille Kodak [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Det blå miljømærke til dieselbiler??? hvad er nu d...

Miljø står højt på den politiske dagsorden i Tyskland, og der er mange biler. Her på berlin-guide.dk kan du læse om det grønne miljømærke, som alle biler, der kører i miljøzoner skal have. Det gælder også i Berlin. Men nu diskutteres endnu et mærke i Tyskland: [ ... ]

Miljøzonen i Berlin - kun for grønne bilerLæs mere
Jesper Vind: Det nye tyske højre

Anmeldelse. De fleste følger ikke med i tysk politik. I skrivende stund er der valg til forbundsdagen om kun en måned og danske medier rapporterer kun en gang i mellem. Det amerikanske præsidentvalg var væg til væg dækket i 1½ år. En af dem der følger med i Tyskland er Jesper Vind, der skrive [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
1948: Bombeflyene kommer med rosiner1948: Bombeflyene kommer med rosiner

Rosinbomber. I sommeren 1948 lukkede Sowjetische Militäradministration in Deutschland (SMAD) pludseligt for al adgang til Vestberlin fra Vesttyskland. Det var dramatisk, for Vestberlin var i realiteten som en ø midt i den sovjetiske sektor, der var afhængig af energi og fødevarer for Vesten. Stalin forsøgte at kv&ae [ ... ]

Billeder fra BerlinLæs mere
Holocaust og civilsamfundets reaktionHolocaust og civilsamfundets reaktion

Anmeldelse. Man kunne ønsket at det ikke var sket. At nogen havde grebet ind og sagt stop. Men det skete. Under 2. verdenskrig blev jøderne og andre uønskede myrdet i millionvis. Slæbt, tæsket og banket ud af deres boliger og forretninger, kørt på kreaturvogne direkte i gasovne. Hvad tænkte deres  [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Forretningskultur i Tyskland - forstå din tysker b...

Anmeldelse. De andre er mærkelige. De er ihvertfald ikke lige som os. Har du kontakt med tyskere i din daglig dag, måske handel eller samarbejde, så er det nyttigt at forstå, hvordan de tænker. For de er ikke lige som os. Doris Rehrmann-Jørgensen og Marie-Luise von der Banck har skrevet en bog om forretning [ ... ]

GuidebøgerLæs mere